Miljø- og Naturudvalget
Referat • 4. maj 2021 kl. 15.30
Indhold
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Dagsordenen blev godkendt.
Birger Jensen (Liste V) blev erklæret inhabil i forhold til dagsordenens punkt 4 og 7.
Punkt 7 behandles efter punkt 3 på dagsordenen.
Beslutningstema
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021 for Miljø- og Naturudvalgets område.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetopfølgningen tages til efterretning og indgår i den samlede koncernrapportering.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 viser ingen afvigelser mellem det forventede regnskab og korrigeret budget.
Umiddelbart er området heller ikke påvirket af Covid-19.
Kommunens forventede regnskabsresultat for 2021 efterlever ikke den økonomiske politik omkring gældsafvikling, overholdelse af servicerammen, samt målet om et ordinært driftsresultat på minimum 170 mio. kr. Derfor anbefaler Direktionen, at der generelt udvises mådehold og fortsat fokus på udfordrede driftsbudgetter med vedvarende pres på myndighedsområderne.
På den kortere bane er kommunens økonomi polstret til at imødegå disse udfordringer, da den økonomiske målsætning om en gennemsnitslikviditet på minimum 125 mio. kr. fortsat forventes overholdt.
Direktionen anbefaler, at der udvises besindighed i forhold til forventningerne til budget 2022, og at der i forbindelse med konsekvenserne af kommuneaftalen for 2022, herunder midtvejsregulering for 2021, vurderes om der vil være behov for tiltag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til bilag 1 (Bilag 1. Budgetopfølgning pr. 31.01.2021 - drift.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2022.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at udvalget drøfter temaer til budget 2022.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2022 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Administrationen blev på de foregående møder anmodet om at udarbejde budgetbeskrivelser for de følgende temaer med afsæt i dels virksomhedsplanen for Natur og Miljø området dels arbejdet med en certificeret klimahandleplan:
- Naturområdet. (Bilag 1. – Naturområdet).
- Vandløb, herunder vandplanerne. (Bilag 2. – Vandløb, herunder vandplanerne).
- Adgang i naturen. (Bilag 3. – Adgang i naturen).
- Svendborg Kommunes klimaplan - Indsatser indenfor klimaplanens scope 3 samt andre dele. (Bilag 4. – Klimaindsatser).
På anlægsseminaret den 27. april 2021 blev temaet omkring klima gennemgået, og de benyttede slides vedrørende relevante budgettemaer er ligeledes vedlagt her som bilag 5 (Bilag 5. – Forslag til klimaindsatser 2022). Følgende 7 nye klimaindsatser kan således indgå i den politiske drøftelse:
- Yderligere grøn omstilling af den kommunale bygningsmasse
- Mobilitetsplan
- Flere kommunale el-biler
- Klimahandleplan DK2020
- Udbud på visiteret kørsel af borgere, krav til el på visse køretøjer
- Grønne og bæredygtige indkøb
- Implementering af klimaindsatser (Medarbejderressourcer Natur og Miljø)
Administrationen arbejder endvidere med følgende driftstema, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser.
- Miljøvurdering/miljøscreening i relation til det øgede antal kommunale anlægsprojekter. (Bilag 6. – Miljøvurdering).
Herudover arbejder administrationen med følgende anlægstema.
- Nedlæggelse af brandhaner.
Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen at udvalgene med udgangspunkt i ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af udvalgte temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser, vil dette kunne uddybes på det efterfølgende møde i juni.
ECO-nøgletallene for budget 2021 med tilhørende notat er vedlagt som bilag 7 (Bilag 7. - ECO nøgletal Natur og Miljø). I juni forventes nøgletallene at blive opdateret med regnskab 2020.
I lighed med tidligere år vil der i budgetmappen være et afsnit om ECO nøgletal, hvor budget 2021/regnskab 2020 tallene vil indgå.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Styrelsesloven.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Sagen blev drøftet.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. Miljø- og Naturudvalget ønsker der tages en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg i Svendborg Kommune. Der blev den 13. april afholdt et temamøde med Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning) med efterfølgende politisk drøftelse i Miljø- og Naturudvalget. Her blev det besluttet, at der ønskes yderligere drøftelse af emnet på Miljø- og Naturudvalgsmødet i maj inden det endelige beslutningsgrundlag behandles på mødet i juni.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- At fortsætte drøftelsen om den fremtidige planlægning for sol- og vindenergianlæg, som imødekommer Klima- og Energipolitikken.
Sagsfremstilling
Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040.
På baggrund af en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2020 drøftede Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 en proces, som kan føre til en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af vedvarende energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg.
Den 13. april blev der afholdt et temamøde for Byrådet med oplæg ved Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning). Efterfølgende var der en politisk drøftelse i Miljø og Naturudvalget. Her blev det besluttet, at der ønskes yderligere drøftelse af emnet på MNU-mødet i maj inden udvalget afgiver sin anbefaling overfor Teknik- og Erhvervsudvalget og Byrådet i juni. En opdateret procesplan er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: Procesplan).
På temamødet den 13. april redegjorde Energinet og SEF/FLOW for den nuværende kapacitet i deres del af elnettet på Sydfyn samt redegjorde for processen med at blive tilsluttet. Deres præsentationer er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2: SEF/FLOWs præsentation) og bilag 3 (Bilag 3: Energinets præsentation).
Energinet præsenterede blandt andet deres nye kapacitetskort. Det kan give et øjebliksbillede af den mulige netkapacitet for tilkobling af nye vedvarende energianlæg. Kapacitetskortet opdateres halvårligt og bør suppleres med dialog med SEF og Energinet. Begge gav udtryk for at de meget gerne indgår i en videre dialog om specifikke anlæg.
Med udgangspunkt i at solcelleanlægget ved Tved gennemføres, oplyste Energinet, at der for nuværende er en ledig kapacitet på ca. 160 MW for Svendborg området. De 160 MW bør alene ses som et pejlemærke for ledig netkapacitet, da opstilling af andre vedvarende energianlæg i nabokommuner kan have betydning for den ledige kapacitet i Svendborg. Vindmøller og solcelleanlæg kan for visse situationer deles om den samme netkapacitet, da de typisk producerer energi på forskellige tidspunkter.
SEF/FLOW oplyste, at der per 1. januar 2023 formentlig træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at projektudviklere selv skal betale for omkostninger ved nettilslutning. Det skaber usikkerhed omkring økonomien i projekterne.
På nuværende tidspunkt foreligger der tilkendegivelser fra lodsejere om opstilling af vedvarende energianlæg ud over den aktuelle ledige netkapacitet. Kommunen har tilkendegivelser for 11 solcelleprojekter og 1 vindmølleprojekt jævnfør bilag 4. (Bilag 4: Tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere).
