Økonomiudvalget
Referat • 24. august 2021 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Dagsorden godkendt. Der var afbud fra Dorthe Ullemose og John Arly Henriksen. Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn. Udvalget godkendte dette.
Beslutningstema
Byrådet godkendte og offentliggjorde den 15. december 2020 forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.
Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 var herefter i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.
Svendborg Kommune fik i høringsperioden bemærkninger og indsigelser, som medførte en tilpasning af Kommuneplan 2021 – 2033, samt behov for en fornyet høring.
Byrådet godkendte og offentliggjorde den 27. april 2021 det revideret forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, samt en fornyet høringsperiode, til og med den 24. juni 2021.
På baggrund af den offentlige høring har administrationen tilpasset den endelige Kommuneplan 2021 – 2033, som nu forelægges til endelig politisk vedtagelse.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byråd anbefales,
- At Kommuneplan 2021 – 2033 vedtages endeligt, med de i hvidbogen anbefalede ændringer.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet godkendte og offentliggjorde forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 den 15. december 2020.
Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har været i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.
Svendborg Kommune har i den gennemførte høringsperiode modtaget bemærkninger, indsigelse
og har været i tæt dialog med de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen. På den baggrund, har der været behov for at foretage en tilpasning og
fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033.
Det fornyede forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 blev godkendt af Byrådet d. 27. april 2021, og
har været i fornyet offentlig høring til og med d. 24. juni 2021.
På baggrund af de offentlige høringer, har administrationen behandlet de indkomne
høringssvar. Et resume af høringssvarene, samt administrationens anbefalinger til ændringer, fremgår af vedlagte bilag 1 ”Bilag 1, Hvidbog til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033”. Høringssvarene kan findes i deres fulde længde i bilag 2 ”Bilag 2, Høringssvar i fuld længde, Kommuneplan 2021 – 2033”.
Kommuneplan 2021-2033 med de indarbejdede anbefalede ændringer kan tilgås her: https://svendborg.cowiplan.dk/kommuneplan21/.
Status på offentlig høring
Den offentlige høring har skabt en god og aktiv debat, og afkastet mange høringssvar, fra både
myndigheder, organisationer, foreninger og borgere.
Der er sammenlagt indkommet 148 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig på følgende temaer:
Som det fremgår af ovenstående diagram, er høringssvarene fordelt på en række forskellige temaer.
Nedenfor gives en status og oversigt over hovedpunkterne indenfor temaerne:
- Myndigheder, foreninger og organisationer:
For at leve op til de statslige interesser indenfor temaerne transport – og logistikvirksomhed og
Kystnærhedszone, er der foretaget en række ændringer. Der er således udlagt et nyt område til transporttungerhverv ved Tankefuld Nord, mens boligudlægget ved Bjernemarksvej i Vindeby udgår.
Derudover er der foretaget en række mindre ændringer, som vurderes at have administrativ karakter.
- Bosætning
På baggrund af de nye udviklingsmuligheder til boligformål, som er givet med den nye kommuneplan, er der indkommet høringssvar fra tilstødende naboer, boligforeninger mv.
Her er der især indkommet høringssvar til følgende områder; nyt boligområde ved Bjernemarksvej omdannelse til boligformål ved Baagøe og Riber, mulighed for udbygning ved Teglværksvej 2A, samt mulighed for omdisponering af friarealer ved Ydunshave.
Derudover er der kommet en lang række gode inputs, ønsker og ideer til den videre planlægning.
- Erhverv og Turisme
Indenfor dette tema, er der hovedsageligt to nye udviklingsmuligheder, som har givet anledning til høringssvar. Det er muligheden for en ny dagligvarebutik i Ollerup, samt muligheden for udvidelse af Teglværket i Stenstrup.
Derudover er der kommet en række bemærkninger til udvidelsesmulighederne for dagligvarebutikker, turisme og sommerhusområder.
- Mobilitet
En stor del af høringssvarene peger på de trafikale udfordringer langs Rantzausmindevej, og behovet for at aflaste trafikbelastningen. Der peges ligeledes på trafikale udfordringer i Rytterhavekvarteret.
Derudover er der forslag om ny pendlerplads, samt ønske om ophævelse af en række vejreservationer.
- Diverse
Under dette tema, findes en række forskellige høringssvar, med blandende emner og ønsker.
Herunder en række høringssvar, der har fokus på muligheden for en ny skovbegravelsesplads ved Strandskoven i Vejstrup, ønsker til udvikling i lokalområderne, vedvarende energi, kunst og kultur mv.
De respektive høringssvar og den administrative besvarelse heraf kan ses i bilag 1 ”Bilag 1, Hvidbog til endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033”.
Fremadrettet proces
På baggrund af den politiske behandling af endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 foretager administrationen en tilpasning af de endelige beslutninger.
Herefter vil Kommuneplan 2021 – 2033 blive offentlig bekendtgjort. Der vil være en klagefrist på 4 uger, hvor der vil kunne klages over retlige spørgsmål til Planklagenævnet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.
Kommuneplan 2021 – 2033 indeholder en række mål og afledte indsatser omkring Tankefuld, Det grønne og blå i byen, mobilitet, Svendborg bymidte mv. som kræver særskilt finansiering, da det ikke kan afholdes inden for de eksisterende driftsrammer. Direktionen fremsender forslag til temaer og prioritering af indsatser, i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2023.
CO2-Konsekvensvurdering
Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
Lovgrundlag
Planloven
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 19-08-2021
Liste Ø fremsætter forslag om,
- at bebyggelsesprocenten for Viebæltet 1 (1.19) nedsættes til maksimalt 150 procent
For forslaget stemmer 1 medlem: Liste Ø
Imod forslaget stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.
Dermed faldt forslaget.
Liste Ø fremsætter endvidere forslag om,
- at der ikke udlægges areal til ny dagligvarebutik i Ollerup (3.06).
For forslaget stemmer 1 medlem: Liste Ø
Imod forslaget stemmer 8 medlemmer: Liste A, C, V og løsgænger Jens Munk.
Dermed faldt forslaget.
Indstillingen anbefales herefter overfor Økonomiudvalg og Byråd.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Fremsendes til byrådets behandling.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 29. juni 2021:
”Det fremgår af Styrelsesloven §10, at byrådsmøder som udgangspunkt er offentlige.
Videre fremgår det af bestemmelsen, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed.
Af den gældende Forretningsorden dateret januar 2018 fremgår det, at følgende sager skal behandles for lukkede døre:
- Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold.
- Sager om køb og salg af faste ejendomme.
- Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer og øvrige anlæg.
Adgangen til at behandle sager for lukkede døre bør have undtagelsens karakter med henvisning til det almindelige princip om offentlighed omkring Kommunalbestyrelsens møder, og en sag kan ikke behandles for lukkede døre alene, blot fordi Kommunalbestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt.
