Økonomiudvalget

Der er afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter er indkaldt Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V). Økonomiudvalget godkendte dette.

Borgmesteren meddelte, at der foreligger en tillægsdagsorden til behandling.

Begge dagsordener blev godkendt, idet Liste Ø og V foreslog at behandle punkt 36 på en åben dagsorden. Udvalget tiltrådte dette.

Birger Jensen forlod mødet efter behandling af punkt 27.

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på økonomiudvalgets dagsorden den 22. juni 2021:

” Cykler skal ligestilles med biler i forhold til kørselsgodtgørelse

Svendborg Kommunes medarbejdere kan få skattefri kørselsgodtgørelse til at køre i egen bil eller cykel i arbejdstiden. Men taksterne er vidt forskellige, man kan i 2021 få op til 3,44 kr. pr km i egen bil, hvorimod man kun kan få 0,54 kr.//km for kørsel på egen cykel. 

Svendborg Kommune udbetaler kørselsgodtgørelse i egen bil efter to takster: 1,90 kr pr km og 3,44 kr. pr km. Det fremgår ikke umiddelbart af kommunens intranet om man kan få kørselsgodtgørelse for at køre på egen cykel.

Enhedslisten mener at kommunen bør fremme, at medarbejderne så vidt muligt bruger cyklen, hvor det er muligt af hensyn til klima og helbred.

Kommunen bør give samme tilskud for at cykle på egen cykel, som for at køre i egen bil, dog skal beløbet udover de skattefrie 0,54 kr. /km beskattes som lønindtægt. Samtidigt bør kommunen medarbejdere opfordres til at cykle frem for at tage bilen.

Kommune bør spredt rundt i organisationen have cykler, som medarbejderne kan låne i forbindelse med kørsel til møder m.v.

Enhedslisten foreslår derfor:

• Der udformes nye retningslinjer for kørsel i forbindelse med arbejde, således at kørsel på egen cykel udbetales samme takster, som for kørsel i egen bil. 
• Medarbejderne informeres om muligheden for at benytte egen cykel i forbindelse med arbejdet. 
• Administrationen belyser om det vil have budgetmæssige konsekvenser på baggrund af erfaringer fra andre kommuner. 
• Der udarbejdes en oversigt over i hvilket omfang kommunen stiller lånecykler til rådighed for kørsel i arbejdstiden

Se skat.dk
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234870

Randers

https://amtsavisen.dk/artikel/kommunens-ansatte-kan-få-kørselsgodtgørelse-for-cykelturen ”

Sagen udsat med henblik på en undersøgelse af, hvordan en række andre kommuner har håndteret spørgsmålet.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Orientering om det forventede regnskab 2021 på baggrund af koncernrapporten pr. 31. maj 2021, notat Covid-19 samt tillægsbevilling.

 Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,

• At rapporten tages til efterretning.
• At der set i lyset af forventet regnskab 2021 udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at der i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.
• At Økonomiudvalget i august 2021 forelægges en sag med særligt fokus på afledte udgifter af Covid-19, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under de forventede udgifter. Fagudvalgene inddrages i sagen på møderne i august 2021 i forbindelse med forelæggelse af budgetkontrol.
• At nettoudgiften vedr. tillægsbevilling på 48 t. kr. finansieres af puljen reserveret til finansiering af udfordringer ifm. regnskabsafslutningen.
• At budget 2021 ikke korrigeres for nyt skøn over pris- og lønudviklingen, men reserveres til regnskabsafslutningen.

Det forventede regnskab for 2021 opgjort pr. 31. maj 2021 er naturligt forbundet med usikkerhed bl.a. som følge af det er først på året, samt at der fortsat er stor usikker­hed om de afledte konsekvenser af Covid-19.

I forbindelse med kommuneaftalen for budget 2022 er der aftalt en samlet midtvejs­regulering vedrørende 2021 på 3,2 mia. kr. De afledte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune afventer nærmere udmelding fra ministeriet, og er derfor ikke medtaget i det forventede regnskab pr. 31. maj 2021. Det må dog forventes, at midtvejsregulering i 2021 vil medvirke til at forværre regnskabsresultatet bl.a. som følge af, at der vedr. overførselsudgifterne er medtaget et forventet mindreforbrug, hvor den tilsvarende midtvejsregulering ikke er medtaget.

Covid-afledte driftsudgifter er opgjort til 32,7 mio.kr., hvor den foreløbige kompen­sation på landsplan er opgjort til 0,9 mia. kr. Svendborgs andel forventes at udgøre ca. 9,0 mio. kr., som ikke er medregnet i det forventede regnskab.

Det forventede regnskab efterlever den økonomiske målsætning for så vidt angår en minimumslikviditet på 125 mio.kr., hvorimod det ikke lever op til målsætning om gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt et ordinært resultat på minimum 170 mio.kr.
 

Inden for servicerammen er der områder, der er økonomisk udfordret, mens andre områder forventer mindreforbrug. I forhold til skønnet pr. 31. marts er forventet regnskab øget med 7,9 mio. kr., som kan henføres til øgede udgifter på 3,9 mio. kr. under Børn- og Ungeudvalgets område, samt øgede udgifter på 4,0 mio. kr. til Covid-19 primært på Social- og Sundhedsudvalget område. På anlæg forventes et højt aktivitetsniveau, mens der forventes overført 48,1 mio. kr. til 2022.
 

Direktionen anbefaler, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne. På den kortere bane er kommunens økonomi polstret til at imødegå disse udfordringer, da den økonomiske målsætning om en gennemsnitslikviditet på minimum 125 mio. kr. fortsat forventes overholdt.

Direktionen anbefaler, at der udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at der i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag. Endvidere anbefales, at Økonomiudvalget i august 2021 forelægges en sag med særligt fokus på afledte udgifter af Covid-19, herunder niveau, indsatser og kompensationsmulighed, idet statens kompensation umiddelbart ligger betydeligt under de forventede udgifter. Fagudvalgene inddrages i sagen på møderne i august 2021 i forbindelse med forelæggelse af budgetkontrol.
 

I forbindelse med kommuneaftalen for 2022 er der lavet et nyt skøn for løn- og prisudviklingen, som stiger med 0,1 pct. svarende til 0,3 mia. kr. på landsplan. Svendborg Kommunes andel udgør ca. 3,0 mio. kr. Ses i lyset af merforbruget under serviceudgifter, anbefaler Direktionen, at der ikke sker en regulering af budgettet, men reserveres til regnskabsafslutningen.
 

I forbindelse med koncernrapporten pr. 31.5.2021 indgår en fælles tillægsbevillingssag, som medfører en nettoudgift på 48 t.kr., som finansieres af den afsatte pulje til regnskabsafslutningen. 

De økonomiske konsekvenser fremgår af vedlagte bilag

Ingen

Økonomiudvalget

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

 Orientering om seneste nyt vedr. kommuneaftalen for budget 2022, drøftelse af fremsendte drifts- og anlægstemaer fra fagudvalgene inkl. Økonomiudvalgets egne temaer til budget 2022, status på teknisk budget 2022-25 samt afholdelse af budgetborgermøde

Direktionen indstiller, at:

• Orientering om kommuneaftalen tages til efterretning
• Udvalget træffer beslutning om temaerne skal indgå i de politiske forhandlinger om budget 2022-25
• De økonomiske rammer for det tekniske budget 2022-25 tages til efterretning
• Udvalget beslutter, hvorvidt der skal afholdes borgermøde om budget 2022

 Regeringen og KL indgik den 8. juni 2021 aftale om kommunernes økonomi for 2022. Byrådet fik den 9. juni 2021 tilsendt notat med kommuneaftalens umiddelbare indhold. Kommuneaftalen og notatet vedlægges som bilag.
 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et præcis bud på hvilken beløbsmæssig effekt aftalen får for Svendborg Kommune. Her afventes, at KL offentliggør tal eller ministeriet udsender tilskudsmeddelelsen for 2022, som først forventes at ske sidst i juni måned. På mødet vil Økonomiudvalget få et foreløbigt bud på de afledte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

I henhold til budgetproceduren for 2022 drøfter fagudvalgene i foråret 2021 forslag til drifts- og anlægstemaer, og på møderne i juni fremsender udvalgene forslag til temaer ledsaget af forslag til finansiering, som ønskes behandlet i de kommende budgetdrøftelser. Der henvises til vedlagte bilag, som viser de temaer, som foreløbig er fremsendt. Det skal bemærkes, at der på fagudvalgenes møder i august kan fremkomme nye temaer .

På mødet drøfter Økonomiudvalget endvidere egne temaer til budget 2022. Pt. foreligger der udkast til temabeskrivelse vedr. borgerrådgiver, bredbånd, grønne indkøb, pulje garantistillelse/deponering samt afregning af indefrosne feriepenge. Der henvises til vedlagte bilag.

Økonomiudvalget vil på mødet få forelagt resultatoversigt for det tekniske budget 2022-25 ekskl. afledt effekt af kommuneaftalen.

I 2020 blev der afholdt borgermøde om budget 2021, og iht. budgetproceduren beslutter Økonomiudvalget på mødet i juni, om der også i 2021 skal afholdes borgermøde, herunder fastlæggelse af dato og form.

Fremgår af vedlagte bilag

Ingen

Økonomiudvalget

Godkendt. Der afholdes et borgermøde som en kombination af fysisk og virtuelt møde.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendelse af revisionsberetning nr. 26 og revideret regnskab for 2020 for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Byrådet, at:

• At afsluttende revisionsberetning nr. 26 for regnskab 2020 godkendes.
• At det reviderede regnskab for 2020 godkendes.

Svendborg Kommune har fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab modtaget revisionsberetning nr. 26, vedrørende årsregnskabet 2020.

Fra beretningen kan fremhæves:

• Blank revisionspåtegning.

• Bemærkning omhandlende forbehold i revisorerklæring for IT-systemet KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem). BDO oplyser, at erklæringen med forbehold omfatter alle de kommuner som har indført KSD, og Svendborg Kommune kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen.

Ingen.

Ikke relevant.

Styrelseslovens § 45.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Evaluering af Beredskabet i Svendborg Kommune

Direktionen indstiller at:

• Økonomiudvalget tager evaluering til efterretning.

 Byrådet besluttede på møde den 23. februar 2021, at der for beredskabet skulle ske

en samlet evaluering af de sidste 5 års beredskab i Svendborg Kommune, herunder en belysning af, hvorvidt de forventede økonomiske stordriftsfordele ved sammenlægningen er opnået og hvorledes det lokale frivillighedsområde har udviklet i de seneste 5 år.

 
Økonomiudvalget godkendte på møde den 23. marts 2021 følgende for evalueringen:

”Opgaven løses af både Beredskab Fyn og Svendborg Kommune.

Økonomi

Udarbejdes af Svendborg Kommune

Der gives et overordnet overblik over økonomiens udvikling i perioden 2015 til 2020. Her sammenlignes udgiftsudviklingen i beredskab Fyn med udgiftsudviklingen i andre beredskaber – herunder ikke-fusionerede beredskaber.

Der redegøres for udgiftsudviklingen i de enkelte kommuner inden for Beredskab Fyn, og der gives forklaringer på den forskellige udgiftsudvikling, herunder f.eks. betydningen af Brandskolen og fordelingsnøglerne.

Opgørelse over hvad der gik med ind i Beredskab Fyn fra Svendborg Kommune og beskrivelse af, hvilke aktiver, der evt. kan tilbageføres.

Falck anmodes om at give et tilbud på, hvad beredskabsopgaven for Svendborg Kommune kunne koste.

Opgaveløsning

Udarbejdes af Beredskab Fyn

En evaluering af Beredskab Fyns virksomhed med relevans for Svendborg Kommune, herunder arbejdet med

Opgaver under Beredskabskommissionen

Forvaltnings- og administrationsopgaver

Den operative drift og indsatser (herunder serviceniveau og responstider)

Forebyggelsesområdet

Uddannelsesområdet

Frivillighedsområdet

Beredskab Fyn udarbejder en vurdering over frivillighedsområdet for Svendborg Kommune, samt den udvikling der er sket i de sidste fem år. Evalueringen skal indeholde en vurdering af det fremtidige behov for frivillige, og hvis der er behov, hvordan man rekrutterer frivillige”.

Evaluering

Svendborg Kommune har udarbejdet notat om økonomi, endvidere har Beredskab Fyn lavet en evaluering af deres aktiviteter, endeligt er der forespurgt på tilbud fra Falck.

Evalueringens overordnede konklusioner er – efter direktionens vurdering - følgende:

• Fyn har et relativt billigt beredskab. Udgifterne til Beredskab Fyn ligger således klart under gennemsnittet af beredskaber i Danmark. Det gælder for både sammenlagte og ikke sammenlagte beredskaber.
• Forud for etableringen af Beredskab Fyn havde Svendborg Kommune udgifter per indbygger, der lå klart under det fynske gennemsnit. De lave udgifter var bl.a. forklaret af nettoindtægterne fra brandskolen.
• Beredskab Fyn blev ved etableringen reduceret med 6 mill. Kr. i forhold til de oprindelige budgetter i ejerkommunerne. Beløbet svarende til det beløb, som staten trak ud af kommunernes bloktilskud med henvisning til stordriftsfordele.
• I dag er de fynske kommuners udgifter til beredskab er i 2020 næsten ens målt pr. indbygger. Det skyldes, at udgifter til Beredskab Fyn i dag fordeles efter indbyggertal, med mulighed for lokale tilkøb. I forbindelse med indførelse af den ny fordelingsnøgle – indbyggertallet – blev finansieringen af en række andre fynske samarbejder ligeledes omlagt. Det betød, at Svendborg fik lavere udgifter til f.eks. Film Fyn. Den samlede finansieringsomlægning var derfor budgetneutral for Svendborg.
• Det vurderes, at Beredskab Fyn i Svendborg kommune løser de operationelle opgaver i overensstemmelse med de serviceniveauer, der er angivet i den risikobaserede dimensionering.
• Beredskab Fyn moniterer dagligt, månedligt og kvartalsvist leverancerne fra leverandøren (Falck) og er i tæt dialog herom ved mangler eller afvigelser i forhold til det kontraktlige. Beredskab Fyn er endvidere i dialog med Falck om udskiftning af visse køretøjer og en opkvalificering af holdledere.
• Samarbejdet på myndighedsopgaver/forebyggelse samt byggeteknisk sagsbehandling mellem Beredskab Fyn og Svendborg kommune fungerer tilfredsstillende.
• Antallet af frivillige er i dag lavere, end ved etableringen af Beredskab Fyn. Beredskab Fyn vurderer derfor, at der er behov for en dialog om, hvordan man kan styrke frivilligområdet.
• Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, hvorvidt Svendborg Kommune ville kunne spare penge på beredskabet, hvis man udtræder af Beredskab Fyn og etablerer sit eget beredskab. Det skyldes først og fremmest, at den væsentligste udgiftspost vedrører Falck-kontrakten og Falck har oplyst, at de ikke har mulighed for at estimere, hvilket udgiftsniveau et tilbud vil ligge på.

Der er ikke beregnet økonomiske konsekvenser.

Økonomiudvalget

Til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser i et møde.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn og oversendes derfor nu til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Direktionen indstiller at:

• Byrådet godkender den risikobaserede dimensioneringsplan.

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror-og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles Beredskabskommission for Beredskab Fyn og oversendes til de enkelte kommunalbestyrelser til godkendelse. Beredskab Fyn har i henhold til bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS). Her vurderer BRS, om der i planudkastet er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Der er tale om en faglig rådgivning fra styrelsen og ikke en godkendelse. BRS' udtalelse, der indgik i sagsbehandlingen i forbindelse med beredskabskommissionens godkendelse af RBD 2021, er vedlagt som bilag. Beredskabsstyrelsen finder overordnet at: 

Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Beredskab Fyn med den

planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig

indsats ved de almindeligt forekommende hændelser.

Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at Beredskab Fyn i væsentligt

omfang har planlagt for håndteringen af større, komplekse og længerevarende

hændelser.

Beredskabskommissionen foretog den 6/4-21 en foreløbig godkendelse af RBD-en med en bemærkning om, at serviceniveauet som ønsket var det samme som i 2016 og at der derfor ingen ændringer var til det operative beredskab.

Efterfølgende er RBD´en den 11/4-21 fremsendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse og den 13/4 til intern høring hos medarbejdere og frivillige. Den foreløbige udtalelse og høringssvar blev behandlet på et møde i beredskabskommissionen den 7/5-21. På mødet besluttede beredskabskommissionen at fastholde oplægget til serviceniveauet og sende det i høring i ejerkommunerne. Den endelige udtalelse og høringssvar fra den interne og kommunale høring er behandlet i Beredskabskommissionen på et møde den 25/5-21.

Høringen har givet anledning til redaktionelle bemærkninger og et ønske fra kommissionen om, at der fortsat arbejdes med udvikling og læring, særligt med skadesstedsledelsen og det frivilligt støttende beredskab.

Kommunerne fremlægger RBD til godkendelse i alle kommunalbestyrelser i perioden fra 31/5 – 30/6.

Den risiko risikobaserede dimensioneringsplan giver ikke anledning til ændringer i serviceniveauet, hvorfor det forventes at økonomien kan holdes inden for den eksisterende budgetramme for beredskabsområdet”

Beredskabsloven.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Projektforslag for ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” skal godkendes efter varmeforsyningsloven.

Projektforslaget omfatter opførslen af en fjernvarmecentral med en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og 7 MW gaskedel som backup samt konvertering af landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. fritliggende bygninger mellem byerne til fjernvarmeforsyning.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales 

• At projektforslaget fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. om ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
• At der tages stilling til, hvorvidt anmodning om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. kan imødekommes, med en for nærværende årlig garantiprovisionssats på 3 % af garanteret restgæld 31.12., og med årlig revurdering ud fra markedsniveau.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i

varmeforsyningen, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende.

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. indsendte den 10. juli 2015 et projektforslag til Svendborg Kommune om at etablere et nyt varmeværk, placeret i industriområdet i V. Skerninge (ved Industrivej).

Der blev d. 26. juni 2018 givet en godkendelse til et revideret projektforslag. I det godkendte projektforslag blev byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, konverteret til fjernvarme. Fjernvarmen skulle baseres på biomasse (halm-fyr) og varmepumper med en naturgasfyret kedel som backup.

