Kommunalbestyrelsen

Der var spørgsmål fra Bjarne Olsen.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter er indkaldt Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Jørgen Lundsgaard oplyste, at han var inhabil i behandlingen af punkt 11. kommunalbestyrelsen godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 30. januar 2024:

” Enhedslisten foreslår, at følgende forslag fremsendes af Svendborg Kommune til behandling dagsordenen på KLs delegeretmøde i marts 2024 (se KLs love §5):

KLs delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025, som minimum at sikre kommunerne en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.

I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018 og frem til 2022.

Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb d. 17. marts, 2025.

Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.

Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KLs bestyrelse afvise at indgå en aftale.”

Liste F stillede følgende forslag:

” Kommunalbestyrelsen i  Svendborg foreslår følgende til behandling på dagsordenen for KLs delegeretmøde i marts 2024:

Kls delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025 at sikre, at kommunerne som minimum har en økonomi, der tager højde for den demografiske udvikling, så den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.

Økonomiaftale skal også tage højde for de øgede udgifter til det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018  til 2022.

Kommunernes udgifter til fordrevne borgere fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale,  der som minimum gælder indtil lovens udløb d. 17. marts 2025.

Økonomiaftalen for 2025 bør sikre, at kommunerne kan gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling. Aftalen må gerne indeholde en  langsigtet investeringsplan for områderne.”

Man stemte først om vedtagelsesforslaget fra liste F.

For stemte: 3 (F, O og Allan Østergaard)

Imod stemte: 26 (A, V, C, O, I, Ø, Rasmus Drabe og Jørgen Lundsgaard)

Man stemte herefter om forslaget fra liste Ø

For stemte: 4 (Ø og Rasmus Drabe)

Imod stemte: 25 (A, V, C, B, O, F og I)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Ændring af mødedato for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i marts måned 2024.

Borgmesteren indstiller, at mødedato for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen ændres i marts måned.

Påsken i 2024 starter torsdag den 28. marts. Kommunalbestyrelsens møde i marts er tirsdag den 26. marts. Borgmesteren foreslår, at Kommunalbestyrelsens møde rykkes frem til den 19. marts og Økonomiudvalgets møde flyttes til den 12. marts.

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Der skal træffes beslutning om grundlaget og vilkårene for salget af byggefelt D til UCL med henblik på opførelse af et nyt UCL på Nordre Havnevej. Salget, der muliggør opførelsen af en ny uddannelsesinstitution på Nordre Havnekaj, understøtter visionen for Fremtidens Havn. Det understøtter samtidig Svendborg Kommunes Udviklingsstrategi, hvor Uddannelse er en udvalgt styrkeposition.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at:

• Orientering om sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Byggefelt D sælges til markedsprisen på 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms).
• Købsaftalen indgås mellem Svendborg Kommune og UCL.
• Administrationen bemyndiges til at gennemføre handlen på Kommunalbestyrelsens vegne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at:

• Grunden afhændes til UCL.
• Svendborg Kommune i forbindelse med købsaftalen forpligter sig til at etablere et offentligt byrum omkring UCL.
• Der bevilliges en samlet anlægsramme på 13,36 mio. kr. til at etablere et offentligt byrum omkring UCL og at dette finansieres med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og 2,65 mio. kr. fra salg af Byggeflet D.
• Anlægsrammen fordeles med et rådighedsbeløb på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. 2026.
• Omkostninger forbundet med salget finansieres indenfor den eksisterende anlægsramme til nedrivning af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9.
• At den tabte lejeindtægt ved udlejning af nuværende bygning på årligt 0,06 mio. kr., indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025.
• Der sker ændringer af vejarealer på følgende måde:
  • De med blåt markerede offentlige vejarealer på i alt ca. 513 m² og de med lilla markerede private fællesvejsarealer på i alt ca. 55 m2 nedlægges jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse).
  • De offentlige vejarealer, der nedlægges, ikke opretholdes som hverken privat fællesvej eller privat vej da de ikke er af vigtighed for nogen ejendom.
  • De med rødt markerede arealer optages som offentlige vejarealer jævnfør bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse)

Et nyt UCL på Nordre Kaj, Svendborg skal rumme uddannelsesfaciliteter for blandt andet lærere, sygeplejersker og pædagoger.