Indtil nu har administrationens praksis været, at såfremt blot dele af en sags indhold kan henledes til ovenstående 3 kriterier for lukkede punkter, er hele sagsfremstillingen blevet fremlagt og behandlet som et lukket punkt. Ofte er det kun enkelte elementer af en sag, som i princippet, jf. ovenstående, skal behandles bag lukkede døre.
For at sikre så meget åbenhed, offentlighed og tilgængelighed som muligt omkring den politiske dagsorden, og således øge mulighederne for borgerinddragelse og åbne debatter, foreslår Venstre at ændre på administrationens praksis i forbindelse med fremlæggelse af sager til det politiske niveau. Fremover bør administrationen i hver enkelt sag, som vurderes egnet til behandling bag lukkede døre, overveje hvorvidt sagen kan opdeles og fremlægges i to separate punkter. En lukket del, jf. Forretningsordenens ovenstående kriterier og en åben del.
Således vil Kommunalbestyrelsen fortsat leve op til kriterierne for behandling af lukkede punkter samtidig med, at offentligheden inddrages så meget som overhovedet muligt i sagens indhold. ”
Beslutning i Byrådet den 29-06-2021
Liste B foreslog, at sagen blev oversendt til behandling i Økonomiudvalget.
Byrådet godkendte dette.
Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
I forbindelse med fremtidige lukkede sager anmodes administrationen om at overveje mulighederne for at opsplitte sagen i en åben og en lukket del.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 samt status på budgetforlig 2021.
Evt. behov for at iværksætte tiltag som følge af, at kommunens forventede udgifter afledt af Covid-19 ikke kompenseres fuldt ud af den foreløbige, statslige kompensation.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at
- Fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 samt status på budgetforlig tages til efterretning.
- Økonomiudvalget vurderer, hvorvidt der er behov for at iværksætte tiltag pga. den manglende kompensation vedr. Covid-19 afledte udgifter.
Sagsfremstilling
I forlængelse af mødet den 22. juni 2021, hvor Økonomiudvalget fik forelagt koncernrapport pr. 31. maj 2021, vedlægges til orientering fagudvalgenes budgetopfølgning pr. 31. maj og status på budgetforlig 2021, som har været behandlet på fagudvalgenes møder i august.
Vedr. Covid-19 afledte udgifter besluttede Økonomiudvalget at inddrage fagudvalgene på møderne i august med udgangspunkt i vedlagte notat om Covid-19 afledte udgifter, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under de forventede udgifter. Det skal bemærkes, at Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget forelægges særskilt sag vedr. evt. tilpasning af rengøringsniveauet afledt af Covid-19.
På baggrund af udvalgenes drøftelser vurderer Økonomiudvalget på mødet den 24. august 2021, hvorvidt der er behov for at iværksætte tiltag.
Direktionen anbefaler i lyset af statens udmelding om en samlet efterregulering i forbindelse med kommuneaftalen for 2023 at finansiering af den manglende kompensation for 2021 tilvejebringes i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021. Såfremt regnskabet ikke muliggør fuld finansiering via mindreforbrug, der tilgår kassen samt via afsatte puljer, anbefaler direktionen, at mankoen fordeles på udvalgene ud fra relativ andel af serviceudgifterne for 2022. I givet fald skal fagudvalgene i 2022 finde finansiering hertil indenfor udvalgets budget til serviceudgifter inkl. overførsler fra regnskab 2021.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vedr. Covid-19 forventes i 2021 udgifter på 32,7 mio. kr., hvor den foreløbige statslige kompensation udgør ca. 9,0 mio. kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Godkendelse af budgetnotat Budget 2022 som grundlag for direktionens forslag til 1. behandling.
Status drifts- og anlægstemaer som fagudvalgene har oversendt til de kommende politiske drøftelser.
Program for budgetseminar 31. august 2021.
Indstilling
Direktion indstiller til Økonomiudvalget, at
- Budgetnotat Budget 2022, som sammenfatter kommunens økonomi i 2022-25 tages til efterretning og udgør grundlaget for Direktionens budgetoplæg til 1. behandlingen.
- De fremsendte drifts- og anlægstemaer fra fagudvalgene tages til efterretning, og fremsendes til de politiske behandlinger om budget 2022.
- Program for budgetseminar 31. august 2021 godkendes.
Sagsfremstilling
Budgetnotat august:
Jf. budgetproceduren får Økonomiudvalget den 24. august forelagt budgetnotat, som beskriver det tekniske budget inkl. kommuneaftalens økonomiske konsekvenser for Svendborg. Budgetnotatet udgør grundlaget for Direktionens budgetoplæg til 1. behandlingen. Der henvises til vedlagte bilag.
Drifts- og anlægstemaer:
Fagudvalgene har på deres møder i foråret og frem til august drøftet drifts- og anlægstemaer til budget 2022 herunder evt. muligheder for finansiering. Der henvises til vedlagte oversigt over henholdsvis drifts- og anlægstemaer.
Program budgetseminar:
Den 31. august 2021 afholdes budgetseminar for Byrådet, Direktionen og medarbejderrepræsentanter i HMU. Seminariet forventes at forløbe som skitseret i vedlagte bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte budgetnotat.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Program til budgetborgermøde
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender forslag til program for budgetborgermødet.
Sagsfremstilling
Der afholdes budgetborgermøde den 13. september 2021. Administrationen har udarbejdet et forslag til program til budgetborgermødet. Den første halvdel af mødet vil være fælles, hvor der er et oplæg om budget 2022 samt om Landsstævnet 2022. Denne del af mødet vil blive streamet, således at borgerne både har mulighed for at være både fysisk og virtuelt til stede.
Til den anden halvdel af mødet vil der være tre temaer, som borgerne har mulighed for at drøfte med Byrådet. Det drejer sig om følgende temaer: Flere ældre – flere pleje- og demensboliger, Behov for udbygning på dagtilbudsområdet og Klimavenligt forbrug. Opsamling på temaerne vil foregå i de respektive grupper.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune på baggrund af Byrådets beslutning den 25. maj 2021.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget drøfter sagen med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsfremstilling
Resumé
Siden 2020 har kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse modtaget midler til bedre normering fra statslige puljemidler og budgetforliget for 2021. De flere midler til bedre normering har resulteret i en bedre normering, når afdækningen fra juni 2019 sammenlignes med afdækningen fra juni 2021. Dette kan aflæses i den gennemsnitlige beregnede normering for vuggestuebørn og børnehavebørn i alle kommunale og selvejende børnehuse, og i de tre børnehuse, hvor antallet af pædagogiske medarbejdere og børn vises for en typisk dag i juni 2021.
Afdækning af normeringer
Byrådet besluttede den 28. maj 2019, at der skulle igangsættes en afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse i Svendborg Kommune. Byrådet blev forelagt afdækningen den 27. august 2019.