Denne godkendelse blev påklaget til Energiklagenævnet af Dansk Gas Distribution (Senere Evida).

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a indgik efterfølgende i 2020 en aftale med Evida om, at Evida ville trække klagen i Energiklagenævnet tilbage, hvis fjernvarmeselskabet ville lave et nyt projektforslag baseret på varmepumper.

Derved er Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle fortsat udlagt til fjernvarmeforsyning i varmeplanen jf. bilag 1 (Bilag 1. Nuværende forsyningsområde i varmeplanen).

Den 17. marts 2021 indsendte Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. et nyt projektforslag jf. bilag 2 (Bilag 2. Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle). I projektforslaget forsynes byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. de fritliggende bygninger mellem byerne med fjernvarme via en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og en 7 MW gaskedel som backup. Det er planlagt at 98 % af varmeforbruget leveres af varmepumpen og 2 % af naturgaskedlen. Data for naturgasforbrugerne er koordineret med Evida i det indsendte projekt.

Kort med fjernvarmecentral og forventet ledningsføring kan ses i bilag 3 (Bilag 3. Kort med ledningsoversigt og fjernvarmecentral). 

I projektforslaget er det ansøgte sammenlignet med:

• En reference, hvor der sker en kraftig udbygning af individuelle luft-til-vand varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen.
• Fjernvarme forsynet med biomassekraftvarme.
• Forsyning fra Svendborg Fjernvarme gennem en transmissionsledning.

I projektforslaget forventes en konvertering på 893 forbrugere inklusiv 16 storforbrugere frem mod 2030. I forsyningsområdet er der 1.135 potentielle forbrugere i alt.

Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til

stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget er blevet sendt i fire ugers høring hos berørte parter (Evida, Svendborg Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme og Sydfyns Elforsyning A/S / SEF) samt hos 7 grundejere, der skal afgive areal til ledningsføring i perioden 15. april – 13. maj 2021.

Der indkom høringssvar fra SEF/FLOW Elnet og Evida. Evida havde ingen kommentarer til projektforslaget.

Høringssvaret fra FLOW Elnet drejer sig om de beregningstekniske forudsætninger vedr. dimensionering af de individuelle varmepumper, og derved samfundsøkonomien og brugerøkonomien i projektet. Høringssvarene og ansøgers bemærkninger samt kommunens kommentarer og vurderinger kan ses i bilag 4 (Bilag 4. Håndtering af høringssvar). Rådgivningsfirmaet Planenergi har vurderet de faglige argumenter i høringssvaret.

Nærvarme Danmark har indsendt bemærkninger til projektforslaget, som er blevet behandlet i projektgodkendelsen.

Administrationen har lavet et udkast til projektgodkendelsen jf. bilag 5 (Bilag 5. Udkast til projektgodkendelse), hvor der er foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser:

• Et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmeprojektet frem for individuelle varmepumper på 6,3 mio. kr. ekskl. moms (over 20 år).
• Der skal konverteres 839 forbrugere, for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt.
• Der er lavet følsomhedsberegninger på relevante parametre, der viser fortsat samfundsøkonomisk overskud

De selskabsøkonomiske beregninger viser:

• Et selskabsøkonomisk overskud på 38 mio. kr. over 20 år.
• Der skal konverteres 556 forbrugere svarende til et varmeforbrug på 13.347 MWh/år, for at projektet er selskabsøkonomisk rentabelt. Det svarer til 49 % tilslutning ud af de 1.135 forbrugere, der er i forsyningsområdet.

Der vil blive stillet vilkår i godkendelsen ud fra tilstrækkelig tilslutning til positiv selskabsøkonomi.

De brugerøkonomiske beregninger viser:

• Den beregnede besparelse for den enkelte forbruger ved fjernvarme i stedet for individuel varmepumpe ligger på ca. 1.150 kr./år for en gennemsnitlig gaskundes bolig ud fra de givne forudsætninger.
  • Den beregnede besparelse er påvirket af tilmeldingstidspunktet til fjernvarmen. Tilmelding fra den 1. juli 2021 medfører øgede startomkostninger jf. bilag 6 (Bilag 6. Oplysningsfolder fra fjernvarmeselskabet)

Det vil reelt afhænge af den enkelte ejendoms alder på det eksisterende varmeanlæg, samt arbejdet ved at fyre, når en forbruger skal beslutte om der skal lægges om til fjernvarme.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved en kraftig udbygning af individuelle varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen (referencen) vil udledningen udgøre ca. 3.200 tons CO2. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2. Den højere udledning ved fjernvarmen sammenlignet med varmepumperne skyldes primært brugen af gaskedlen som backup. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen og de øvrige miljøparametre gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.    

Administrationen vurderer, at der vil være en positiv samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk gevinst ved gennemførsel af projektforslaget med udbygningen af fjernvarme.

Administrationen konkluderer, at projektforslaget kan godkendes, ifølge kravene i projektbekendtgørelsen og i varmeforsyningsloven.

Kommunegaranti:

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. jf bilag 7 (Bilag 7. Ansøgning om kommunegaranti).

Administrationen gør særlig opmærksom på, at der:

• af ansøgningens 100 mio. kr. indgår ca. 20,8 mio. kr. til investeringer på privat ejendom, idet fjernvarmeselskabet indfører til i det enkelte hus og tilslutter det eksisterende varmeanlæg.
  • BDO har tidligere henvist til KommuneKredits afgørelse, hvorvidt der kan ydes lån til investeringer på private ejendomme.
  • KommuneKredit er i øjeblikket ved at undersøge, hvorvidt deres lånetilbud vil kunne omfatte projektsummen på 100 mio. kr. helt eller delvis (undtaget for investeringer på privat ejendom).

• af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A.s vedtægter rummes mulighed for udtrædelse af forsyningen, hvilket tidligere var forbundet med krav om godtgørelse af andel af forsyningens aktuelle restgæld. 

En nyfortolkning holder udtræder fri for krav om godtgørelse af andel i aktuel restgæld, hvilket medfører, at de tilbageværende må bære afdragsbyrden og risikofaktoren for Svendborg Kommune øges, idet der ikke vil kunne gøre regres såfremt alle udtræder jf. bilag 8 (Bilag 8. Notat fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A). Dette betyder for de tilsluttede, at der ikke kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse så længe, at det vurderes at den ledige kapacitet kan afsættes til andre. Lykkedes det ikke at skaffe nye forbrugere til at erstatte den udtrædende forbruger vil dette betyde en opregulering af priserne for de tilbageværende forbrugere for at afdrage på restgælden. 

Fjernvarmeselskabet har fra KommuneKredit modtaget et lånetilbud med 0,5 % rente over 30 år i januar 2020, forudsat kommunegaranti jf. bilag 9 (Bilag 9. Lånetilbud 2020). Der foreligger ikke et nyere gældende lånetilbud, da fjernvarmeselskabet har søgt på det nye projekt, men endnu ikke modtaget svar. Kommunekredit er ved at få fastslået, om deres generelle hidtidige sagsbehandling af låneansøgninger er i overensstemmelse med reglerne fra EU, hvilket påvirker behandlingen af lånetilbuddet.

Såfremt der gives garanti for lån, blev sats for garantiprovision fastsat til årligt 3 % af garanteret restgæld 31.12. Satsen revurderes årligt ud fra en risiko- og markedsniveau betragtning.

Den samlede investering i projektet forventes at beløbe sig til ca. 125 mio. kr. for det fuldt udbyggede anlæg. Der er forudsat et investeringsbehov i etableringsfasen på ca. 100 mio. kr., og herefter løbende i alt ca. 25 mio. kr. til brug for den fulde konvertering af de i alt 893 forventede forbrugere i området.

Selskabet har anmodet Svendborg Kommune om kommunegaranti til investeringsbehovet i etableringsfasen.

Der er i selskabsbudgettet kalkuleret med en årlig garantiprovision på 3 % i etableringsfasen og derefter 1 % i driftsfasen i projektforslaget.

Økonomiudvalget besluttede 23. marts 2021, at garantprovisionen forudsat, at det kommende varmeprojekt er baseret på varmepumper, fastlægges til 3 % og at garantiprovisionen årligt revurderes ud fra markedsniveau.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2 over en 20-årig periode. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1794 af 2. december 2020.

Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215

af 14. august 2020.

Byrådet.

Indstillingen vedrørende projektforslaget anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen.
 

Liste Ø undlader at stemme.
 

Administrationens supplerende orientering blev endvidere taget til efterretning, herunder: 

• at der i 2016 er givet en forhåndstilsagn vedrørende relevante kommunale ejendommes tilslutning til fjernvarmeprojektet. Forhåndstilsagnet var en interessetilkendegivelse overfor projektet på daværende tidspunkt.
• At beslutningen om de kommunale ejendommes konkrete tilslutning senere vil fremlægges til politisk stillingtagen i Teknik- og Erhvervsudvalget 

Økonomiudvalget indstiller, at kommunen ikke giver kommunegaranti og at varmeprojektet derfor heller ikke godkendes.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr.

Direktionen indstiller til Byrådet:

• At der stilles kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til anlægsinvesteringer i 2021.
• At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har 31. maj 2021 ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af byggekredit, efterfølgende lån på i alt 11,075 mio. kr. opdelt på:

1. 10,375 mio. kr. til anlægsinvesteringer i 2021 til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 24-årigt lån og afskrivningsperiode.
2. 700.000 kr. til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 5-årigt lån og afskrivningsperiode.

Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges.

I 2020 var der 4.859 forbrugere tilsluttet Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Seneste årsregnskab pr. 1.1.2020 - 31.12.2020 udviser: 

• Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.
• Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 111,5 mio. kr. i 2019, til 189,5 mio. kr. ultimo 2020.
• Omsætningsaktiver og tilgodehavender er steget fra 23,1 mio. kr. i 2019, til 47,9 mio. kr. ultimo 2020. Heraf udgør den likvide beholdning 38,8 mio. kr. (5,2 mio. kr. ultimo 2019).
• Egenkapitalen udgør 10,6 mio. kr. ultimo 2020.
• Kortfristede gældsforpligtelser er steget fra 48,9 mio. kr. i 2019 til 55,2 mio. kr. ultimo 2020.
• Den langfristede gæld er steget fra 75,4 mio. kr. i 2019, til 171,7 mio. kr. ultimo 2020.

Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Ud over nærværende ansøgning udgør Svendborg Kommunes garantier for lån til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. pr. 31.5.2021 ca. 182,3 mio. kr., samt uudnyttede byggegarantier på 20,0 mio. kr., i alt 202,3 mio.

Den samlede garanti ved fuld udnyttelse af byggegarantier og nærværende ansøgning på 11,075 mio. kr. udgør således godt 213,4 mio. kr.

Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

På baggrund af et nyt tillæg til Miljø- og Fødevareministeriets Pesticidstrategi 2017-21 skal der udpeges sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indgås frivillige aftaler om beskyttelse af de sårbare områder med de lokale jordejere. Muligheden for at give erstatning til jordejerne indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på ekspropriationslignende vilkår, skal godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
 

• at erstatninger indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) fremadrettet kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.

Definition på BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbare overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

Baggrund for indstillingen

Aftaleparterne bag Pesticidstrategien 2017-21 vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Pesticidstrategien. Tillægsaftalen pålægger kommunerne, inden udgangen af 2022, at have udpeget de BNBO’er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.

De steder, hvor det vurderes, at BNBO’en er sårbar, skal der forsøges indgået frivillige aftaler med jordejerne. Det vil være muligt at tilbyde jordejere en erstatning på ekspropriationslignende vilkår, hvilket betyder, at erstatningen er skattefri, såfremt kommunalbestyrelsen forhåndsgodkender dette.

Det er administrationens vurdering, at muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil sikre, at der indgås flere frivillige aftale, da denne erstatning er mere fordelagtig for jordejeren. Flere landbrugsorganisationer har allerede udtrykt et ønske om, at kommunerne tillader, at erstatninger indenfor BNBO’er kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.

Hvis jordejer ønsker, at en aftale indgås på ekspropriationslignende vilkår, vil det i alle tilfælde skulle forelægges til politisk beslutning, da skattefritagelsen kræver en konkret udpegning af arealet.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, vil disse sager bliver fremlagt til Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der skal gives påbud om rådighedsindskrænkelsen eller ekspropriation.

Aftalerne vil så vidt muligt tage hensyn til jordejers anvendelse af den resterende jord. Der må som udgangspunkt stadigvæk dyrkes indenfor BNBO’erne. Jordejer kan f.eks. slå hø, plante energipil, lave vildtremiser, lade området afgræsse eller andet. Anvendelsen skal dog ske uden pesticider og i nogle tilfælde også uden anvendelse af gødning.

Den videre proces

Efter der er er truffet en principbeslutning om, at der skal kunne gives erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil administrationen orientere vandværkerne og landbrugsorganisationerne om denne beslutning. Derefter udsendes en pressemeddelelse om, at beslutningen er truffet og at arbejdet med beskyttelsen af BNBO’erne sættes i gang.

Kommunen afventer i øjeblikket, at Miljøstyrelsen fremsender nye afgrænsninger for BNBO’er for alle vandværkerne på Fyn. Kommunen har modtaget BNBO’erne for Tåsinge, og risikovurderingen for disse er vedlagt ved bilag 1 (Bilag 1 - BNBO - Risikovurdering Tåsinge).

Det næste skridt er, at de enkelte vandværker får tilsendt deres respektive BNBO-vurderinger. Vandværkerne vil samtidigt blive indbudt til et møde, hvor administrationen gennemgår risikovurderingerne og oplyser om, hvem der ejer jorden indenfor BNBO’erne.

På mødet skal det også drøftes, hvordan kommunen og vandværket i samarbejde kan beskytte de sårbare BNBO’er.

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.

Det vurderes, at der er en erhvervsmæssig fordel ved at give mulighed for erstatningerne for rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO’erne på ekspropriationslignende vilkår.

CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.

Miljøbeskyttelsesloven §24

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Venstres Byrådsgruppe fremsatte på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021 forslag til at nedsætte et ”Borger Klima Råd” (BKR). På samme møde fremlagde Liste A og Ø deres forslag til nedsættelse af en borgersamling/klimaråd. Forslagene er efterfølgende drøftet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021. De fremsatte forslag er samlet i bilag 1 (Bilag 1: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til klima- og energipolitikken).

Administrationen har på Miljø- og Naturudvalgets anmodning udarbejdet forslag til modeller for borgerinddragelse i relation til klima- og energipolitikken. På fælles temamøde for Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget den 8. juni 2021 er de foreslåede modeller blevet præsenteret.

Udvalget bedes beslutte hvilken model, der arbejdes videre med.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik og Erhvervsudvalget, at anbefale overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling eller et borgerråd i relation til Klima- og Energipolitikken efter en af de følgende modeller:
  • Model 1a: Borgersamling om grøn transport
  • Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område
  • Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen eller borgerrådet startes op enten:
  • Første kvartal 2022
  • eller
  • Efter vedtagelsen af Svendborg Kommunes DK2020-klimahandleplan (medio 2022).

• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen/borgerrådet, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.  

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen/borgerrådet samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger på i alt 825.000 kr. til ekstern konsulentbistand og det interne administrative ressourcetræk.

Borgerinddragelse sker allerede på flere måder i kommunens arbejde med Klima- og Energipolitikken. Det sker f.eks. i Det Grønne Råd, i konkrete projekter, ved afholdelse af klimauge og via mere traditionelle høringer m.m. I forbindelse med udviklingen og den efterfølgende implementering af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020, vil der desuden blive taget en række nye initiativer til borgerinddragelse. Det vil bl.a. ske i forbindelse ved udviklingen af forslag til fokusområder og efterfølgende forslag til indsatser for CO2-reduktion i forbindelse med borgernes private forbrug af varer og tjenester (tøj, mad, rejser, streaming mm. kaldet scope 3). Der vil desuden blive dialogmøder med de væsentligste samarbejdspartnere i forhold til øvrig reduktion af CO2-udledning fra sektorerne energi, transport, landbrug, ved arbejdet med klimatilpasning og meget mere.

Et værktøj til yderligere borgerinddragelse kan være en borgersamling eller et borgerråd.

En borgersamling eller et borgerråd

En borgersamling har til formål at løfte kvaliteten i de politiske beslutningsprocesser og at styrke den demokratiske inddragelse. Det er et midlertidigt organ, der på baggrund af oplæg/viden fra eksperter eller interesseorganisationer drøfter et bestemt emne. Emnet for borgersamlingen bør være konkret, afgrænset og relaterbart for borgerne. Borgersamlingen bliver opløst når dens input er givet videre til f.eks. et politisk udvalg eller byrådet. Borgersamlingen bliver etableret ved først i samarbejde med en ekstern rådgiver at opstille relevante kriterier med afsæt i det valgte emne. Det kan fx være køn, alder, bopæl, transportmønster, boligform og indkomst. Herefter udvælges en gruppe repræsentative deltagere, eksempelvis ved invitation til en repræsentativ stikprøve af borgere enten ved lodtrækning blandt dem, som har ønsket at medvirke, eller helt tilfældigt blandt alle borgere i kommunen. Medlemmer af borgersamlingen er således et bredt udsnit af befolkningen, som bliver klædt på til at komme med input om et bestemt emne. Medlemmerne tilhører ikke bestemte foreninger og repræsenterer ikke bestemte holdninger til et bestemt emne, Regeringens Klimaborgerting på klimaområdet følger denne model.

Et råd er modsat en borgersamling nedsat for en længere tidsperiode, der ofte følger en valgperiode. Rådet har et kommissorium, der beskriver formål, opgaver og beføjelser. Rådet kan både være med eller uden politisk deltagelse og de øvrige medlemmer kan være udpeget af byrådet eller det kan være bestemt at forskellige erhverv- og interesseorganisationer selv udpeger medlemmer. Medlemmerne af et råd repræsenterer således forskellige interessebaggrunde. Rådet bliver sammensat, så forskellige og tit modsatrettede holdninger bliver repræsenteret. Rådet er som ofte rådgivende og kan behandle mange forskellige emner under det samme tema f.eks. klima. Det Grønne Råd er et eksempel herpå.

