Kultur- og Fritidsudvalget
Referat • 3. marts 2025 kl. 15.30
Indhold
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Godkendt.
Samtidig godkendt, at Anne Katrine Olsen har Frederikke, som er i politisk mesterlære, med som deltager i mødet.
Beslutningstema
Louise Albinus vil på mødet give en orientering om og status på genåbning af Valdemars Slot til at være et fyrtårn for Kunst og Kultur på Sydfyn herunder datoer for åbning af udstillinger støttet af Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Ejerne af Valdemars Slot er i kontakt med Svendborg Kommune om at den nye lokalplan kan danne ramme om deres udviklingsprojekt, der skal gøre Valdemars Slot til et fyrtårn for Kunst og Kultur på Sydfyn.
Starten på det nye Valdemars Slot markeres i 2025 med to store kunstudstillinger, som Kultur- og Fritidsudvalget har støttet med en underskudsgaranti på 50.000 kr. (KFU 2/12-24).
På Valdemars Slot findes 14 historiske genstande af helt unik karakter. Disse 14 genstande skal nu vises frem i udvalgte stuer på slottet. Den anden udstilling vil også finde sted i udvalgte stuer og præsenterer den tjekkiske kunstner Jiri Georg Dokoupil. Han er en stor internationalt anerkendt kunstner og udstillingen vil indeholde elementer fra hans udstilling på Venedig Bienalen 2024. Det er tidligere oplyst, at udstillingerne vil åbne i starten af maj og frem til slut september.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifter til mødeforplejning afholdes af pulje under Økonomiudvalget.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Orientering om Thurø Sejlklubs nye helhedsplan fra juli 2023.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Jesper Henriksen, næstformand, Thurø Sejlklub vil på mødet give en orientering om sejlklubbens nye helhedsplan, dateret 6. juli 2023
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Budgetprocedure for udarbejdelse af budget 2026.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At budgetproceduren for budget 2026 tages til efterretning.
- At forslag til udvalgets egen proces og tidsplan godkendes.
- At udvalget drøfter eventuelle tværgående udvidelsesforslag/udfordringer med forventet bred politisk opbakning med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalgets behandling i marts.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget godkendte den 18. februar 2025 proces vedrørende udarbejdelse af budget 2026. Budgetprocessen indeholder følgende overordnede principper og pejlemærker:
- Rammestyringsprincippet fastholdes – dvs. at udvalgene som udgangspunkt selv skal finansiere udvidelsesforslag og udfordringer inden for udvalgets ramme, mens udgifter afledt af demografien forventes finansieret at kommuneaftalen.
- Hvert fagudvalg kan højest fremsende 3 udvidelsesforslag/udfordringer vedr. serviceudgifter. I forlængelse af kommuneaftalen indstiller Økonomiudvalget til 1. behandlingen omfanget af evt. prioriteringspulje til medfinansiering af udvidelsesforslag/udfordringer.
- Fremsendelse af udvidelsesforslag/udfordringer godkendes senest på fagudvalgsmøderne i juni med efterfølgende fremsendelse til budgetforhandlingerne.
- Økonomiudvalget beslutter på mødet i marts om der er tværgående udvidelser/udfordringer, som forlods ønskes prioriteret i forhandlingerne for budget 2026.
- Der udarbejdes ikke et sparekatalog i foråret. Beslutning om, hvorvidt der er behov for besparelser til budget 2026, træffes i forbindelse med de politiske budgetforhandlinger i september, hvor de økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen m.m. kendes.
- Senest på fagudvalgsmøderne i juni kan hvert fagudvalg fremsende op til tre anlægstemaer til budget 2026.
- Der afholdes anlægsseminar den 29. april 2025
- Målsætningen for den gennemsnitlige likviditet fra og med budget 2026 skal udgøre min. 150 mio. kr.
Budgetproceduren samt forslag til tidsplan for Kultur- og Fritidsudvalgets egen proces er vedlagt som bilag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Der henvises til budgetproceduren.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Der er i budget 2025 afsat midler til Forsamlingshuspuljen. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet, anmodes Teknik- og Miljøudvalget om at frigive midlerne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
- At godkende, at anlægsmidlerne 268.089 kr. frigives til udmøntning af Forsamlingshuspuljen.
