Økonomiudvalget

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltager Johan Emil Sevelsted (C).

Borgmesteren oplyste, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt.

Rasmus Feldingbjerg Drabe, Dorthe Ullemose og Per Nykjær Jensen var inviteret til at overvære behandlingen af punkt 2. Rasmus Feldingbjerg Drabe deltog.

Budgetforslag 2025 og overslagsårene 2026-28 samt takstoversigt til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at:

• Direktionens budgetforslag lægges til grund for Svendborg Kommunes budget 2025 og overslagsårene 2026-28 og fremsendes til Kommunalbestyrelsens 1. behandling.
• Vedlagte forslag til takster for 2025 fremsendes til Kommunalbestyrelsens 1. behandling
• Fristen for fremsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 23. september 2024 kl. 23.59.

Teknisk budget 2025-28:

Grundlaget for budget 2025-28 til 1. behandlingen tager afsæt i det tekniske budget 2025-28, som Kommunalbestyrelsen fik præsenteret på budgetseminaret den 27. august 2024. Det tekniske budget 2025-28 overholder den økonomiske politiks målsætninger. I forhold til KL’s vejledende ramme for bruttoanlægsudgifter er denne overskredet med ca. 70 mio. kr.

Forventede skatte- og tilskudsindtægter er baseret på statsgaranti, og indtægter fra skat og grundskyld er budgetlagt med uændret skatteprocent og grundskyldspromille.

Selv om der i budgettet er taget højde for kendte merudgifter, er der fortsat en række risici, der kan true budgettet. Bl.a. er 3 mia. kr. af statens tilskud betinget af, at kommunerne under ét overholder servicevækstrammen, og 1 mia. kr. er betinget af, at kommunerne ligeledes overholder den aftalte anlægsramme.

I 2025 udviser det tekniske budget 2025-28 herefter et forbrug af likvide aktiver på 27.048.000 kr. Resultatet af ordinære driftsvirksomhed udviser et overskud på 251.221.000 kr., budgetlagt lånoptagelse på 90.280.000 kr., samt finansforskydninger med 15.551.000 kr., som skal medgå til finansiering af anlægsudgifter på 263.811.000 kr. og afdrag på lån på 120.289.000 kr.

Forventede indtægter fra indkomstskat og udligning er baseret på valg af statsgaranti for 2025. I forbindelse med 2. behandling af budgetforslaget skal der tages særskilt stilling hertil.

Indtægtsbudgettet i det foreliggende udkast hviler på følgende forudsætninger:

• at udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat i 2025 fastsættes til 26,30 procent. (uændret i forhold til 2024)
• at grundskyldpromillen for øvrige ejendommen fastsættes til 8,8 som er den maksimale grundskyldpromille for årene 2025-2028 jf. Lov om ejendomsskat
• at grundskyldpromillen for produktionsjord fastsættes til 7,2 svarende til den maksimale grundskyldpromille for produktionsjord for årene 2025-2028 jf. Lov om ejendomsskat.
• At der opkræves dækningsafgift af offentligt ejede ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) svarende til det beløb, som blev opkrævet for 2024.

Det oplyses desuden, at den kirkelige udskrivningsprocent som udgangspunkt fastsættes til 1,02 procent (uændret fra 2024). Beslutning om eventuel ændring meddeles af Provstiet inden 2. behandling af budgettet.

Fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling i Økonomiudvalget den 1. oktober 2024 fastsættes til mandag den 23. september 2024 kl. 23.59. Ændringsforslag skal ske på særskilt bilag til resultatoversigten, som fremsendes til Staben.

Med udgangspunkt i det tekniske budget, som ligger til grund for budgetnotatet, er der udarbejdet forslag til takster for 2025. Som følge af at taksterne er beregnet på baggrund af det tekniske budget, vil der, som følge af budgetændringer i forbindelse med kommende budgetforhandlinger, være ændringer i taksterne. Taksterne fremgår af vedlagte bilag.

Direktionens forslag til 1. behandling:

Jf. budgetproceduren skal direktionen komme med udkast til budget 2025-28 i økonomisk balance, og som fremsendes til 1. behandling af budgettet.

Svendborg Kommune har ultimo august fået et særligt finansieringstilskud på 31,6 mio. kr., samt 2,2 mio. kr. i kompensation vedr. grundskyld, som er indarbejdet i direktionens forslag. Kommunen har fået tilsagn om lån fra den ordinære lånepulje på 12,0 mio. kr., som ikke er indarbejdet i direktionens forslag.

Svendborg Kommune har fået afslag på ansøgning om særtilskud, samt ansøgning om lånetilsagn til vanskeligt, stillede kommuner.

I forslaget, som fremgår af resultatoversigt 1, er anlægsbudgettet periodiseret, som medfører, at der er udskudt anlægsprojekter i 2025 på ca. 60 mio. kr. til 2026-28. Der vedlægges bilag, som viser hvilke projekter, der er skubbet til 2026-28. Periodiseringen medfører ændring i lånoptagelse og låneydelser, som ligeledes indgår i forslaget. På driftssiden er der afsat en bufferpulje.

Forslaget er i økonomisk balance set i forhold til KL’s vejledende rammer for henholdsvis service- og anlægsudgifter. Forslaget overholder desuden målsætningerne i kommunen politik. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at afledte udgifter vedr. demografi samt fremsendte udfordringer fra fagudvalgene ikke er indarbejdet i forslaget.

Direktionen har udarbejdet en budgetoversigt, såfremt det politisk besluttes at indarbejde direktionens opmærksomhedspunkter, som ligeledes fremgår af notatet.

De økonomiske konsekvenser fremgår af direktionens forslag til 1. behandling, som er vedlagt sagen.

Ikke vurderet

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Rasmus Feldingbjerg Drabe deltog i drøftelsen.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe, at nedenstående dagsordenpunkt genbehandles.

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 21.05.2024:

” Beslutningstema:

Etablering af nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune. 

Indstilling:

• Venstre ønsker en drøftelse af hvilke muligheder der kan være for etablering af et nyt Beredskabscenter og statslige arbejdspladser i Svendborg Kommune.

Sagsfremstilling:

Den 30. april blev der på Christiansborg indgået et nyt forsvarsforlig, hvilket blandt andet omfatter en stigning i antallet af værnepligtige under Beredskabsstyrelsen. Det vil kræve etablering af nye faciliteter til cirka 300 værnepligtige, administration og øvrige medarbejdere, og meget tyder på, at et nyt Beredskabscenter skal placeres på Fyn.

Venstre foreslår, at Kommunalbestyrelsen arbejder på, at placeringen bliver i Svendborg.

Der er brug for handlekraft og det bedste materiel, når ulykker og katastrofer truer. Svendborg ligger centralt med Langeland mod syd og let tilgængelig infrastruktur til Odense, Nyborg og Fåborg. I den sammenhæng vil det give god mening at placere et Beredskabscenter og statslige arbejdspladser på Sydfyn. Svendborg er Danmarks største uddannelsesby for de maritime uddannelser, og det vil derfor være helt naturligt at koble SIMAC på som samarbejdspartner til et fremtidigt Beredskabscenter.  Sammen vil man kunne udvikle et nyt moderne øvelsesområde, evt. lidt udenfor byen, og til vands vil samarbejdet være oplagt i forbindelse med sikring af bygningsmasse ved højvande og stormflod, oliespild etc. SIMAC uddanner endvidere mange elever i brandbekæmpelse, og i det hele taget er Svendborg en maritim højborg og et godt match for det kommende Beredskabscenter. Der er flere byggemuligheder langs motorvejen tæt på Svendborg Nord eller i Tankefuld.