En borgersamling eller et råd kan have flere udformninger både i forhold til formål, sammensætning, tidsperiode m.m. I bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken), er givet forslag til tre forskellige forsøgsmodeller.

Model 1a: Borgersamling om grøn transport

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne nedsat i op til et halvt år.
• Borgersamling om grøn transport vil få til opgave at udarbejde forslag til konkrete handlinger til CO2-reduktion inden for privat og kollektiv transport, som borgerne finder, er realistiske at handle på.
• På transportområdet er der store reduktioner at hente. Udledninger kommer fra vejtrafik, tog og færger m.m. I forhold til vejtrafikken som er den største kilde til CO2-udledning, så udgør privatbilisme langt den største andel. Konkrete handlinger for reduktion af udledningen kan derfor kun ske ved en aktiv medvirken fra kommunens borgere.

Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne i nedsat op til et halvt år.
• Borgersamlingen skal med udgangspunkt i Klima- og Energipolitikken samt en konkret ansøgning om opstilling af et vedvarende energianlæg i et givent geografisk område komme med input til at kvalificere den politiske beslutningsproces.
• Berørte borgere bliver således inddraget tidligt i beslutningsprocessen. Modstand mod projektet kan i bedste fald nedbringes, kvalificeres eller der kan findes bedre alternative løsninger eller tilpasninger.

Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima

• Rådet arbejder med temaer og generelle problemstillinger inden for bæredygtighed og klima. Det behandler ikke enkeltsager eller konkrete ansøgninger.
• Rådet skal bidrage til styrket implementering af den vedtagne Klima- og Energipolitik og Bæredygtighedsstrategien samt fra medio 2022 den kommende klimahandleplan.
• Rådet har til formål at styrke samarbejdet omkring klima- og energiløsninger mellem politikere, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Det skal give inspiration til og kvalificere implementeringen af klimaindsatsen.

Modellerne er udarbejdet med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Model 2 har dog visse ligheder med Svendborg Kommunes eksisterende Grønne Råd, hvorfor en sådan forsøgsmodel bør undgå et opgavemæssigt sammenfald med det Grønne Råd, jævnfør bilag 2 for et resumé af kommissoriet for Grønt Råd (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Uanset hvilken model, der vælges, vil en borgersamling eller et borgerråd kun inddrage et lille udsnit af kommunens borgere. Af hensyn til transparens i borgersamlingen eller borgerrådets arbejdsproces og en bred inddragelse af kommunens borgere i klima- og bæredygtighedsdebatten, vil der skulle investeres yderligere ressourcer i kommunikations- og inddragelsesprocesser i relation til samlingens eller rådets arbejde samt formidling af dets arbejdsprocesser og afrapportering.

Ved nedsættelse af en borgersamling i en periode på op til et halvt år eller et borgerråd for en periode på et helt år vil der være udgifter til ekstern rådgiver til etablering, facilitering og betjening, idet der i alle modeller lægges op til brug af armslængdeprincippet. Hertil kommer udgifter til ekspertoplæg mv. i alt i størrelsesordenen 500.000 kr. Derudover skal der prioriteres ressourcer til interne administrative opgaver relateret til udbud af opgaven, rådgiverstyring, løbende dokumentation, kommunikation og politisk sagsbehandling, svarende til et halvt årsværk eller til 325.000 kr. Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema herom på i alt 825.000 kr., som oversendes til forhandlingerne om budget 2022.

Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger eller borgerråd. Det er forventningen af borgersamlingen/borgerrådet i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet.

Liste V fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes to forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter både model 1.a vedrørende grøn transport og model 1.b vedrørende planlægning for sol -og vindenergianlæg i et lokalt afgrænset område.
 

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk.
 

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C og Ø.
 

Forslaget faldt dermed.
 

Liste F fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes et forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a vedrørende grøn transport.
 

For stemmer 6 medlemmer: Liste A, F, V, Ø og Løsgænger Jens Munk. 
 

Imod stemmer 1 medlem: Liste C.
 

Liste C afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 
 

Forslaget var dermed vedtaget og Miljø- og Naturudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport.
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger.
   

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger

Liste C kan ikke støtte anbefalingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse i forhold til det første punkt i anbefalingen:

• Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Liste V kan ikke støtte anbefalingen, idet der ønskes en borgersamling efter model 1.b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område. 

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der skal træffes beslutning om den videre anvendelse af Stationsbygningen i Vester Skerninge.

Forum 5762 ønsker en lang råderetsaftale over bygningen til at skabe et ”fællesskabshus”.

Bygningen er tidligere taget af salgslisten med henvisning til at afvente den planlagte analyse af lokalområdernes samlingssteder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende en 25-årig råderetsaftale over Stationsbygningen til Forum 5762,

• At bemyndige administrationen til at indgå råderetsaftalen med Forum 5762.

Stationsbygningen i Vester Skerninge huser på nuværende tidspunkt børnehaven Mariehønen. Som et led i arealeffektiviseringsprojektet blev det i budgettet for 2019 besluttet, at børnehaven skal flyttes til Vestermarkskolen, og at Stationsbygningen i den forbindelse skal sælges. Børnehaven forventes at flytte til skolen i juni 2021. På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2021, blev det besluttet at tage Stationsbygningen af salgslisten med henblik på at afvente den nye kommuneplan og en planlagt analyse af samlingssteder i lokalområderne. Der har løbende være udvist interesse for bygningen, både af foreningslivet og erhvervslivet, som ser forskellige potentialer for den fremtidige anvendelse.

Forum 5762 er dannet på baggrund af en gruppe initiativtagere, der brænder for udviklingen i lokalområdet. Forum 5762 har af flere omgange rettet henvendelse til kommunen med deres ønske om at overtage huset og omdanne det til et fællesskabshus for beboerne i lokalområdet. Senest har Forum 5762 ansøgt Lokaludvalget om anlægsmidler til at erhverve bygningen. I deres ansøgning fremgår det bl.a. at de ønsker at have forskellige erhvervslignende aktiviteter, herunder værkstedsfaciliteter til micro-virksomheder, udlejning af shelterplads, café mv. Se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Forum 5762).

På baggrund af deres ansøgning og interesse i bygningen, har administrationen afholdt flere dialogmøder med Forum 5762. På disse møder har administrationen gjort foreningen opmærksom på, at det vil være i strid med kommunalfuldmagten mv., hvis kommunen yder anlægsstøtte til deres projekt, når der indgår erhvervslignende aktiviteter. Det er blevet drøftet med foreningen, om de er indstillet på at indskrænke deres aktiviteter, således at det alene er aktiviteter, som kommunen lovligt kan yde støtte til. Dette er foreningen indstillet på, og de ønsker en 25 års råderetsaftale til at igangsætte deres planer for ”Stationsbygningen – Fællesskabets hus”. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762) samt Forum 5762’s tilbagemelding i bilag 3 (Bilag 3. Forum 5762’s ønsker).

Såfremt Forum 5762 indgår en råderetsaftale med Svendborg Kommune, skal vilkårene i aftalen overholdes. Det betyder bl.a. at Forum 5762 alene må have aktiviteter i bygningen, som lovligt kan støttes af kommunen. Det vil således ikke være muligt for dem at have en café, udlejning af shelterplads eller andre erhvervslignende aktiviteter. Til gengæld vil de kunne drive et medborgerhus med foreningslignende og kulturelle aktiviteter, som er med til at styrke deres lokalområde. Det vil samtidig være et vilkår for råderetsaftalen, at Lokalhistorisk Forening fortsat anvender 1. salen til deres aktiviteter. Se bilag 4 (Bilag 4. Udkast - Råderetsaftale med Forum 5762).

Administrationen har med afsæt i Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning den 4. februar 2021 i sagen vedrørende Filippahuset haft kontakt til Ankestyrelsen vedrørende lovlige muligheder for at give anlægsstøtte til foreningslivet. Ankestyrelsen har oplyst administrationen, at det er muligt at yde lovlig anlægsstøtte til en forening, hvis der er tale om aktiviteter som rummes af kommunalfuldmagten. Det vil sige eksempelvis forsamlingshuse og medborgerhuse, kulturelle aktiviteter og andre foreningsaktiviteter. Så længe foreningen, der har modtaget støtte fra kommunen, ikke driver erhvervslignende aktiviteter. Det betyder for sagen omkring Stationsbygningen, at det vil være lovligt at yde anlægsstøtte til Forum 5762, hvis foreningen indskrænker deres påtænkte aktiviteter i bygningen. Det vil være et krav for anlægsstøtten, at aktiviteterne på intet tidspunkt fremadrettet ændres til erhvervslignende virksomhed. Se bilag 5 (Bilag 5. Telefonnotat fra Ankestyrelsen) og bilag 5 (Bilag 6. Internt telefonnotat).

Hvis Forum 5762 på sigt ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen, kan det ske uden offentligt udbud, under forudsætning af, at Forum 5762 ikke fremadrettet ændrer i deres aktiviteter i bygningen. Forum 5762 må altså ikke udvide deres aktiviteter med eksempelvis cafédrift, udlejning af faciliteter til iværksættere og lignende. Hvis Forum 5762 ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen med henblik på at udvide deres aktiviteter, så der fremadrettet vil være erhvervslignede aktiviteter i ejendommen, skal ejendommen sælges via et offentligt udbud.

Foreningen er ligeledes oplyst herom på møde med administrationen den 26. maj 2021. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762).

Vestre Stationsvej 2 i Vester Skerninge er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor salgsprovenuet indgår i anlægsfinansieringen. Ved anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021 blev det pågældende salgsprovenu udlignet, hvorfor der i de nuværende budgetter ikke længere fremgår et salgsprovenu til realisering.

Udgifter forbundet med opsætning af bimålere til opdeling af forbrugsudgifter i forbindelse med indgåelse af råderetsaftale finansieres indenfor Kommunale Ejendommes nuværende driftsbudget.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er 4 forsamlingshuse i postnummer 5762, og at analysen vedrørende forsamlingssteder i lokalområderne fortsat afventer.

Kan ikke vurderes.

Kommunalfuldmagten

Teknik-og Erhvervsudvalget

Økonomiudvalget

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Tilsagn om en råderetsaftale vedr. Tveds Uderums etablering af en pumptrackbane og en transportsti samt MTB-spor ved Tved Skole.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At godkende en 25-årig råderetsaftale med Tveds Uderum, til etablering af pumptrackbane og transportsti ved Tved Skole
• At administrationen bemyndiges på Byrådet vegne til at indgå en råderetsaftale

Tveds Uderum har sammen med den lokale cykelklub Tved Motion og Cykelklub ansøgt om en råderet over et areal ved Tved Skole til etablering af en asfalteret pumptrack og et MTB-spor med et stykke med pumps og forudgået af et 200 m langt transportstykke.

Projektet vil henvende sig til alle aldre, uanset fysik, erfaringer mv. Tveds Uderum anfører i deres ansøgning, at pumptrack-banen og transportstykket vil indbyde til både træning, øvelse og leg på forskellig vis samt højne trafiksikkerheden for eleverne på Tved Skole og nudge dem til mere bevægelse i skoletiden.

Arealet til pumptrackbanen og transportstykket er beliggende på matr.nr. 3a og 2ag Tved By, Tved, og vil have en samlet størrelse på hhv. 300 m² (pumptrackbane) og 750 meter transportstykke og MTB-spor. For en nærmere gennemgang og oversigtskort henvises der til bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning).

Tveds Uderum har modtaget anlægsmidler til deres projekt vedrørende pumptrackbanen fra Lokaludvalget.

Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at Tveds Uderum selv skal sikre samtlige tilladelser til projektet, herunder sikre sig at pumptrackbanen ikke er til hinder for brandveje mv.

Vilkårene for råderetsaftalen fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Råderetsaftale Tveds Uderum).

Tveds Uderum er bygherre på projektet og vil via fondsmidler og egne midler finansiere den del af anlægssummen, som der ikke er ydet anlægsstøtte til.

Tveds Uderum skal selv indhente fornødne tilladelser til etablering af pumptrackbanen samt transportstykket og MTB-sporet.

De fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget afholdes af Tveds Uderum.

Det vurderes ikke at have indflydelse på CO2-niveauet i kommunen.

Kommunalfuldmagten

Kultur- og Fritidsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget

Byrådet

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Der er kommet ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et tillæg til Regulativ for husholdningsaffald, så Svendborg Kommune kan leve op til de nye krav. Tillægget har været i offentlig høring i fire uger uden at der er kommet indsigelser.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget til endelig godkendelse i Byrådet,

• at tillægget til Svendborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald godkendes

Alle affaldsordninger skal jf. Affaldsaktørbekendtgørelsen beskrives i kommunens regulativ for

husholdningsaffald. Siden indførslen af det aktuelle regulativ for husholdningsaffald i april 2020, er

der opstået et behov for at revidere flere afsnit. Administrationen har udfærdiget et

tillæg til det aktuelle regulativ for at efterleve kravene om implementering af de nye affaldsordninger (Bilag 1. Tillæg til regulativ for husholdningsaffald).

Tillægget inkluderer:

• Afsnit om ordning for mad- og drikkekartonaffald.
• Ændring af ordning for farligt affald i sommerhusområder til en bringeordning
• Færre tømninger med genbrugsbil i sommerhusområder

Den 13. april 2021 godkendte Miljø- og Naturudvalget tillægget til regulativ for husholdningsaffald. Efterfølgende har tillægget været i høring i perioden 15. april – 13. maj 2021. Der er ikke kommet nogen indsigelser til tillægget.

Baggrunden for tillægget til regulativ for husholdningsaffald er, at Miljøstyrelsen ultimo december 2020 offentliggjorde en ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der skal ifølge den nye Affaldsbekendtgørelse etableres en indsamling af i alt 10 affaldsfraktioner.

Svendborg Kommune påbegyndte i efteråret 2020 udrulningen af den nye husstandsindsamlingsordning, hvor der i to stk. 2-kammercontainere indsamles henholdsvis

restaffald og madaffald, pap/ papir og metal/glas. Derudover indsamles der plast i poser en gang månedligt, og der er etableret husstandsindsamling af farligt affald.

Vand og Affald indsamler i dag en række genanvendelige affaldsfraktioner via Genbrugsbilen, herunder også plast og tekstiler.

Derved indsamler Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt 9 forskellige affaldsfraktioner, men mangler yderligere indsamling af mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021, for at opfylde kravene fra den nye Affaldsbekendtgørelse.

Genbrugsbilen skal således udvides til også at indsamle mad- og drikkekartoner. Vand og Affald vil fra 1. januar 2022 udlevere to specielle poser til indsamling af plast, mad- og drikkekartoner i samme pose og tekstiler i en anden pose, da affaldsbekendtgørelsen ligeledes foreskriver, at affald skal indsamles i beholdere, der er markeret med piktogram for de affaldstyper, der indsamles. Beholdere i denne sammenhæng er plastposer.

Med godkendelse af tillægget til regulativet for husholdningsaffald, kan Svendborg Kommune således leve op til den nye affaldsbekendtgørelses krav til indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner hos husstandene.

Fjernelse af henteordning for farligt affald, og genbrugsbilens hentefrekvens i sommerhusområder

Den nye Affaldsbekendtgørelse foreskriver som noget nyt, at ordningen for farligt affald i sommerhusområder kan tilbydes som bringeordning hele året. Da genbrugsbilen i sommerhusområderne fremover også skal indsamle mad- og drikkekartoner, har Vand og Affald udtrykt ønske om, at ordningen for farligt affald i disse områder bliver ændret til en bringeordning. Dette skyldes at, de vil prioritere den ekstra kapacitet til plast og mad- og drikkekartoner.

Derudover har Vand og Affald ønsket at tilbyde færre tømninger med genbrugsbilen i sommerhusområder, da mængderne forventes at være lavere end ved helårsbeboelse. Genbrugsbilen henter derfor kun i sommerhusområder i perioden 1. april – 31. oktober, hvorimod der i helårsboliger hentes hele året rundt.

Administrationen forventer ultimo 2021 at påbegynde en større revision af regulativet for

husholdningsaffald, da Vand og Affald på dette tidspunkt har evalueret den nuværende ordning og

allerede nu kan se, at der er et behov for enkelte justeringer, især ordningerne for haveaffald og

genbrugsbilen.

Udgifter til kommunens indsamlingsordning for husholdningsaffald afholdes over renovationstaksten. Vand og Affald vil revidere taksterne pr. 1. januar 2022.

Øget affaldssortering vil mindske CO2-udledningen.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2159 af 9. december 2020

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Ved vedtagelsen af Kommuneplan 2021-2033, forventer administrationen en stigning i efterspørgslen på nye lokalplaner.

For at imødekomme efterspørgslen ønsker administrationen at indføre, at bygherre/grundejer yder bistand til udarbejdelsen af lokalplansforslag for de lokalplansforslag, der ligger ud over administrationens nuværende kapacitet.

Den ydede bistand vil ske ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag på bygherre/grundejers regning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At man i de lokalplansforslag, som ligger udover den nuværende kapacitet i administrationen, giver mulighed for, at bygherre/grundejer yder bistand ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag, på bygherre/grundejers regning.
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes
• At administrationen bemyndiges til at indgå rammeaftale med kvalificerede rådgivere.
• At proces- og tidsplan for udbuddet godkendes.

Svendborg Kommune oplever stor investeringslyst og deraf stor efterspørgsel på udarbejdelse af nye lokalplaner.

I august 2021 forventes Kommuneplan 2021-2033 vedtaget. Kommuneplanen har gennemgået en større revision, hvor flere kommuneplanrammer er ændret, så der blandet andet gives mulighed for nye bolig- og erhvervsområder. Ved kommuneplanens vedtagelse forventes det, at efterspørgslen på at få udarbejdet nye lokalplaner stiger.

Administrationen forventer, at behovet for at udarbejde nye lokalplaner, overstiger administrationens nuværende kapacitet.

For at imødekomme den forventede øgede efterspørgsel, ønsker administrationen at indføre:

• Mulighed for, at bygherre/grundejer yder bistand til lokalplansudarbejdelsen ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag på bygherre/grundejer regning.
• At dette sker i de tilfælde, hvor lokalplansforslaget vurderes mindre komplekse og i overensstemmelse med kommuneplanen.