Sagsfremstilling
Anlægsmidler til Forsamlingshuspuljen er afsat i budgettet med 268.089 kr. til kulturaktiviteter i forsamlingshusene. Forsamlingshuspuljen disponeres i Forsamlingshusudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
En frigivelse af anlægsmidlerne vil medføre en udmøntning af puljen på 268.089 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ingen
Lovgrundlag
Kasse- og regnskabsregulativet
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Der er i budget 2025 afsat midler til renovering af foreningsejede klubhuse. Da midlerne er afsat på anlægsbudgettet anmodes Teknik- og Miljøudvalget om at frigive midlerne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Teknik- og Miljøudvalget anbefaler:
- At godkende, at anlægsmidlerne på 268.089 kr. frigives til udmøntning til foreningsejede klubhuse i 2025.
Sagsfremstilling
Anlægsmidlerne til renovering af foreningsejede klubhuse disponeres i Folkeoplysningsudvalget.
Der er generelt et stort behov for renovering af de foreningsejede klubhuse. Midlerne anvendes til udvendig renovering samt indvendig og udvendig energirenovering af klubhuse/lokaler.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
En frigivelse af anlægsmidlerne vil medføre en udmøntning af puljen på 268.089 kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Administrationen vurderer, at CO2-udledningen fra klubhusene mindskes, når de renoveres, og i særlig grad når de energirenoveres.
Lovgrundlag
Kasse- og regnskabsregulativet
Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
DanskHåndbold anmoder om forlængelse af partneraftale vedr. leje af haller i forbindelse med træningssamlinger for landsholdene.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- udvalget godkender forlængelse af partneraftalen.
Sagsfremstilling
I 2023 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at forlænge Svendborg Kommunes partneraftale med DanskHåndbold for to år. DanskHåndbold har fremsendt en anmodning om forlængelse af aftalen for en ny toårig periode gældende fra 01.03.2025 til 28.02.2027.
I aftalen forpligter Svendborg Kommune sig til så vidt muligt at stille Midtbyhallen til rådighed for DanskHåndbold til brug ved landsholdssamlinger. Såfremt dette ikke er muligt, forpligter kommunen sig til at stille Arena Svendborg til rådighed. Forpligtelsen beløber sig til maksimalt 35.000 kr. pr. år.
DanskHåndbold markedsfører på den baggrund Svendborg Kommune i partnermateriale og pressemeddelelser, profilerer Svendborg Kommune på sponsorvæg i forbindelse med landskampe og kommercielle arrangementer m.v. Herudover stiller spillere og trænere fra landsholdene sig til rådighed for aftalte arrangementer målrettet de lokale håndboldmiljøer i Svendborg Kommune.
I aftalen indgår desuden billetter til A-landskampe på dansk grund til fx konkurrencer eller anden aktivering af aftalen samt mulighed for tilkøb af billetter til EM og VM.
I 2023 har DanskHåndbold benyttet Midtbyhallen i 17,25 timer, svarende til kr. 7.763. I 2024 har DanskHåndbold benyttet Midtbyhallen i 36 timer og Idrætshallen i 4 timer, svarende til kr. 19.690. Den reelle udnyttelse af aftalen og dermed udgiften, er altså svingende. Rammen for aftalen har endnu aldrig været udnyttet fuldt ud.
DanskHåndbold oplyser desuden, at de har forlænget deres aftale med Danhostel Svendborg vedr. indkvartering af landsholdene, som det er indskrevet i aftaleudkastet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune forpligtes til at stille haller til rådighed med et økonomisk loft på 35.000 ex moms pr. år. DanskHåndbold faktureres med 450 kr. ex moms pr. time for eventuelle timer derudover. Aftalen finansieres via Kulturpuljen.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Drøftelse af navneændring og kommissorium for Unges Mentale Sundhed.
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at:
- Godkende styregruppens forslag til navneændring fra Unges Mentale Sundhed til Unges Trivsel og Sundhed.