Derudover har Sydfyn et fornuftigt rekrutteringsgrundlag for også at skabe det frivillige netværk af mandskab, som kan træde til, når de store hændelser sker. 

De værnepligtige vil få en spændende og nyttig uddannelse, og de vil kunne indtræde som ansatte i vores lokale brandberedskaber.”

Drøftet. Det undersøges, hvilke muligheder der er for en placering af et beredskabscenter på Sydfyn.

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Drøftet.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Orientering om det forventede regnskab 2024 på baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2024 inkl. ansøgning om tillægsbevilling, samt status på budgetforlig 2024.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning
• At set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.
• At der i forbindelse med koncernrapporten pr. 30.6.2024 rejses en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et samlet provenu på 0,8 mio. kr., som anbefales tilført puljen til regnskabsafslutningen til delvis medfinansiering af tillægsbevilling pr. 31. marts 2024, som belastede puljen med 3,7 mio. kr.
• At status på budgetforlig 2024 tages til efterretning.

I forhold til den vejledende serviceramme udviser forventet regnskab et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. og efterlever den økonomiske målsætning for så vidt angår overholdelse af servicerammen. Heri indgår mindreforbrug på 39 mio. kr. vedr. bufferpuljen, som er reserveret til udligning af negativ anlægspulje.

I forhold til korrigeret budget forventes et mindreforbrug på 30,5 mio. kr. vedr. ser-viceudgifter. Korrigeret for bufferpuljen forventes et merforbrug på 8,5 mio. kr., som skal ses i sammenhæng med merindtægter vedr. refusion for dyre enkeltsager på 13,9 mio. kr. under overførselsudgifterne, samt forventede udgifter på 22,2 mio. kr., der kompenseres via midtvejsreguleringen, hvorefter der forventes et mindreforbrug på 27,6 mio. kr.

Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug.

I forhold til det vedtagne budget forventes overskuddet på den ordinære drift at udgøre 253,6 mio. kr., hvilket er 46,8 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. I driftsresultat indgår mindreudgift på 15,0 mio. kr. vedr. finansiering, 38,8 mio. kr. vedr. overførselsudgifter, 2,8 mio. kr. vedr. renter, som delvis modsvares af merudgift på 9,8 mio. kr. vedr. serviceudgifter (inkl. 7,7 mio. kr. vedr. udgifter afledt af krigen i Ukraine, samt mindreudgifter vedr. buffer- og risikopuljen på 50 mio. kr.).

De forventede anlægsudgifter udgør 190,1 mio.kr. mod vedtaget budget på 140,1 mio.kr., svarende til et merforbrug på 50,0 mio. kr., som primært kan henføres til den negative anlægspulje på 39 mio. kr., som indgår i korrigeret budget som mod-post til bufferpuljen under serviceudgifter. 

Der er overført 55,8 mio. kr. fra 2023 og der forventes overført netto 0,7 mio. kr. til 2025. Der overføres udgifter på 41,8 mio. kr. og indtægter på 41,8 mio. kr., hvoraf 38,6 mio. kr. vedr. udskydelse af salgsindtægter, som bl.a. omfatter salg af Jessens Mole, Graaesvej 27, og Tankefuld.

Den gennemsnitlige likviditet pr. 30.06.2024 udgør 174,8 mio. kr. I det vedtagne budget 2024 er der forventet en gennemsnitlig likviditet på ca. 152 mio. kr. ultimo 2024. Jf. seneste prognose forventes den gennemsnitlige likviditet at udgøre ca. 180 kr. ultimo 2024, hvilket er indarbejdet i det tekniske budget 2025-28. 

Det skal bemærkes, at prognosen for kommunens likviditet ultimo 2024 er forbundet med en vis usikkerhed vedr. omfang af kommende midtvejsregulering for 2024, opkrævning af ejendomsskat er overført til staten, samt forårets nye overenskomstaftaler. På baggrund af koncernrapporten pr. 30. juni 2024, samt kommuneaftalen for 2025 vil der medio august foreligge et mere validt skøn for kommunens likviditet, som indarbejdes i det tekniske budget 2025.

Status på budgetforlig 2024.

Der vedlægges status på indsatser budgetforliget til budget 2024.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Set i lyset af udviklingen i det forventede regnskab vedr. serviceudgifter anbefaler direktionen, at der fortsat arbejdes med tiltag til forbedring af det forventede regnskabsresultat vedr. serviceudgifter på de udfordrede områder frem mod det endelige regnskab.

Direktionen anbefaler ligeledes, at der

• I forbindelse med koncernrapporten pr. 30.6.2024 vil blive rejst en fælles tillægsbevillingssag, som medfører et samlet provenu på 0,8 mio. kr., som anbefales tilført puljen til regnskabsafslutningen til delvis medfinansiering af tillægsbevilling pr. 31. marts 2024, som belastede puljen med 3,7 mio. kr. Tillægsbevillingen omfatter primært afledte indtægter og udgifter vedr. midtvejsregulering for 2024. 

Fremgår af vedlagte bilag

Ej relevant

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Godkendelse af lånedispensation i 2024 på 789.093 kr.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets afgørelse om der skal:

• Optages et lån på 789.093. kr. med 25 års løbetid i KommuneKredit i år 2024. Den årlige låneydelse på 61.000 kr. finansieres af kassen.

I medfør af aftale om finanslov for 2024 er der oprettet en ekstraordinær anlægspulje på

125,0 mio. kr., der kan søges af kommunerne, med mulighed for dækning af op til 25 pct. af

udgifter til genopretning. Det er dertil aftalt at oprette en lånepulje for at understøtte, at

kommuner med en lavere likviditet også har mulighed for at anvende stormflodspuljen.

Det er ved tildeling af tilsagn fra lånepulje forudsat, at kommunen har modtaget tilsagn om

tilskud fra Miljøstyrelsen.
 

Miljøstyrelsen oplyser, at Svendborg Kommune meddeles tilsagn om tilskud i 2024 fra den

ekstraordinære anlægspulje på op til ca. 263.031 kr. til nedenstående projekter, samt at

Svendborg kommune har anmodet om lånedispensation i forbindelse hermed:

- Tuxenvej

- Den Runde Lystbådehavn

- Rantzausminde Lystbådehavn

- Øhavsstien

- Badebro

- Drejø Havn

- Skarø Havn

- Hjortø Havn

- Ballen – offentlig toilet
 

Under forudsætning af en tilskudsprocent på 25 pct. skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet

hermed meddele Svendborg Kommune lånedispensation på op til 789.093 kr. til brug for

finansiering af førnævnte projekter i 2024, svarende til 75 pct. af de ansøgte projekters

tilskudsberettigede udgifter.