Det er målet, at det nye byggeri skal bidrage til et levende og inviterende campus-miljø i tæt samspil med offentligt byrum, øvrige funktioner på Nordre Kaj, og havnenes udvikling som åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv jf. visionen i Udviklingsplan for Fremtidens Havn.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 at der kunne igangsættes to eksterne mæglervurderinger, udarbejdes købsaftale, kvalitetssikringskatalog for byggeriet og samarbejdet med UCL´s bygherrerådgiver med henblik på salg af arealet til UCL på Nordre Havnekaj.

Følgende forhold er nu klarlagt som grundlag for salget:

Købsaftale

Købsaftalen og vilkår for salget er nu fastlagt. Købesummen er fastsat via indhentning af to uafhængige ejendomsmæglers vurderinger. UCL overtager Byggefelt D pr. 1. juli 2024. Købsaftalen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Betinget købsaftale UCL)

Byrum

Som en forudsætning for indpasning af UCL på stedet kræves anlæg af offentlige fortove/vejarealer. Det omtalte byrum er omkring byggeriet, dvs. langs med Hudesvej og på kajen – i forlængelse af det anlagte offentlige byrum foran SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus og i samme stil. Hudes Plads vil forsat være en asfalteret vej.

Købsaftale

Købsaftalen og vilkår for salget er nu fastlagt. Købesummen er fastsat via indhentning af to uafhængige ejendomsmæglers vurderinger. UCL overtager Byggefelt D pr. 1. juli 2024. Købsaftalen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Betinget købsaftale UCL)

Byrum

Som en forudsætning for indpasning af UCL på stedet kræves anlæg af offentlige fortove/vejarealer. Det omtalte byrum er omkring byggeriet, dvs. langs med Hudesvej og på kajen – i forlængelse af det anlagte offentlige byrum foran SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervshus og i samme stil. Hudes Plads vil forsat være en asfalteret vej.

Nedrivning af Østre Kajgade 9

På Byggefelt D, grunden der sælges til UCL, ligger en ældre administrationsbygning, som skal nedrives for at muliggøre opførelsen af et nyt byggeri. Købesummen afspejler at kommunen foretager denne nedrivning.

Arkitektur

Byggeriets arkitektur har en åben og inviterende karakter og er udformet med referencer til områdets industrielle bygninger, deres materialer og detaljer. Bygningen er lavest mod syd, hvor stueetagen åbner sig mod havnen og det offentlige byrum og der skabes en siddetrappe til offentligt brug.

Bygningen udføres i rødtegl med inspiration fra havnens industrielle arkitektur. Bygningen har et stilfærdigt og robust udtryk, der suppleres med detaljer så som den fastmonterede solafskærmning i en horisontal retning over vinduer på facaderne mod syd, øst og vest og andre detaljer, hvor mennesker møder bygningen, dvs. i stuetagen, ved indgangspartier mv.

For at sikre, at kvaliteten i projektets tidlige faser fastholdes frem til det endeligt, udførte projekt er der i samarbejde mellem Svendborg Kommune og UCL udarbejdet et kvalitetssikringskatalog, bilag 3 (Bilag 3: Kvalitetssikringskatalog). Heri beskrives byggeriets arkitektur og de bagvedliggende intentioner, ligesom det beskrives hvordan UCL og Svendborg Kommune i den videre proces vil samarbejde om at fastholde projektets kvaliteter i forhold til de beskrevne intentioner.

Kvalitetssikringskataloget suppleres af en Designmanual udarbejdet af UCL´s rådgivere og vil blive anvendt som grundlag for kvalitetssikring og samarbejde mellem parterne i den videre proces. 

Bæredygtighedsstrategi

Det bæredygtige campus skal bygge på miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter i tæt samspil med bygningens arkitektoniske værdier samt funktionelle og tekniske krav.