- Godkende styregruppens forslag til kommissorium.
Sagsfremstilling
Ved budgetforliget 2023 afsatte forligspartierne 515.000 kr. årligt til etablering af en målrettet, tværfaglig indsats med fokus på styrkelse af unges mentale trivsel.
På Kultur- og Fritidsudvalgsmødet den 13. januar besluttede udvalget at revidere projektorganiseringen for udviklingsprogrammet Unges Mentale Sundhed og gav styregruppen opgaven at gennemarbejde et forslag til et nyt kommissorium på baggrund det forslag, der blev fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 13. januar og præsenteret for styregruppen af den afgående formand på mødet den 5. februar 2025.
Styregruppen har gennemarbejdet kommissoriet og indstiller det gennemarbejdede kommissorium til endelig godkendelse hos Kultur- og Fritidsudvalget (bilag 1). Styregruppen har foreslået 7 mindre ændringer udover mindre konsekvens og korrekturrettelser i forhold til det kommissorium, der blev fremlagt for KFU den 13. januar 2025. Se ændringer og uddybende forklaringer i bilag 2.
Det drejer sig om følgende ændringer:
- Udviklingsprogrammets titel ændres til Unges Trivsel og Sundhed
? Trivsel henviser både til fysisk og mental sundhed
- Opkvalificering af voksne slettes som selvstændig indsats og kobles til brobygning mellem skoler-, uddannelsesinstitutioner, kultur-, idræts- og fritidslivet.
- Et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget byder velkommen til arrangementer så som workshops og oplæg
- Det forventes, at der i budgettet afsættes midler til at søge yderligere fondsmidler ind i den samlede indsats Unges Trivsel og Sundhed. Indsatsen koordineres af SPULT.
- Med udgangspunkt i målgruppen tilstræbes en ligelig fordeling af indsatser på henholdsvis kultur- og bevægelsesområdet
- ”sikres” er erstattet med ”tilstræbes”, idet udviklingsprogrammet af fokus på målgruppen og målet, unges trivsel og sundhed. En fuldstændig ligelig fordeling kan ende med at blive en hindring for meningsfulde indsatser.
- Familie, Børn og Unge er repræsenteret i projektgruppen fremfor Ungekontakten
- Styregruppens formand, Kultur- og Fritidschef
- I styregruppen får efterskolerne i Svendborg Kommune også en repræsentant
? Efterskolerne har stor erfaring med målgruppen
- Der orienteres til relevante politiske udvalg to gange årligt i umiddelbar forlængelse af styregruppemøderne
? Kultur- og Fritidsudvalget har afsat budgetrammen, herunder mål og målgruppe og besluttet kommissoriet. Styregruppe og projektgruppe er faglige rum, men arbejder og handler indenfor de politiske rammer og orienterer politiske udvalg om deres arbejde.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Midlerne er disponeret således, at 225.000 af de af 515.000 er lønmidler besluttet udmøntet til SPULT jf. beslutning i kultur- og fritidsudvalget den 7.11.2022.
De resterende 290.000 kr. går til at understøtte og revidere eksisterende indsatser eller afprøve
og udvikle nye initiativer på ungeområdet (tallene er 2022-niveau)
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt, idet bullet 2 under Styregruppen omformuleres til: ”Kultur- og Fritidsudvalget afsætter en årlig ramme til styregruppens udmøntning i henhold til kommissoriet.
Beslutningstema
Beslutning: Udvalgsmedlem Johan Emil Sevelsted (C) har bedt om at få dagsordensat dette punkt til politisk drøftelse med følgende tekst:
Styrkelse af venskabsbysamarbejde med Svendborg Kommunes venskabsby på Grønland og afsøgning af mulighederne for venskabsbysamarbejde på Færøerne.
Indstilling
Det Konservative Folkeparti indstiller, at
- Der indgås en dialog med venskabsbyen Aasiaat på Grønland med henblik på at afsøge ønsker til og muligheder for at skabe et tættere venskabsbysamarbejde.
- Administrationen bedes afsøge mulighederne for at etablere et venskabsbysamarbejde på Færøerne.