Låneydelsen for et lån på 789.093 kr. og med en løbetid på 25 år udgør det første år pt. 61.000 kr. og finansieres af kassen. Netto tilføres kassen 789.093 mio. kr. i 2024. I 2025 udgør låneydelsen årligt 61.000 kr. som finansieres af kassen. Lånet budgetlægges som et serielån og derfor er ydelsen faldende i overslagsårerne.

Ikke vurderet

Bekendtgørelse nr. 1714 af 13. december 2023 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget indstiller, at lånet hjemtages.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til ønske fra Center for Tredimensionel Kunst vedr. udpegning af en konkret bygning, som kan indgå i deres arbejde med at fundraising til projektet.

Det aktuelle ønske skal ses i relation til øvrige ønsker og forslag til nye funktioner på Østre Kaj, den igangværende udarbejdelse af et forslag til en samlet udviklingsplan for Fremtidens Havn samt behovet for at gennemføre en bygningsundersøgelse.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at beslutte

• At udpegning af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst afventer forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som vil indeholde et samlet forslag til fremtidig anvendelse af Østre Kaj
  
  eller
   
• At der foretages en eller flere foreløbige udpegninger af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst på det nuværende grundlag og ud fra et af følgende scenarier:
  • Scenarie A: med mulighed for placering af hotel med tilhørende parkeringshus samt plads til forskellige ønsker indenfor kultur og maritime erhverv,
    eller
  • Scenarie B: med mere plads til kultur og maritime erhverv (og uden mulighed for hotel),
    eller
  • Scenarie C: med endnu bedre plads til kulturformål, lidt mindre til maritime erhverv (og uden mulighed for hotel)
• At der uanset beslutning vedrørende udpegning af bygninger til specifikke formål igangsættes en bygningsundersøgelse og at endelig udpegning af konkrete bygninger til specifikke formål ligeledes afventer resultaterne heraf  
• At finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget for CETS og Byg og Byudvikling.
• At der foretages en juridisk vurdering mhp. politisk beslutning om muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst
• At behovet for hotelkapacitet afdækkes nærmere.

Baggrund og kontekst

Kommunalbestyrelsens vedtog den 25.04.2023 en støtteerklæring til Center for Tredimensionel Kunst med henblik på at centeret kunne afsøge muligheden for at etablere sig på Svendborg Havn.

Aktørerne bag projektet ønsker nu, at kommunen udpeger en konkret bygning som case for udarbejdelse af en forretningsplan og signal om Svendborg Kommunes engagement i projektet over for Realdania, som aktørerne er i dialog med vedr. mulig fondsstøtte.

Aktørerne har tidligere peget på mulige bygninger på Østre Kaj til indretning af Center for Tredimensionel Kunst med hhv. støberi, udstilling, formidling, administration og lager.

Samtidig har andre aktører indenfor den seneste tid fremført ønsker til at etablere sig på Østre Kaj, ligeledes med henblik på at kunne igangsætte fondsansøgninger.

Der er således behov for at se Center for Tredimensionel Kunsts ønske om udpegning af en bygning i sammenhæng med andre aktørers ønsker for at afdække eventuelt overlap og skitsere mulige scenarier for disponering af området. Denne øvelse kan ses som et bidrag til forslag til Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som forventes fremlagt til politisk behandling ultimo 2024.

Ejerforhold

Svendborg Kommune har efter aftale med DLG overtaget de første bygninger i Østre Kajområdet, dvs. Østre Havnevej 10 og 12 pr. 1. januar 2024. (Grundet nedstyrtningsfare er størstedelen af Pakhus 6, Østre Havnevej 12 nu nedrevet).

Pr. 1. januar 2025 overtages yderligere to pakhuse, Østre Havnevej 6 og 8.

For de resterende DLG-bygninger, dvs siloer og silopakhuse på Østre Kajgade, er DLG’s lejekontrakt opsagt pr. oktober 2027.

Udviklingsplan for Fremtidens Havn – behov for ny planlægning

Relevante fagudvalg blev i juni 2024 orienteret om, at administrationen afsøger fremtidige anvendelsesmuligheder i dialog med en række eksterne aktører mhp. at fremlægge forslag til fremtidig anvendelse af området som del af forslag til Udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Som led i udarbejdelsen af udviklingsplanen har administrationen fået undersøgt områdets fremtidige anvendelsesmuligheder i relation til bl.a. miljøforhold (støj fra erhverv, skibe og trafik), byrum og forbindelser samt det kulturmiljø og de bevaringsværdige bygninger, som er beskrevet i Udviklingsplan for Fremtidens Havn, 2024 og i den gældende kommuneplan.

Området er i dag udlagt til havnerelateret erhverv og forslag om ændret anvendelse i forbindelse med udviklingsplanen vil derfor betyde, at også kommuneplanens rammer skal ændres. Herefter skal der udarbejdes ny(e) lokalplan(er) for at realisere eventuelle projekter, herunder afsættes ressourcer til planlægning, trafikanalyser mv.

Genanvendelse af bygninger – behov for bygningsundersøgelse

Der findes ikke et samlet overblik over de nævnte DLG-bygningers tekniske tilstand og faktiske muligheder for fremtidig anvendelse. Svendborg Kommune har derfor behov for at få foretaget en bygningsundersøgelse, der omfatter en overordnet bygningsgennemgang ift. bevaringsværdier, miljøscreening af komplekset, tilstand og muligheder for genanvendelse samt en vurdering af brandmæssige og statiske forhold i relation til ønsker om ændret anvendelse. 

Bygningsundersøgelsen skal samtidig danne kvalificeret grundlag for beslutning om, hvilke bygninger og elementer der skal bevares og dermed for forhandling med DLG om overtagelse af de resterende bygninger (nærmest kajen).

Mulige scenarier for ny anvendelse – med forbehold

Ud fra de forskellige aktørers ønsker, beskrevne værdier mht. bevaring og kulturmiljø og de foreliggende undersøgelser af miljøforhold har administrationen skitseret tre scenarier for fremtidig anvendelse af Østre Kajområdet.

Den begrænsede viden om de faktiske muligheder for genanvendelse af bygningerne betyder imidlertid, at nærværende scenarier og vurderinger må tages med alle forbehold.

Ønsker til lokalisering på Østre Kaj

Center for Tredimensionel Kunsts ønsker om udpegning af en bygning er vurderet i sammenhæng med følgende øvrige ønsker som er administrationen bekendt:

• Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse (SFKB) og Game
• Maritimt oplevelsescenter
• SIMAC og Svendborg Søfartsskole
• Hotel
• Svendborg Fjernvarme: havvarmepumpe
• Maritime virksomheder

Hertil kommer behovet for fremtidig lokalisering af Svendborg Havns faciliteter.

Se nærmere beskrivelse i Bilag 1_Østre Kaj_ønsker, muligheder, bindinger og scenarier.