Bygherrebetaling

Administrationen lægger op til, at bygherre/grundejer betaler for den eksterne rådgiverbistand, som Svendborg Kommune får til at udarbejde udkast til lokalplansforslag.

Der skal efter forudgående aftale med bygherre/grundejer være enighed omkring omfanget af lokalplanarbejdet og hvad den skal indeholde.

Det at en bygherre/grundejer betaler for rådgiverbistanden, giver ikke bygherre/grundejer krav på at få lokalplansforslaget endeligt vedtaget.

De lokalplansforslag bygherre/grundejer ønsker at yde bistand til vil blive forelagt Teknisk- og Erhvervsudvalget til godkendelse.

Proces- og tidsplan

Opgaven udbydes som en offentlig annoncering, hvor det er muligt for alle kvalificerede at byde.

Udbudsmaterialet offentliggøres i august 2021 og det forventes at man i oktober 2021 kan indgå aftale med ekstern rådgiver.

Da brugen af ekstern rådgiver dækkes af bygherre/grundejer, vil forslaget ikke have indflydelse på Svendborg Kommunes serviceramme.

Udgifter til f.eks. Svendborg Kommunes brug af eksterne rådgivere, kommunal administration og offentliggørelse af lokalplansforslaget kan dog ikke pålægges bygherre/grundejer, hvorfor denne udgift finansieres indenfor Plan og Udviklings eksisterende driftsramme.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning beløber sig til ca. 600.000 kr. over ca. 2 år og derfor overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Det forventes at en større lokalplankapacitet vil medføre flere investeringer i kommune.

Udbud af rådgiverbistand forventes ikke at påvirke CO2-udledningen.

Af Planloven fremgår det af § 13 stk. 3 at kommunen har mulighed for at bygherre/grundejer yder bistand til planens udarbejdelse.

Naturklagenævnet orienterer - Rækkevidden af en kommunes forpligtelse efter planlovens § 13, stk. 3, (nko 447 NKN-33-01821) fremgår det at den bistand der kan ydes, kan ske ved at kommunen lader et eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag, på bygherres regning.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Tilsagn om opbakning til ansøgning til Landsbyggefonden fra afdeling Skovparken, Svendborg Andels-Boligforening, vedrørende Infrastrukturplan for Skovparken og projektforslag til udvikling af området omkring Skovparken til gavn for Østre Bydel.

Direktionen indstiller til godkendelse i Byrådet, at

• der gives tilsagn til Svendborg Andels-Boligforening om opbakning til ansøgning til Landsbyggefonden vedrørende Infrastrukturplan for Skovparken,
• Svendborg Kommune igangsætter udarbejdelse af udviklingsplan for grænseområdet mellem Skovparken og Nymarkskolen indenfor det næste år, og
• der bevilges 2,0 mio. kr. til projektudvikling af infrastrukturtiltag og opstart af udviklingsplan, som finansieres fra udisponeret anlægspulje.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har fremsendt oplæg til en infrastrukturplan for SAB’s afdeling 14, Skovparken, samt et projektforslag, der vurderes at ville igangsætte en gennemgribende udvikling af Østre Bydel.

Infrastrukturplanen er udviklet i forbindelse med, at Landsbyggefonden ved brev dateret den 23. januar 2020 meddeler Svendborg Andels-Boligforenings (SAB) og Svendborg Kommune, at der er afsat et beløb på kr. 20 millioner til forbedringer af infrastrukturen i boligområdet. Frist for ansøgning er 1. juli 2021.

I forlængelse heraf har SAB i samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelsen, interessenter, Svendborg Kommune og eksterne rådgivere - Gråbrødre Arkitekter A/S og ByplanBureauet – udarbejdet den vedlagte plan for udviklingen af infrastrukturen i boligområdet og i tilknytning hertil forslag til, hvordan der kan skabes stærkere forbindelser til den omgivende by.

I Infrastrukturplanen er der indarbejdet et projektforslag, hvor der forslås etablering af en fælled med faciliteter rettet imod gadeidræt, et fælledhus, der kan benyttes af foreninger og andre aktører, samt en udvidelse af Nymarkskolens funktioner og faciliteter, hvilket vurderes tilsammen at ville igangsætte en udvikling i området omkring Skovparken – til gavn for hele bydelen.

Det overordnede formål med infrastrukturplanen og projektforslaget er dobbelt. For det første at iværksætte tiltag, der sikrer Skovparkens integrering i den omkringliggende by. I det medsendte materiale har vi kaldt dette formål ”Indefra og ud”. For det andet at åbne boligområdet Skovparken op for den omgivende by og omverden. I materialet har vi kaldt det formål ”Udefra og ind”.

Der har blandt alle de involverede parter været et højt ambitions­niveau. Derfor indeholder planerne også en stor buket af tiltag, der både adresserer udfordringer inde i boligområdet på SAB’s matrikel, og en række tiltag udenfor SAB’s matrikel, der kan understøtte det overordnede formål om Skovparkens integrering i den omkringliggende by.

Med andre ord: Infrastrukturplanen er ambitiøs, fordi den er tænkt sammen med et projektforslag, der igangsætter en ny udvikling – ikke kun i Skovparken – men i hele Svendborgs Østre bydel.

Ansøgningen om infrastrukturmidler til Landsbyggefonden omfatter følgende arbejder:

• Etablering af nye hovedstier (Cykel- og gangstier)
• Opgradering af eksisterende stier til hovedstier
• Etablering af belysning og ophold på nye og eksisterende hovedstier og almindelige stier.
• Flytning og opgradering af legeplads.
• Etablering af ny legeplads.
• Etablering af et torv sammen med en ny gade, der forbinder Marslevvej med Byparken.

Forud for indsendelse af Skema A vil der være en afklaringsproces omkring det præcise omfang og prioriteringerne i planen. Processen vil foregå som en dialog mellem SAB, Landsbyggefonden og Svendborg Kommune. Planen vil endvidere blive forelagt Boligministeriet til godkendelse.

Det forventes at være en forudsætning for den videre dialog med Landsbyggefonden og Boligministeriet, at Svendborg Kommune konkret - og inden for en overskuelig tidsramme - vil bidrage med at etablere løsninger for sikre forbindelser for den bløde trafik til og fra de omkringliggende områder – ved at realisere følgende arbejder:

• Etablering af trafiksikre overgange ved Nyborgvej og Ørbækvej.
• Opgradering af eksisterende overgang mod Tved

SAB foreslår endvidere Svendborg Kommune at etablere en ny vej, der forbinder Marslevvej med Ring Nord. Denne nye vej vil åbne Skovparken imod nord og dermed den øvrige del af Svendborg Kommune.

Herudover er det SAB’s ønske, at Svendborg Kommune forpligtiger sig til at igangsætte det videre arbejde med at etablere en fælled med tilhørende attraktioner - i form af en eller flere bygninger samt udendørs anlæg. SAB henviser samtidig til at være bekendt med, at Svendborg Kommune har udarbejdet en hvidbog med et inspirationskatalog over mulige kommende brugere og aktiviteter.

I forbindelse med etableringen af en gade hen over fælleden vil der være behov for en udmatrikulering eller mageskifte mellem Svendborg Kommune og Skovparken.

De øvrige tiltag i projektforslaget vil indgå i den videre strategiske planlægning af Skovparkens fremtid.

De 20 mio. kr. som Landsbyggefonden har afsat til forbedringer af infrastrukturen betragtes som et beløb, der kan forhandles om i den videre proces. Der er ikke fra Landsbyggefondens side fastsat konkrete procentuelle krav til kommunens medfinansiering af den endelige infrastrukturplan, men det forventes at kommunen vil deltage med de nødvendige tiltag for at infrastrukturforbedringerne får den nødvendige effekt i forhold til sammenhæng og forbindelser med den omgivende by. Det har ikke været muligt at få udarbejdet konkrete projekter for forslagene til vej- og stiforbindelserne udenfor Skovparken, hvorfor der ikke her kan anføres forventede kommunale udgifter. Til projektudvikling af infrastrukturtiltag og opstart af udviklingsplan peges på et beløb på 2,0 mio. kr. svarende til de 10 %, der kommunalt erlægges til byggeri af almene boliger.

Det videre arbejde med en udviklingsplan baseret på projektforslaget om at etablere en fælled med tilhørende attraktioner, bygninger og udendørs anlæg i sammenhæng med Nymarkskolen forestilles at kunne foregå over de næste 1-5 år. Det vil kræve afsætning af kommunale midler som udgangspunkt for forhandlinger med fonde og evt. investorer. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til konkrete infrastrukturtiltag.

Det kommunale bidrag foranlediget af infrastrukturtiltagene har stor bevågenhed hos Boligministeriet, som til slut godkender Infrastrukturprojektet endeligt.

Lov om almene boliger.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Endelig vedtagelse af lokalplan 660 – Etageboliger ved Kogtved Søfartsskole i Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At lokalplan nr. 660 med foreslåede ændringer vedtages endeligt
• At høringsbidrag besvares som foreslået i den vedlagte hvidbog
• At der sikres offentlig stiadgang til vandet via privatretlig tinglyst aftale, hvor påtaleretten tilkommer Svendborg Kommune.

Baggrund

Baggrunden for udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Kogtved Søfartsskole er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne søfartsskolen til et bofællesskab for seniorer. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Søfartsskolens område er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort).
 

Processen frem til nu

• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 7. november 2019, at området kunne ændres fra blandet bolig- og erhverv til boligområde med mulighed for etageboliger i maks. 2½ etager.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Kogtved Søfartsskole.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 5. marts 2020 at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget. Høringen blev gennemført i perioden d. 10. marts 2020 til d. 1. april 2020.
• Byrådet besluttede d. 26. maj 2020, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan baseret på 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved”, som var bilag til dagsordenpunktet d. 26. maj 2020.
• Byrådet besluttede d. 30. juni 2020, at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2017.19. Høringen blev gennemført i perioden d. 7. juni 2020 til d. 7. september 2020.
• Byrådet besluttede d. 27. oktober 2020, at vedtage kommuneplantillæg 2017.19.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 15. april 2021 at offentliggøre lokalplanforslag 660.

Høringssvar til lokalplanforslaget

Planforslaget har været i offentlig høring i perioden fra d. 16. april til og med d. 17. maj 2021. Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Lokalplanforslag 660)

I forbindelse med den offentlige høring har der været afholdt et digitalt borgermøde d. 29. april 2021 med 40-45 deltagere.

Der er modtaget i alt ni høringssvar fra Arkitekturrådet, Hillside Beboerforening, Kogtvedhøj Beboerforening og omkringboende naboer i området.

Derudover har bygherre fremsendt et høringssvar efter fristens udløb som blev modtaget d. 7. juni 2021. Høringssvaret indgår i administrationens behandling, da det er fremsendt på baggrund af drøftelser med bygherre omhandlende de modtagne høringssvar.

Høringssvarene omhandler etagebyggeriets omfang og udtryk, bebyggelsesprocenter for både etageboliger og parcelhusgrund, bygningsdybde, tilpasning af terræn, bevaring af allé træer, trafikale adgangsforhold, offentlig adgang ned til vandet, placering af parkeringsplads, grundstørrelse for parcelhusgrund, indbliks-, støj- og skyggegener fra etagebyggeri

Et resume af høringssvarene med bemærkninger fremgår af bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog) og de samlede høringssvar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Samlede høringssvar).

Bebyggelsesprocent

Kommuneplantillæg 2017.19 tog udgangspunkt i en ny bebyggelse på op til 2½ etage, hvilket bygherre ikke har ønsket at realisere. Derfor giver lokalplan 660 mulighed for at den nye etagebebyggelse kan opføres i maksimalt 2 etager.

En række af de modtagne høringssvar mener bebyggelsesprocenten er for høj og at omfanget af den samlede bebyggelse er for stor.

På baggrund af det mindre etageantal anbefales det at imødekomme ønskerne om en lavere bebyggelsesprocent, hvorfor bebyggelsesprocenten foreslås reduceret fra 35 til 30 %.

Uddybning og foreslået ændring fremgår af hvidbogen, jf. bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog).

Stiadgang til vandet

Lokalplan 660 sikrer at eksisterende sti til vandet bevares, men i lokalplanforslaget var bygherre anbefalet at give fortsat adgang til den private sti.

En række af de modtagne høringssvar har efterlyst, at der sikres en fortsat offentlig adgang til vandet.

Det er administrationens vurdering, at ønsket bør imødekommes og man hermed samtidig opnår adgang til det offentlige areal på naboejendommen. Adgangsretten kan sikres på forskellig vis, men det anbefales at det sker ved at tinglyst privatretlig aftale herom, da det er det mindst indgribende tiltag.

Øvrige ændringer

På baggrund af de modtagne høringssvar foreslås lokalplan 660 derudover ændret med mindre ændringer og præciseringer i den endelige lokalplan. Af væsentlige ændringer som angivet i bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog) kan bemærkes følgende:

• Mulighed for karnapper
• Grundstørrelse og etageareal for parcelhusgrund
• Krav om afskærmning ved parkering mod vest

Derudover anvises et mindre antal redaktionelle ændringer og administrative præciseringer af underordnet betydning.

Det videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 660 offentliggøres lokalplan 660 med foreslået ændringer med en klagefrist på 4 uger. Derudover skal der indgås en endelig aftale om offentlig adgang til vandet.

Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af lokalplanen er varetaget af ekstern rådgiver for Svendborg Kommune og afholdes indenfor Plan og Udviklings eksisterende rammer.

Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte den 6. februar 2020 brugen af ekstern rådgiver til bistand til kommunes planarbejde.

En eventuel tinglyst deklaration om vejadgang til kysten, medfører ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Omdannelse af Kogtved Søfartsskole er med til at understøtte byliv og bosætning i Svendborg, samtidig med at omdannelsen af Søfartsskolen er med til at aktivere de bevaringsværdige bygninger til nye bosætningsmål.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen på langt sigt.

Området er forsynet med naturgas, dog uden tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, særligt ved valg af naturgas som opvarmning. Det forventes, at naturgas inden 2030 vil blive udfaset til fordel for vedvarende energikilder. Vælges varmepumper som opvarmningskilde vurderes CO2-udledningen ikke væsentlig, da elnettet antages at være CO2-neutral inden 2030.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Lov om planlægning

Bosætningsstrategien 2020

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet. 

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Enhedslisten kunne ikke stemme for lokalplan, da den ikke tilstrækkeligt tager hensyn til omgivelserne, man ønskede de nye bygninger rykket tilbage fra kysten og at bebyggelsesprocenten derfor også yderligere skulle reduceres. Stien til kysten burde garanteres i lokalplan eller ved frivillig overdragelse.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik- og Erhvervsudvalget.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Som en del af de fremrykkede anlægsprojekter i forbindelse med COVID19 godkendte Byrådet en samlet anlægsbevilling på 52 mio. kr., hvoraf de 2,6 mio. kr. er prioriteret til udskiftning af taget på Hudes Pakhus.

I forbindelse med udskiftningen af taget er det konstateret, at den bærende konstruktion er i så ringe stand, at der skal gøres noget. Hertil kommer et forslag om at fjerne en uoriginal affaldsgård mod syd, og gøre pladsen mere åben for gæster på havnen.

Der søges derfor en anlægsbevilling til at udbedre den bærende konstruktion. Herved vil levetiden for den bærende konstruktion og taget bliver den samme. Hvis udbedringen udskydes, vil man indenfor en kortere periode (anslået 5-6 år) skulle fjerne hele eller dele af taget igen i forbindelse med udbedring af den bærende konstruktion.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 3,95 mio. kr. til uomgængelige udgifter til sikring af stålkonstruktioner
• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 0,17 mio. kr. til fjernelse af eksisterende affaldsgård og etablering af ny andet sted
• At bevillingen finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes
• At opgaven udføres efter turisthøjsæsonen 2021, med opstart i uge 33/34

I forbindelse med udskiftning af taget på Hudes Pakhus har det vist sig, at de stålkonstruktioner, som bærer tagkonstruktionen er tæret. Administrationen har konsulteret særlige rådgivere for at vurdere problemet, løsninger og priser. Konklusionen er, at der skal gøres noget ved konstruktionen.

For at sikre, at konstruktionen ikke skal forstærkes om nogle år – et skøn er 5-6 år, vurderer administrationen, at det bedst kan betale sig for kommunen, at sikre stålkonstruktionen inden der lægges nyt tag på bygningen.

Konstruktionen skal afrenses for den eksisterende maling, der skal bortskaffes som miljøfarligt affald. Tæringen skal stoppes, og den del der er tæret væk skal erstattes af nyt stål – inden det nye tag lægges på.

Såvel prisfastsættelse og tidsplan er imidlertid forbunden med nogen usikkerhed. Prisen er usikker, da der er tale om opgaver, der ikke foreligger nøgletal for. Afslutningen af opgaven udskydes fra primo juli 2021 til januar 2022. Der arbejdes ikke hen over sommeren, da arbejdet giver støj og støvgener for de mange sommerturister.

Bygningen vil hen over sommeren være omgivet af stillads og overdækning for at beskytte bygningen og installationer, da taget er fjernet fra bygningen.

Lokalplanen for Hudes Pakhus er forholdsvis restriktiv. Det fremgår af Bilag 13 til lokalplan 238, for Hudes Pakhus, at denne har til formål at bevare Hudes Pakhus og tilhørende administrationsbygning og sikre, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som bebyggelsen er i besiddelse af, bevares og vedligeholdes for eftertiden.

Endvidere hedder det i lokalplanen S 4. Bebyggelsens ydre fremtræden, at

1. Pakhusets karakteristiske træudskæringer og profileringer, støbejernsarbejder, tagudhæng og andre detaljer skal bevares og må ikke ændres. Ved vedligeholdelse skal det oprindelige materialevalg respekteres.

2. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Hudes pakhus er i henhold til Kommuneplanen SAVE-registreret til bevaringsværdig 2.