Administrationen foreslår, at Miljø- og Naturudvalget på baggrund af sagsfremstillingen fortsætter drøftelsen med afsæt i følgende spørgsmål:
- Ønskes der planlægning for vedvarende energianlæg op til den eksisterende ledige netkapacitet? (Energinets pejlemærke er, at der er kapacitet til yderligere 160 MW)
- Eller ønskes der planlægning for anlæg ud over den eksisterende ledige netkapacitet (Energinet kan planlægge for det, hvis de kender ønskerne).
- Er der andre hensyn, som ønskes tilgodeset vedrørende natur- og miljøforhold end dem, som er kommende i Kommuneplan 2021-2033? For eksempel hensyntagen til at elproduktion kan aftages, hensyntagen til at undgå kemiske spild på arealer under solcelleparker, hensyntagen til faunapassage, hensyntagen til Grønt Danmarkskort m.v. Oversigt over kommende retningslinjer for vindmøller og solenergianlæg er vedlagt ved bilag 5 (Bilag 5: Oversigt over retningslinjer i kommuneplan 2021-2033 for solenergianlæg og vindmøller).
- Hvilken relativ fordeling ønskes mellem sol- og vindenergi?
Administrationen har estimeret hvor stor elproduktion, der kan opnås, hvis der realiseres projekter op til 160 MW. Den produktion er sammenlignet med det forventede fremtidige elforbrug baseret på Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020. Estimaterne er vedlagt ved bilag 6 (Bilag 6: Fremtidig elforbrug og elproduktion).
På baggrund af beslutningerne af ovenstående punkter vil administrationen afholde møder med SEF og Energinet i maj 2021. Møderne skal give input til, hvor vedvarende energianlæg mest hensigtsmæssigt placeres i forhold til det eksisterende elnet. Herefter kan administrationen foreslå et beslutningsgrundlag for omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg til Miljø- og Naturudvalgets møde i juni 2021.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen på nuværende tidspunkt.
CO2-Konsekvensvurdering
Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2 -udledningen væsentligt.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-25, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13. april 2021
Sagen blev drøftet. Administrationen anmodes om at udarbejde to på hinanden følgende sagsfremlæggelser i udvalget, henholdsvis i maj og juni måned.
Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Mette Kristensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Liste V fremsætter følgende beslutningsforslag:
Der tilrettelægges en borgerinddragende proces med planlægning af et borgermøde inden beslutningsgrundlaget forelægges det politiske niveau og inden der træffes en endelig politisk beslutning.
Forslaget bringes til afstemning.
For stemmer 1 medlem: Liste V
Imod stemmer 6 medlemmer: Liste A, Liste C, Liste F, Liste Ø og løsgænger Jens Munk
Sagen blev fortsat drøftet.
Administrationen anmodes om at beskrive et hypotetisk scenarie med en relativ fordeling mellem sol og vind med afsæt i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren.
Administrationens anmodes endvidere om at undersøge, hvilke erfaringer, der er i andre kommuner med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg.
Det bemærkes, at der i juni vil blive truffet politisk beslutning om en borgerinddragende proces i relation til udmøntningen af klima- og energipolitikken.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Orientering om inddragelse af borgere i udarbejdelsen af Klimahandleplanen. Borgere og virksomheder inviteres til at bidrage til og kvalificere forslag til, hvilke fokusområder Svendborg Kommune vælger at lave indsatser for i relation til forbrug af varer og tjenester (scope 3). Indsatser der skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at træffe klimavenlige valg samt bidrage til kommunens omstilling med det formål er at reducere udledningen af CO2.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget
- At tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Som DK2020-kommune skal målet for klimaneutralitet i 2050 som minimum være opfyldt for scope 1 og 2 samt for scope 3 for så vidt angår affaldshåndtering. Byrådet besluttede den 30. marts 2021, at Svendborg Kommunes klimahandleplan skal omfatte scope 3 med flere elementer end minimumskravet til DK2020-kommuner.
Scope 3 er indirekte CO2-udledninger uden for kommunegrænsen, der er forårsaget af varer og tjenester, der forbrugers af borgere og virksomheder i kommunen. Begrebet scope 3 er beskrevet nærmere i bilag 1 (Bilag 1: Beskrivelse af scope 3 med eksempler på indsatser for CO2-reduktion).
Bilaget var også vedlagt til Miljø- og Naturudvalgets møde den 9.marts 2021.
Som en del af beslutningen bad Byrådet administrationen om at udarbejde forslag til fokusområder indenfor scope 3 samt at inddrage borgere og virksomheder i dette arbejde. Administrationen forventer at fremlægge forslag til fokusområder for Miljø- og Naturudvalget på mødet den 28. september 2021. Med afsæt i de besluttede fokusområder vil der blive udarbejdet forslag til konkrete indsatser i klimahandleplanen i efteråret 2021. Udarbejdelsen af konkrete indsatser vil også blive udarbejdet i et samarbejde med borgere og virksomheder.
Et fokusområde kan for eksempel være klimavenligt forbrug af tekstiler eller elektronik. Et andet kan være klimavenlige madvaner med mindsket madspild og mere plantebaseret mad. Med afsæt i fokusområderne vil der blive udarbejde forslag til konkrete indsatser, der skal gøre de klimavenlige valg tilgængelige og den klimavenlige adfærd lettere. Udvælgelsen af fokusområder skal være med til at målrette indsatserne, hvor der er størst potentiale for at få medejerskab, engagement, benyttelse af kompetencer hos borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Formålet med indsatserne er at reducere CO2-udledningen fra forbrug af varer og tjenesteydelser.
Målgruppen for arbejdet er borgere generelt, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Svendborg Kommune. Forløbet vil blive afviklet i maj/juni 2021. Formålet er at få afdækket, hvad der giver mest mening og engagement hos borgerne, virksomheder og uddannelsesinstitutioner lokalt i Svendborg Kommune. Dermed skal borgerinddragelsen være kvalificerende for beslutningen om valg af fokusområder. Foruden borgernes viden og holdninger vil administrationen supplere med viden fra bl.a. nationale analyser m.m.
Administrationen er i gang med at udarbejde den konkrete proces og udformning for borgerinddragelsen. På grund af usikkerhed om hvilke Corona-restriktioner, der formentlig fortsat vil være gældende i maj og juni 2021, forventes det primært at blive en digital proces i form at f.eks. en spørgeskemaundersøgelse. En undersøgelse der vil tage udgangspunkt i en række åbne og afdækkende digitale spørgsmål, og hvis muligt med brug af digital kommentering. Spørgsmål der bl.a. skal afdække hvordan kommunen kan bidrage til en mere klimavenlig adfærd m.m. Der vil blive taget udgangspunkt i eksisterende kommunikationskanaler og netværk. Det kan f.eks. være gennem nyhedsbreve fra Erhvervskontoret, Fremtidsfabrikken og Cittaslow og/eller via kommunens Facebook, hjemmeside og infostandere m.m. Involvering af uddannelsesinstitutioner vil ske gennem via etablerede samarbejder og netværk.