Muligheder og bindinger i området

I vurderingen af de enkelte funktioners placering skal der tages højde for en række muligheder og bindinger som bl.a. omfatter:

• Revision af Udviklingsplan for Fremtidens Havn
• Kulturmiljø og bevaringsværdige bygninger
• Støj fra erhverv, skibe og trafik
• Trafik og parkering
• Klimatilpasning iht ”Den Blå Kant – ny strategi for klimatilpasning”

Se nærmere beskrivelse i Bilag 1_Østre Kaj_ønsker, muligheder, bindinger og scenarier.

Strategiske potentialer, interesser og vilkår i forhold til fremtidig anvendelse

Bystrategisk perspektiv

Anvendelsen af Østre Kaj anbefales ændret fra udelukkende havneerhverv (som omfatter virksomheder fra miljøklasse 1-5, hvor miljøklasse 5 omfatter ”virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder”).

Den nye anvendelse anbefales som lettere, overvejende maritimt erhverv (dvs enten havnerelateret eller generelle maritime aktiviteter) og kultur samt turismerelaterede aktiviteter (f.eks. hotel). Denne ændrede anvendelse i retning af mere støjfølsom anvendelse skal balanceres med den nuværende godshåndtering, hvis fremtidsperspektiver bør drøftes.

For hele Østre Havns område, dvs erhvervsområderne både nord og syd for Østre Havnevej samt Abildvej vil det ifm revisionen af Udviklingsplanen for fremtidens Havn blive anbefalet, at områderne udvikles indefra og ud (dvs fra vest mod øst). Dette gælder særligt i forhold til boligudbygning, men kan også have betydning for at sikre den bedst mulige udnyttelse af investeringer i infrastruktur og sammenhæng i byens rum.

Svendborg Kommunes interesser

I forbindelse med udbud af arealer til boliger på Godsbanearealet og genåbning af Kobberbækken er der behov for at finde ny placering til Svendborg Havns værksteds- og lagerfaciliteter, enten i en samlet disponering af arealer og bygninger på Østre Kaj eller ved beslutning om konkret, fremtidig lokalisering på Frederiksø.

Svendborg Ungdomsskolen har behov for en mere fremtidssikret placering, gerne i et mere trygt og levende bymiljø og end det er tilfældet i dag, og kan derfor være en mulig part i etableringen af det foreslåede bevægelseshus v. Sydfyns Forening for Kreativ Bevægelse (SFKB) og Game.

Endelig kan det overvejes, om der er funktioner eller aktiviteter, som i en midlertidig periode kan bidrage til at aktivere området.

Juridiske muligheder og bindinger

Der er endnu ikke taget stilling til, om udpegning af en eller flere bygninger til Center for Tredimensionel Kunst skal føre til salg, leje eller råderet og i givet fald på hvilke vilkår (fx vedr. fremtidig drift).

Kommunal støtte forudsætter, at funktionen er støtteberettiget og at der er en klar adskillelse mellem virksomhedsdelen (støberiet) og en eventuel støtteberettiget del (offentlig).

Administrationen anbefaler derfor, at der foretages en nærmere juridisk vurdering, herunder også i relation til initiativtagers ønsker, med henblik på politisk beslutning om vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst.

Vurdering af behov, ønsker og realiserbarhed

Da Østre Kajområdet dels udgør et særligt karakteristisk havnekulturmiljø, dels rummer betydelige bygningsvolumener skal bygningsbevaring prioriteres højst muligt aht både bæredygtighed og kulturarv. Den særlige bygningsmasse med siloer udgør imidlertid en teknisk/økonomisk udfordring ift omdannelse til nye formål.

Åbenhed og tilgængelighed er bærende værdier i Udviklingsplanen og bør derfor også medtages som et kriterie ift nye anvendelser på Østre Kaj. Det gælder både ift aktiviteterne og arkitekturen.

De fremsatte ønsker varierer i konkretisering både med hensyn til samspillet mellem anvendelsen og selve bygningen samt muligheden for at finansiere projektet. De aktører, der er mest konkrete og har bedst muligheder for fondsstøttemidler eller anden finansiering – måske allerede med foreløbige tilkendegivelser – kan med fordel prioriteres.

Mulige scenarier for fremtidig anvendelse på Østre Kaj

Ud fra en overordnet, bystrategisk vurdering og alene på det foreliggende grundlag (dvs. aktørernes forslag og ønsker, den nuværende viden om bygningernes tilstand og forud for politiske beslutninger om den fremtidige anvendelse af området), kan administrationen pege på følgende mulige placeringer for de nævnte funktioner:

Scenarie A

Scenarie A tager udgangspunkt i etablering af hotelkapacitet, hvis placering ud mod kajen aht støj fra skibe kun kan ske længst mod vest, dvs Østre Kajgade 11-13. Det forudsætter, at godshåndtering i fremtiden kun sker fra Kaj 1 og at skibe der ligger ved kajen benytter landstrøm.

I umiddelbar sammenhæng med et hotel etableres der et parkeringshus. Indpasningen af et hotel betyder, at C3DK’s ønsker kun delvis kan imødekommes, ligesom det også får betydning for Maritimt Oplevelsescenter. Begge kulturinstitutioner får imidlertid andre fordele: Maritimt Oplevelsescenter kunne tilbydes en placering mod Frihavnen med plads til skibe i sammenhæng med SIMAC og Søfartsskolens aktiviteter, maritim virksomhed og Svendborg Havn. SFKB vil, som ønsket, kunne tilbydes en placering på Østre Havnevej 8.

Scenariet rummer ikke plads til en havvarmepumpe, som evt må søges placeret nord for Østre havnevej med vandindtag i Østre Kaj.

Scenarie B

Det vurderes ikke relevant at placere hotelkapacitet, som ikke ligger med facade mod vandet og derfor indeholder dette scenarie ikke et hotel. Den hvide DLG-silo er her prioriteret for Maritimt Oplevelsescenter. C3DK’s ønsker kan tilsvarende bedre imødekommes. I scenarie B gives der ligesom i Scenarie A plads til placering af SFKB på Østre Havnevej 8. Hele den østlige del af Østre Kajområdet forbeholdes til maritime erhverv samt faciliteter for SIMAC, Svendborg Søfartsskole samt Svendborg Havn.

Endelig er der mulighed for at etablere et p-hus, som pga. byggefeltets større dybde finder bedre plads her end i Scenarie A. Det kan undersøges, om en havvarmepumpe kan integreres i et parkeringshus.

Scenarie C

Scenarie C rummer ligesom Scenarie B ikke plads til hotel, men giver endnu bedre plads til C3DK. Det Maritime Oplevelsescenter sammenkobles ligesom i Scenarie A med maritime erhverv, maritime undervisningsfaciliteter og Svendborg Havn.

Der indpasses ligesom i Scenarie B et parkeringshus, evt med mulighed for samlokalisering med en havvarmepumpe.

Vurdering af de tre scenarier i forhold til placering af Center for Tredimensionel Kunst

De tre scenarier imødekommer i forskelligt omfang ønskerne fra C3DK. Scenarie C bidrager med det største bygningsareal til C3DK.

Scenarie B bibringer et mindre areal, men til gengæld kan der her rådes over pakhuset Østre Havnevej 6 som er ideelt til produktionsdelen af C3DK. I Scenarie A er produktionsdelen tiltænkt et nybyggeri ud mod kajen, i en del af DLG-komplekset, hvor bevaringsværdierne er lavest.