Byrådet besluttede den 25. maj 2021, at afdækningen fra august 2019 skulle opdateres, og at udvalgte budgetposter fra afdækningen i august 2019 skulle udelades.
Nedenfor er vist hvad afdækningen fra 2021 skulle omfatte, når afdækningen fra 2019 skulle opdateres og udvalgte budgetposter skulle udelades:
- Administrationen beregner, hvad der skal til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse og vikartimer)
- Administrationen udarbejder en opgørelse over, hvordan normeringen er i dag, samlet og for hvert børnehus
- Administrationen laver en opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
- Administrationen supplerer ovenstående med at § 32 resursepladser, resursepædagoger og 50 pct. af sprogpædagogerne ikke medregnes. Ansøgningspuljer der er blevet tildelt siden 2018 (stærke dagtilbud, realisering af den styrkede læreplan, 1000 dages programmet og bedre fordeling i daginstitutioner) medregnes ligeledes ikke
I afdækningen skulle administrationen gå i dialog med forældrebestyrelser og tillidsrepræsentanter om den konkrete beregningsmodel, så der opnås en fælles opfattelse af, hvad der skal til for at opnå minimumsnormeringer.
Bedre normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud er blevet drøftet med forældrebestyrelser for kommunale dagtilbud og bestyrelser for selvejende dagtilbud på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 26. maj 2021. Afdækning af normeringer i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse vil blive forelagt forældrebestyrelser og bestyrelser på dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 2. september 2021.
Administrationen har været i dialog med fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere.
Afdækningen fremgår nedenfor, og er uddybet og suppleret med yderligere materiale i vedlagte bilag.
Afdækning af normeringer
Afdækning af normeringer tager afsæt i budgetrammen med den vedtagne budgetmodel, en vægtet gennemsnitsløn for en pædagogisk fuldtidsmedarbejder (vægtet gennemsnit af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere) og forventet antal vuggestue- og børnehavebørn i 2021. Fra 2022 og frem anvendes den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021. Forudsætninger anvendt i beregningerne er uddybet i bilagets Appendiks 3.
2019-rapport opdateret til 2021-niveau med de oprindelige forudsætninger
Beregning af, hvad skal der til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse og vikartimer)
I 2021 indgår der ca. 330 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse. En minimumsnormering som beskrevet vil forudsætte i alt ca. 353 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere, det vil sige ca. 23 flere fuldtidsmedarbejdere på dagtilbudsområdet svarende til en nettoudgift på 9,4 mio. kr. |
Opgørelse over normeringen i dag, samlet og for hvert børnehus
Den gennemsnitlige beregnede normering for kommunale og selvejende dagtilbud udgør 3,24 vuggestuebarn pr. pædagogisk medarbejder og 6,39 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Forskellen til den anvendte definition af minimumsnormeringer svarer til de ekstra ca. 23 fuldtidsstillinger, der samlet set skulle oprettes jævnfør ovenfor.
Opgørelse over beregnede normeringer for hvert børnehus fremgår i bilagets Appendiks 1. I bilagets Appendiks 2 er de beregnede normeringer for hvert børnehus suppleret med tre cases fra udvalgte børnehuse, idet de beregnede normeringer ikke tager højde for flere faktorer, som kan have betydning for det oplevede serviceniveau i dagligdagen. |
Opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
Indførelse af rammestyring fra 2019 betyder, at dagtilbudsområdets budget ikke reguleres automatisk ved stigende eller faldende børnetal. Børnetallet kan dermed have betydning for normeringen i det enkelte år.
Ifølge den seneste børnetalsprognose forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021.
|
2021-rapport med nye forudsætninger
Beregning af, hvad skal der til for, at der på børnehusniveau er ”reelle” minimumsnormeringer. Dette betyder én pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder til seks børnehavebørn (ekskl. ledelse, vikartimer, § 32 resursepladser, resursepædagoger og 50 pct. af sprogpædagogerne)
I 2021 indgår der ca. 310 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere i kommunale og selvejende dagtilbud med børnehuse. En minimumsnormering som beskrevet vil forudsætte i alt ca. 353 pædagogiske fuldtidsmedarbejdere, det vil sige ca. 43 flere fuldtidsmedarbejdere på dagtilbudsområdet svarende til en nettoudgift på 17,5 mio. kr. |
Opgørelse over normeringen i dag, samlet og for hvert børnehus
Den gennemsnitlige beregnede normering for kommunale og selvejende dagtilbud udgør 3,44 vuggestuebarn pr. pædagogisk medarbejder og 6,79 børnehavebarn pr. pædagogisk medarbejder. Forskellen til den anvendte definition af minimumsnormeringer svarer til de ekstra ca. 43 fuldtidsstillinger, der samlet set skulle oprettes jævnfør ovenfor.
Opgørelse over beregnede normeringer for hvert børnehus fremgår i bilagets Appendiks 1. |
Opgørelse for udviklingen i normeringerne i de kommende år, når rammebudgettering og besparelser gennemføres
Indførelse af rammestyring fra 2019 betyder, at dagtilbudsområdets budget ikke automatisk reguleres ved stigende eller faldende børnetal. Børnetallet kan dermed have betydning for normeringen i det enkelte år.
Ifølge den seneste børnetalsprognose forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021.
|
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Vedrørende 2021 jævnfør rapporten:
Rapporten viser, at med de oprindelige forudsætninger vil minimumsnormeringer netto koste 9,4 mio. kr. årligt. Såfremt der anvendes nye forudsætninger, vil minimumsnormeringer netto koste 17,5 mio. kr. årligt. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2021 opgjort ultimo 2020.
Vedrørende 2022 jævnfør driftstema:
Der forventes stigende børnetal i 2022 sammenholdt med 2021, så begge forslag fra rapporten er fremskrevet til forventet børnetal i 2022 samt 2022-prisniveau. Herved vil minimumsnormeringer med oprindelige forudsætninger koste netto 10 mio. kr., mens det ved nye forudsætninger vil koste netto 18,5 mio. kr. Beløbene tager afsæt i forventet børnetal i 2022 jævnfør den seneste børnetalsprognose godkendt af Børne- og Ungeudvalget den 5. maj 2021.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Drøftet og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Fremsendes til behandling i byrådet efter drøftelsen på det kommende dialogmøde.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Godkendelse af mødekalender for Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet i 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller økonomi- og erhvervsudvalget samt byrådets mødekalender til godkendelse.
Samtidig indstilles, at mødekalender for Byrådet fremsendes til byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Administrationen foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådets møder i 2022 fastsættes således:
Økonomi- og Erhvervsudvalget på følgende tirsdage kl. 15.30:
18/1, 8/2, 22/3, 19/4, 24/5, 21/6, 23/8, 13/9 (1. behandling af budget), 4/10 (2. behandling af budget), 25/10, 22/11, 13/12.