Under arbejdet med at udskifte taget er det konstateret, at affald og oplagring af diverse materialer for nuværende er placeret på en af byens bedste pladser. Administrationen vurderer, at pladsen for enden af pakhuset mod sundet bør frigøres til andet formål, ved at den uoriginale afskærmning af lodrette brædder og presenning fjernes for eftertiden, således at den originale gavl og den smukke stålkonstruktion kommer til syne, og pladsen mod sundet får funktion som overdækket opholdssted. Stålkonstruktionen her indgår i den del af konstruktionsarbejder, der skal udføres.

At ændre forholdene for affald er ikke et nødvendigt arbejde, men en oplagt mulighed, når der alligevel arbejdes på bygningen. Opgaven andrager 0,17 mio. kr.

Åbning af pladsen vil jf. Svendborg Event skabe nye muligheder for formidling og aktivitet. 

Anlægsprojektet vil gennemføres som et særskilt anlægsprojekt i forbindelse med udskiftning af taget på Hudes plads, da dette projekt er et fremrykket COVID19 projekt og dermed er låneoptaget.

Projektet er estimeret til i alt 4,12 mio. kr. Heraf er 3,95 mio. kr. uomgængelige udgifter, der skal anvendes til forstærkning af konstruktionen. Hertil kommer et ønske om, at rydde den nuværende affaldsplads, og etablere anden plads og afskærmning til renovationsbeholdere – til 0,17 mio. kr.

Der søges derfor en anlægsbevilling på 4,12 mio. kr. som finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021.

Derved er den udisponerede anlægsramme for 2021 brugt.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Ved uændret anvendelse af bygningen vil der ikke være ændret udledning af CO2.

Lokalplan 238

BR18

Byrådet.

Sagen udsættes.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at det forud for kontraktindgåelse skal sikres, at bygningen efter renoveringen kan anvendes til ophold som hidtil.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Teknik- og Erhvervsudvalget skal træffe beslutning om udvidelse af Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022, til også at indeholde den statslige ramme ”ordinær ramme for 2018”.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets godkendelse

• at Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022 udvides til også at indeholde den statslige ramme ”ordinære ramme for 2018”.

Den overordnede hensigt med landsbyfornyelsespulje er at forbedre boligstandarden og sætte gang i udviklingen af landområder for at gøre dem attraktive at bo og investere i. I Svendborg Kommune betyder det at puljen kan anvendes i hele kommunen, på nær i Svendborg by, da den har flere end 4.000 indbyggere.

Byrådet godkendte i december 2021 Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022, hvori kriterier for tildeling af landsbyfornyelsesmidlerne er fastlagt.

Af strategien fremgår det at:

• Landsbyfornyelsesmidlerne for 2019 og 2020, anvendes til renovering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme og forsamlingshuse.
• Landsbyfornyelsesmidler for 2021 og 2022, anvendes til nedrivning af bygninger, med henblik på at anvende midler i 2023 til nye byrum via områdefornyelse i udvalgte landsbyer.

Økonomien i projektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022” bygger på egenfinansiering samt de statslige landsbyfornyelsespuljer for 2019 til 2022.

Bygningsstyrelsen har rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedrørende brug af den statslige pulje ”ordinære ramme for 2018”, da den ikke er brugt fuldt ud og deadline for lukning af puljen er nær.

Bygningsstyrelen opfordrer derfor kommunerne til at udnytte denne ramme først, hvorfor der søges om at udvide projektet ”Landsbyfornyelsespuljen 2019 – 2022” til også at indeholde den statslige pulje ”ordinære ramme for 2018”.

Byrådet godkendte den 1. september 2020 en samlet udgiftsbevilling på 23 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på - 14 mio. kr., fordelt i årene 2020 – 2024.

Bygningsstyrelen har efterfølgende kommet med rettelser af den statslige pulje for 2019, som er steget fra 3,088 mio. kr. til 4,208 mio. kr. samt at den forventede statslige pulje for 2021 er steget fra 3,560 mio. kr. til 6,336 mio. kr.

Herudover er den statslige refusionsprocent for landsbyfornyelse hævet fra 60 % til 80 %, for tilsagn opnået i 2021, og gælder for rammerne 2019 til 2021. Refusionsprocenten vil i de efterfølgende år formentlig falde til 60 % igen, på tilsagn som sker efter udgangen af 2021.

Grundet den øgede statslige refusionsprocent fra 60 % til 80 %, er Svendborg Kommunes egenfinansiering reduceret fra 40 % til 20 %, for rammerne 2019 til 2021 og for de projekter som opnår tilsagn i 2021.

Den forhøjede statslige refusionssats bevirker, at Svendborg Kommunes egenfinansiering af den statslige pulje ”Ordinær ramme for 2018”, kan finansieres indenfor den oprindeligt budgetterede egenfinansiering for rammerne til landsbyfornyelse for 2019 til 2021.

Den statslige pulje ”Ordinær ramme for 2018” er på nuværende tidspunkt på ca. 0,8 mio. kr. Til forskel fra statslige puljer til landsbyfornyelse er refusionsprocenten her 50 %, men vil kunne benyttes til de formål der er beskrevet i Vejledning til strategi for Landsbyfornyelsespuljen 2019-2022.

Svendborg Kommunes medfinansiering er 95% lånefinansieret.

Ingen væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Indstillingen godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

For at sikre videreudviklingen og næste etape af Tankefuld, igangsættes en samlet helhedsplanlæg, med fokus på at realisere den næste udviklingsetape for den nordlige del af Tankefuld.

Som en del af den igangværende budgetforhandling for 2022 - 2025, har administrationen lavet et oplæg til den fremtidige udvikling af Tankefuld.

Nærværende dagsorden er således igangsætning af den videre helhedsplanlægning for Tankefuld.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget med oversendelse til Økonomiudvalget,

• At igangsætte den fremadrettede helhedsplanlægning for Tankefuld
• At brugen af ekstern rådgivning godkendes

Baggrund

Med Kommuneplan 2021 – 2033 har byrådet en målsætning om, at Svendborg by skal forstærke sin rolle som hovedby for hele Sydfyn, med særligt fokus på udviklingen af Svendborg havn – og by og Tankefuld som de primære byudviklingsområder.

Den første etape af Tankefuld er lokalplanlagt, og en stor del af området er allerede bebygget, under opførelse eller på vej i udbud.

Der opleves samtidig en stor interesse for udviklingen af Tankefuld fra både lokale og nationale aktører.

Dette betyder, at der er behov for at igangsætte en i samlet strategisk helhedsplanlægning, der skal danne ramme for den videre planlægning, udbud og udvikling af Tankefuld Nord.

Helhedsplanlægning for Tankefuld

For at understøtte ønsket om at Tankefuld fremadrettet skal være et af Svendborg Kommunes primære byudviklingsområder, er der behov for at igangsætte en samlet og ambitiøs helhedsplanlægning, der kan styrke den tværfaglige indsats omkring den videre udvikling af Tankefuld.

Helhedsplanlægningen bygger videre på visionen om at skabe en bæredygtig byudvikling, hvor by – og landskabsudvikling går hånd i hånd. For at styrke dette fokus arbejdes der med DGNB, som er en bæredygtighedscertificering, der fungerer som rettesnor for styrkelse af bæredygtighed i byudvikling og udførelse af byggeri og/eller byområder. Ved at bruge DGBN i den samlede byudvikling for Tankefuld skabes en robust og helhedsorienteret bæredygtig planlægning.

Dette er ikke ensbetydende med at det fremtidige byggeri i Tankefuld skal DGBN certificeres, men at bæredygtighed indtænkes som et grundlæggende greb i den samlede byudvikling.   

Helhedsplanlægningen tager afsæt i Byrådets mål for Tankefuld, som er fastsat i den nye Kommuneplan 2021 – 2033:

Det er Byrådets mål, at:

• Tankefuld er en af Svendborgs primære byudviklingsområder
• Tankefuld udvikles med fokus på det gode liv, bæredygtighed og landskabet
• Tankefuld understøtter nye boformer og fællesskaber
• Tankefuld udvikles som et mangfoldigt og levende byområde med en blanding af boliger, erhverv, detailhandel, offentlig service og rekreative områder
• Tankefulds infrastruktur fremmer den bæredygtige levemåde.

Som en del af den fremtidige helhedsplanlægning, arbejdes der med et skærpet fokus på naturen og landskabet, som et centralt element i den videre byudvikling, i overensstemmelse med den oprindelige masterplan for Tankefuld. I den sammenhæng arbejdes der på at skabe en stærk sammenhæng til øvrige igangværende bæredygtighedsindsatser som f.eks. DK2020, Danmarks Vildeste Kommune, LIFE biodiversitetsprojektet, Vild med Vilje mv.

For at styrke den fremadrettede helhedsplanlægning for Tankefuld, nedsættes en tværgående arbejdsgruppe med projektledelsen forankret i Plan og Udvikling. Den tværgående arbejdsgruppe skal koordinere den fremadrettede indsats og styrke samarbejdet omkring alt fra planlægning, udbud, salg, anlæg, kommunikation, markedsføring mv.

Tids – og procesplan

For at sikre en god sammenhængende planlægning, vil der blive igangsat en indsats og proces for at styrke og opdatere fortællingen og identiteten omkring Tankefuld, opkvalificere de eksisterende rekreative områder i det allerede bebyggede område, modne de større landskabsmæssige træk i området, igangsætte et samlet udbud af de resterende storparceller indenfor etape 1, og kvalificere og opdatere masterplanen og etape 2 for den samlede udvikling af Tankefuld. Se kortbilag for den etapemæssige udvikling nedenfor.

Overblik over den etapemæssige udvikling af Tankefuld jf. Kommuneplan 2021 – 2033

Udgifterne til udarbejdelse af helhedsplanlægningen for Tankefuld finansieres af den afsatte anlægsramme til fortsat og løbende projektudvikling og detailplanlægning af Tankefuld.

Det forventes, at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse. Den eksterne rådgivning skal anvendes til markedsføring, kommunikation og rådgivning, salg og udbud og DGBN certificering.

Der vil som konsekvens af den videre helhedsplanlægning for Tankefuld, opstå yderligere udgifter til teknisk anlæg i form af veje, byggemodning og køb og salg mv., som kræver særskilt finansiering, da det ikke kan afholdes inden for de eksisterende driftsrammer. Direktionen fremsender forslag til temaer og prioritering af indsatser, i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.

Helhedsplanlægningen for Tankefuld danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Formålet med at anvende DGNB certificeringen, er at nedsætte klimapåvirkningen i den samlede byudvikling.

Planloven

Forvaltningsloven

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales til Økonomiudvalget.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Indgåelse af samarbejdsaftaler med GOG og Svendborg Rabbits for perioden 1. august 2021 til 31. juli 2024 samt for Revyen Rottefælden.

Direktionen indstiller at:

• Aftalerne med GOG og Svendborg Rabbits godkendes, samt der gives mandat til at indgå aftale med Rottefælden.

Svendborg Kommune har de sidste 2015 haft samarbejdsaftaler med GOG, Svendborg Rabbits og Rottefælden.

Generelt er formålet at parterne sammen kan markedsføre Svendborg kommune.

For aftalerne med for GOG og Svendborg Rabbits gøres der specifikt brug af parternes viden i forhold til undervisning på kommunernes skoler.

Samarbejdet med kommunens skoler får positive tilbagemeldinger fra både klubberne og fra skolerne der deltager i samarbejdet. Endvidere kan det aftales at klubberne og spillere kan bruges i markedsføring af Svendborg Kommune, i det omfang de har mulighed for det.

Samarbejdet har udviklet sig over tid, og det er et ønske af samle de aktiviteter Svendborg Kommune har med klubberne i en aftale, således at der ikke kommer ekstraregninger i perioden.

F.eks. har Jobcentret tegnet aftaler på at deltage i netværk i begge klubber, for at øge netværket til virksomheder og mulighed for rekruttering af arbejdspladser, endvidere har der været tegnet ekstra annoncer i forbindelse med specielle lejligheder, samt profilering af kommunen.

Alt dette er nu indregnet i aftalerne.

I forbindelse med aftalernes indgåelse i 2018 blev aftalerne reduceret med 10 %, begrundelsen var kommunens økonomi, der var en forventning til, at man kunne se på at bringe aftalerne tilbage til det oprindelige beløb når der skulle ske genforhandling igen.

Der er i de nye oplæg tilført ca. 10 % på samarbejdsaftalen, så man er tilbage ved beløbet fra starten for 6 år siden.

Oplægget til aftale for GOG er:

Samarbejdsaftale  250.000 kr.

Ekstra annoncering, profilering tilkøb       25.000 kr.

Netværksmedlemsskab                        15.000 kr.
I alt   290.000 kr.

Oplæg til aftale med Svendborg Rabbits er:

Samarbejdsaftale  180.000 kr.

Netværksmedlemsskab                         25.000 kr.
I alt   205.000 kr.

I forhold til aftalen med Rottefælden er aftalen for perioden 2018 til 2021 på 150.000 kr. årligt, der er ikke forhandlet ny på nuværende tidspunkt. Her skete der også en reduktion i forbindelse med aftales indgåelse i 2018.
Den nuværende aftale forpligter udover markedsføring, til at bidrage til tilflytterture, samt underholdning.

Der lægges op til en tre årig aftale, indenfor den ramme der var i perioden 2015 til 2018, og aftalens beløb er afhængig af aftalens indhold.

Aftalerne undtagen netværksmedlemsskaberne finansieres af Markedsføringspuljen.
Netværksmedlemsskaber finansieres af Jobcentret.

Aftalerne er ikke pristalsreguleret siden starten, men er ført tilbage til oprindelige beløb.

Økonomiudvalget

Godkendt.

Liste Ø var imod, idet man ikke mener, at det er en kommunal opgave at være sponsor for eliteidræt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Svendborg VE A/S har anmodet Svendborg Kommune om at de må arbejde videre med at undersøge mulighederne for at investere i anlæg på tre kommunale ejendomme. Mulighederne skal ses som starten på en række forslag til nye solcelleanlæg, der kan arbejdes videre med. Det skal bemærkes at lovgivningen på området er svært tilgængelig hvorfor det kan være nødvendigt med yderligere juridisk afklaring, inden projekterne kan sættes i gang.

Direktionen indstiller, at Miljø- og Naturudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

• At principgodkende, at Svendborg VE A/S arbejder videre med solcelleanlæg på følgende ejendomme:

• Det Gode Madhus
• Tåsinge Skolen Sundhøj - Tåsinge Plejehjem
• Rantzausminde skole

Svendborg VE A/S har på bestyrelsesmøde den 21. april 2021 besluttet at henvende sig til Svendborg Kommune og anmode om, at de kan arbejde videre med at beregne investeringer i solceller på tre konkrete kommunale ejendomme, se bilag 1(Bilag 1. Svendborg VE A/S bestyrelsesmøde den 21. april 2021, Punkt 5)

• Det Gode Madhus
• Tåsinge Skolen Sundhøj - Tåsinge Plejehjem
• Rantzausminde skole

Der kan i henhold til gældende lovgrundlag sættes solcelleanlæg op på de tre ejendomme. Da anlæggene ikke vil være omfattet af reglerne for nettoafregning, vil de i praksis skulle levere elproduktionen til elnettet. Det vil derfor være tvivlsomt om investeringerne vil give en driftsbesparelse.

Når Svendborg VE A/S har foretaget de endelige beregninger, vil de enkelte forslag til investeringer og driftsaftaler skulle godkendes af Svendborg Kommune, og sagerne vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Overdragelse af eksisterende varmepumpeanlæg og solcelleanlæg, er fortsat under udredning, der afvendtes svar på en forespørgsel hos ankestyrelsen vedr. drift af varmepumper, mindre end 250kw i selskabsregi. Det samme gør sig gældende for nye varmepumpeanlæg.

Kommunalt ejede solcelleanlæg skal drives i selskabsform og kommunen kan ikke få

reduktion af elafgiften som elforbruger.

Se også dagsordenpunkt nr. 9 vedr. Roller og opgaver for Svendborg VE A/S.

De konkrete økonomiske konsekvenser for kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke estimeres, idet de blandt andet vil afhænge af størrelsen på solcelleanlæggene og beregning af driftsomkostningerne.

 Da kommunen skal betale elafgift af egetforbruget, som produceres på anlæggene, vil besparelsen pr. kWh være:  Ordinær elpris ex. moms minus elafgift. Kommunens samlede besparelse skal så kunne finansiere de årlige afdrag og renter på de optagne lån og driftsomkostningerne på anlæggene.

Opnår kommunen en samlet besparelse ved at der opsættes solcelleanlæg på kommunens bygninger, vil besparelsen blive modregnet i kommunens bloktilskud jf. reglerne i elforsyningslovens § §§ 37 § 37a.

Elforsyningsloven §2, stk 1.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.
 

Liste C kan ikke godkende indstillingen, idet man ikke ønsker, at kommunen skal agere som energiselskab.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Bestyrelsen for Svendborg VE A/S har henvendt sig til Svendborg Kommune for at få præciseret Svendborg Kommunes forventninger til hvilken rolle og opgave, selskabet skal varetage i relation til realisering af kommunens klimamål.

På et temamøde forud for udvalgsmødet den 13.4.2021 er de juridiske rammer for drift af VE-anlæg i regi af Svendborg VE A/S blevet skitseret. Miljø- og Naturudvalget besluttede på sit møde den 13.4.2021, at udvalget på kommende møde skal drøfte ønsker til Svendborg VE A/S for så vidt angår varmepumper og solcelleanlæg samt placering heraf.

Svendborg VE A/S forestiller sig, at selskabet kan bidrage til den grønne omstilling i Svendborg Kommune via hhv. drift af varmepumpeanlæg opstillet ved kommunalt ejede bygninger og via opførelse og drift af solcelleanlæg. Mulighederne for at Svendborg VE A/S kan bidrage via drift af varmepumpeanlæg og/eller ”små” solcelleanlæg belyses i et særskilt dagsordenspunkt hvortil der henvises. Nærværende sag drejer sig således alene om etablering af solcelleanlæg på ”barmark”.

Direktionen indstiller til drøftelse i Miljø- og Naturudvalget med indstilling til Økonomiudvalget om principgodkendelse af at Svendborg VE via medejerskab i et andelsselskab kan opføre et solcelleanlæg på ”barmark” og i givet fald med kapitalindskud/lånegaranti fra kommunen.