Administrationens videre dialog med de nævnte interessenters projekter mht formål, indhold, organisation, finansiering, tidshorisont mv. skal afdække projekternes realisme, muligheder for ekstern medfinansiering samt sameksistens i området / bygningerne. Denne dialog vil samtidig medvirke til kvalificere kommunalbestyrelsens beslutninger om eventuel ny anvendelse i regi af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn.

Samtidig anbefales det, at administrationen hurtigst muligt igangsætter en bygningsundersøgelse, der kan kvalificere beslutninger om fremtidig anvendelse samt interessenternes reelle muligheder for at anvende/overtage de foreløbigt udpegede bygninger.

Igangsætning af en bygningsundersøgelse ved ekstern rådgiver som beskrevet i sagen anslås at koste max. 300.000 kr. Det forudsættes, at finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget og ligeligt fordelt mellem hhv. CETS (resterende midler jf. aftale med DLG om dækning af nedrivningsforpligtelse) og Byg og Byudvikling (allerede frigivne midler til Svendborg Havn, analyser).

De erhvervsmæssige konsekvenser af de nævnte projekter vil blive beskrevet overordnet i forbindelse med forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens havn.

De økonomiske konsekvenser ift. drift og vedligehold af eksisterende bygninger samt byggeri og anlæg vil blive præciseret i forbindelse med  projektbeskrivelser og behandling af de respektive projekter.

Miljømæssige konsekvenser, herunder CO2-udledning vil først blive belyst ved en senere konkretisering, såfremt projekterne når frem til en realisering.

Planloven

Byggeloven

mv.

Kommunalbestyrelsen.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at beslutte,

At endelig udpegning af bygning(er) til Center for Tredimensionel Kunst afventer forslag til ny Udviklingsplan for Fremtidens Havn, som vil indeholde et samlet forslag til fremtidig anvendelse af Østre Kaj.

• At der uanset beslutning vedrørende udpegning af bygninger til specifikke formål igangsættes en bygningsundersøgelse og at endelig udpegning af konkrete bygninger til specifikke formål ligeledes afventer resultaterne heraf  
• At finansiering af en bygningsundersøgelse gennemføres indenfor eksisterende budget for CETS og Byg og Byudvikling.
• At der foretages en juridisk vurdering mhp. politisk beslutning om muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed over bygninger til Center for Tredimensionel Kunst
• At behovet for hotelkapacitet afdækkes nærmere.

Plan- og Lokalsamfundsudvalget tilslutter sig anbefalingen fra Kultur- og Fritidsudvalget med bemærkning om, at den juridiske vurdering af muligheder og vilkår for salg/leje/rådighed ikke alene gælder Center for Tredimensionel Kunst, men alle aktører, der har udvist interesse for at placere sig i området.

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingens punkt i forhold til at undersøge behovet for hotelkapacitet på Østre Kaj nærmere.

Udvalget tilslutter sig bemærkningerne fra KFU og PLU.

Teknik- og Miljøudvalget tilslutter sig anbefalingen fra Kultur- og Fritidsudvalget og Plan- og Lokalsamfundsudvalget. 

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingens punkt i forhold til at undersøge behovet for hotelkapacitet på Østre Kaj nærmere.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

Indstilles med fagudvalgenes bemærkninger. Liste Ø kunne ikke anbefale indstillingen i forhold til at undersøge hotelkapaciteten.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret Varmeplan 2030, der skal sendes i offentlig høring i 4 uger.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at godkende forslag til revideret Varmeplan 2030 og at forslaget bliver sendt i offentlig høring i 4 uger.

På baggrund af energikrisen i 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse udarbejdede Svendborg Kommune den strategiske varmeplan 'Varmeplan 2030'. Denne strategiske varmeplan blev politisk godkendt i december 2022.

Grundet den meget korte tidshorisont for udarbejdelsen af varmeplanen var det på daværende tidspunkt i 2022 ikke muligt at lave en høring af planen, hvilket heller ikke var lovpligtigt. Det var ligeledes ikke muligt at give nogle forventede tidshorisonter for udbygningen af fjernvarmen.

Administrationen har derfor siden vedtagelsen af planen arbejdet på en revision af Varmeplan 2030, så borgere og virksomheder får et bedre informationsgrundlag at planlægge deres varmeforsyning ud fra. I den reviderede Varmeplan 2030 gives derfor nogle bedre indikatorer for, hvilke områder, som er potentielle fjernvarmeområder og overordnede estimerede tidshorisonter for fjernvarmeudrulningen.

Den reviderede Varmeplan 2030 bygger på et analysegrundlag, som er udarbejdet i samarbejde med hhv. Svendborg Fjernvarme og Skårup Fjernvarme efter Kommunalbestyrelsens beslutning den 30. januar 2024 om en ny støttemodel til eksisterende fjernvarmeselskaber.

Den reviderede Varmeplan 2030 inddrager også en række af Kommunalbestyrelsens principbeslutninger tilknyttet bl.a. ny støttemodel til nye fælles varmeløsninger, udbygningshastigheden af varmepumper i kommunale ejendomme og rammer for opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor.

Der blev foretaget en offentlig idéhøring til den oprindelige Varmeplan 2030 i perioden fra den 26. juni 2023 til den 24. juli 2023 i forbindelse med igangsættelse af revisionsprocessen. Der indkom 2 høringssvar omhandlende ønske om ophævelse af tilslutningspligten i Svendborg Fjernvarmes forsyningsområde og den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge grundet det lokale biogasanlæg.

På baggrund af høringssvaret tilknyttet den fortsatte brug af gasfyr på Tåsinge udbød Svendborg Kommune et studieprojekt for energiingeniørstuderende ved Syddansk Universitet. Projektet skulle belyse de brugerøkonomiske og samfundsøkonomiske perspektiver nærmere ved forskellige energiløsninger. Svendborg Kommune afventer fortsat resultatet af dette arbejde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til yderligere justeringer i forslaget til den reviderede Varmeplan 2030.

Den reviderede Varmeplan 2030 er en digital plan og kan tilgås via dette link:

https://svendborg.cowiplan.dk/planportal/revideret-varmeplan-2030-hoeringsversion/forside-varmeplan-2030/om-varmeplan-2030/

Den reviderede Varmeplan 2030 kan ligeledes læses i PDF-version via bilag 1. (Bilag 1. Revideret varmeplan 2030, høringsversion). Det bemærkes dog, at der er en række af funktionerne i varmeplanen, som ikke findes i PDF-versionen, men kun i den digitale plan.

Grundet varmeplanens tilknyttede principbeslutning omhandlende opførelse af nye biomasseanlæg i den kollektive varmesektor i Svendborg Kommune, er det blevet vurderet af administrationen, at den reviderede Varmeplan 2030 kræver udarbejdelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Administrationen udarbejder og koordinerer arbejdet med udkast til miljøvurderingen, således denne sendes i høring samtidig med den reviderede Varmeplan 2030. I overensstemmelse med kompetencefordelingsplanen orienteres Teknik- og Miljøudvalget herom på efterfølgende politiske møde, når udkast til miljøvurdering er sendt i 4 ugers offentlig høring.