Udformning af borgerinddragelsen vil bl.a. være inspireret af Concitos ”Klimabarometeret 2020”, som er en måling af den danske befolknings viden om og holdninger til klimaudfordringen. Se eventuelt her: https://concito.dk/udgivelser/klimabarometeret-2020.
Administrationen planlægger også processen sådan at borgere, virksomheder og skoleelever kan komme med forslag til fokusområder baseret på, hvad de er optaget af og engageret i og har brug for fællesskabet i kommunen til.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der kan være udgifter til f.eks. ekstern bistand til udformning og bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen. Beløbet forventes at kunne blive dækket indenfor det budget der er afsat til initiativer i forbindelse med udarbejdelsen af Klimahandleplanen i 2021.
CO2-Konsekvensvurdering
Svendborg Kommunes klimahandleplan vil have en væsentlig positiv konsekvens for Svendborg Kommunes CO2-udledning både på virksomhedsniveau og geografisk niveau.
Mens det er muligt at opstille ret præcise reduktionsscenarier for indsatser inden for scope 1 og 2, er det for nuværende ikke muligt at opstille præcise CO2-reduktionsopgørelser for indsatser inden for scope 3. Administrationen vil arbejde på at finde alternative metoder til at opstille mål for og evaluere på indsatser inden for scope 3.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Miljø og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Orienteringen tages til efterretning.
Beslutningstema
Svendborg Spildevand A/S ønsker at erhverve et område ved Assensvej, Stenstrup til at opføre et nyt regnvandsbassin. Området leder i dag overfladevand fra separatkloakerede områder uforsinket og urenset ud i Siderenden.
For at tilvejebringe det formelle grundlag for etablering af regnvandsbassinet og give mulighed for at finansiere det nye regnvandsbassin, skal der vedtages et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. I forbindelse med tillægget, vil bassinreserveringen på Nordre Ringvej 57, 5771 Stenstrup blive aflyst.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
- at tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031 vedtages
og
- at der kan indledes en ekspropriationsforretning for et nødvendigt areal, hvis almindelig forhandling ikke kan gennemføres.
Sagsfremstilling
Det åbne, offentlige vandløb Siderenden, som løber ud i Hundstrup Å, forventes i fremtiden at modtage større mængder regnvand, end tilfældet er i dag.
Tilledningen af overfladevand fra kloakoplandets befæstede arealer, sker i dag uden forsinkelse.
Regnvandsbassinet var oprindeligt planlagt til at blive etableret på Nordre Ringvej 57, på den østlige side af Siderenden. Efter nærmere projektering, har det dog vist sig, at en placering på Assensvej 270, på den vestlige side af Siderenden, er bedre.
For at afhjælpe fremtidige kapacitetsproblemer i det åbne, offentlige vandløb Siderenden og det åbne offentlige vandløb Hundstrup Å, foreslås det med nærværende ”tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031 – Bassin ved Assensvej, Stenstrup” (bilag 1), at der etableres et åbent regnvandsbassin til forsinkelse og rensning af regnvand fra den separatkloakerede nordvestlige del af Stenstrup, der leder til Siderenden.
Som bilag 1 til tillægget, findes en liste over redaktionelle ændringer til spildevandsplanen 2020-2031. Ændringerne kan skyldes fejl i kort, nye oplysninger eller udførte spildevandsanlæg. Ændringerne kan ses i bilag 2 (bilag 1 til tillægget) samt begrundelsen for ændringen.
Miljøscreeningen af tillæg 1 til spildevandsplanen fremgår af bilag 3 (Bilag 2 til tillægget).
Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar, omhandlende arkæologiske undersøgelser inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dette høringssvar videresendes til bygherre og kan ses i bilag 4 (Høringssvar til tillæg 1 til spildevandsplan 2020-2031). Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i tillægget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Tillægget har ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.
CO2-Konsekvensvurdering
Det vurderes, at tillægget ikke har nogen konsekvenser for CO2-udledningen, da tillægget omfatter et allerede planlagt projekt, som får en ny placering.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019
Spildevandsbekendtgørelsen nr. 2292 af 30. december 2020
Lov om miljøvurdering nr. 973 af 25. juni 2020
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Indstillingen godkendes.
Relaterede bilag
Beslutningstema
I henhold til Statens Vandplan 2009-2015 skal der sikres fri faunapassage i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle, således at fisk og smådyr kan passere mølleopstemningen til de opstrøms liggende 30 km vandløb.
Med baggrund i en flertalsbeslutning i Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalget i 2016 traf administrationen afgørelse om, ikke at gennemføre vandløbsrestaurering i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle. Afgørelsen blev truffet med begrundelse i hensynet til de kulturhistoriske interesser. Efterfølgende ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen og hjemviste den til fornyet behandling i kommunen.
Der foreligger tre projektforslag, der alle kan sikre målopfyldelse og som samtidig tager hensyn til de miljømæssige og kulturhistoriske interesser.
På mødet den 13. april 2021 besluttede udvalget at udsætte sagen til maj måned med henblik på, at administrationen kunne gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere.
Det har ikke været muligt for administrationen at indgå fornyet dialog med lodsejer i perioden fra Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021 til dags dato. Der henvises til bilag 10 (Bilag 10. Notat om lodsejerdialog – april 2021). Projektet skal gennemføres inden udgangen af 1. kvartal 2023 og derfor er tidsplanen for administrationens arbejde meget stram, hvorfor sagen fremlægges igen.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalgets beslutning,
- At den kommunale vandplanindsats i Hundstrup Å ved Gundestrup Mølle søges realiseret ved projektforslag scenarie 2, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og til lodsejerinteresser.
Alternativt,
- At vandplanindsatsen søges realiseret ved projektforslag scenarie 3, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af lodsejerinteresser og i nogen grad på bekostning af kulturhistoriske værdier.
Alternativt,
- At vandplanindsatsen søges realiseret ved projektforslag scenarie 1, hvorved der sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af de kulturhistoriske værdier og lodsejerinteresser.
Sagsfremstilling
Baggrund for sagen
EU’s Vandrammedirektiv fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”.
Til dette formål er der udarbejdet statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Gennemførelsen af indsatsen i de statslige vandområdeplaner er en bunden opgave for kommunen jf. lov om vandplanlægning og indsatsbekendtgørelsen.