- Udvalget på baggrund af dialogen, får fremlagt en række scenarier for det videre arbejde.
Sagsfremstilling
Der er for Svendborg Kommune et stort potentiale i venskabsbysamarbejdet med Aasiaat på Grønland og et muligt nyt samarbejde på Færøerne, da vi har et særligt historisk bånd. Derfor bør vi på venskabsbyniveau løbende arbejde for et stadigt tættere og stærkere samarbejde, som blandt andet kan bidrage til styrket samhørighed og interkulturel forståelse imellem venskabsbyerne og indenfor Rigsfællesskabet.
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Status på venteliste til Svendborg Musikskole.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Da musikskolen i 2024 fik en ekstra etårig bevilling fra Kultur- og Fritidsudvalget på 100.000 kr. til nedbringelse af musikskolens venteliste, blev 25 nye elever igangsat, primært violin-, klaver- og slagtøjselever. Til sommer når den bevilling er opbrugt og ventelisten forventeligt yderligere er steget, kan de elever som i denne sæson er sat ekstra i gang, igen miste deres plads i musikskolen og atter blive henvist til ventelisten. Dette vil være et stort tab for de elever, som nu har spillet siden august og som ser frem til en fast plads i deres fritidsinteresse.
Gennem de senere sæsoner har der været en støt stigende interesse for Svendborg Musikskole. Musikskolen ser sig som en stærk ressource i byen, hvor kvaliteten af musikskolens arbejde, effekten af Musik til SVEND, samt den øgede tilflytning af ressourcestærke og kulturelt interesserede nye svendborgensere skaber et øget pres på musikskolens venteliste. Flere børn og unge står i kø for at få mulighed for fordybelse i musik, hvilket skolen ser som meget positivt set i lyset af de undersøgelser, som peger på, at deltagelse i musiske fællesskaber kan øge livsglæden hos børn og unge.
Venteliste pr. februar 2025 |
|
Brutto | 173 |
Netto (nogle står på venteliste til et ekstra fag) | 133 |
Nye børn og unge som venter på plads | 133 |
Skolen ser, at den øgede efterspørgsel resulterer i, at elever som er startet på musikskolens hold i SFO-tiden i 0.,1.,2. kl. ikke kan sikres fortsættelse i instrumentalskolen. De bliver sat i stå på en venteliste og får måske aldrig mulighed for at lære et instrument.
Der er stor bevågenhed på børn og unges mentale sundhed og trivsel. Forskning peger på at netop musikskolens tilbud er med til at øge trivslen blandt de børn og unge som dyrker musikken, da de oplever musikalske fællesskaber i en præstationsfri arena. På musikskolen søger de børn og unge hen, som bliver særligt stimuleret af det, musikken tilbyder, og som glæder sig over at kunne dygtiggøre sig på et instrument i et musisk fællesskab med andre børn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Musikskole modtager i 2025 en samlet kommunal bevilling på netto 6,9 mio. kr. (musikskolen 6,1 mio. kr. og Musik til Svend 0,8 mio. kr.) Beløbet er excl. ejendomsudgifter
Med den nuværende økonomiske ramme, ser skolen det ikke muligt at nedbringe ventelisten eller sikre fortsættelse for de 25 elever, der i 2024 blev optaget på baggrund af den ekstra bevilling. Hvis skolen skal kunne sikre de 25 nye elever, vil det forudsætte en fast årlig bevilling på ekstra 100.000 kr. og skal ventelisten nedbringes yderligere, vil der med en fast årlig bevilling på 400.000 kr. kunne optages 100 elever fra ventelisten.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Orientering om venteliste til ungdomsskolens tilbud.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Udvalget tager orienteringen til efterretning
Sagsfremstilling
Ungdomsskolen oplever en stigende efterspørgsel på deres eksisterende tilbud, som adskiller sig fra det traditionelle foreningsliv ved at fokusere på aktiviteter inden for f.eks. kunst, kreativitet, sprog, rollespil og andre områder, som ikke nødvendigvis dækkes af idrætsforeninger og spejderbevægelser. Disse tilbud giver unge mulighed for at udvikle nye kompetencer og deltage i præstationsfrie fællesskaber, som de ellers ikke ville have adgang til.