Videre proces

Efter 4 ugers offentlig høringsperiode vil eventuelle indkomne høringssvar blive behandlet og der tilstræbes politisk behandling af den endelige reviderede Varmeplan 2030 i løbet af december 2024/januar 2025.

For at kunne holde planlægningen aktuel for forsyningsselskaber, borgere og virksomheder er den reviderede Varmeplan 2030 et dynamisk værktøj. Ved den politiske behandling af godkendelsen af den reviderede Varmeplan 2030 vil det blive præciseret, hvilke dele af planen, som administrationen bemyndiges til løbende at opdatere og ajourføre.

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser forbundet med at sende den reviderede Varmeplan 2030 i offentlig høring.

Der forventes ikke nogen CO2-konsekvens ved at sende forslag til Varmeplan 2030 i offentlig høring.

Vedtagelsen af den reviderede Varmeplan 2030 forventes at bidrage til processen med udbygningen af fjernvarmen i Svendborg Kommune. Konvertering af gasfyr og oliefyr til fordel for fjernvarme, der primært er baseret på store luft/vand varmepumper, forventes at have en positiv klimapåvirkning ved varmeforsyningens drift.

Der er i udkast til miljøvurderingen udarbejdet en estimeret klimapåvirkning ved hhv. nulalternativ og hovedforslag (vedtagelse af den reviderede varmeplan 2030). Ved nulalternativet forventes en akkumuleret udledning fra driftsfasen på ca. 159.000 tons CO2-ækvivalenter og i hovedforslaget en akkumuleret udledning fra driftsfasen på ca. 112.000 tons CO2-ækvivalenter over beregningsperioden på 2025 til og med 2030.

Varmeforsyningsloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Liste V kan ikke anbefale, at varmeplanen udsendes i høring og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Venstre ønsker ikke planen sendt i høring i vedlagte form, idet vi ikke kan støtte, at planen indeholder begrænsninger for anvendelse af 100 procent CO2 neutral biobrændsel som energikilde.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Indstilles. Liste V kan ikke anbefale, at varmeplanen udsendes i høring og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Venstre ønsker ikke planen sendt i høring i vedlagte form, idet vi ikke kan støtte, at planen indeholder begrænsninger for anvendelse af 100 procent CO2 neutral biobrændsel som energikilde

Liste C undlader at stemme.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Der forelægges et tillæg til Svendborg Kommunes spildevandsplan 2020-2031 med henblik på en vedtagelse. Tillægget har til formål at tilvejebringe det formelle grundlag for separatkloakering af to områder i Thurø By og et område i Bjerreby.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• Tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages.

Der spildevandsplanlægges for tre områder, hvor kloakeringen ikke længere er miljømæssigt forsvarlig.

Området i Bjerreby blev fælleskloakeret i 1964 og 1968. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere området og samtidig klimatilpasse det for at mindske overløb af spildevand til Lunkebugten.

Området i det sydøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1962. Området i det nordøstlige Thurø By blev fælleskloakeret i 1966. Svendborg Spildevand A/S ønsker at separatkloakere områderne og samtidig klimatilpasse dem for at mindske overløb af spildevand til Skårupøre Sund og Svendborg Sund.

Området i Bjerreby dækker:

Bjerreby Møllevej 1-14, 16, 20 og 24

Bjerrebyvej 82, 84, 86, 90-92, 94, 96, 96B, 98, 100, 102, 104, 106, 108, 110 og 112

Parcelvej 1-14, 16, 18 og 20

Området i det nordøstlige Thurø By dækker:

Bergmannsvej 67B, 67C og 73

Drosselvænget 1-4 og 5A-5H

Hejrevænget 1 og 2

Hulvej 1, 2, 4-9 (÷ 4A), 11 og 13

Mejsevænget 1 og 2

Rypevænget 1-5

Spurvevænget 1-7

Svalevænget 1-9

Vibevænget 1-7

Området i det sydøstlige Thurø By dækker:

Abildgårdsvej 2, 3, 5, 7-13, 17, 19, 21 og 23

Frodevænget 1-6

Helgevænget 3-6

Hroarsvænget 1, 3, 4 og 6

Rødbyvej 3-12, 14, 18, 20, 22, 24, 26 og 28

Thoresvej 3-13, 15 og 17

En nærmere beskrivelse af områderne kan findes i bilag 1 (Bilag 1. Tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).  

Der er 3 bilag til tillægget. Bilag 2 (Bilag 2. Redaktionelle opdateringer til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 3 (Bilag 3. Miljøscreening af tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031), bilag 4 (Bilag 4. Kortudsnit til tillæg 4 til spildevandsplan 2020-2031).

Der har været 2 kommentarer til tillægget. Kommentarerne har ført til, at Hulvej 4A og Bjerrebyvej 93 ændres til spildevandskloakeret.

Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen ændring af CO2-udledning.

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 48 af 12. januar 2024. 

Spildevandsbekendtgørelsen 532 af 1. juli 2024.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Indstilles.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

En række private investorer er gået sammen om at etablere en ny multiarena (Arena Svendborg) ved det eksisterende Svendborg Idrætscenter.

Som en del af aftalen blev der i forbindelse med budgetforliget for 2024 afsat midler til de kommunale anlægsudgifter i forbindelse med realiseringen af multiarenaen. Anlægsudgifterne skulle anvendes til etablering af nye kontorfaciliteter (2 mio. kr.) samt parkeringspladser (3 mio. kr.).

Den 20. august 2024 har bygherre henvendt sig til Svendborg Kommune, hvori de anmoder om, at kommunen afholder udgifterne til ændring af de trafikale forhold som udspringer af realiseringen af Arena Svendborg. Selskabet bag opførelsen af Arena Svendborg oplyser, at der ikke er afsat midler til ændring af de trafikale forhold, hvorfor de foreslår, at arbejdet udføres inden for den kommunalt afsatte ramme for parkeringspladser på 3,0 mio. kr. Anmodningen er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Anmodning til Svendborg Kommune).

På den baggrund skal der træffes beslutning om, hvorvidt Svendborg Kommune skal overtage og finansiere vejprojektet i forbindelse med opførelsen af Arena Svendborg.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At godkende, at vejprojektet i forbindelse med opførelsen af Arena Svendborg overdrages til Svendborg Kommune.
• At rådighedsbeløb på 5 mio.kr. hvoraf 0,7 vedrører midlertidig trafikregulering godkendes og finansieres i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2025.
• At godkende brugen af ekstern rådgiver.

Eller

• At afvise, at overtage vejprojektet.
• At arenaselskabet afholder alle udgifter til midlertidig trafikregulering

På baggrund af bygherres anmodning har administrationen efter anmodning fra borgmesteren belyst sagen nærmere.

Vejprojekt

I forbindelse med opførelsen af den nye multiarena har Arenaselskabet rekvireret og afholdt omkostningerne til rådgivningsfirmaet NIRAS for udarbejdelse af en trafikanalyserapport, hvori der redegøres for, hvilke trafikale foranstaltninger der bør udføres på baggrund af en analyse af parkeringsforholdene og belastning af vejnettet. Arenaselskabet har bestilt og afholdt omkostningerne til trafikanalyserapporten, vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Rapport fra NIRAS vedr. ændringer af trafikale forhold). 