Byrådet på følgende tirsdage kl. 17.00:
25/1, 22/2, 29/3, 26/4, 31/5, 28/6, 30/8, 20/9 (1. behandling af budget), 11/10 (2. behandling af budget), 1/11, 29/11, 20/12.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Økonomiudvalgets mødekalender godkendt.
Mødekalender for Byrådet indstilles til godkendelse.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, hvorvidt Svendborg Kommune vil afgive bemyndigelse til stemmeafgivning på generalforsamlingen i Svendborg Fjernvarme, og om der skal afgives et bundet mandat til det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter følgende skal konstitueres i forhold til generalforsamlingen:
- Kommunen bemyndiger ingen til at bruge kommunens stemmer på generalforsamlingen
- Kommunen bemyndiger kommunens bestyrelsesrepræsentant til at stemme på en bestemt måde
- Kommunen bemyndiger kommunens bestyrelsesrepræsentant til at stemme på den måde, han finder bedst.
I forhold til det efterfølgende bestyrelsesmøde skal Økonomiudvalget tage stilling til, hvorvidt der skal afgives et bundet mandat til kommunens bestyrelsesrepræsentant.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune har fået en indkaldelse til generalforsamling I Svendborg Fjernvarme (vedlagte som bilag 1). I forlængelse heraf har kommunens repræsentant i bestyrelsen forespurgt om, hvorvidt Økonomiudvalget ønsker at afgive en bemyndigelse til stemmeafgivning i forhold til generalforsamlingen.
Direktionen vil pege på følgende muligheder i forhold til generalforsamlingen:
- Kommunen bemyndiger ingen til at bruge kommunens stemmer på generalforsamlingen
- Kommunen bemyndiger kommunens bestyrelsesrepræsentant til at stemme på en bestemt måde
- Kommunen bemyndiger kommunens bestyrelsesrepræsentant til at stemme på den måde, han finder bedst.
I forlængelse af generalforsamlingen afholdes bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen skal konstitueres. I den forbindelse kan Økonomiudvalget afgive et bundet mandat til kommunens bestyrelsesrepræsentant.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Et flertal på 7 (A, V og C) besluttede at bemyndige kommunens bestyrelsesrepræsentant til at stemme på den måde, som han finder bedst. Liste Ø var imod, idet man ikke ønskede at bemyndige nogen til at bruge kommunens stemmer på generalforsamlingen. Liste Ø begærende sagen standset og forelagt for byrådet.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Godkendelse af rammebetingelser for DGI Landsstævne 2022 (L2022) vedr. trafik/transport og vejledning for sponsorering
Indstilling
Direktionen indstiller til
- Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:
- at de i sagsfremstillingen beskrevne trafikale omlægninger godkendes
- Økonomiudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:
- at der, i det omfang lovgivningen tillader det, afviges fra ”Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune” i relation til L2022
Sagsfremstilling
Baggrund
Svendborg Kommune er vært for L2022, der afvikles fra 30. juni – 3. juli 2022. Der ventes ca. 25.000 deltagere og et tilsvarende antal gæster. I de perioder, hvor personbelastningen er størst, forventes der at være ca. 50.000 mennesker – i perioder centreret i bymidten i andre perioder ved Stævnecentrum/Svendborg Idrætscenter.
Af hensyn til den videre planlægninger er der et aktuelt behov for en fastlæggelse af rammebetingelser for planlægningen af trafik og transport samt sponsorarbejdet.
Afspærring af den centrale del af Svendborg midtby under L2022
For at kunne skabe en unik oase i Svendborg, hvor byens borgere, idrætsudøvere, gæster, forretninger og restauranter sammen vil kunne skabe masser af aktiviteter, underholdning og kulinariske oplevelser, vil det kræve vejlukninger og afspærring af pladser, så arrangementet kan afvikles på både stævnedeltagernes og byens præmisser.
Det betyder f.eks., at borgere ikke vil kunne parkere deres bil ved deres ejendomme. Virksomhederne vil have begrænsede tidsrum for varelevering. Adgangen til færgerne besværliggøres. Muligheden for parkering i midtbyen reduceres med 700 offentlige pladser. Der indføres standsningsforbud på de fleste veje i Svendborg midtby.
Erfaringerne fra tidligere værtsbyer tilsiger, at der vil opstå kritik og klager på baggrund af de ændrede trafikale forhold til både administrationen og det politiske niveau. For at imødegå dette vil der blive iværksat systematisk kommunikation til de berørte.
Afspærring af midtbyen og stævnecentrum:
Som det fremgår af bilag 1 og 2 drejer det sig om følgende vejstrækninger samt parkeringspladser, som vil blive spærret af. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor mange dage vejene vil være spærret af:
Vejstrækninger:
? Skolegade fra Teatergade og hen til Centrumpladsen
? Ramsherred
? Centrumpladsen
? Gerritsgade
? Jessens Mole
? Del af Havnepladsen, der vil fortsat være adgang til Ærøfærgen via Valdemarsgade og Kullinggade
? Frederiksgade
? Korsgade fra krydset Skattergade og hen til Brogade
? Brogade
? Sankt Nicolai Gade fra Kyseborgstræde til Gerritsgade
? Del af Ryttervej
? Del af Johs. Jørgensens Vej
Af- og påkørselsramperne fra Johs. Jørgensens Vej mod syd til rute 9 lukkes efter aftale med Vejdirektoratet.
Parkeringspladser:
Vi har i Svendborg by 2983 offentlige parkeringspladser, deraf vil følgende ca. 700 offentlige pladser blive inddraget til forskellige aktiviteter.
- Centrumpladsen
- Rådhusgården
- Ramsherred
- Fruestræde
- Del af store Voldgade
- Lille Voldgade
- Jessens Mole
- Frederiksgade
- Frederiksø
- Del af Midtbyhallen
Standsningsforbud:
For at sikre fremkommeligheden for shuttlebusserne og trafikken generelt, vil en del af vejene med standsningsforbud blive suppleret med ekstra tavler. Se bilag 3.
Omlægning af kollektiv trafik:
Der vil i forbindelse med vejlukninger blive behov for, at enkelte regionale- samt bybusruter skal omlægges. Disse omlægninger vil ske i tæt samarbejde mellem Svendborg Kommune og FynBus, således at det vil komme færrest mulige borgere til last.
Lige nu drejer det sig konkret om rute 930-932 (regional rute), rute 240-241(bybus) og muligvis rute 250 (bybus), som vil blive berørt af omlægning.
Bemærk at der vil være gratis bybusser og shuttlebusser for alle byens borgere under L2022.