De bæredygtige valg i den nye campusbygning skal bidrage positivt til opfyldelse af flere af de 17 Verdensmål. Certificeringsordningen DGNB bruges som styrende metode.

Af Bæredygtighedsstrategien bilag 4 (Bilag 4. Bæredygtighedsstrategi) fremgår det at de primære indsatser omfatter:

• Bygningens energibehov skal i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion på stedet ved brug af fx energipæle, solceller mm.
• Livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer er på lige fod med tekniske og økonomiske vurderinger en parameter for designvalg.
• Der skal anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger.
• Byggeriet har fokus på et minimalt CO2 aftryk ved brug af træ i husets søjler og bjælker samt genbrugssten.

Støj

Det er den gældende lokalplan 647 SIMAC og Nordre Kaj som definerer anvendelsen af de tilstødende arealer. Det vurderes derfor ikke at opførelsen af UCL på byggefelt D vil ændre yderligere på disse forudsætninger jf. bilag 5. (Bilag 5. COWI, krav vedr. ekstern støj) og bilag 6. (Bilag 6. Notat til COWI – Overslagsberegning støj)

Tilpasning af vejarealer:

For at kunne realisere salget af Byggefelt D er det nødvendigt at tilpasse de omkringliggende vejarealer. Det indebærer at der skal nedlægges en række mindre vejarealer. Derudover optages den private fællesvej Hudesvej som offentlige vej, jf. bilag 1 (Bilag 1. Kortbilag over nedlæggelse og optagelse). Svendborg Kommune ejer i dag Hudesvej.

Planen om at nedlægge en del af de omkringliggende vejarealer har været i offentlig høring i 8 uger jævnfør bilag 7 (Bilag 7. Offentlig høring del 1) og bilag 8 (Bilag 8. Offentlig høring del 2). Der er ikke indkommet høringssvar i den offentlig høring.

Administrationen har gennemgået de pågældende vejarealer og vurderer at de kan nedlægges som hhv. offentlige vejarealer og private fællesvejsarealer jævnfør bilag 9 (Bilag 9. Gennemgang af vejarealer).

To eksterne mæglere har vurderet at markedsprisen for Byggefelt D til 4. mio. kr. ekskl. moms (5. mio. kr. inkl. moms)

Kommunalbestyrelsen godkendt den 30. august 2022, at nedrivningen af Østre Kajgade 9 blev delvist finansieret, med 1,35 mio. kr., fra et forventet salg af Byggefelt D. Ved gennemførelsen af salget af Byggefelt D anbefales det, at de resterende 2,65 mio. kr. af salgsindtægten delvist indgår i finansieringen af etableringen af det offentlige byrum omkring byggeriet.

Etablering af det offentlige byrum omkring byggeriet er estimeret til 13,36 mio. kr. jf. bilag 10 (Bilag 10. Estimeret udgifter til anlæggelse af byrum ved kommende uddannelsesinstitution) og søges finansieret med 10,71 mio. kr. fra den udisponerede anlægspulje i 2023 og restprovenuet på 2,65 mio. kr. fra salget af Byggefelt D, med en rådighedsramme på 6,68 mio. kr. i 2025 og 6,68 mio. kr. i 2026.

Administrationen vil undersøge muligheden for delvis lånoptagelse hos Kommunekredit i forbindelse med finansieringen.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. august 2022 nedrivningen af Østre Kajgade 9 samt en anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. hertil. Sagsomkostningerne forbundet med salget af Byggefelt D anbefales finansieret indenfor denne anlægsramme.

Nedrivningen af administrationsbygningen på Østre Kajgade 9 vil betyde en manglende nettoindtægt for Havn & Færger på 0,06 mio. kr. årligt. Der søges om at den manglende nettoindtægt, indgår i den kommende budgettilblivelse for 2025

Ved optagelse af Hudesvej som offentlig vej påtager kommunen sig forpligtelser for vedligeholdelse, drift og eventuelle nødvendige anlæg på vejen. Udgifterne til drift og vedligehold af vejen afholdes af de midler, der blev frigjort ved nedlæggelse af Østre Havnevej, og som midlertidigt er tillagt driften af Hudesvej ved Byrådets beslutning af den 27. april 2021.