Ændringerne af de trafikale forhold indebærer, at der skal udføres følgende arbejder:

• Der etableres en ny, vigepligtsreguleret vejadgang til matriklen nord for de to eksisterende vejadgange.
• Der etableres et signalreguleret kryds i den nordligste af de to eksisterende vejadgange.
• Den sydligste af de to eksisterende vejadgange bibeholdes som vigepligtsreguleret kryds.

• Etablering af højresvingspil fra syd i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
• Etablering af højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
• Etablering af højtrafikprogrammer i krydset Johannes Jørgensens Vej/AP Møllers Vej.
• Forlænge højresvingsspor fra S mod Ø i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej med 75 m, således den forventede kølængde kan indeholdes i svingbanen.
• Forlænge venstresvingsspor fra Ø mod S i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej med 30 m.

Administrationen har udarbejdet et foreløbigt overslag på 4,3 mio. kr. til realisering af ovenstående trafikale ændringer. Overslaget indbefatter en større usikkerhed på 0,9 mio. kr. til opmåling, kortlægning af eksisterende afvandingsforhold, geotekniske boringer, arealerhvervelse og interne timer (herunder projektering og myndighedsbehandling). Opgaven skal i udbud før de eksakte omkostninger kendes.

NIRAS vurderer, jævnfør bilag 2, at det ikke nødvendigvis er påkrævet at etablere samtlige tiltag/anlæg på samme tidspunkt. NIRAS vurderer at nedenstående tre trafikale ændringer, kan afvente en observation af den trafikale situation, når de første store arrangementer afvikles:

• Etablering af signalregulering i den nordligste af de eksisterende vejadgange på Ryttervej kan etableres på sigt som permanent løsning.
• Forlænge højresvingsspor fra S mod Ø i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.
• Forlænge venstresvingsspor fra Ø mod S i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej.

Administrationen vurderer dog, at alle ovennævnte forslag til trafikale ændringer jævnfør NIRAS’ rapport bør udføres, da en manglende udførelse vurderes at udgøre en væsentlig risiko for tilfælde af trafikfarlige situationer, med de heraf muligt afledte person- og materielskader.

NIRAS har i trafikanalysen haft et overvejende fokus på fremkommelighed, og de i analysen anbefalede tiltag er en forudsætning for alle beregningerne i trafikanalyserapporten, hvilket betyder, at analyseresultatet ikke forholder sig til konsekvenserne, såfremt de trafikale foranstaltninger ikke etableres. På baggrund af administrationens fokus på trafiksikkerheden, og hvad kommunen som Vejmyndighed vurderer mest forsvarligt, vurderer administrationen derfor, at alle ovennævnte forslag til trafikale ændringer bør udføres.

En manglende forlængelse af højresvingssporet fra syd mod øst i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej vil kunne medføre en opstuvning af trafik på Ryttervej og give et trafikalt sammenbrud. Hvis man ikke etablerer ovenstående tiltag, kan det medføre trafikfarlige situationer og trafikale nedbrud.

En signalregulering vil øge trafiksikkerheden væsentligt for særligt lette trafikanter. En manglende signalregulering kan derimod medføre trafikfarlige situationer særligt for lette trafikanter. Derudover giver signalregulering bedre trafikafvikling af trafikanter fra den signalregulerede adgang, men også fra den nyetablerede nordligste adgang, da signalreguleringen skaber huller i trafikken til gavn for de andre adgangsveje.

Hvis der, på tidspunktet for ibrugtagning af arenaen, ikke er etableret de anbefalede trafikale foranstaltninger til regulering af den øgede trafik, vil afvikling at trafikken være henvist til at ske efter færdselsloven og udformningen af vejanlæggene med de gener i form af kødannelse, forsinkelser, som måtte følge heraf. Politiet har på den baggrund tilkendegivet, at Svendborg Kommune ikke har mulighed for at anvende hjemmeværn og/eller politi til manuel regulering af trafikken. Med politiets tilladelse er forventningen, at det som en midlertidig løsning vil være muligt at tilkøbe trafikofficials til manuel regulering i forbindelse med større arrangementer for at afhjælpe kødannelser og forsinkelser. En trafikofficial koster omkring 225 kr. pr. time pr. person. Mængden af trafikofficials og antallet af timer skal koordineres med det pågældende arrangement.

Hvis der afholdes 30 dages arrangementer, vil den estimerede udgift til trafikofficials blive 0,7 mio. kr., hvilket svarer til 10 trafikofficials i ca. 10 timer fordelt på 30 dage.

Såfremt Svendborg Kommune overtager vejprojektet, søges der om en samlet anlægsbevilling på 5 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. udgør udgiften til midlertidig manuel trafikregulering.

Administrationen vurderer, at man kan udskyde forlængelsen af venstresvingssporet fra øst mod syd i krydset Johannes Jørgensens Vej/Ryttervej til et senere tidspunkt, da Johannes Jørgensens Vej er tosporet frem til signalreguleringen. Forlængelsen af vestresvingssporet udgør 0,5 mio. kr. af det samlede overslag.

Såfremt Svendborg Kommune overtager vejprojektet, forventes det at projekteringsarbejdet opstartes i 2024, og at de trafikale foranstaltninger kan være færdigetablerede i løbet af 2025. Udgifterne i 2024 forventes at være på 0,5 mio. kr. og vedrører hovedsageligt ekstern rådgivning. De resterende 4,5 mio. kr. vil blive brugt i 2025.

De trafikale foranstaltninger i NIRAS’ rapport er ikke behandlet af politiet endnu, og vil først ske senere i processen i samarbejde med Svendborg Kommune.

Anlæg af parkeringspladser

Anlægsmidlerne som blev afsat i forbindelse med budgetforliget for 2024 skal anvendes til etablering af nye parkeringspladser samt optimering af eksisterende parkeringsarealer. Arbejdet indbefatter etablering af minimum 117 nye parkeringspladser. Derudover indrettes parkeringsarealet med fodhegn for at udnytte pladsen mest optimalt.

Anlæg af parkeringspladser skal ligeledes i udbud og de præcise omkostningerne kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. På baggrund af en estimering af anlægsudgifterne forventer administrationen dog at de afsatte midler på 3 mio. kr. vil blive udnyttet fuldt ud til parkeringspladser. Der forventes derfor ikke at være overskydende midler til vejprojektet inden for denne anlægsramme.

Ressourcetræk i trafikafdelingen

Administrationen bemærker, at realiseringen af vejprojektet omkring Svendborg Arena vil medføre en betydelig belastning af ressourcerne i trafikafdelingen. En realisering af vejprojektet vil derfor kræve en politisk stillingtagen til igangværende lokalplaner og andre større udviklingsprojekter i trafikafdelingen, der enten skal nedprioriteres eller sættes i bero.