Adgang til boliger i det afspærrede område:
Ved planlægningen af vejlukningerne vil der blive taget hensyn til de berørte beboere, dog vil der ikke være kørende adgang til alle boliger under Landsstævnet. Adgangen vil fremgå i den kommende trafikplan. Vejlukningerne, de mange mennesker og alle aktiviteterne i centrum af Svendborg vil påvirke beboernes adgang til deres boliger negativt i den uge Landsstævnet pågår. Det vil eksempelvis betyde, at boligerne ved Jessens Mole 7-9 ikke får adgang til deres private p-pladser i parkeringskælderen.
Information:
Da ovenstående afspærringer naturligvis vil påvirke den daglige trafik i midtbyen, udarbejdes ekstra informationsmateriale til både beboere, restauranter og forretninger i midtbyen samt til vare- og godsdistributører, som leverer varer i de berørte områder.
Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune
Som en del af aftalen med DGI ligger en forpligtelse i at rejse ekstern finansiering i form af partnerskaber og sponsorater. I den forbindelse er der udarbejdet et sponsorkoncept, der er sammenligneligt med koncepter for lignende aktiviteter. Svendborg Kommunes vedtagne retningslinjer for sponsorering (se bilag 4) indeholder en række begrænsninger, der gør det vanskeligt at udbyde sponsorater, der er konkurrencedygtige. Derfor anmoder administrationen om dispensation for ”Vejledning for sponsering og anvendelse af reklame i Svendborg Kommune” i det omfang lovgivningen på området tillader det. Der er tilknyttet en ekstern revisor som rådgiver på sponsorkonceptet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til trafikomlægning er indeholdt i Landsstævnets budget. Der udarbejdes en særskilt kommunikationsplan målrettet interessenter, herunder erhvervsliv, i de berørte områder, men adgangen til og fra visse områder i midtbyen vil uundgåeligt blive påvirket.
Sponsorindtægter er ligeledes indeholdt i Landsstævnets budget.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Færdselsloven.
Kommunalfuldmagten.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 19-08-2021
Indstillingen anbefales overfor Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Indstilles.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Byrådet godkendte på mødet den 27. april 2021, at der kan etableres kommunal skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard, og at der kan indgås aftale om en uopsigelighedsperiode fra kommunens side på 25 år. Vejstrupgaard ønsker en uopsigelighedsperiode på 100 år, hvorfor sagen forelægges med henblik på fornyet stillingtagen til perioden for aftalen uopsigelighed.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik og Erhvervsudvalget, at det overfor Byrådet anbefales:
- (A) At imødekomme Vejstrupgaards ønske om en uopsigelighedsperiode på 100 år.
Eller
- (B) At fastholde beslutningen fra den 27. april 2021 om en uopsigelighedsperiode på 25 år.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på mødet den 27. april 2021, at der kan etableres kommunal skovbegravelsesplads på Vejstrupgaard, og at der kan indgås aftale om en uopsigelighedsperiode fra kommunens side på 25 år.
Vejstrupgaard har nu tilkendegivet, at man ikke kan acceptere en uopsigelighedsperiode på 25 år, men at man som alternativ til uopsigelighed fra kommunens side kan acceptere en uopsigelighedsperiode på 100 år.
Vejstrupgaard begrunder ønsket om en 100-årig uopsigelighedsperiode med, at den er nødvendig for, at der i offentligheden kan skabes tryghed om skovbegravelsespladsens beståen. Vejstrupgaard fremhæver, at beslutningen om at anvende ejendommens areal til skovbegravelsespladser er en langtrækkende beslutning og en aktivitet, som de kommende generationer skal videreføre.
Vejstrupgaards udførlige begrundelse er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Vejstrupgaards ønske om 100 års uopsigelighed).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Anlæg af skovbegravelsespladsen medfører ingen omkostninger for kommunen bortset fra udgiften til et årligt tilsyn, der forventes at udgøre en til to arbejdsdage årligt inklusiv det administrative arbejde i forbindelse med tilsynet.
Udgiften til tilsynet kan holdes indenfor driftsrammen.
Skovbegravelse vil give nye erhvervsmæssige muligheder for Vejstrupgaard.
CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Lov om begravelse og ligbrænding
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 19-08-2021
Forslag A anbefales overfor Byrådet, hvormed Vejstrupgaards ønske om en uopsigelighedsperiode på 100 år imødekommes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Indstilles.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Relaterede bilag
Beslutningstema
I forbindelse med kommunalvalget den 16. november 2021, skal der tages stilling til hvilke indsatser Svendborg Kommune skal iværksætte med henblik på at øge valgdeltagelsen, samt beslutning om placering af valgcafe og forhandlingsfaciliteter.
Indstilling
Direktionen indstiller at:
- Økonomiudvalget godkender forslag til indsatser
- Økonomiudvalget godkender placering af valgcafe og forhandlingsfaciliteter på Rådhuset
Sagsfremstilling
I forbindelse med tidligere kommunalvalg er der samlet på indsatserne.
Med baggrund i disse samt andre erfaringer foreslås det at Svendborg Kommune iværksætter følgende indsatser.
- Svendborg Kommune anvender det materiale der er udarbejdet på landsplan for at skabe ensartethed og genkendelighed.
Det nye materiale erstatter de tidligere kampagner og arbejder med sloganet ”stem med”
Alle kommuner får en standardpakke.
Herudover kan vi tilpasse materialet. - Svendborg Kommune bruger vores egne informationskanaler til at markedsføre f.eks. Facebook, infostandere, busser, Radio Diablos infoskærme og radio. Eksterne medier benyttes ligeledes såsom lokale ugeaviser og andet oplysende materiale.
- Der drøftes initiativer med Integrationsrådet.
- Ungepanelet planlægger aktiviteter
- Øget åbningstid i Borgerservice for brevafstemmeafgivning, således der vil være ekstraordinært åbent.
Lørdag den 30. oktober og 6. november kl. 10 til 13
Onsdag den 3. november og 10. november kl. 15 til 18
Torsdag den 4. november og 11. november åbent til kl. 18
Fredag den 12. november åbent til kl. 16 - Brevafstemning på Vester Skerninge Bibliotek og Gudme Bibliotek i den betjente åbningstid
- Der gives mulighed for at brevstemme i den nye Borgerservicebus, der arbejdes på at udvide åbningstiden i de sidste to uger op til valget, specielt i de steder hvor der ikke er åbent på bibliotek for brevstemmeafgivning.
Fra centralt hold skrives til alle førstgangsvælgere.
Generelt er formålet med indsatsen op til valget, at få borgerne til at møde frem på afstemningsstederne for at afgive deres stemme.
Hvis man ikke har mulighed for at møde frem på valgstedet, oplyses man om muligheden for at brevstemme. Det gælder både borgere som ikke kan på dagen, men også borgere som på grund at handicap, sygdom, alder m.v. ikke har mulighed for at stemme på afstemningsstederne.
Brevstemmeafgivning har været stigende ved de sidste valg, det antages fokus på muligheden for brevafstemning er blev tydeligtgjort og derved er borgerne blevet mere opmærksomme på dette. Hvilken betydning COVID-19 kan have for brevstemmeantallet er svært at vurdere.