Hvis der ikke opføres et P-hus inden UCL´s byggeri står færdig, vil der blive behov for et areal til midlertidig parkering. De økonomiske forhold vedr. dette er ikke afklaret og skal rejses efterfølgende, hvis problemstillingen opstår.

Nyt byggeri og drift vil medføre øget CO2 udledning. Området ligger indenfor kollektivt varmeforsyningsområde og vil blive forsynet med fjernvarme, jf. gældende varmeforsyningsplan. Bygningens energibehov vil i videst muligt omfang være dækket af vedvarende energi og egenproduktion. Herudover er livscyklusvurderinger af ressourcer og materialer ligestillet med tekniske og økonomiske vurderinger ift. Designvalg, ligesom der anvendes materialer med dokumenterede lave miljøpåvirkninger, herunder brug af træ i husets søjlebjælkesystem.

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 396 af 3. marts 2021, § 2, stk. 2, undladelse om offentligt udbud

Lov om offentlige veje nr. 421 af 25. april 2023 § 15 og §§ 124-128

Lov om private fællesveje nr. 422 af 25. april 2023 §§ 72-73

Lokalplan 647

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstilles.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, idet et flertal af udvalget bestående af liste B, V og Ø bemærker, at udgiften til uderum bør nedbringes. Flertallet ønsker, at administrationen kommer med forslag til reduktioner af projektet.

Liste A ønsker at fastholde indstillingen, da liste A ønskede havnens ensartede udtryk fastholdt.

Indstilles.

Et mindretal bestående V, B og Ø indstiller samtidig, at udgiften til uderum bør nedbringes. Mindretallet ønsker, at administrationen kommer med forslag til reduktioner af projektet

Mødet blev suspenderet med henblik på, at administrationen gav en status for sagen. Sagen blev herefter udsat.)

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Som suppleant deltog Allan Østergaard (B).

Liste Ø stillede følgende ændringsforslag:

”Indstillingen godkendes i det:

• administrationen anmodes om at fremlægge forslag til reduktion af udgifterne til uderummet, dog således at byrummet mellem UCL og Hudes Plads fortsætter samme stil, som i resten af området. 
• Der arbejdes særligt med at reducere udgifterne på vejarealet på Hudesvej (Område E og området fra E til kajkant)
• Forslag til revideret økonomi for byrumsprojekt forlægges TMU 

Man stemte om dette.

For stemte: 13 (V, Ø, I, B og Rasmus Drabe)

Imod stemte: 16 (A, C, F og O)

Man stemte herefter om indstillingen fra Økonomiudvalget.

For stemte 28 (A, C, F, O, V, Ø, B og Rasmus Drabe).

Imod stemte: 0

Undlod: 1 (I)

Indstillingen blev herefter vedtaget,

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Godkendelse af ”Idrætspolitik – Svendborg Kommune”

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Kommunalbestyrelsen anbefaler:

-          At ”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 7. november 2022 at påbegynde en evaluering af ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” med henblik på at lave en revision og justering af politikken. ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” blev lavet på baggrund af en omfattende inddragelsesproces af idrættens parter. Derfor er ”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” i vid udstrækning en revision, justering og opdatering af den forrige politik.

Processen

”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” er udarbejdet i et samarbejde mellem Kultur og Fritid (staben) og Folkeoplysningsudvalget og er blevet til igennem følgende proces:

-          Administrationens evaluering af den tidligere politik ”Idræt i Svendborg – Idrætspolitik i Svendborg Kommune 2016-2022” med anbefalinger til justeringer

-          23. august 2023 – Servicetjek af idrætspolitikken (Fagligt oplæg og workshop) - Bred involvering af idrættens aktører og Kultur- og Fritidsudvalget  og nedsættelse af sparringsgruppe

-          Opsamling af input fra Servicetjek

-          12.oktober 2023 – Udsendelse af revideret idrætspolitik til sparringsgruppen