Der er udarbejdet et foreløbigt overslag på 4,3 mio. kr. til realisering af ovenstående trafikale foranstaltninger. Som nævnt ovenfor indbefatter overslaget en større usikkerhed på 0,9 mio. kr. til opmåling, kortlægning af eksisterende afvandingsforhold, geotekniske boringer, arealerhvervelse og interne timer.

Udgiften til midlertidig manuel trafikregulering estimeres til 0,7 mio. kr. i forbindelse med anvendelsen af trafikofficials.

De samlede anlægsudgifter forventes derfor at være på 5 mio. kr.

Svendborg Kommune har ikke afsat midler til at udføre vejprojektet i forbindelse med opførelsen af Arena Svendborg. Det vil ikke være muligt at afholde udgifterne til vejprojektet inden for den eksisterende anlægsramme til etablering af parkeringspladser.

Såfremt der politisk findes midler til vejprojektet, indstilles der til, at administrationen bemyndiges til at benytte rådgiver på projektet.

Det vurderes ikke at have indflydelse på CO2-udledningen på nuværende tidspunkt.

-

Økonomiudvalget

Man stemte om hvorvidt kommunen skal overtage vejprojektet.

For stemte: 2 (A)

Imod stemte: 4 (Ø, F, B og Flemming Madsen)

Undlod: 3 (V og C)

Liste A begærer sagen i kommunalbestyrelsen.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Ansøgning om alternativ anvendelse af bevilling fra Facilitetsprocessen 2021 samt frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af baderums- og evt. køkkenfaciliteter på Strandgården

Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Teknik- og Miljøudvalget:
 

At der bevilges og frigives en samlet anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til renovering/etablering af baderum og evt. køkkenfaciliteter på Strandgården og dette finansieres af tidligere bevilget tilsagn på 1 mio. kr. til Svendborg Sunds Sejlklub.

Svendborg Sunds Sejlklub fik i forbindelse med Facilitetsprocessen 2021 bevilget tilskud på 1 mio. kr. samt en lånegaranti på 1 mio. kr. til et omfattende ombygnings- og renoveringsprojekt af deres klubfaciliteter på Strandgården

Af flere årsager er det ikke lykkedes for foreningen at realisere den økonomi, der skulle til, for at projektet kunne gennemføres.

Der har været afholdt møde mellem Svendborg Sunds Sejlklub, Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) og Kultur og Fritid, hvor foreningen fremlagde ønske om, at det store og omfattende byggeprojekt på Strandgården blev sat i bero indtil foreningen får kræfter til en fundraising proces og at der i stedet optimeres på de hårdt trængte baderumsforhold og evt. køkkenfaciliteter.

Strandgården har i kælderplan et omklædningsrum, et baderum og to toiletter samt et kælderrum med toilet og bad, som kan tilgås udefra.

Forholdene er af ældre dato og er på ingen måde tidssvarende for en idrætsforening.

Svendborg Sunds Sejlklub har i 2023 optaget ca. 90 nye medlemmer, hvoraf halvdelen er ungdomssejlere. (medlemstal i alt pr. 31.12.24 er 255).

Foreningen møder stor kritik fra alle medlemmer i forhold til, at piger og drenge ikke har mulighed for separate omklædnings- og badefaciliteter. Særligt ved forårs-, efterårs- og vintertræning er dette et problem.

En optimering af baderums- og toiletfaciliteter vil øge Strandgårdens anvendelighed, og det vil give de mange unge sejlere, og de i øvrigt mange brugere af Strandgården, en mere hensigtsmæssig oplevelse.

Det er som idrætsforening svært at fastholde unge, der ikke oplever, at omklædning og bad kan ske i tidssvarende faciliteter og kønsopdelt.

De dårlige sanitære forhold udelukker samtidig sejlklubben fra afholdelse af flere af de store internationale jollekapsejladsstævner, der kunne trække positiv omtale og medfølgende familieturister til området.

Strandgården bliver desuden flittigt brugt af mange foreninger i ”5700 Vest”, for hvem beskaffenheden af de sanitære forhold også er et kritisk tema, ligesom køkkenfaciliteterne også nævnes utidssvarende.

Da Strandgården er kommunal ejendom, vil Svendborg Sunds Sejlklub, i dialog med CETS drøfte mulighederne for renoveringen og acceptere den forbedring der kan udføres inden for den økonomiske ramme på 1 mio. kr.

Der anvendes 1 mio. kr. af anlægsrammen som tidligere er bevilget i forbindelse med Facilitetsprocessen 2021.

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen godkendt.

Afbud: René Haahr (Liste V). Stedfortræder: Mustafa Diken (Liste V).

John Arly Henriksen (Liste A) deltog ikke i sagens behandling.

Indstilles.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Intet.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).

Lundeborg Varme A.m.b.a. har fremsendt en henvendelse til Svendborg Kommune med ønske om præcisering af vilkår tilknyttet Kommunalbestyrelsens beslutning d. 30. april 2024 vedrørende kommunegaranti.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At godkende afholdelse af udgifter tilknyttet Lundeborg Varmes præciseringer i bilag 1 under den godkendte kommunegaranti på 1,7 mio. kr.

Lundeborg Varme har fremsendt et brev til Svendborg Kommune med et ønske til præcisering af rammerne tilknyttet den godkendte kommunegaranti på 1,7 mio. kr. d. 30. april 2024. Det ønskes således afklaret om en række udgiftsposter kan afholdes indenfor den godkendte kommunegaranti.

Brevet kan ses af bilag 1. (Bilag 1. Brev fra Lundeborg Varme).

I brevet er der beskrevet en række udgiftsposter forbundet med projekteringsfasen i Lundeborg Varmes fjernvarmeprojekt. Omkostningerne er beskrevet som enten nødvendige eller hensigtsmæssige for at fremme fremdriften i projektet.

Udgiftsposterne involverer:

• Ekstra jordkøb på ca. 400 m2
   
• Udgifter til låndmåler og til tinglysning af matrikelkøbet.
   
• Geoteknisk undersøgelse af grundstykket
   
• Transportomkostninger ifb. fysiske møder hos rådgiver i Kolding

• Udgifterne til oprettelse af hjemmeside for Lundeborg Varme Amba.

Økonomiudvalget skal således præcisere rammerne for hvilke udgifter kan afholdes indenfor den godkendte kommunegaranti på 1,7 mio. kr.

De af Lundeborg Fjernvarme A.m.b.a.  præciseringer for anvendelse af det garanterede lån vurderes at være naturlige elementer indenfor denne fase af etablering af fjernvarme i Lundeborg.

Så længe et kommunegaranteret lån ikke misligholdes er der ingen yderligere økonomiske konsekvenser.

Udfasning af olie- og naturgasfyr til fordel for fjernvarmeforsyning forventes at reducere CO2-udledningen forbundet med varmekildernes drift.

I projektforslaget tilknyttet fjernvarmeprojektet er der beregnet, at følgende scenarier vil have disse udledninger:

Fjernvarmescenariet (Projekt): 2.358 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Individuelle varmepumper (Reference): 1.683 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Uden nogen konvertering:  8.092 tons CO2-ækv. over en 20-årig periode

Varmeforsyningsloven

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Henrik Nielsen (C). Som suppleant deltog Johan Emil Sevelsted (C).