Hundstrup Å er omfattet af vandplanen for Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn, Det Sydfynske Øhav, Hovedvandopland 1.15. For at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å, skulle der ifølge planen sikres fri faunapassage (kontinuitet) forbi opstemningen ved Gundestrup Mølle i løbet af første planperiode 2009-2015.
Af retningslinjerne i vandplanen for 2009-2015 fremgår det, at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af f.eks. kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af ”naturlignende stryg” i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning.
Den 11. juni 2014 sendte Miljøministeren et hyrdebrev til samtlige kommuner. Heri fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser tilsidesættes jf. vandløbslovens § 37 stk. 3. Det er vandløbsmyndigheden, der foretager den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Miljøministeren forudsætter, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de relevante myndigheder og interessenter.
Administrationen indhentede derfor en vurdering fra Svendborg Museum, som finder, at Gundestrup Mølle rummer væsentlige kulturhistoriske interesser.
På dette grundlag traf et flertal (V, C, og O) på Miljø-, Klima-, og Trakfikudvalgets møde den 6. juni 2016, beslutning om, at indsatsen ved Gundestrup Mølle ikke skulle realiseres med henvisning til de kulturhistoriske værdier. Referat af mødet er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Referat med bilag fra Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 6. juni 2016) Den 13. juni 2018 traf administrationen, som konsekvens heraf, afgørelse efter vandløbslovens § 37 stk. 3 om, at indsatsen ikke skulle gennemføres.
Efterfølgende hjemviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen til fornyet behandling b.la. med begrundelsen:
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Svendborg Kommune i sin afgørelse ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for, at realisering af de i forundersøgelsen beskrevne scenarier – eller andre potentielle tekniske løsninger - tilsidesætter væsentlige kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle. Dermed finder nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for afvejningen mellem indsatsbekendtgørelsens bindende krav, der skal medvirke til at sikre målopfyldelse i Hundstrup Å og hensynet til eventuelle væsentlige kulturhistoriske interesser som fastsat i vandløbslovens § 37, stk. 3.
Klagenævnets afgørelse er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse vedr. Gundestrup Mølle).
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i deres afgørelse, at vandløbslovens § 37, stk. 3 kun kan benyttes, hvis der ikke kan findes en teknisk løsning, der i tilstrækkelig grad tager hensyn til væsentlige kulturhistoriske interesser ved etablering af en faunapassage.
Da den bundne kommunale indsats i Hundstrup Å ikke er gennemført i første planperiode, har Miljøstyrelsen overført indsatsen til den nye planperiode for 2015-2021. Indsatsen skal være gennemført senest i 1. kvartal 2023.
Administrationens vurdering vedr. interesseafvejning
Gennemførelse af vandplanernes indsatser kræver ofte en interesseafvejning – særligt i forbindelse med indsatser ved vandmøller og andre kulturhistoriske anlæg.
Ved interesseafvejningen gælder følgende retningslinjer:
- Målopfyldelse jf. vandplanen skal sikres.
- Væsentlige kulturhistoriske interesser skal sikres - fx hvis der er tale om fredede anlæg m.v.
- Kulturhistoriske anlæg, der ikke er omfattet af en fredning, bør i videst muligt omfang sikres, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.
- Lodsejerinteresser kan imødekommes, hvis det er foreneligt med målopfyldelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at Gundestrup Mølle ikke er omfattet af en fredning. Det er dog administrationens vurdering, på baggrund af klagenævnets afgørelse, at en løsning skal søges, hvor der både tages hensyn til vandplanens krav og de kulturhistoriske interesser.
Kulturarvsstyrelsen publikation fra 2010 Vandkraftens Kulturarv - Prioriteringer i vandplanlægningen (Bilag 3. Vandkraftens Kulturarv) beskriver hvordan kommunerne kan integrere hensynet til kulturarven i den kommunale vandplanindsats. Publikationen nævner en lang række eksempler på steder, hvor der med succes er etableret omløbsstryg forbi historiske og/eller fredede vandmøller og turbineanlæg under hensyntagen til de kulturhistoriske. Det er bl.a. tilfældet ved Hårby Mølle og Elværk beliggende i Faaborg-Midtfyns Kommune og Harteværket ved Kolding. Sammenfattet lyder anbefalingen fra styrelsen: Bevar i muligt omfang vandtilførslen til møller, damme og kanaler og herunder bør en fungerende mølle have vand nok til mindst 2 timers daglig drift, undgå ligeledes bygningsskader og sætning af fundament. Desuden bør lyden af vandets plasken bevares. Det er administrationens vurdering at scenarie 2, og til en vis grad scenarie 3, vil være i overensstemmelse med styrelsens råd.
I forbindelse med afklaringen af spørgsmålet af de kulturhistoriske interesser har Slots- og Kulturstyrelsen svaret følgende i forhold til administrationens spørgsmål om vigtigheden af de konkrete kulturhistoriske forhold omkring Gundestrup Mølle: ”Det er styrelsens generelle anbefaling, at der i videst muligt omfang tages hensyn til vandkraftens kulturarv i forbindelse med planlægning af vandløbsprojekter”. Styrelsens svar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Slots- og Kulturstyrelsens svar ang. Gundestrup Mølle). Det er administrationens vurdering, at styrelsens svar er i overensstemmelse med deres anbefalinger i publikationen fra 2010.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at den kommunale vandplanindsats for Hundstrup Å gennemføres ved et af de tre scenarier, der er udarbejdet af rådgivervirksomheden Rambøll i 2014. (Bilag 5. Forundersøgelse og indledende detailprojektering, faunapassage Gundestrup Mølle, Hundstrup Å).
Scenarierne er udarbejdet så de i forskelligt omfang balancerer interesseafvejningen mellem opfyldelse af miljømål, hensynet til de kulturhistoriske interesser ved Gundestrup Mølle og hensynet til lodsejerinteresser.
Projektforslag scenarie 1: Det oprindelige forløb af Hundstrup Å genskabes ved at erstatte mølledammen med en ådal, hvori vandløbet får det naturlige fald. Projektet medfører, at den eksisterende elproduktion ved turbinedrift på vandmøllen ophører permanent. De eksisterende bygninger påvirkes ikke. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af de kulturhistoriske værdier og lodsejerinteresser.
Projektforslag scenarie 2: Der etableres et nyt forløb af Hundstrup Å udenom mølleopstemningen. Det nye vandløb og mølledammen adskilles af en væg af stål. Væggen skal opretholde vandstanden i mølledammen, så der fortsat kan opretholdes turbinedrift. Vandføringen i Hundstrup Å deles mellem mølledammen, der leder vand til turbinen, og det nye forløb, således vandføringen i det nye forløb opfylder de statslige krav, og således at elproduktion kan fortsætte dog i et reduceret omfang. Fordelingen af vandføring mellem det nye forløb og mølledam/turbine fastlægges efter Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering fra april 2019. (Bilag 6. Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle). Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier og til lodsejerinteresser, men i nogen grad på bekostning af vandmiljøet.