Den stigende efterspørgsel på skolens tilbud resulterer i:
- Lange ventelister, der begrænser unges adgang til aktiviteter
- En kort sæson (september – april) der ikke dækker behovet tilstrækkeligt
- Begrænsede ressourcer til at inkludere flere unge med særlige behov.
Svendborg Ungdomsskole er de senere år lykkedes med at tiltrække rigtig mange unge i målgruppen 13-18 år. Op imod 40 % af de unge har brugt eller bruger Ungdomsskolen. Af statistikken fremgår det at hver ung går til 2 tilbud i Ungdomsskolen. Skolen tilbyder fællesskaber indenfor emner, de unge ikke kan finde andre steder. Skolen lykkedes så godt, at den ligger helt i front blandet landets ungdomsskoler.
Desværre medfører den store succes, at der er unge, der oplever at stå på venteliste til at komme ind på holdene. 119 unge oplevede i 2024 at stå på venteliste i kortere eller længere perioder og andre nåede aldrig at komme ind på ønskeholdet. Skolen ser en kort venteliste som helt naturlig og gør, at de altid kan fylde holdene op. Skolen finder dog, den nu er for lang, da et ungdomsskoletilbud dermed ikke kan siges at være for alle.
Venteliste 2021-2024
2021 | 67 |
2022 | 74 |
2023 | 99 |
2024 | 119 |
Skolen oplever, at et vigtigt parameter for de unge er at komme på hold sammen med klassekammerater eller gode venner, og hvis man først får tilbudt en plads efter tre måneder, har mange mistet modet. For at sikre, at flere unge får adgang til meningsfulde fritidsaktiviteter, ser ungdomsskolen frem mod at muliggøre en udvidelse af sæsonen, så skolen kan have åbent også i april, maj og juni.
En udvidelse af sæsonen ser skolen også som en mulighed for dels at reducere ventelisten og dels at give bedre støtte til unge med særlige behov. Skolen finder, dette vil styrke unges trivsel og skabe et mere inkluderende fritidsmiljø, idet fritidsarenaen spiller en central rolle i unges trivsel, udvikling og sociale liv. At deltage i organiserede fritidsaktiviteter har positive effekter på både mental sundhed, sociale kompetencer og livsbaner.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Bevillingen til Svendborg ungdomsskole er i 2025 8,3 mio. kr. excl. ejendomsudgifter. En udvidelse af sæsonen som beskrevet vil forudsætte et yderligere finansieringsbehov på 1 mio. kr.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Orientering om møde i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget og Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, at
- orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2024 blev det besluttet, at de respektive fagudvalg fremover orienteres om møder afholdt i koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg Kommune”. Der er afholdt møde i koordinationsgruppen den 24. februar 2025.
Følgende punkter var på dagsordenen:
- Strategiplan for Familie, Børn og Unge
- Status: Fælles om unge – investeringscase
- Orientering om projekter:
- Bedre børnesager og børneinvolvering
- Familiernes Hus
- GirlTalk-projektet
- Status på Unges mentale sundhed, herunder Kulturrum og Kulturpas
- Evt.
Referat fra mødet i koordinationsgruppen eftersendes til fagudvalgene efter mødets afholdelse
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.
Sagen afgøres i
Det respektive fagudvalg.
Beslutning i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget den 06-03-2025
?
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt. Referat fra koordinationsgruppen er vedhæftet.
Beslutningstema
Svendborg Kommune er blevet udvalgt til at deltage i et treårigt projekt med Madkulturen og en række øvrige nationale institutioner. Projektet hedder: ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” og skal fremme sund og grøn mad i børnefamilier.
Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Indstilling
Direktionen indstiller til Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, samt Erhvervs- og Turismeudvalget, at
- orientering om Svendborg Kommunes deltagelse i projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med Madkulturen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Hen over efteråret 2024 har Svendborg Kommune, efter henvendelse fra Madkulturen, arbejdet for at blive inkluderet i det treårige projekt ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” med fokus på sund og grøn mad i børnefamilier. Madkulturen deltog i et direktionsmøde i september 2024. Svendborg Kommune sendte herefter en ”Request for proposal” og senere en interessetilkendegivelse til Madkulturen.