På temamødet den 13. april 2021 har bestyrelsesformanden for Svendborg VE A/S redegjort for selskabets vision om at opføre og drive et solcelleanlæg (barmarksanlæg) dækkende et areal på 40 ha. Anlæggets årlige produktion vil udgøre 40 MW svarende til ca. 13 procent af det samlede elforbrug i hele kommunen (geografisk enhed). Herved vil hele elforbruget i hhv. virksomheden Svendborg Kommune (8 MW) og Vand & Affald (8 MW) kunne dækkes. Resten af elproduktionen (32 MW) skal medgå til dækning af elforbruget i øvrige virksomheder i Svendborg Kommune.

Det er selskabets vision, at solcelleanlægget skal drives i et andelsselskab, hvor Svendborg Kommune vil indgå som andelshaver sammen med Vand & Affald, øvrige virksomheder og private borgere.

Svendborg VE A/S ønsker jf. Bilag 1 – Henvendelse vedr. roller og opgaver fra Svendborg VE A/S svar på følgende:

1. Bakker Svendborg Kommune – som ejer af Svendborg VE A/S – op omkring visionen?
2. At anlægget skal etableres som et andelsprojekt?
3. At ejerandele i andelsselskabet skal svare til elforbruget hos andelshaverne?
4. Skal der være minimum og maksimum andele?
5. Tidshorisonten for etableringen af solcelleanlægget?
6. På hvilke vilkår er Svendborg Kommune villig til at indskyde den nødvendige egenkapital i selskabet og/eller stille kommunegaranti for finansieringen af solcelleanlægget?

Hvorvidt kommunen ønsker at bakke op om selskabets investeringsønske skal vurderes i sammenhæng med dagsordens punkt 3 vedrørende kommunens ønsker til graden af selvforsyning med vedvarende energi og i bekræftende fald også i forhold til størrelsen af kommunens investeringsandel ved den ønskede grad af selvforsyning.

På temamødet den 13. april 2021 gennemgik revisionsfirmaet BDO et notat, hvori der nærmere blev redegjort for de juridiske og økonomiske rammer for aktivering af Svendborg VE A/S. Notatet er vedlagt som Bilag 2 – Notat fra BDO om muligheder for selskabsdrift.

Barmarksanlæg:

Det vil jf. gældende lovgivning være muligt for Svendborg VE A/S at etablere et ”barmarksanlæg”, som producerer el via solceller. Den producerede el på solcelleanlægget skal afsættes på det overordnede elnet, hvilket betyder at afregningsprisen på den producerede el vil værre variable.

Driften af et sådan barmarksanlæg vil skulle ske på kommercielle vilkår, da kommunen ikke må drive konkurrenceforvridende virksomhed. Af hensyn til at kunne opnå en fornuftig driftsøkonomi vil det derfor kræve en vis størrelse på anlægget, hvilket stiller krav om forholdsvise store arealer. Processen med etablering af et barmarksanlæg vil endvidere kræve udarbejdelse af et lokalplangrundlag.

Selve finansieringen af et sådant solcelleanlæg vil skulle ske via realkredit- eller banklån, da KommuneKredit jf. EU’s statsstøtteregler ikke må yde lån til sådanne anlæg. Dette skyldes, at den producerede el skal afsættes på det overordnede elnet.

Andelsselskab:

Bestyrelsen for Svendborg VE A/S foreslår, at driften af barmarksanlægget skal foregå i et andelsselskab.

Det fremgår af notatet fra BDO, at udgangspunktet efter kommunalfuldmagtsreglerne er, at en kommune ikke kan varetage en kommunal opgave i et privatretligt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Dette følger af en formålsfortolkning af § 2, stk. 1 i kommunestyrelsesloven, hvoraf det fremgår, at en kommunes anliggende styres af kommunalbestyrelsen. Det betyder, at en kommunal opgave som udgangspunkt ikke vil kunne udskilles i selskabsform hvis kommunen ejer mere end 50 % af kapitalandelene medmindre, der er opnået dispensation hertil.

Det vil altså ikke være muligt at drive et solcelleanlæg i et andelsselskab hvis kommunen samtidigt ønsker at bevare den bestemmende indflydelse.

Det vil være juridisk muligt for Svendborg VE A/S at etablere og drive et ”barmarksanlæg”. Et sådant anlæg vil skulle drives på kommercielle vilkår hvilket betyder, at kommunen enten skal indskyde ekstra kapital i Svendborg VE A/S forud for etableringen af solcelleanlægget eller stille garanti for de banklån eller realkreditlån, som selskabet skal optage for at kunne finansiere barmarksanlægget.

Med de nuværende afregningspriser kan det dog være svært for selskabet at opnå en fornuftig driftsøkonomi.

KommuneKredit må ikke yde lån til finansiering af sådanne anlæg hvilket betyder, at et solcelleanlæg ejet af Svendborg VE A/S skal finansieres via et realkredit- eller banklån. Kommunen vil blive bedt om at stille garanti for realkredit- eller banklånet.

De samlede økonomiske konsekvenser for kommunen/Svendborg VE A/S vil dog først kunne beskrives nærmere, når der foreligger et konkret projektforslag fra Svendborg VE A/S. Der kan endvidere være behov for yderligere afklaring af juridiske forhold inden et konkret projekt kan godkendes.

Lov om elforsyning (LBK. nr. 119 af 6/2-2020

Økonomiudvalget.

Indstillingen godkendt og principgodkendelsen anbefales overfor Økonomiudvalget. 
 

Liste C kan ikke godkende indstillingen, idet man ikke ønsker, at kommunen skal agere som energiselskab.
 

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Lokaludvalget besluttede den 9. december 2020 at bede administrationen udarbejde forslag til to modeller, som gør henholdsvis flexture for unge og lokalbusser gratis som en forsøgsordning. Lokaludvalget drøftede modellerne den 28-01-2021 og anbefalede model 1A overfor Teknik- og Erhvervsudvalg, som drøftede sagen og anbefalede model 2 overfor Økonomiudvalget. Økonomiudvalget sendte sagen tilbage til Teknik- og Erhvervsudvalget, som afholdt et fællesmøde d. 15.april 2021 med Lokaludvalget. Lokaludvalget drøftede på mødet d. 29. april 2021 forskellige muligheder og bad administrationen om at kvalificere yderligere modeller.

Lokaludvalget skal drøfte mulighederne og anbefale en model over for Teknik- og Erhvervsudvalget.

Direktionen indstiller til Lokaludvalget, at det overfor Teknik-og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler,

• at iværksætte en af de følgende to forsøgsmodeller med lavest økonomisk risiko:

• Model 2

Eller

• Model 3

Alternativt at gennemføre en af de øvrige følgende forsøgsmodeller:

• Model 1A

Eller

• Model 1B

Eller

Eller

• Model A1

Eller

• Model A2

Eller

• Model B1

Eller

• Model C2.

Administrationen har på ønsket fra Lokaludvalget beskrevet forskellige modeller for gratis transport for unge og gratis lokalbusser i en prøveperiode. Beskrivelsen er vedhæftet som bilag 1 (Bilag 1 Gratis flexture til unge og gratis landsbybusser - "Liv i mit lokalområde") og bilag 2 (Bilag 2 To modeller for gratis flexture for unge i Svendborg Kommune).

 Administrationen har også undersøgt yderligere tre modeller, som er vedhæftet som bilag 3 (Bilag 3 Vurdering af tre modeller til mobilitetsprøvehandling).

Opmærksomhedspunkter fra Fynbus

Administrationen har bedt Fynbus om at vurdere og kvalificere modellerne fra bilag 3. Fynbus har derudover gjort opmærksom på følgende i en mail, som er vedhæftet som bilag 4 (Bilag 4 Mailkorrespondance med Fynbus om mobilietetsprøvehandlingen):

-          ”Begge muligheder skal godkendes af FynBus’ bestyrelse, da der gives en rabat, der ikke findes i det fælles koncept for Plustur og Flextur

-          Det anbefales at fastlægge en periode, hvor der gives rabat, så det kan kommunikeres tydeligt til kunden på forhånd

-          Da der er tale om bestillingskørsel, kendes udgiften til forsøget ikke på forhånd

• Mariagerfjord Kommune brugte ca. 220.000 kr. på et tilsvarende forsøg (svarende til mulighed A) i en periode på 6 måneder, der var hårdt påvirket af Corona-pandemien (januar til juni 2020)
• FynBus har tidligere erfaret, at gratis ”taxa” til unge medfører uhensigtsmæssigt høje udgifter, når det ikke sker i forbindelse med uddannelsespendling. Dvs. gratis Plustur giver økonomisk set mere mening end gratis Flextur.
• Plustur og Flextur er på grund af Corona-pandemien endnu ikke markedsført tilstrækkeligt. Kendskabet til ordningerne antages derfor at være lavt også hos den unge aldersgruppe.

-          FynBus håber at kunne evaluere de nye ordninger med Plustur og Flextur i efteråret 2021.

• En af hensigterne med Plustur og Flextur er at gøre åben flextrafik mere ensartet på Fyn (et fælles koncept)
  • Et forsøg med en anden type Flextur i Svendborg Kommune vil kunne påvirke denne evaluerings resultater.
• I forbindelse med evalueringen kan Svendborg Kommune gøre opmærksom på, hvis kommunen ønsker det fælles koncept opdateret med fx flere prismodeller for Flextur – fx lavere kilometertakst for Flextur (pt. er mulighederne 5 eller 8 kr. pr. kilometer). Ønskerne og de tekniske muligheder for at understøtte dem vil blive undersøgt, og fremlagt for FynBus’ bestyrelse.
• FynBus anbefaler, at unges kendskab til alle transportmulighederne i Rejseplanen øges (hvilket understøttes af mulighed B)”

Oversigt over beskrevne modeller

Forsøgsordningen er en udmøntning af de 300.000 kr. som Lokaludvalget har afsat af puljen ”Liv i mit lokalområde”, der blev afsat i budgetforlig 2021.

Økonomisk risiko for ordningen med gratis flexture

Der er afsat 300.000 kr. til forsøgsordningen. Det er ikke muligt at lægge et automatisk stop i systemet, så der bliver lukket ned for ordningen, når der er brugt 300.000 kr. Med afsæt i denne usikkerhed og den deraf følgende betydelige økonomiske risiko, anbefaler Direktionen enten model 2 eller 3, hvor økonomien vil være kendt på forhånd.

Såfremt et af de øvrige alternativer vælges, anbefaler administrationen, at ordningen bliver meldt ud for en periode på en måned med mulighed for forlængelse, såfremt de afsatte midler ikke er opbrugt. 

Der er dog stadig risiko for, at forbruget i løbet af den udmeldte periode overstiger loftet på 300.000 kr., hvorfor der vil være en økonomisk risiko knyttet til de alternative forsøgsmodeller.

Det er svært at vurdere CO2-konsekvenserne for en gratis flextursordning for unge, inden den bliver prøvet af, da vi ikke kan forudse, hvordan ordningen vil blive brugt. Det kan tænkes, at ordningen kan erstatte mange ture med kun enkelte unge i private biler ved at samle turene og dermed spare CO2. Det kan også tænkes, at ordningen kan få nogle unge til at fravælge cyklen til fordel for taxaen, hvilket vil have en negativ effekt på CO2-forbruget.

Lokaludvalget anbefaler overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget at iværksætte forsøgsmodel 1A for én måned med ønsket opstart den 1. september 2021.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale nogle af modellerne.
 

Fraværende: Bruno Hansen (Liste F)

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget
at iværksætte forsøgsmodel 2, idet administrationen samtidig anmodes om at undersøge fremtidige muligheder for en forsøgsmodel med kommunalt støttet pendlerkort for de unge. 
 

Liste V og Liste C kan ikke støtte anbefalingen, idet man ønsker at følge Lokaludvalgets indstilling.

Udvalget besluttede at overføre beløbet til 2022, idet udvalget senere tager stilling til udmøntningen af rammen.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Orientering om status på kommunens bilflåde og ladestandere samt beslutning om indledende udfasningsplan for fossile køretøjer.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget anbefales, at

• Orientering om status på bilflåden og el-ladestandere tages til efterretning,
• At forslag til indledende udfasningsplan for fossile køretøjer godkendes,
• At en afledt merudgift som følge af beslutning om foreløbig udfasningsplan, finansieringsmæssigt indgår i budgetprocessen for Budget 2022 sammen med øvrige tiltag på klimaområdet,
• At der senest primo 2022 forelægges forslag til langsigtet udfasningsplan for fossile køretøjer, hvori også indgår muligheder for opsætning af ladestandere til offentlig brug,
• At der igangsættes en proces for analyse om driftsoptimering af flåden, og at dette sker i samarbejde med ekstern rådgiver.

Som led i udmøntning af CO2-reduktionsplanen er der pr. 1. april 2021 ansat en flådestyringskoordinator som fremadrettet vil varetage den overordnede styring og koordinering, herunder af alt indkøb og salg, af kommunens bilflåde og etablering af ladestandere.

I henhold til beslutning på Teknik- og Erhvervsudvalgets og Økonomiudvalgets møde hhv. d. 3. og 8. december 2020 om udarbejdelse af plan for udfasning af fossildrevne køretøjer, der skal tilstræbe udfasning hurtigst muligt, er denne proces nu påbegyndt.

Det bemærkes at Svendborg Kommunes klimaaftryk på transportområdet - udover transport i kommunens egne biler - også omfatter medarbejdernes kørsel i egen privat bil, befordring af borgere via private leverandører samt mere generelt – kørsel i forbindelse med vareleverancer og tjenesteydelser til kommunens institutioner. Der pågår allerede indsatser vedr. CO2-reduktionskrav på visse transportområder og ambitionen er derfor samlet set, dog på længere sigt, at kunne opgøre klimatrykket og en løbende CO2-reduktion på det samlede transportområde.

Status på bilflåden og el-ladestandere

Svendborg Kommune har i dag 229 køretøjer bestående af personbiler, små og store varevogne, minibusser og store busser samt enkelte specialkøretøjer. Bilflåden har en gennemsnitlig alder på p.t. 5,6 år, dog med et stort spænd mellem en række nye hybridbiler til hjemmeplejen og en række aldrende dieselkøretøjer. Gennemsnitsalderen for de 39 ældste dieselkøretøjer er f.eks. 14,39 år.

Bilflåden udgøres samlet set af 43 % dieselkøretøjer, 26 % benzinkøretøjer, 26 % hybridkøretøjer og 5 % el-køretøjer. P.t. er yderligere 4 el-køretøjer under indkøb. I alt estimeres flådens nuværende CO2-udledning at være ca. 700 tons årligt. Se bilag 1 for fakta og information om bilflåden.

For så vidt angår ladestandere søges der for øjeblikket etableret ladestandere ved indkøb af el-biler, hvor et internt standernetværk søges standardiseret så standerne i muligt omfang kan benyttes internt af alle kommunale biler. I forhold til etablering af semi-offentlige og offentlige ladestandere er det for nuværende ikke muligt lovligt for kommunerne at etablere og drifte ladestandere. Dette har baggrund i en tilsynsafgørelse fra Ankestyrelsen overfor Frederiksberg Kommune af 21. januar 2021, hvor etablering af ladestandere vurderes som erhvervsvirksomhed, der ikke er i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

For øjeblikket afventes et lovforslag fra Folketinget, der skal skabe kommunal hjemmel til etablering af ladestandere til offentlig anvendelse. Lovforslaget forventes at kunne træde i kraft primo 2022.

Forslag til indledende udfasningsplan

Ud fra et CO2-reduktionsperspektiv om hurtigst mulig reduktion og den aktuelle sammensætning af bilflåden vurderes det mest hensigtsmæssigt og indledningsvist, at udfase køretøjer med de dårligste euronormer og dermed ringeste miljøegenskaber. Det betyder i praksis, at dieselkøretøjer med euronorm (klassificering i forhold til partikelforurening, NOx) 3 og 4 bør udskiftes først, da denne gruppe står for ca. 22 % af flådens samlede CO2-udledning. Herved vil bilflåden efterfølgende kunne bestå af enkelte køretøjer i euronorm 5 og ellers bestående af køretøjer i euronorm 6 (a-b-c-d), som lige nu er den bedste miljøklassificering, eller køretøjer som baserer sig på el.

Specifikt vurderes 34 af de ældste køretøjer som værende mulige at udfase, da der primært er tale om personbiler og varebiler, som er mulige at udskifte med de el-bilsalternativer, der allerede findes på markedet. Derfor anbefales denne gruppe køretøjer udskiftet i 2021 og 2022, hvorefter der kan tages hul på næste klynge af køretøjer som vil kunne anbefales udskiftet i 2023-2024. I løbet af 2021 vil de nærmere muligheder og konsekvenser i en samlet udfasningsplan for fossile køretøjer blive belyst, hvorefter en langsigtet udfasningsplan forventes forelagt senest primo 2022. I forhold til mulighederne for etablering af offentlige ladestandere foreslås dette belyst sammen med udfasningsplanen.

Sideløbende med udfasningsplanen vil det være naturligt at, foretage en afdækning og analyse i forhold til hvor flåden hensigtsmæssigt vil kunne optimeres, hvilket kan omfatte muligheder for nedbringelse af kørsel, omlægning af kørsel til andre transportformer som el-cykler eller øget intern brug af delebiler. En afdækning heraf vil samtidig kunne bidrage til et mere fuldstændigt billede af mulighederne for CO2-reduktion, som derved ikke kun ses ud fra en ren konvertering af køretøjer fra fossil til el-drift. Det anbefales derfor, at der igangsættes en analyse om driftsoptimering af flåden hvor kørslen er koncentreret, og som kan afdække hvorvidt, og hvor meget, kørsel der kan undgås. Da denne type analyse kræver særlig indsigt i og viden om dataanalytiske og driftsmæssige forhold på transportområdet som ikke haves in-house, vil analysen skulle gennemføres ved en ekstern rådgiver, men i samarbejde med flådestyringskoordinator.

I CO2-reduktionsplanen er der afsat midler til finansiel leasing af el-biler fordelt på 0,3 mio. kr. i 2021, 0,1 mio. kr. i 2022., 0,1 mio. kr. i 2023, 0,3 mio. kr. i 2024, 0,1 mio. kr. i 2025 og herefter 0,05 mio. kr. i 2026-2028.