Projektforslag scenarie 3: I en vis udstrækning identisk med projektforslag scenarie 2. Mølledammen opretholdes i næsten hele sin udstrækning ved at der etableres en stålvæg, der skal opretholde vandstanden i mølledammen. Der etableres også et nyt forløb af Hundstrup Å. Til forskel fra scenarie 2 skal hele Hundstrup Å's vandføring ledes gennem det nye vandløb. Mølledam og turbine fødes i stedet af vand fra det diffuse tilløb "Tilløb fra Eskebjerg". Egentlig elproduktion er ikke mulig, men tilførslen af vand til mølledammen vil være tilstrækkelig til demonstrationsbrug. Herved sikres målopfyldelse under størst mulig hensyntagen til vandmiljøet, men på bekostning af lodsejerinteresser og i nogen grad på bekostning af kulturhistoriske værdier.
Det er administrationens vurdering, at Rambølls tre forslag alle i forskellig grad tilgodeser hensynet til de kulturhistoriske interesser. Det er dog administrationens anbefaling, at der skal tages udgangspunkt scenarie 2, fordi det er det kompromis som bedst imødekommer lodsejers ønsker til en fortsat turbinedrift og elproduktion, samtidig med at vandplanens krav om kontinuitet er opfyldt.
Scenarie 2 er således den løsning, som i størst grad tager hensyn til de kulturhistoriske interesser, fordi der fortsat er muligt at opretholde en drift, omend i begrænset omfang. De optimale løsninger for fisk og smådyr findes dog i scenarie 1 og 3, da vandløbet her vil få et naturligt forløb med fuld vandføring, helt upåvirket af vandtilførsel til vandmøllen.
Status på lodsejerforhandlinger
Administrationen har siden 2013 forsøgt at finde en løsning, som kan sikre målopfyldelse og samtidig tilgodese de kulturhistoriske interesser og hensynet til lodsejers interesser i møllens fortsatte drift. Administrationen indstiller derfor til udvalget at beslutte hvilket af de tre scenarier, som skal realiseres i forhold til at sikre målopfyldelse i vandløbet.
Administrationen har været i løbende dialog med lodsejerne og sportsfiskerne med henblik på, i bedst muligt omfang, at kunne inddrage lodsejernes ønsker til udformning af projektet - herunder fortsat elproduktion ved turbinedrift. Endelig har Miljøministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen været involveret i forhold til hhv. vandfordeling og de kulturhistoriske interesser.
Administrationen har forgæves søgt at finde en løsning med de berørte lodsejere med udgangspunkt i scenarie 2, som bedst muligt tilgodeser deres interesser i forhold fordeling af vand til drift af turbinen og dermed de kulturhistoriske interesser og vandplanens krav.
Som en del af dialogen har administrationen spurgt Miljøstyrelsen, om der er muligheder for at fravige vandplanens kriterie for dimensionering af omløbsstryg og dermed øge fordeling af vand fra omløbsstryg til mølledammen og turbinen. Miljøstyrelsen vurderer, blandt andet fordi Hundstrup Å har en meget varierende vandføring, at fordelingen til mølledammen og turbinen kan øges under fastlagte forhold jf. styrelsens mail fra 11. april 2019 (Bilag 6 - Miljø- og Fødevareministeriets faglige vurdering i forhold til vandfordeling ved Gundestrup Mølle).
Administrationen har efterfølgende bedt rådgivningsvirksomheden Bangsgaard & Paludan om at vurdere konsekvensen af denne vandfordeling i forhold til turbinens driftsmulighed og den biologiske påvirkning. Det er deres vurdering, at det ikke er muligt at finde en løsning, der fuldt ud tilgodeser hensynet til mest muligt vand til turbinen uden samtidig at påvirke passagemulighederne for fisk og smådyr i betydelig negativ grad (Bilag 7. Bangsgaard og Paludan, Teknisk notat Vandfordeling Gundestrup). Skal kravet fra Miljøministeriet til vandføring i omløbsstryget efterleves, vil det ikke længere være muligt at drive turbinen som hidtil. Turbinen vil herefter primært kunne anvendes til formidlingsdrift.
Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, er det en forudsætning for at realisere projektet, at Byrådet gennemfører en ekspropriation af retten til at opstemme og indvinde vand til turbinedrift samt brug af arealer til placering af et nyt omløbsstryg. Lodsejerne erstattes for deres tab efter vandløbslovens regler.
Den videre proces
Fiskeristyrelsen har givet kommunen tilsagn om støtte til realiseringen af projektet efter EHFF-ordningen, som udløber i første kvartal 2023. Det betyder, at projektet skal være gennemført inden da. Derfor har administrationen har været nødt til at lægge en stram tidsplan for at nå i mål med projektet. Procesplanen er vedlagt som bilag 8 (Bilag 8. Tids- og procesplan 2021-2023). Næste skridt er detailprojektering af det besluttede scenarie.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til projektets detailprojektering, anlægsarbejde og kommunens forbrug af egne timer dækkes af tilskud bevilget af Fiskeristyrelsen. Projektet er således som udgangspunkt finansieret af eksterne midler.
DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet vurderer i artiklen ”Miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet”, at restaurering af små vandløb har en samfundsmæssig værdi på 283.000 kroner pr. kilometer årligt. Beløbet er baseret på et kendskab til ørredbestande i danske vandløb og lystfiskernes fangster af havørreder samt erfaringen med lystfiskernes udgifter til fiskegrej, fiskekort, overnatning m.m. DTU Aquas artikel er vedlagt som bilag (Bilag 9. Miljøindsatser i ørredvandløb skaber overskud for samfundet).
Ved at skabe passage i Hundstrup Å forbi Gundestrup Mølle får havørreden adgang til mere end 30 kilometer vandløb med et væsentligt potentiale som gyde- og opvækstområde for ørred.
Ud fra omsætning i lystfiskerturismen vil projektet bidrage med omkring 8 millioner kroner årligt til omsætningen lokalt. Genskabes Hundstrup Å som gyde- og opvækstområde for havørred vil projektet også i væsentlig grad understøtte Svendborg Kommunes engement i det fælles fynske erhvervsfremmeprojekt, Havørred Fyn.
CO2-Konsekvensvurdering
Administrationen vurderer, at CO2-udledningen ikke vil være væsentlig i forhold til den samlede udledning på geografisk niveau.