Valgcafe og forhandlingsfaciliteter.
Ved sidste kommunalvalg blev Rådhuset anvendt til valgcafe og forhandlingsfaciliteter.
Det vurderes at denne løsning fungerede tilfredsstillende, og det anbefales at denne løsning også anvendes til det kommende Kommunal- og regionsvalg.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der forventes anvendt omkring 50.000 kr. til markedsføring og tiltag omkring valget, disse betales fra midlerne til afvikling af valg.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt, idet udvalget lægger vægt på Integrationsrådet og sekretariatet for den boligsociale helhedsplan inddrages.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Relaterede bilag
Beslutningstema
Uddeling af en coronapris
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om et samarbejde om uddeling af en speciel Coronapris.
Sagsfremstilling
Svendborg Kommune og Ugeavisen Svendborg har været i dialog om uddeling af en helt speciel pris i 2021 på grund af den corona tid, som alle har været igennem. Det skal være en pris for noget borgerne husker og som gjorde hverdagen lidt lettere at komme igennem under Covid-19.
Planen er, at læserne indstiller den virksomhed, privatperson eller andet der har gjort noget helt specielt i tiden under Covid-19. Ugeavisen vil dække hele eventen i ugeavisen i månederne op til.
En Jury vil udvælge de 5 eller 10 bedste forslag, som vil blive præsenteret i en Awardavis der udkommer op til Awardshowet. De 5-10 finalister præsenteres i Awardavisen, og de fortæller hver især om, hvad de vil bruge præmien til, hvis de vinder. Herefter skal borgerne stemme på den person/virksomhed, som de syntes fortjener den store præmie.
Vinder bliver afsløret ved et Awardshow lørdag den 20. november 2021, som alle finalister bliver inviteret til.
Der lægges op til en præmie på 30.000 kr., som skal doneres til et lokalt formål. Vinderen af Coronaprisen beslutter, hvilket lokalt formål, som præmien skal doneres til.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Præmien på 30.000 kr. finansieres indenfor Økonomiudvalgets ramme.
CO2-Konsekvensvurdering
Afhænger af hvad præmien benyttes til.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Byrådet har på møde den 29. juni 2021 besluttet, at der nedsættes et forsøg med en borgersamling i relation til Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik. Temaet for borgersamlingen skal være grøn transport. Processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022. Udvalget bedes drøfte og beslutte koncept for borgersamlingen samt oversendelse af budgettema til budgetforhandlingerne for 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget samt Teknik- og Erhvervsudvalget og med endelig godkendelse i Økonomiudvalget,
- at koncept for en borgersamling om grøn transport indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.
- at det besluttes, hvorvidt budgettema for gennemførelse af en borgersamling om grøn transport skal fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.
Sagsfremstilling
Byrådet har på møde den 29. juni 2021 besluttet, at der nedsættes et forsøg med en borgersamling i relation til Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik.
Afholdelse af borgersamlinger er en ny form for borgerinddragelse i Danmark. Den har de sidste år været anvendt i forskellige udgaver af bl.a. Albertslund, Rudersdal, København, Odense og Aarhus kommuner.
Konceptet for borgersamlingerne i de nævnte kommuner ligner hinanden og tager afsæt i retningslinjer fra OECD. En borgersamling er en gruppe tilfældigt udvalgte repræsentative borgere der mødes ca. 4-6 gange. På baggrund af ekspertoplæg m.m. udarbejder borgersamlingen fælles anbefalinger til politikere indenfor et givet stillet spørgsmål eller tema.
Temaerne for borgersamlingerne kan være mange. Eksempler er:
- Fremtidens Albertslund – hvordan skal et fremtidigt Albertslund se ud – hvad skal der til for at bevare og skabe nye fællesskaber? Borgersamling i Albertslund Kommune, 2020
- FN’s verdensmål, Borgersamling i Rudersdal Kommune, 2020-2021
- Hvordan skal vi bruge gaderne i Middelalderbyen i en by med færre biler? Borgersamling i Københavns Kommune, 2019
- Fremtidens velfærd, Midlertidigt borgerråd i Odense Kommune, 2019
- Hvordan kan vi indrette byen bedst muligt så vi halverer CO2-udledningen fra vores private transport? Miniborgersamling i Aarhus Kommune, 2021
Byrådet har besluttet, at temaet for en borgersamling i Svendborg Kommune skal være grøn transport.
I boksen herunder er givet et resumé af et koncept for en borgersamling om grøn transport. I bilag 1 (Bilag 1: Koncept for borgersamling om grøn transport) er konceptet for borgersamlingen nøjere beskrevet på baggrund af erfaringer fra de danske kommuner som har gennemført borgersamlinger.
Processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Byrådet har besluttet, at borgersamlingen skal gennemføres ud fra armslængdeprincippet, hvilket er i tråd med OECD’s vejledning. Processen gennemføres derfor ved brug af en ekstern rådgiver. I bilag 2 (Bilag 2: Budgettema 2022 for borgersamling om grøn transport) er der udarbejdet forslag til et budgettema for gennemførelse af borgersamlingen. Overslaget bygger på erfaringstal indhentet fra Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune, Fonden Teknologirådet og det rådgivende firma We Do Democracy. Sidstnævnte har været rådgiver for bl.a. Albertslund, København og Rudersdal kommuner.
Budgettemaet inkluderer udgifter til ekstern rådgiver i størrelsesordenen 500.000 kr. samt administrative ressourcer svarende til 325.000 kr. Det foreslås derfor, at et budgettema på i alt 825.000 kr., fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på budgetforhandlingerne for 2022.
CO2-Konsekvensvurdering
Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger. Det er forventningen af borgersamlingen i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 17-08-2021
Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at borgersamlingen både skal fokusere på virksomhedernes, borgernes og den kommunale transport.
Budgettemaet fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.
Liste C og V undlader at stemme og Løsgænger Jens Munk stemmer imod indstillingen.
Der var afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 19-08-2021
Indstillingen godkendt, og budgettemaet fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne for 2022.
Liste V undlader at stemme, og Liste C og løsgænger Jens Munk stemmer imod indstillingen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Et flertal på 5 (A og Ø) godkender indstillingen og oversender sagen til budgetforhandlingerne. Et mindretal på 3 (V og C) undlader at stemme.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Proces vedr. anskaffelse af klimaoptimeret standardfærge til Svendborg-Skarø-Drejø overfarten
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse med videresendelse til Økonomiudvalget, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der ønskes en udskiftning af Højestene-færgen fra 1997, da den klimamæssigt ikke lever op til Svendborg Kommunes målsætninger om en fossilfri fremtid. Derudover har den nået en alder, hvor vedligeholdelsesudgifterne er støt stigende og hvor risikoen for udskiftning af hovedmotoren er truende.