Udfasning af 34 af de ældste køretøjer (euronorm 3-4) i perioden 2021-2022, vil medføre en gennemsnitlig omkostningsforøgelse på 67 øre pr. kørt km. Merudgiften anslås til ca. 1,093 mio. kr. årligt. Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til det afsatte budget til leasingfinansiering af el-biler i CO2-reduktionsplanen. De primære årsager hertil er dels, at udskiftningen vedrører lidt større køretøjer, og dels, at der er tale om en del af flåden som grundet sin høje alder er fri af leasingomkostninger. En oversigt over investeringsbehov, anbefalet medfinansiering og anslået merudgift til leasing og drift fremgår af tabel 1.

Tabel 1 – Oversigt over investeringsbehov og drift ved indledende udfasning

  - = Mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt  

Som led heri anbefales derfor et budgettema i budgetprocessen for Budget 2022 på flere kommunale el-biler, hvor der årligt i perioden 2022-2025 er indlagt 1,093 mio. kr. yderligere til leasing og drift, som følge af investeringer foretaget i 2021-2022 og en dermed indledende udfasning af fossile køretøjer. Budgettemaet er en del af Klimahandlingsplanen.

Finansiering af ekstern konsulent foreslås finansieret indenfor det i CO2-reduktionsplanen samlede afsatte budget til flådestyring. Udgiften vil overstige den beløbsmæssige grænse på 0,15 mio. kr. i forhold til brug af eksterne konsulenter, jf. gældende retningslinjer.

Jævnfør budgetproceduren ledsages driftsudgifter afledt af temaer af tilsvarende finansieringsforslag indenfor fagudvalgets budgetramme.

Udfasning af 34 af de ældste køretøjer i 2021-2022 og indkøb af el-køretøjer vil medføre en samlet CO2-reduktion på ca. 148 tons (ca. 22 %) ud af flådens aktuelt samlede udledning på ca. 700 tons.

Klima- og Energipolitikken (Co2-reduktionsplanen)

Økonomiudvalget.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget med bemærkning om, at der også er tale om ladebokse.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Status på økologi ved Svendborg Kommune samt drøftelse af eventuel øget andel af økologi.

Direktionen indstiller, at

• Udvalget godkender status på økologi ved Svendborg Kommune
• Udvalget drøfter eventuel øget målsætning for brugen af økologiske fødevarer

På Økonomiudvalgets møde den 18. maj 2021 blev status og muligheden for en øget målsætning for brugen af økologiske fødevarer efterspurgt. I forlængelse heraf er der udarbejdet et notat (se vedlagte), som beskriver status på de respektive områder ved Svendborg Kommune samt beskriver overvejelser i forhold til en øget målsætning for brug af økologiske fødevarer.

Hvis der træffes beslutning om en øget målsætning for brugen af økologiske fødevarer vil dette have økonomiske konsekvenser, som skal beregnes.

Hvis der træffes beslutning om en øget målsætning for brugen af økologiske fødevarer vil CO2 konsekvenser skulle undersøges nærmere.

Økonomiudvalget

Liste Ø foreslog, at man fastsatte en målsætning om at man gik efter sølvmærke. Udvalget kunne ikke tiltræde dette.

Udvalget godkendte herefter indstillingen, idet man anbefaler, at man løbende arbejder på at hæve økologiprocenten inden for de eksisterende rammer.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Orientering og procesplan for evaluering af Covid-19.

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen og procesplanen til efterretning.

På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2021 blev det besluttet, at Svendborg Kommune skulle evaluere erfaringerne med Covid-19.

Dataindsamling i forbindelse med evalueringen har været foretaget i form af interviews med såvel interne som eksterne respondenter. Fokus har været på erfaringsopsamling og identifikation af de væsentligste organisatoriske læringspunkter i form af muligheder, udfordringer og anbefalinger afledt af perioden med Covid-19.

Dataindsamlingen har været en komprimeret proces og blev afsluttet i uge 23. Det betyder, at opsamling og analyse af evaluering af Covid-19, som skal munde ud i en publikation om evaluering og læring af Corona-krisen, fortsat er i proces og dermed ikke kan være færdig til Økonomiudvalgets møde 22. juni 2021. Derfor er der i stedet arrangeret et temamøde den 29. juni 2021 for Byrådet om evaluering og læring af Corona-krisen, hvor HovedMED også er inviteret med. Økonomiudvalget vil på mødet den 22. juni 2021 få forelagt status samt proces- og kommunikationsplan. 

Den videre procesplan ser derfor således ud:

Vil afhænge af beslutning om konkrete anbefalinger

Vil afhænge af beslutning om konkrete anbefalinger

Økonomiudvalget

Til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Personaleredegørelse 2020 fremlægges til efterretning.

Direktionen indstiller til Byrådet, at personaleredegørelsen for 2020 tages til efterretning.

Personaleredegørelsen er et personaleregnskab – et regnskab over kommunens vigtigste ressource. Økonomiudvalget traf i 2016 beslutning om, at der hvert år skal udarbejdes en personaleredegørelse.

Indholdet i redegørelsen giver viden om og eksempler på, hvordan der arbejdes med at sikre, at vi kan tiltrække og fastholde kompetente ledere og medarbejdere, herunder hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling, arbejdsmiljø m.v.

Personaleredegørelsen for 2020 er lidt anderledes end de tidligere år. I dette års udgave har vi valgt at sætte et helt særligt fokus på Corona-pandemiens betydning for vores arbejdspladser. Det gør vi blandt andet i form af en række fortællinger om, hvad de mange restriktioner har betydet for vores opgaveløsning og hverdag på godt og på ondt.

Redegørelsen præsenterer herudover tal og fakta på en række områder.

Indstiller til Byrådet, at personaleredegørelsen 2020 tages til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Håndtering af ekstraordinær brandgennemgang på 9 ældre plejecentre i flere etager.

Direktionen indstiller at Social- og Sundhedsudvalget:

• træffer beslutning om, hvorvidt plejecenter Caroline Amalielund skal fortsætte som plejecenter. Såfremt Caroline Amalielund skal fortsætte som plejecenter, træffer beslutning om brug og hermed indsatser til yderligere brandsikring af plejecentret
• tager plan for håndtering af brandgennemgang til efterretning

De danske kommuner modtog i september 2018 et hyrdebrev fra daværende Transport- Bolig- og Bygningsminister Ole Birk Olesen, i forhold til at sætte fokus på brandsikkerheden på plejecentre og boenheder.

Svendborg Kommune iværksatte på daværende tidspunkt en intern gennemgang. Teknik- og erhvervsudvalget besluttede efterfølgende 5. december 2019, at afsætte midler til en ekstern vurdering af brandsikkerheden på plejecentre og bosteder i Svendborg Kommune. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er rekvireret til at foretage denne gennemgang. Efter ønske fra Social- og Sundhedsudvalget 09.03.21 er DBI startet med at gennemgå 9 ældre plejecentre i flere etager.

Gennemgang af de 9 plejecentre viser, at der på alle plejecentre skal foretages brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger. De ni bygninger kan deles i fire grupper i forhold til, hvor omfattende brandsikrende foranstaltninger der skal gennemføres:

Bygninger, der kun ved store investeringer og omfattende renovering vil egne sig til plejecentre på længere sigt. Det kan blive aktuelt at udstede et myndighedsforbud eller påbud.

1. Caroline Amalie
    

Bygninger, hvor der er flere og investeringstunge forhold, der skal gennemføres for at bygningen vil egne sig til plejecenter på længere sigt

2. Hesselager
3. Strandlyst
4. Aldersro

Bygninger, hvor der skal foretages investering for at bygningen vil egne sig til plejecenter på længere sigt

5. Bryghuset
6. Frøavlen
7. Gudbjerg Plejecenter
8. Ollerup Plejecenter
    

Bygninger, hvor der skal foretages en del investering, såfremt de skal anvendes til plejecenterboliger. Såfremt bygningen (fortsat) anvendes til ældreboliger vil der være behov for mindre investeringer.

9. Sygekassens hjem

Der er forskellige ejerforhold på plejecentrene

• 3 plejecentre er ejet af Svendborg Kommune – Caroline Amalielund, Aldersro og Ollerup
• 1 af en privat udlejer Wiggers boligudlejning - Strandlyst
• 1 af Svendborg Andelsboligforening - Frøavlen
• 3 af Boligselskabet Sydfyn boligudlejning – Bryghuset, Hesselager og Gudbjerg
• 1 af en selvejende institution – Sygekassens Hjem

Det er boligejer der skal sikre, at plejecentret lever op til brandsikkerhedskravene.

Overordnet handleplan for brandrapporter

1. De endelige rapporter fra DBI er fremsendt til boligejerne i uge 19, og administrationen har i uge 20 afholdt møde med boligejerne i forhold til præsentation af rapporterne og drøftelse af videre proces.
2. Efterfølgende skal boligejerne sikre tiltag der gør, at ejendommene lever op til brandsikkerhedskravene. Det er på møderne aftalt at boligejerne fremsender en overordnet handleplan i forhold til dette inden sommerferien.
3. Det er Svendborg Kommunes byggemyndighed der skal godkende de 9 plejecentrenes tiltag i forhold lovliggørelse af brandsikkerhed.
4. Beslutninger vedr. ændringer på de kommunalt ejede plejecentre træffes politisk
5. Eventuelle uventede eller uforudsete udfordringer på ikke kommunalt ejede plejecentre forelægges til politisk orientering eller beslutning.

Social- og Sundhedsudvalget har tidligere drøftet DBI’s rapport for Caroline Amalielund. Udvalget har ønsket at vente med at træffe beslutning om Caroline Amalielunds fremtid til resultatet af den brandtekniske gennemgang af ældre plejecentre i flere etager foreligger, samt der er udarbejdet et skøn over udgift til opgradering af brandadskillende bygningsdele som supplement til installation af sprinkleranlæg på Caroline Amalie Plejecenter.

Social- og Sundhedsudvalget har endvidere ønsket høring af Ældrerådet. Høringssvaret er vedhæftet

En brandsikring af etageadskillelsen på Caroline Amalielund, vil andrage 17,6 mio. kr. Hvilket skal tillægges udgiften til sprinkling (10 mio. kr.), samt de øvrige udgifter til diverse tiltag, der er eller skal gennemføres (anslået 1,8 – 2,0 mio. kr.). I alt vil der skulle investeres minimum 29,4 mio. kr. – og bygningen vil stadig ikke leve op til nugældende regler, idet der fortsat er flugtveje, der er for smalle.

For de 2 øvrige kommunale plejecentre, Aldersro og Ollerup, er der endnu ikke udarbejdet endeligt økonomisk overslag over de nødvendige foranstaltninger.

Udgifterne til at sikre brandsikkerheden vil skulle deles mellem lejerne på plejecentrene.

Lejerne er dels de borgere der lejer de enkelte lejligheder og dels kommune/selvejende institutioner der lejer servicearealer til personale, aktivitetscenter, gæsteboliger o.l.

Huslejestigningen for borgerne vil i et vist omfang blive kompenseret af boligstøtten. Dette vil være afhængig af den enkelte borgeres økonomiske situation. Staten betaler 75% af boligstøtten, Svendborg Kommune 25% af boligstøtten.

Kommunen/selvejende institutioner vil få en højere husleje i forhold til leje af servicearealerne, som vil påvirke den kommunale drift.

Øvrige plejecentre og bosteder i kommunen er ved at blive gennemgået, her forventes også det vil have økonomiske konsekvenser.

Kan ikke beregnes på aktuelle grundlag

Bygningsreglementet

Hyrdebrev fra transport-, bygnings- og boligministeren 

Social- og Sundhedsudvalget

Udvalget beslutter, at der udarbejdes en plan for rolig afvikling af Caroline Amalie som plejecenter over de kommende år. Afviklingen skal ske i dialog med beboerne, pårørende og medarbejderne og under hensyn til kortsigtede krav til brandsikkerheden.

Enhedslisten ved Stina Sølvberg Thomsen (Ø) kan ikke tilslutte sig beslutningen om at afvikle plejecenter Caroline Amalielund, idet man ønsker at der skal være et dialogmøde med borgere, pårørende og medarbejdere inden der træffes beslutning.

Brandgennemgangen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Handleplan i Socialafdelingen på baggrund af screening af det specialiserede socialområde.

Direktionen indstiller,

• at udvalget godkender handleplanen og derved fastholder et uændret serviceniveau,
• at sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering.

Socialafdelingen har de seneste år taget en række initiativer for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige støtte med et budget i balance. Det er initiativer som rehabiliteringsstrategien Fælles Afsæt, etablering af Team Ekstern med fokus på skærpet forhandling med eksterne tilbud, etablering af tilbud som § 12-tilbud (rådgivning), øget brug af uvisiterede § 104-tilbud (aktivitet og samvær) og skærpet fokus på visitation/præcis matchning af borgere til midlertidige og længerevarende botilbud.

Det har vist sig ikke at kunne imødegå et flerårigt udgiftspres. Budgetopfølgningen for 1. kvartal 2021 indikerer, at udfordringerne fra tidligere år fortsætter i 2021. Der er ikke udsigt til, at presset vil aftage over de kommende år, medmindre det politisk besluttes at ændre i serviceniveauet.

Med det afsæt har BDO screenet det specialiserede socialområde med særligt fokus på botilbudsområdet, som Social- og Sundhedsudvalget blev præsenteret for på udvalgets møde den 13. april 2021.

Svendborg Kommune har sammen med en stor del af landets øvrige kommuner et udgiftspres. Udfordringerne beror bl.a. på øget tilgang i overgangssager fra Børn og Unge-området, øget tilgang af borgere med psykiatriske diagnoser, øget antal borgere med senhjerneskade, øget kompleksitet især ved eksterne køb på botilbudsområdet og øgede krav til myndighedsfunktionen. Det betyder, at der er behov for yderligere handling for at lykkes med budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. 

Der er udarbejdet en handleplan, der vil medvirke til at sikre den nødvendige og tilstrækkelige faglige kvalitet i myndighedsfunktionen, mindske udgiftspresset og styrke den interne tilbudsvifte til et mere dynamisk og responsivt niveau med højere variation i myndighedsfunktionens bestillingsmuligheder. 

Handleplanen tager afsæt i screeningen fra BDO, der beskriver 11 hypoteser opdelt i tre spor:

• Økonomisk styring
• Faglig styring
• Tilbudsvifte

Socialafdelingen har fokus på alle tre spor og har i handleplanen beskrevet en række tiltag bestående af 6 temaer, der for en del var igangsat før screeningen og for en del igangsættes på baggrund af screeningen.

Handleplanens tre spor præsenteres i bilag og vil blive uddybet på mødet.

Ressourcer

Socialafdelingen vurderer, at gennemførelsen af de tre spor kræver øget brug af administrative og sagsbehandlerressourcer frem til udgangen af 2023.

Handleplansstyring

Det samlede projekt vil blive organiseret under en styregruppe med repræsentation fra Økonomi og Socialafdelingen med områdets direktør som formand. Styregruppen skal sikre, at handleplanen gennemføres og at milepæle, målsætninger og økonomisk potentiale indfris.

Politisk orientering

Der planlægges med halvårlige afrapporteringer til Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med budgetopfølgning efter 2. kvartal og regnskabsafslutningen og årlig afrapportering til Økonomiudvalget i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Handleplanen vil medføre øget brug af administrative og sagsbehandlerressourcer.

Ingen.

Lov om social service.

Social- og Sundhedsudvalget.

Udvalget godkender handleplan og oversender sagen til Økonomiudvalget.

Til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 har været i offentlig høring, og sagen fremlægges med henblik på en status orientering og opsamling på den offentlige høring.

Kommuneplan 2021 – 2033 forventes endelig vedtaget af Byrådet i august 2021.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, med oversendelse til orientering i Økonomiudvalget,

• At orienteringen tages til efterretning
• At den fremadrettede proces, frem mod endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033, godkendes

Baggrund

Byrådet godkendte og offentliggjorde forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 den 15. december

2020.

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 har været i offentlig høring til og med den 3. marts 2021.

Svendborg Kommune har i den gennemførte høringsperiode modtaget bemærkninger, indsigelse og har været i tæt dialog med de statslige myndigheder, som skal sikre de statslige interesser i kommuneplanlægningen. På den baggrund, har der været behov for at foretage en tilpasning og fornyet høring af forslag til Kommuneplan 2021 – 2033, med fokus på temaerne transport – og logistikvirksomhed og Kystnærhedszone.

Det fornyede forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 blev godkendt af Byrådet d. 27. april 2021, og er i fornyet offentlig høring til og med d. 24. juni 2021.

Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 kan findes her.

Status på offentlig høring

Der har i den indledende offentlige høring været en bred og inddragende proces, hvor der har været foretaget kommunikation på en lang række platforme og medier. Der har været en offentlig kampagne i trykte medier, på infoskærme og sociale medier, samt afholdt digitale borgermøder i samtlige lokalområder, med fokus på at informere og klæde borgerne på til at deltage i den offentlige debat omkring den nye kommuneplan. Derudover har der været fremsendt direkte orienteringsbreve til nærmeste naboer, i de områder hvor der er foretaget ændringer.

Den offentlige høring har skabt en god og aktiv debat, og afkastet mange høringssvar, fra både myndigheder, organisationer, foreninger og borgere.

Fremadrettet proces

Nærværende orientering og opsamling leder frem til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033 i august 2021. Her skal Byrådet behandle endelig vedtagelse af den nye kommuneplan. Som bilag til behandlingen, vil alle indkomne høringssvar fra den offentlige høring, være samlet i en hvidbog. Hvidbogen præsenterer høringssvarene, samt giver administrationens forslag til den videre behandling, i forbindelse med endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021 – 2033. 

Aktuelle orientering giver mulighed for, at der kan skabes overblik over de ændringer til den nye kommuneplan, som har givet anledning til væsentlige høringssvar og indsigelser.

Finansieringen af udarbejdelse af kommuneplanen sker indenfor Plan- og Udviklings eksisterende driftsramme.