Lovgrundlag
Miljømålsloven, Vandløbsloven, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 13-04-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Mette Kristensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Udvalget beslutter at udsætte sagen til maj måned med henblik på, at administrationen kan gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere.
Susanne Gustenhoff (Ø) var fraværende. Som suppleant deltog Jesper Kiel (Ø).
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Mette Kristensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
Udvalget beslutter at udsætte sagen til juni måned med henblik på, at administrationen kan gå i fornyet dialog med de berørte lodsejere.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Miljø- og Naturudvalget har anmodet administrationen om at udarbejde et overblik over antal af indkomne sager om adgang i naturen, der ikke er behandlet samt et skønnet ressourceforbrug til eventuel nedbringelse af sagspuklen og finansiering heraf.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget, at
- Orienteringen tages til efterretning og
at det overfor Økonomiudvalget anbefales,
- At der afsættes 593.000 kr. til at fjerne nuværende sagspukkel vedrørende klagesager om adgang i naturen
og
- At midlerne finansieres af ikke brugte anlægsmidler overført fra naturpuljen i 2019.
- At beløbet flyttes fra anlægsrammen til driftsrammen.
Sagsfremstilling
Miljø- og Naturudvalget har på udvalgsmødet den 13. april 2021 anmodet administrationen om at forelægge udvalget et overblik over sagsbehandlingen på området og et skøn over ressourceforbruget til eventuel nedbringelse af sagspuklen.
Svendborg Kommune har i løbet af 2020-2021 modtaget 22 sager om adgang i naturen. Sagerne omhandler henvendelser om hindret adgang til privat skov, til strand og kyst, til veje og stier i det åbne land og til private udyrkede arealer – se bilag 1 (Bilag 1 Oversigt adgangssager i Svendborg Kommune).
Erfaringsmæssigt er det gennemsnitlige tidsforbrug, fra en adgangssag indkommer til kommunen og til sagen er afsluttet, ca. 40 – 50 timer i ikke-komplicerede sager. Det vil sige, at 10 sager tager ca. 500 timer at sagsbehandle.
Det er administrationens vurdering, at et ressourceforbrug på ca. 880 timer, svarende til ca. 2/3 årsværk, vil kunne nedbringe den nuværende sagspukkel.
Der er i virksomhedsplanen for 2021 afsat 200 timer til opgaver om adgang i naturen, og der er pr. 23. april 2021 anvendt 61 timer på opgaven. Der er således planlagt at kunne løse yderligere ca. 3 sager i 2021 med den nuværende prioritering.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Såfremt der skal allokeres ekstra ressourcer til at nedbringe sagspuklen, kunne det finansieres af ikke forbrugte anlægsmidler fra naturpuljen fra 2019. Restbeløbet fra 2019 er på 693.000 kr. Beløbet blev på daværende tidspunkt reserveret til skovrejsningsprojektet i Skårupområdet. Aftalen med Naturstyrelsen og Vand og Affald blev først indgået i 2020, hvorfor puljen ikke er blevet anvendt.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 240 af 13/03/2019,
Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen BEK nr. 852 af 27/06/2016,
Mark og vejfredsloven LBK nr. 1847 af 14/12/2015,
samt blandt andet:
Kystbeskyttelsesloven LBK nr. 705 af 29/05/2020,
Bekendtgørelse om bade- og bådebroer BEK nr. 232 af 12/03/2007,
Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer BEK nr. 1066 af 21/08/2018.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Orienteringen tages til efterretning, og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.
Beslutningstema
Svendborg Kommune er blevet tilmeldt konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune”. Som betingelse for medvirken i konkurrencen skal der igangsættes nogle nye kommunikationsindsatser. Sagen forelægges med henblik på udvalgets stillingtagen om, hvorvidt Svendborg Kommune skal fortsætte den planmæssige deltagelse eller skal undlade deltagelse, idet den ikke kan realiseres indenfor de nuværende ressourcer.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø og Naturudvalget, at det overfor Teknik og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefales,
- At der anvendes 100.000 kr. til ekstra personaleressourcer i 2021 i forbindelse med Svendborg kommunes deltagelse i konkurrencen ”Den vildeste kommune”
og
- At midlerne finansieres af ikke brugte anlægsmidler overført fra naturpuljen i 2019.
og
- At der flyttes 100.000 kr. fra anlægsrammen til driftsrammen.
Eller alternativt
- At Svendborg Kommune ikke deltager i konkurrencen ”Danmark vildeste kommune”.
Sagsfremstilling
På Miljø- og Naturudvalgsmødet den 9. marts 2021 blev det besluttet, at administrationen skulle tilmelde Svendborg Kommune til konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune”. Danmarks Vildeste Kommune er en konkurrence arrangeret af Miljøministeriet, hvor Danmarks kommuner konkurrerer om at skabe de bedste vilkår for biodiversiteten i deres kommune.
Den 14. april 2021 indsendte administrationen den officielle tilmeldingsblanket til Miljøministeriet, jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Tilmelding af Svendborg Kommune til ”Danmarks Vildeste Kommune” – Grøn bog).
I forbindelse med deltagelse i konkurrencen, er der behov for at igangsætte nogle nye indsatser, som ikke er inkluderet i det mulighedskatalog som Miljø- og Naturudvalget godkendte ved mødet den 2. februar 2021, jævnfør bilag 2 (Bilag 2. Biodiversitet - Forslag til initiativer og handlemuligheder).
Som en del af konkurrencen skal alle de deltagende kommuner have en hjemmeside, hvor fremdriften med at øge biodiversiteten dokumenters løbende. Hjemmesiden skal oprettes, og forventes at skulle driftes til udgangen af 2022. Svendborg Kommunes hjemmeside i konkurrencen hedder Svendvild.dk.
Da konkurrencen i høj grad handler om at involvere borgerne, ønsker administrationen desuden at påbegynde to nye indsatser, der har fokus på dialog og borgerinddragelse. Det drejer sig om en Facebook-side og en Instagram-profil. De to nye indsatser skal oprettes, og forventes at skulle driftes frem til udgangen af 2022.
På tidspunktet for Miljø og Naturudvalgets beslutning den 9. marts 2021 om at tilmelde Svendborg Kommune til konkurrencen ”Danmark vildeste Kommune” var kravene om disse kommunikationsindsatser ikke kendte. Der er derfor ikke afsat midler eller ressourcer til disse indsatser.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget kan finansieres af ikke forbrugte anlægsmidler fra naturpuljen fra 2019. Restbeløbet fra 2019 er på 693.000 kr. Beløbet blev på daværende tidspunkt reserveret til skovrejsningsprojektet i Skårupområdet. Aftalen med Naturstyrelsen og Vand og Affald blev først indgået i 2020, hvorfor puljen ikke er blevet anvendt.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Ingen
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Teknik og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget, at
- At der anvendes 100.000 kr. til ekstra personaleressourcer i 2021 i forbindelse med Svendborg kommunes deltagelse i konkurrencen ”Den vildeste kommune”
og
- At midlerne finansieres af ikke brugte anlægsmidler overført fra naturpuljen i 2019.
og
- At der flyttes 100.000 kr. fra anlægsrammen til driftsrammen.
Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen.
Beslutningstema
Orientering om indberetning til Miljøstyrelsen om tilsyn og godkendelser på virksomheder og landbrug i 2020.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunerne skal hvert år indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og husdyrbrug for det foregående år. Indberetningen for tilsynsåret 2020 er indsendt til Miljøstyrelsen indenfor tidsfristen, der er den 1. april 2020.
Digital Miljøadministration (DMA)
I bekendtgørelsen om miljøtilsyn fra december 2015, er det fastlagt, at godkendelses- og tilsynsmyndighederne fra 1. maj 2016 skal afgive og offentliggøre oplysninger om de industrivirksomheder og husdyrbrug, de er myndighed for, via den fælles platform – Digital Miljøadministration (DMA). Her bliver oplysningerne tilgængelige for både myndigheder, borgere og virksomheder. Kommunen skal også offentliggøre tilsynsindberetningen.
Indberetningsskemaerne er vedlagt som bilag 1. (Bilag 1 - Indberetningen til DMA) og kan ses på dma.mst.dk.
Virksomheder
Svendborg Kommune er, udover at være myndighed for virksomhederne i Svendborg Kommune, også myndighed for en virksomhed på Langeland (Alaska) og tre virksomheder på Ærø (Ærø Flyveplads, Marstal Værft og Søby Værft), jf. det forpligtende samarbejde.
Der blev i alt udført 53 tilsyn på virksomheder i Svendborg. Der blev ikke ført tilsyn på Ærø og Langeland. Der blev ikke gennemført tilsynskampagner i 2020 på grund af COVID-19 situationen. Miljøstyrelsen meldte i 2020 ud, at disse kampagnetilsyn kunne kommunerne undlade. Miljøstyrelsen meldte også ud, at kommunerne kunne erstatte de traditionelle tilsyn med digitale tilsyn. Vi kunne konstatere, at ikke alle virksomheder, kunne acceptere den tilsynsform. Vi udførte nogle digitale tilsyn, men det er klart at foretrække at møde op fysisk på tilsyn, da kvaliteten på almindelige tilsynsbesøg er væsentlig højere end ved gennemførelse af digitale tilsyn.
Der blev i 2020 givet:
- 2 miljøgodkendelser i Svendborg Kommune, en miljøgodkendelse til en skydebane, Lunde Skytteforening og en miljøgodkendelse til en omlastestation for madaffald, Vand og Affald
- 1 miljøgodkendelse i Ærø Kommune, et deponi for strandoprensningsmateriale.
- 2 skydetilladelser til stævner i Svendborg Kommune
Landbrug
Det forpligtigende samarbejde betyder, at Svendborg Kommune på landbrugsområdet er tilsynsmyndighed ikke kun i Svendborg Kommune, men også på Ærø Kommune og Langeland Kommune.
I 2020 blev der udført tilsyn på:
- 41 husdyrbrug i Svendborg Kommune,
- 13 husdyrbrug i Ærø Kommune, samt
- 22 husdyrbrug i Langeland Kommune, hvor Svendborg Kommune kun er tilsynsmyndighed på de husdyrbrug der har miljøtilladelse eller godkendelse, samt. eventuelt andre brug med samme ejer.
Der blev, ligesom på virksomhedsområdet, ikke gennemført tilsynskampagne på landbrugsområdet af samme årsager.
I 2020 blev der desuden afgjort:
- 5 anmeldelser og tre miljøtilladelser i Svendborg Kommune,
- To miljøtilladelser i Ærø Kommune, samt
- To miljøtilladelser og to miljøgodkendelser i Langeland Kommune, der selv er ansvarlig for anmeldelser efter husdyrloven.
Udførte tilsyn 2020
Samlet skal mindst 40% af de miljøgodkendte virksomheder og store og mellemstore husdyrbrug have tilsyn årligt. For de øvrige virksomheder og husdyrbrug er målet 25% årligt.
Svendborg Kommune har ført tilsyn på 32% af de miljøgodkendte virksomheder og store og mellemstore husdyrbrug og 15 % på de øvrige virksomheder og husdyrbrug.
Svendborg Kommune har således ikke nået tilsynsmålet på virksomhedsområdet for 2020. Årsagen hertil var, at flere virksomheder anmodede om at udskyde tilsynene på grund af Corona-situationen. En anden årsag til at afdelingen ikke nåede at gennemføre de planlagte tilsyn var på grund af langtidsfravær i afdelingen.
De tilsyn, der ikke blev gennemført i 2020, skal gennemføres i 2021. Der skal således gennemføres 106 tilsyn i år på virksomhedsområdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
LBK 1218 af 25. november 2019 (Miljøbeskyttelsesloven)
BEK 1539 af 9. december 2019 (Miljøtilsynsbekendtgørelsen)
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Orienteringen tages til efterretning.
Relaterede bilag
Beslutningstema
C40 Cities har inviteret alle DK2020 kommuner til at tage del i COP26 initiativet ”Cities Race to Zero”. Deltagelsen i kampagnen vil internationalt synliggøre, at Svendborg Kommune har forpligtiget sig til klimamålsætningerne i Parisaftalen. En forpligtelse som er fuldt ud i overensstemmelse med, at Svendborg Kommune er en DK2020-kommune.
Indstilling
Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget at anbefale overfor Byrådet:
- At Svendborg Kommune deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”
Eller
- At Svendborg Kommune ikke deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”
Sagsfremstilling
C40 Cities har inviteret alle DK2020_kommuner til at tage del i COP26 initiativet ”Cities Race to Zero”.
Race to Zero er en global COP26 kampagne, som ønsker at forpligte virksomheder, investorer, universiteter, regioner, kommuner og byer til at sætte ambitiøse klimamål side om side med de nationale regeringer. Målet er at mobilisere 1000 byer på globalt plan og vise, at byerne står sammen med virksomheder, investorer, universiteter og regioner om at møde de ambitiøse målsætninger i Parisaftalen om klimaneutralitet i 2050.
Byer og kommuner, der indgår i kampagnen, vil:
- Blive fremhævet til COP26 som en del af ’Race to Zero’ kampagnen
- Blive fremhævet internationalt som klimaledere
- Få adgang til redskaber og vidensplatforme via de ovennævnte partnerorganisationer
Danmark er på nuværende tidspunkt det eneste land i verdenen, hvor hovedparten af kommunerne udvikler klimahandlingsplaner i overensstemmelse med de ambitiøse målsætninger i Parisaftalen om klimaneutralitet i 2050. Det ønsker C40 at fremhæve frem mod og til COP26.