Ud over Madkulturen og Svendborg Kommune deltager Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, DR, Kolding Kommune og Slagelse Kommune.
Madkulturen har siden opnået finansiering til projektet fra Novo Nordisk Fonden og Nordea Fonden. Projektet løber i tre år i 2025-2027.
Lokalt foregår aktiviteterne i projektet i udvalgte skoler, SFO’er, foreninger, almene boligområder, kantiner og detailkæder. Nationalt vil projektet bestå af læringsindhold på diverse medier, forbrugertests og undervisningsmateriale til madkundskab.
Madkulturen skriver blandt andet i ansøgningen, at:
”Udover at ændre madvaner hos børn og forældre i de tre Living Labs, har de tre lokale nedslag som overordnet mål at tjene som et eksempel og et ’undersøgelsesrum’ på effekten af en multikomponent indsats som metode til at ændre børnefamiliers madvaner. En ekstern evaluator vil følge virkningen af indsatsen i de tre kommuner. Med viden der publiceres videnskabeligt, vil den eksterne evaluator sikre valid dokumentation og dybere forståelse for målgruppens udbytte af de forskellige aktiviteter og den multikomponente indsats som helhed, herunder målgruppens forbedrede forudsætninger for at spise og handle ind til grønnere og sundere aftensmåltider. Viden der udbredes til relevante nationale og lokale aktører på området og som styrker, at indsatsen på sigt kan forankres og accelereres i landets øvrige kommuner”.
Administrationen ser mange muligheder for at koble projektet til eksisterende dagsordener og aktiviteter, herunder for eksempel LOMA, Ørkildmarked, Cittaslow, Kulinarisk Sydfyn, Grøn Skole, madfællesskaber under Boligsocial Helhedsplan og klimahandleplanens indsats vedrørende klimavenlig mad.
De deltagende afdelinger i projektet er Skole og Uddannelse, Kultur og Fritid, Boligsocial Helhedsplan, Erhvervskontoret, Sundhedssekretariatet, Kommunikation, samt Klima, Natur og Miljø.
Der nedsættes en tværgående projektgruppe til at forestå projektet.
Madkulturen udsendte pressemeddelelse om projektet 6. februar 2025. Den var forinden koordineret med administrationen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune modtager samlet en million kroner til deltagelse i projektet fra 2025-2027. Dertil bidrager kommunen med et tilsvarende beløb. Kommunens medfinansiering sker primært i form af timer, men også i form af udlån af lokaler til projektaktiviteterne, samt hvis der bruges midler på øvrige omkostninger, aktivitetsmidler og lignende. Desuden kan allerede igangværende aktiviteter medgå som medfinansiering, hvis der kan integreres et fokus på grøn og sund mad til børnefamilier, og der kan argumenteres for gode synergier.
CO2-Konsekvensvurdering
Fødevarers CO2-udledning indgår i kommunens CO2-opgørelse på virksomhedsniveau. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.
Projektet ”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” vil forhåbentlig påvirke de involverede børnefamiliers madvaner hen imod sundere og mindre klimabelastende mad.
Lovgrundlag
Klimahandleplan 2022.
Sagen afgøres i
Teknik, og Miljøudvalget, Senior-, Social- og Sundhedsudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- og Turismeudvalget.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Indstillingen blev godkendt.
Beslutningstema
Meddelelser og orientering til udvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
- Møde i den politiske styregruppe for Kulturregion Fyn 6. februar 2025.
- Vedlagt tids- og procesplan for udarbejdelse af nye modeller for samarbejdet.
- Kulturcafé netværksmøde onsdag den 14. maj 2025 kl. 16-18.
Udvalgsmedlemmer;
Direktøren:
- Prisfesten 14. marts 2025
- Borgerforeningen inviterer udvalget til det årlige frokostmøde 7. april 2025
Kommunikation:
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2025
Orienteringen blev taget til efterretning.