Samme situation gør sig gældende for en stor del af de 18 kommuner, der har ø- eller genvejsfærger. Via deres fælles organisation ”Færgesekretariatet”, er der skabt gode resultater i forhold til optimering færgeruternes drift. Den store effektiviserings- og klimagevinst kan dog først realiseres gennem en standardisering af færgerne, således at udviklingsomkostninger og optimeringspotentialer af drift- og vedligeholdelsesudgifter kan deles mellem det antal færger, der bliver bygget.
Færgesekretariatet har derfor gennemført et ikke-forpligtende rammeudbud på udviklingen af fremtidens standardfærger. Vinderen af udbuddet er konsortiet Danske Standardfærger K/S, bestående af Pension Danmark, OMT (Odense Maritime Technology) samt MEQ
Standardisering af færgerne medfører ikke at færgerne bliver visuelt ens, men består af en standardisering af færgernes tekniske komponenter. Man kan sammenligne med bilfabrikkernes genbrug af komponenter på tværs af deres portefølje af bilmærker og modeller. Der forventes ligeledes en stor driftsgevinst ved standardiseringen gennem muligheden for fælles managementsystemer og teknisk support.
Danske Standardfærger vil september-21 har udviklet et standardfærgekoncept, med estimerede priser for forskellige konfigurationer af standardfærgekonceptet. Der vil muligvis være behov for mindre tilpasninger af standardfærgekonceptet til vores overfart.
Den endelige pris for færgen, vil bero på vores behov for særlige tilpasninger (vi forventer få), drivmiddel (el er dyrere end diesel/hybrid) samt forskellen mellem estimerede priser, udbudspriserne og de realiserede byggeomkostninger samt evt. tilskud fra nedenstående pulje.
Et flertal i Folketinget har afsat en pulje på i alt 285 mio.kr til grøn omstilling af indenrigsfærgerne, hvor de 200 mio.kr er dedikeret de kommunale færger. Heraf skal 150 mio.kr tildeles i 2021 efter en ansøgningsrunde, hvor ansøgningsfristen er den 15/11-2021.
Der er i høringsversionen af bekendtgørelsen lagt op til at der kan opnås støtte på mellem 15-20 % af omkostningen til en ny færge. Midlerne vil blive tildelt efter nedbringelse af CO2 pr. tilskudskrone, nedsættelse af andre emissioner samt ud fra en vurdering af projektmodenhed, forundersøgelsernes kvalitet samt stordriftsfordele.
Såfremt det ønskes at komme i betragtning til støtte fra puljen til grøn omstilling, ser beslutningsprocessen således ud:
- Aug.-21: Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget orienteres om beslutningsprocessen
- Sept.-21: Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget træffer beslutning om indgåelse af indkøbsaftale vedrørende udvikling af ny klimaoptimeret færge.
- 1/11-21: Indgåelse af indkøbsaftale med Danske Standardfærger med levering 2023
- 15/11-21: Frist for ansøgning om støtte fra den grønne transportpulje
- 2022: Anlægs- og driftstema udarbejdes til Budget 2023 baseret på konkret standardfærge
- 2022: Politisk behandling ifm færgeanskaffelsens faser på linje med almindelige anlægsprojekter.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bemærk at der ikke er tale om anskaffelse af en færge, men om der skal indgås en 20-årig bareboat charter-aftale. Den endelige pris for bareboat charter-aftalen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da den vil afhænge af de konkrete specifikationer for den nye færge og den valgte fremdriftsmetode, hvor en ren elfærge vil være dyrest.
Til Teknik- og Erhvervsudvalgets møde i september vil der blive udarbejdet et dagsordenspunkt, der nærmere redegør for de økonomiske konsekvenser ved indgåelse af en indkøbsaftale om en ny klimavenlig færge.
CO2-Konsekvensvurdering
Reduktioner i emissioner ved overgang fra ren diesel drift til 100 pct. batteridrift ved samme sejladsmønster som aktuelt:
CO2 reduceres fra 898 tons til 227 tons per år (75 pct. reduktion)
NOx reduceres fra 2807 kg til 341 kg per år (88 pct. reduktion)
SOx reduceres fra 589 kg til 65 kg per år (89 pct. reduktion)
Partikler reduceres fra 379 kg til 32 kg per år (91 pct. reduktion
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 19-08-2021
Orienteringen taget til efterretning og fremsendes til Økonomiudvalgets orientering.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Taget til eftreretning.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Beslutning om lokal satellit samt finansiering af driftsaftale
Indstilling
Direktionen indstiller, at udvalget
- beslutter at der etableres et lokalt danskuddannelsestilbud, og i givet fald giver administrationen mulighed for at henvise kursister til såvel lokalt som centralt undervisningssted
- indstiller til Økonomiudvalget, at udgifterne til driftsaftalen med Odense finansieres ved en bevillingsomplacering på 0,3 mio. kr. fra overførselsudgifter til serviceudgifter
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 1. februar 2021 at indgå et samarbejde med Odense Kommune og de øvrige fynske kommuner (undtagen Nyborg) om udbud af danskuddannelse.
Udbuddet er nu gennemført. Odense Kommune modtog 4 tilbud, og efter forhandlinger med alle 4 tilbudsgivere er der indgået kontrakt med AOF Job og Dansk, der havde afgivet det bedste tilbud ud fra en vægtning af pris og kvalitet.
Det er administrationens vurdering, at det er et kvalitetsmæssigt godt tilbud, der opfylder de betingelser, der var angivet i udbudsmaterialet.
Kommunerne skal senest i uge 34 give en tilbagemelding på hvorvidt der ønskes en lokal satellit.
Den nye aftale træder i kraft pr. 1. januar 2022.
AOF Job og Dansk har givet tilbud på undervisning i hhv. Odense eller i en lokal satellit. Modulpriserne er uafhængige af, hvor mange kursister der henvises.
| Pris pr. modul | |
| Odense | Satellit |
Danskudd.1: modul 1-6 | 19.875 | 21.195 |
Danskudd. 2: modul 1-6 | 13.685 | 14.875 |
Danskudd 3: Modul 1-6 | 10.795 | 11.585 |
Der er forskel på hvor lang tid den enkelte kursist skal bruge på at gennemføre et modul. Selvforsørgende får et klippekort og skal gennemføre uddannelsen på max. 42 måneder. Det svarer til, at et modul varer mellem 4 og 9 måneder.
Administrationen anbefaler, at der etableres en lokal satellit, men at borgere, der vurderes at kunne profitere bedre af at følge et tilbud i Odense, får mulighed for at blive henvist dertil. Det kan være meget velfungerende kursister, der er i gang med Danskuddannelse 3, som vil blive matchet bedre fagligt ved at deltage på hold med flere kursister, der er på deres faglige niveau.