Borgmesteren for hver kommune skal tilkendegive, at kommunen forpligter sig til at udvikle ambitiøs klimahandling med et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Forpligtelsen er fuldt ud i overensstemmelse med forpligtelsen til DK2020 projektet og der vil derfor ikke være yderligere krav til de danske kommuner, når de tilmelder sig Cities Race to Zero kampagnen. Der er derfor ingen yderligere krav til Svendborg Kommune heller ikke i forhold til f.eks. en rapportering eller lignende.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Tilmeldingen vil være med til at synliggøre Svendborg Kommunes klimaindsat i et internationalt perspektiv. Initiativet giver i sig selv ingen CO2-konsekvens.
Lovgrundlag
Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune
Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune
Planstrategi ´19, Svendborg Kommune
Sagen afgøres i
Byrådet
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Byrådet:
- At Svendborg Kommune deltager i den internationale kampagne ”Cities Race to Zero”
Beslutningstema
Udvalgsformanden.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden ønsker følgende behandlet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 4. maj 2021:
” Udvalgsformanden indstiller til Miljø- og Naturudvalgets beslutning, at ansøgningen, herunder den kommunale medfinansiering af projektet, anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet til endelig godkendelse.
Svendborg Kommune og en lang række organisationer og borgere har i de sidste år arbejdet for at fremme en udvikling som bidrager til en bæredygtig grøn omstilling og som bygger på FNs Verdensmål.
I kommunen er gennemført en omlægning at affaldshåndtering, der er ved at blive rejst et 550 ha nyt skov- og naturområde, kommunens bilpark og busdrift skal være omlagt til el inden 2024 og bæredygtig undervisning i folkeskoler og privatskoler sker på baggrund af UNESCO-skole certificering.
Hertil kommer en lang rækker initiativer fra private som, Liv i min By, Kulinarisk Sydfyn, socialøkonomiske initiativer som Café Arona. Samarbejder med Go-Too-Green, SEF og m.f.
For at synliggøre dette arbejde for kommunens borgere og verdenssamfundet, har Association for Wold Education og Internationale Acadeny for Democracy fremsendt en en ansøgning der skal medfinansiere arbejdet med dokumentation af det omfangsrige arbejde der gøres for bæredygtig udvikling i hele Svendborg Kommune. Det endelige arbejde vil blive overgivet til Svendborg Kommune og vil blive fremlagt ved FN´s NGO-topmøde i New York og ved NGO-topmøde, COP26 i Glasgow i november.
Af et samlet budget på 660.000 søger AWE og IAED kommunen om 75.000 til dækning af projektet.”
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Miljø- og Naturudvalget anbefaler til Økonomiudvalget at imødekomme ansøgningen med 75.000 kr., herunder anvise finansiering.
Liste V og løsgænger Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen.
Relaterede bilag
Beslutningstema
Venstres byrådsgruppe.
Sagsfremstilling
Venstres byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 4. maj 2021:
” Indvindingstilladelser
Venstre ønsker en orientering om de indvindingstilladelser, der er givet, og som er på vej til at blive givet.
Herunder særligt, hvorfor der reduceres i indvindingstilladelsen til Hvidkildemagasinet.”
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Administrationen orienterede om sagen. Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutningstema
Venstres byrådsgruppe.
Sagsfremstilling
Venstres byrådsgruppe ønsker følgende behandlet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 4. maj 2021:
”Etablering af Stenrev i det Sydfynske Øhav
Svendborg kommune er forpligtiget til at arbejde for, at der opnås god økologisk tilstand i vores vandløb, søer og havområder, hos os også i det Sydfynske Øhav.
Svendborg kommune har i den forbindelse koncentreret sig meget om indsatser i vores søer og vandløb, der munder ud i Det Sydfynske Øhav. (DSØ) Ikke meget har været gjort i forhold til selve indsatser i DSØ. Kun sænkning af en færge er vel det mest vidtgående tiltag frem til nu.
Et varieret bundforhold, herunder stenrev, er befordrende for fugle-, dyre- og planteliv i havet.
Mange stenrev er i tidens løb forsvundet på grund af stenfiskeri. Stenene er bogstaveligt talt blevet brugt som fundament for det danske velfærdssamfund – til byggerier, havne, moler osv. Med forslaget skabes mulighed for at betale lidt tilbage til havet, og her kan vi alle være bidragsyder, netop til at forbedre miljøforholdene i DSØ.
Andre kommuner, herunder Kolding, Middelfart og Sønderborg er gået med i et EU-projekt, ”Better Birdlife”.
I forlængelse heraf har i Kolding kommune iværksat et projekt i samarbejde med borgere, firmaer og landmænd om etablering af ”Stenbank”. En Stenbank fungerer ved, at der bliver etableret en indsamlingsplads, hvor der kan afleveres sten. Alle kan således levere/donere sten, så stenrevet bliver et fælles folkeligt projekt.
Omkring Als er der etableret stenrev på en del lokationer, og det har været medvirkende til et forbedret havmiljø og øget fiskebestand.
Forslag til beslutning:
Svendborg kommune tager initiativ til en proces, evt. i samarbejde med oplandskommunerne til DSØ, med henblik på vurdering af hvor, og i hvilket omfang det miljømæssigt vil være til gavn for havmiljøet at etablere stenrev i DSØ. Der søges inspiration fra blandt andet Kolding, Sønderborg og Middelfart kommuner jfr. nedenstående link.
Økonomi: Udvalget indstiller, at der i de kommende budgetforhandlinger afsættes foreløbig 500.000 til opstart af processen.
https://naturparklillebaelt.dk/kolding-stenbank/
https://www.facebook.com/watch/?v=183959290105071
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Administrationen anmodes om at belyse muligheden for etablering af stenrev i det Sydfynske Øhav med henblik på en kommende sagsfremstilling herunder udarbejdelse af et budgettema til finansiering af initiativet.
Beslutningstema
Sager til orientering.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
Administrationen:
Jens Munk (løsgænger) har forespurgt, hvordan den nye fraktion - drikkekartoner og Tetra pack håndteres. Det er oplyst fra VA, at drikkekartoner og Tetra pack sammen med plast bliver sorteret på tyske anlæg og dernæst oparbejdet på tysk anlæg. Markedet i Danmark kan ikke pt. håndtere det.
Orientering om tilladelse til mini-vådområde i Svendborg Kommune.
Kommende større sager:
Sagen afgøres i
Miljø- og Naturudvalget.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 04-05-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.