Kommuneplan 2021 – 2033 danner grundlag for den fremtidige fysiske udvikling, og vil derfor antages at have konsekvenser for CO2-udledningen på længere sigt. De afledte konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Planloven

Økonomiudvalget

Orienteringen tages til efterretning og den fremadrettede proces godkendes. Sagen oversendes til Økonomiudvalgets orientering.

Godkendt.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Orientering om status på udvikling af Godsbanearealet.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget,

• at orienteringen tages til efterretning.

Udvikling af Godsbanearealet indgår i Udviklingsplanen ”Fremtidens Havn” (2014) og i arkitektkonkurrencen for SIMAC. Den nye bydel på Godsbanen spiller således sammen udviklingen af det maritime kraftcenter langs Nordre Kaj, der blandt andet omfatter SIMAC og Den Maritime Erhvervspark.

Byrådet, Teknik- og Erhvervsudvalget samt Økonomiudvalget blev på temamøder den 26. januar og 17. maj 2021 forelagt det foreløbige udkast til en strategisk udviklingsplan for Godsbanearealet.

Teknik- og Erhvervsudvalget drøftede på mødet den 6. maj 2021 udkast til fire budgettemaer, som knytter sig til, eller er forudsætninger for realisering af udviklingsplanen for Godsbanearealet:

1. Godsbanearealet - byggemodning og udbud af byggeretter
2. Nye veje ifm. byudvikling på Godsbanearealet mv
3. Frilægning af Kobberbækken
4. Parkeringshus for SIMAC m.fl.

Udvalget besluttede her at tage endelig stilling til budgettemaernes oversendelse til budgetforhandlingerne på udvalgsmødet i juni.

Et væsentligt afklaringspunkt i arbejdet med udviklingsplanen knytter sig til de arealmæssige ejerforhold i området. Udviklingsplanen omfatter såvel kommunale som tredje parts arealer, herunder arealer ejet af STARK og Udsyn.

Administrationen har derfor igangsat en indledende dialog med de to grundejere for at afklare mulighederne for at erhverve disse arealer. De igangværende drøftelser forventes at fortsætte de kommende måneder. Denne afklaring af de arealmæssige forhold er afgørende for at kunne fastlægge udviklingsplanens afgrænsning og har således væsentlig betydning for indhold og omfang af den samlede økonomi.

Dermed oversendes ovennævnte budgettemaer, som knytter sig til udvikling af Godsbanearealet, ikke til de aktuelle budgetforhandlinger.

Budgettemaerne, der knytter sig til udvikling af Godsbanen, vil blive politisk behandlet, når arbejdet med udviklingsplanen genoptages.

Teknik- og Erhvervsudvalget

Orienteringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Der blev orienteret om:

-          Orlovsansøgning fra borgerrådgiveren

-          Situationen på Byhaveskolen

-          Den kommende evaluering fra byrådet i forhold til vores IT-systemer, mv.

-          Svar fra Energistyrelsen vedr. kraftvarmen

-          Den forsinkede ibrugtagning af lokaler på Vestermarkskolen

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Stillingtagen til medfinansiering fra Svendborg Kommune til renovering af ”Den gamle hestestald” i Bryghuset, Svendborg Demensby.

Direktionen indstiller at Økonomiudvalget, at det overfor Byrådet anbefales,

• At der indarbejdes en bruttoanlægsramme på 4,60 mio. kr. i budget 2022 og at dette finansieres med 2,06 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 2,54 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme.
• At de årlige øgede driftsudgifter finansieres af Social og Sundheds eksisterende driftsramme.

Svendborg Kommune købte i forbindelse med etablering af ”Bryghuset – Svendborg demensby” et stykke jord ved siden af Demensbyen, som nu indeholder demensbyens have. På jorden ligger Det oprindelige Bryghus’s Hestestald, hvor Bryggerhestene stod.

Bygningen har ikke været anvendt i mange år. Bygningen er idag slemt forfalden og fredet i kategori 4. Hestestalden er fra 1896 og en del af det hedengangne Svendborg Bryghus.

Den frivillige forening ”Demensbyens Støtteforening” har gennem flere år arbejdet målrettet med at søge fonde i forhold til at skaffe midler til at istandsætte ”Den gamle hestestald”, således at den fremadrettet kan anvendes som forsamlingslokale for Demensbyen og øvrige plejecentre i Svendborg Kommune.

Ønsket er at omdanne ”Den gamle hestestald” til et fest- og aktivitetshus og dermed gøre den til en del af haven. Målet er at skabe en indgang til haveanlægget, som alle byens ældre og demente borgere på byens 17 plejehjem kan benytte sig af.

Demensbyens Støtteforening har derfor ansøgt Den A.P. Møllerske Støttefond om fondsmidler til projektet.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt Svendborg Kommune at de er indstillet på at støtte projektet med 2,5 mio. kr. inklusiv moms, såfremt Svendborg Kommune er villig til at finansiere det resterende.

Realiseringen af projektet er anslået til 5,749 mio. kr. inklusive moms.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt at de vil støtte projektet med 2,500 mio. kr. inklusive moms.

Af denne støtte skal Svendborg Kommune afregne fondsmoms på 17,5%, hvorefter støtten lyder på 2,063 mio. kr. 

Momsrefusionsordningen gør at Svendborg kommune kan afløfte momsen i projektet. Den samlede forventede udgift til projektet er på 5,749 mio. kr. inklusive moms og 4,599 mio. kr. eksklusive moms.

Svendborg Kommunes egenfinansiering i projektet vil derfor være (4,599 mio. kr. – 2,062 mio. kr.=) 2,537 mio. kr.

Der søges derfor en anlægsbevilling til budget 2022 på 4,599 mio. kr., som finansieres med 2,062 mio. kr. fra den A.P. Møllerske Støttefond og 2,537 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme i 2022.

Den ændrede anvendelse af hestestalden fordrer en øget driftsudgift på 0,255 mio. kr. årligt. De øgede driftsudgifter finansieres indenfor Social og Sundheds eksisterende driftsramme.

Realiseringen af projektet vurderes ikke have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Byrådet

Sagen blev behandlet på åben dagsorden.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

Miljø- og Naturudvalget ønsker, der tages en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg i Svendborg Kommune. Der blev den 13. april 2021 afholdt et temamøde med Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning) med efterfølgende politisk drøftelse i Miljø- og Naturudvalget. Drøftelsen fortsatte i Miljø- og Naturudvalget den 4. maj. Her blev det besluttet, at administrationen beskriver et hypotetisk scenarie med en relativ fordeling mellem sol og vind med afsæt i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Desuden ønskedes undersøgt, hvilke erfaringer der er i andre kommuner med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der fastlægges en endelig relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg, som udgangspunkt for den fremtidige vedvarende energiplanlægning med afsæt i et af de følgende fire hypotetiske scenarier:

• Scenarie A: der planlægges for opsætning af 4 vindmøller og 12 ha. solceller.

• eller

• Scenarie B: der planlægges for opsætning af 75 ha. solceller.

• eller

• Scenarie C: der planlægges for opsætning af 6 vindmøller og 285 ha. solceller.

• eller

• Scenarie D: der planlægges for opsætning af 381 ha. solceller.

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 (delmål er 75 % omstillet i 2025) og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040 (delmål er 50 % omstillet i 2025). For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

På baggrund af en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2020 drøftede Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 en proces, som kan føre til en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af vedvarende energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg.

Den 13. april 2021 blev der afholdt et temamøde for Byrådet med oplæg ved Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning). Efterfølgende var der en politisk drøftelse i Miljø og Naturudvalget. Den 4. maj 2021 var der endnu en drøftelse af emnet på Miljø- og Naturudvalgets møde.

Netkapacitet

På temamødet den 13. april redegjorde Energinet og SEF/FLOW for den nuværende kapacitet i deres del af elnettet på Sydfyn samt redegjorde for processen med at blive tilsluttet. Deres præsentationer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: SEF/FLOWs præsentation) og bilag 2 (Bilag 2: Energinets præsentation).

Energinet præsenterede blandt andet deres nye kapacitetskort, som giver et øjebliksbillede af den mulige netkapacitet for tilkobling af nye vedvarende energianlæg. Kapacitetskortet opdateres halvårligt.

Med udgangspunkt i at solcelleanlægget ved Tved gennemføres, oplyste Energinet, at der for nuværende er en ledig kapacitet på ca. 160 MW for Svendborg området. De 160 MW bør alene ses som et pejlemærke for ledig netkapacitet, da opstilling af andre vedvarende energianlæg i nabokommuner kan have betydning for den ledige kapacitet i Svendborg. Vindmøller og solcelleanlæg kan for visse situationer deles om den samme netkapacitet, da de typisk producerer energi på forskellige tidspunkter.

Administrationen har den 11. maj 2021 holdt et møde med Energinet og SEF/FLOW omkring de aktuelle tilkendegivelser fra lodsejere om vedvarende energianlæg. Energinet og SEF/FLOW kan ikke udtale sig om, hvilke projekter der vil være hurtigst og nemmest at tilslutte, da situationen kan ændre sig hurtigt afhængig af hvilke andre projekter, der gennemføres. Desuden er begge selskaber forpligtet til at udbygge elnettet, så der opnås tilstrækkelig kapacitet til de projekter, som kommunerne godkender.

Tidshorisonten for, at et vindmølle- eller solcelleanlæg opnår nettilslutning hos SEF/FLOW eller Energinet, er typisk 2-6 år afhængig af, hvor meget der er brug for at tilpasse/udbygge det eksisterende net.

SEF/FLOW oplyste, at der per 1. januar 2023 formentlig træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at projektudviklere selv skal betale for omkostninger ved nettilslutning. Det skaber usikkerhed omkring økonomien i projekterne.

Mulige nye energiprojekter

På nuværende tidspunkt foreligger der tilkendegivelser fra lodsejere om opstilling af 12 solcelleprojekter og 3 vindmølleprojekter jævnfør bilag 3. (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere).

Administrationen har screenet de indkomne tilkendegivelser om fremtidige solcelle- og vindmølleprojekter fra lodsejere i Svendborg Kommune. Listen er foreløbig og screenet på baggrund af landskabelige hensyn, diverse beskyttelseslinjer, drikkevandsinteresser, nærhed til naboer m.m. Der er i listen ikke indarbejdet en vurdering i forhold til, hvor nemt de kan tilkobles det eksisterende elnet, da det ikke var muligt at få en tilkendegivelse af det fra Energinet og SEF/FLOW. Projekterne på listen er markeret med henholdsvis grøn, gul og rød farve, som en foreløbig samlet vurdering af projekternes realiserbarhed. De grønne projekter vil umiddelbart kunne planlægges for, de gule kræver forskellige typer af tilpasninger, og ikke alle vil kunne realiseres, og ingen af de røde projekter kan umiddelbart planlægges for grundet gældende lovgivning. Den foreløbigt vurderede liste fremgår af bilag 3 (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere). Efter fornyet dialog med lodsejerne og en eventuel opdatering af projekterne kan vurderingen ændres.

Hypotetiske scenarier

Administrationen har i bilag 4 (Bilag 4: Mulige scenarier for energiproduktion i Svendborg Kommune) opstillet fire hypotetiske scenarier med relative fordelinger mellem sol- og vindenergi. Der er mange mulige hypotetiske scenarier, og administrationen har derfor truffet et valg om præsentation af i alt fire forskellige scenarier.

Alle scenarier tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:

• At al elproduktion i 2030 i Danmark er baseret på 100 % vedvarende energi, blandt andet fra de planlagte energiøer (kilder: regeringens ”Energiaftale af 29. juni 2018” og Energistyrelsens ”Basisfremskrivning 2020”).
• At der sker en væsentlig omstilling af bilparken til el- og hybridbiler (på landsplan 1,5 mio. elbiler i 2030).
• At der sker en væsentlig stigning i antallet af individuelle varmepumper og i fjernvarmen frem mod 2030.
• At der ikke kommer datacentre og PtX-anlæg (elektrolyseanlæg til fremstilling brint og metanol) i Svendborg Kommune.

Forudsætningerne er baseret på fremskrivningen i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Her kommer elproduktionen i Danmark i 2030 fra 48 % havvindmøller, 27 % landvindmøller, 14 % solceller og 11 % brændsler (primært biomasse men også ca. 1 % fossile brændsler).

I alle fire hypotetiske scenarier er der indregnet produktion fra eksisterende godkendte vindmølle- og solcelleanlæg i Svendborg Kommune. Frem mod 2030 forventes hovedparten af disse anlæg stadig at være i drift.

I de to af scenarierne (A og B) vil 59 % af elforbruget i Svendborg Kommune blive dækket fra det nationale elmix. Det resterende elforbrug vil blive leveret fra eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie A) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie B).

De to øvrige scenarier (C og D) er baseret på, at Svendborg Kommune er selvforsynende med el fra vindmøller og solceller i en mængde svarende til kommunens samlede elforbrug. Elforbruget vil således blive dækket af eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie C) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie D).

Af bilag 5 (Bilag 5: Metode for tilskrivning af CO2-gevinster fra VE-anlæg til kommuner) fremgår det, hvordan CO2-gevinsten fra vedvarende energianlæg tilskrives kommunerne. Al strøm produceret af vindmøller og solceller fysisk placeret i Svendborg Kommune regnes med i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab som vedvarende energi produceret i Svendborg Kommune. CO2-gevinsten trækkes fra det samlede elforbrug i kommunen. Hvis der produceres mere strøm, end der bruges, vil CO2-udledningen fra elforbruget herfra gå i minus. Al strøm, der produceres uden for kommunen, tæller ikke direkte med i kommunens CO2-regnskab. Dette tælles med i det nationale elmix.

De fire scenarier er gengivet i følgende skema.

CO2-udledningen i Svendborg Kommune stammer overvejende fra transport, landbrug, varme og el. Svendborg Kommunes klimamål om 100 % omstilling til vedvarende energi opgøres i forhold til energiforbruget til el, varme og transport.

Med valget af et af de fire scenarier (A, B, C eller D) vil Svendborg Kommune komme i mål med 100 % omstilling til vedvarende energi til elforbruget senest i 2030. Scenarierne vil også bane vejen for at opnå 100 % omstilling til vedvarende energi på varme- og transportområdet i 2030, da vi forventer en øget elektrificering af disse områder. Den samlede opgørelse af vedvarende energi (indenfor el, varme og transport) i relation til kommunens mål og delmål i 2025, 2030 og 2040 kan ikke estimeres for nuværende. Om Svendborg Kommune når delmålene om henholdsvis 50 % og 75 % omstilling til vedvarende energi i 2025 vil afhænge af, hvor hurtigt de forskellige vindmølle- og solcelleprojekter gennemføres (lokalt og nationalt), samt hvor meget der elektrificeres på varme- og transportområdet. I 2020 var andelen af vedvarende energi i elforbruget i Danmark ca. 80 % (kilde: Energinet).

Efterhånden som andelen af vedvarende energi øges vil CO2-udledningen reduceres. Andelen af vedvarende energi i elforbruget vil være tæt på 100 % i 2030, og dermed vil CO2-reduktionen være reduceret med tæt på 100 % i 2030 (der kan evt. være brug for at anvende fossile brændsler som reserve).

Alle fire hypotetiske scenarier (A, B, C og D) vil derfor også vise vejen til at opnå CO2-reduktioner svarende til kommunens forpligtelser i Fyn 2030 og DK2020. Effekten vil øges jo flere anlæg, der etableres, og hvis der etableres både vindmøller og solceller, vil dette resultere i en større spredning af elproduktionen over døgnet og over året.

For at få en mere præcis beregning af CO2-reduktionen i forhold til de fire scenarier (A, B, C og D) holdt op mod de enkelte CO2-reduktionsmål (70% i 2030 for DK2020 og 80% i 2030 for Fyn 2030 samt netto-nuludledning i 2050 for både DK2020 og Fyn 2030) kræves der ekstern rådgivning, da der er tale om større beregninger indenfor alle sektorer (el, varme, transport, landbrug).

Region Syddanmark får for alle de syddanske DK2020-kommuner udført en CO2-opgørelse for 2019, en baseline for 1990 og en scenarieberegning af CO2-udledningen i 2030 for el, varme, transport, landbrug og affald) på kommuneniveau. Det forventes, at opgørelserne kommer inden sommerferien.

Erfaringer fra andre kommuner om fordeling af energi fra sol- og vindenergi

Administrationen har kontaktet flere kommuner i både de fynske og nationale netværk for at afdække, om andre kommuner har erfaringer med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg. Det er ikke lykkes at finde en kommune, der har fastlagt en fordeling, som indeholder både sol- og vindenergianlæg. Enkelte kommuner har besluttet, at der ikke skal opstilles nye vindmøller. Det gælder eksempelvis Vejen og Furesø Kommuner.

Hvis der igangsættes planlægning for vedvarende energianlæg, og projekterne godkendes og etableres kan det føre til en ny form for indtægt for de berørte lodsejere. Desuden vil projekterne i etableringsfasen betyde arbejdspladser.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Klima- og Energipolitik 2020-25, Svendborg Kommune.

Byrådet.

Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Per Nykjær Jensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
 

Liste V fremsætter følgende forslag:

Beslutning om endelig fastlæggelse af fordeling mellem sol- og vindenergianlæg i Svendborg Kommune udskydes, med henblik på at afvente muligheden for tilrettelæggelse af en mere borgerinddragende proces. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der sideløbende arbejdes med nedsættelse af et Borgerklimaråd /Borgersamling, som netop har til hensigt at styrke den demokratiske inddragelse og løfte kvaliteten af de politiske beslutningsprocesser, i relation til kommunens Klima- og Energipolitik. 

Forslaget bringes til afstemning.

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C, Ø og.

Dermed faldt forslaget.

Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byrådet, at der planlægges for et nyt scenarie G med opsætning af 3 vindmøller og 84 ha. solceller.

Liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen.

Liste V afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Anbefalingen kan ikke godkendes, idet der ønskes planlagt for ca. 75 ha solceller, jvf. model B, under forudsætning af at Borgerklimarådet/Borgersamlingen inddrages i planlægning og placering, inden projekterne vedtages.

Løsgænger Jens Munk afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Anbefalingen kan ikke godkendes, idet målsætningen om CO2 reduktionen er ok, men urealistisk med de fremlagte data.

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.