Omvendt vurderes det, at en del mindre socialt og fagligt stærke kursister vil risikere at falde fra, hvis de skal deltage i Odense.
Som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tidligere blev orienteret om, indgås der i forlængelse af udbuddet en driftsaftale med Odense Kommune, der har fungeret som tovholder på udbuddet og som i driftsperioden vil være ansvarlig for det lovpligtige tilsyn med danskuddannelse. Odense er ligeledes ansvarlig for den daglige kontakt med sprogskolen om bl.a. gennemførselshastighed, gennemsnitskarakterer og nye tiltag samt nye procedurer.
Svendborg Kommune vil fortsat skulle stå for henvisning, udarbejdelse af integrationskontrakt og samarbejdet med AOF Job og Dansk om den enkelte kursist.
Administrationen vil i dialog med Odense Kommune og leverandøren følge aftalen tæt. Svendborg Kommune har, såfremt det måtte ønskes, mulighed for selvstændigt at opsige kontrakten med AOF Job og Dansk uagtet om de øvrige fynske kommuner fortsætter aftalen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ud fra det forventede antal påbegyndte moduler per år, der blev opgjort til 292 i forbindelse med udbud af danskuddannelse, forventes de årlige udgifter til danskundervisning at udgøre 4,9 mio. kr., hvilket kan afholdes indenfor den afsatte budgetramme, der er en del af budgettet til overførselsudgifterne.
Udgifter til driftsaftalen vil udgøre 0,3 mio. kr. årligt, hvilket foreslås finansieret ved en bevillingsomplacering fra overførselsudgifter til serviceudgifter.
Den nye aftale med AOF Job og Dansk samt driftsaftalen med Odense Kommune træder i kraft pr. 1. januar 2022.
CO2-Konsekvensvurdering
Det forventes, at størstedelen af kursisterne vil blive tilbudt undervisning i en lokal satellit, hvilket vil minimere CO2-udledningen i forbindelse med transport.
Lovgrundlag
Lov om Danskuddannelse
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 16-08-2021
Udvalget besluttede, at der etableres et lokalt tilbud og indstiller bevillingsomplaceringen på 0,3 mio. kr. til Økonomiudvalget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Godkendt.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Beslutningstema
Godkendelse af prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Børne- og Ungeudvalget godkender vedlagte prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som grundlag for etablering af læreruddannelse i Svendborg Kommune.
Sagsfremstilling
Den 10. marts 2021 drøftede Børne- og Ungeudvalget en fremtidig læreruddannelse i Svendborg på baggrund af udarbejdet prospekt for samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Den 25. juni blev der indgået en politisk rammeaftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Som en del af aftalen lægges der op til, at der afsættes en pulje til særskilte investerings- og anlægstilskud til 16 nye professions- og erhvervsrettede uddannelser fordelt i hele Danmark, herunder en ny læreruddannelse i Svendborg under UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole. Etableringen af en ny læreruddannelse i Svendborg forudsætter herefter, at UCL ansøger Uddannelses- og Forskningsministeriet om at kunne oprette uddannelsestilbuddet. I forbindelse med vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på, at de nye uddannelser er lokalt forankrede, herunder at uddannelserne etableres i samarbejde med lokale kræfter – f.eks. kommunerne.
UCL har oplyst, at UCL’s bestyrelse på et møde ultimo august forventes at tage stilling til, hvorvidt man vil ansøge ministeriet om adgang til at oprette læreruddannelsen. Bestyrelsen har tidligere tilkendegivet, at en ansøgning blandt andet vil bero på, hvilket samarbejde der kan etableres med Svendborg Kommune.
Med henblik på at sikre en faglig bæredygtig professionsbacheloruddannelse til lærer har kommunens administration i samarbejde med UCL’s administration udarbejdet et prospekt, der beskriver hvordan en ny til læreruddannelse i Svendborg kan tilrettelægges. Der skal derfor nu tages stilling til, hvorvidt man politisk kan godkende prospektet.
Parallelt med overvejelserne om tilrettelæggelsen af en ny læreruddannelse har man administrativt drøftet en mulig fysisk placering. Overvejelserne herom vil blive beskrevet på en særskilt lukket sag, der vil blive forelagt for Økonomiudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Som en del af en læreruddannelse i Svendborg indgår de studerende i lønnet traineeforløb på kommunens folkeskoler 1 dag ugentligt på 3. og 4. år af uddannelsen.
Jævnfør prospektet finansierer Svendborg Kommune udgifterne hertil.
Nedenstående foreløbige beregning er baseret på 35 studerende pr. årgang i 20% stillinger i 40 uger pr. år på 3. og 4. årgang.
Skoleår | Central finansiering | Beløb ved fuld indfasning |
3. årgang | 100% | 2.617.000 kr. |
4. årgang | 100% | 2.617.000 kr. |
Samlet udgift pr. år ved fuld indfasning |
| 5.234.000 kr. |
Er der flere end 35 studerende vil udgiften blive tilsvarende højere.
Ansættelsen ophører ved endt uddannelse, medmindre skolen selv ønsker at ansætte den traineestuderende, gennem de almindelige ansættelsesprocedurer.
Opstartstidspunktet for læreruddannelsen er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Ved opstart f.eks. august 2023 vil den forventede udgift være på 1,090 mio. kr. i 2025, 3,707 mio. kr. i 2026 og 5,234 mio. kr. i 2027 og frem.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 18-08-2021
Udvalget ønsker, at udkast til prospektet tilrettes med følgende:
- Det præciseres, at med praktikker menes obligatoriske praktikforløb
- På side et skal tallet 6,4 mio. kr. ændres til 5,234 mio. kr.
- På side to nederst skal der stå ”dansk eller matematik” og ”eller engelsk” udgå
- På side to nederst skal linjen ”Alle praktikker afvikles på skoler, herunder eventuelt efterskoler og højskoler i Svendborg Kommune” slettes
- På side tre nederst slettes ”Vores fokus på digitalisering, projektorganiseret undervisning, demokratisk dannelse, kostskolereform og værdibaseret pædagogik giver mulighed for dels at anlægge et komparativt perspektiv på skoleformer. Værdien ved at bringe den anvendte forskning i spil relaterer både til anvendelse i relation til forskellige skoleformer og i relation til civilsamfundet og ungepædagogik”
Justeret oplæg til prospektet sendes i høring hos den Frie Lærerskole.
Uddelt en interessetilkendegivelse fra Svendborg Kommune på foranledning af UCL, der indgår som bilag i punktet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Fremsendes til byrådets behandling med fagudvalgets bemærkninger.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).
Relaterede bilag
Beslutning i Økonomiudvalget den 24-08-2021
Der blev orienteret om ”Danmarks mest SMV-venlige kommune”. Svendborg er placeret som nr. 44.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O) og John Arly Henriksen (A). Som suppleant for John Arly Henriksen deltog Maria Haladyn (A).