-          24. oktober 2023 – Møde med sparringsgruppen om første udspil

-          6. november 2023 – Andet udspil sendes til sparringsgruppen

-          6.-13. november 2023 – Sparringsgruppen kommenterer andet udspil

-          Løbende sparring med Svendborg Talent, Skoleafdelingen og konsulenter i Kultur- og Fritid

-          21.november – 8.december 2023 – Høringsfase: Foreningsbestyrelser, SIS, Haludvalg, Eliterådet, Den Sydfynske Idrætsklynge

-          20. december 2022 – Godkendelse på møde i Folkeoplysningsudvalget

Fokuspunkter i revisionen

I arbejdet med revision og udvikling af idrætspolitikken er der tilstræbt en større ensartethed i sprogbrug, struktur og opbygning.

Afsnittet ”Vi gør” formulerer kommunens fundament og nuværende praksis, mens afsnittet ”Vision” udtrykker målet, og afsnittet ”Vi vil” udtrykker de handlinger, som politikken vil understøtte.

”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” har som en fornyelse ”Idrættens Maskinrum”, der er en grafisk oversigt over idrættens aktører. Hermed tydeliggøres det for idrættens foreninger og initiativtagere, hvilke aktører, funktioner og kompetencer, der til sammen omsætter idrætspolitikken til handling.

Desuden har følgende punkter været pejlemærker for revisionen:

•          Sammenhæng med Svendborg Kommunes udviklingsstrategi (styrkepositioner)

•          Tilknytning til arbejdet med udviklingen af Svendborg Kommunes Børne- og ungepolitik og børnesynet heri

•          Kommentarer fra idrættens aktører på Servicetjek af idrætspolitikken-workshop:

•          Trivsel (fysisk/mentalt)

•          Inkluderende fællesskaber

•          Fællesskab

•          Idrætsmæssig udvikling/udfordring

•          Klub/-trænerudvikling

•          Tilgodese både aktivt udeliv, outdoor, organiseret, selvorganiseret og spontan idræt

•          Bæredygtighed

Høringssvar

Der er kommet høringssvar fra SIS og Eliterådet.

SIS roser processen, finder politikken gennemarbejdet og bakker op om forslaget.

Eliterådet foreslår, at betegnelsen ”outdoor” suppleres af den bredere betegnelse ”Aktivt Udeliv”, som dækker mere bredt over bevægelsesinitiativer i det fri. Desuden foreslår Eliterådet en justering af visionen for ”Bæredygtigt Talentarbejde” med en større vægt på talentarbejde og deltagelse ved ungdomsmesterskaber.

Eliterådets forslag vurderes relevante og er indarbejdet i forslaget.

”Idrætspolitik – Svendborg Kommune” udmøntes indenfor den eksisterende budgetramme.

Ingen

Kommunalbestyrelsen

Folkeoplysningsudvalget 20. december 2023

Udkast til Idrætspolitik indstilles godkendt.

Rasmus Feldenbjerg Drabe, Herdis Linde Jensen og Michael Maagaard Hansen var fraværende.

Indstillingen blev godkendt.

Godkendt. Liste Ø var imod. Liste Ø kan ikke stemme for da vi synes politikken har for lidt fokus på sundhed og bredte idræt , og i for høj grad fokuserer på elite idræt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Ifølge vedtægterne for Skårups Bæredygtige Energifællesskab skal Svendborg Kommune indgå med et medlem i foreningens bestyrelse. Sagen forelægges med henblik på udpegning af et bestyrelsesmedlem for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At udpege en repræsentant for Svendborg Kommune til bestyrelsen for Skårups Bæredygtige Energifællesskab.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. oktober 2023, at Svendborg Kommune deltager som andelshaver i Skårups Bæredygtige Energifællesskab.

Af §7.3 i vedtægterne for Skårups Bæredygtige Energifællesskab fremgår det, at en af bestyrelsesposterne udgøres af en repræsentant fra Svendborg Kommune. Vedtægterne er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Vedtægter for Skårups Bæredygtige Energifællesskab).

Ingen økonomiske konsekvenser.

Det har ingen umiddelbar CO2-konsekvens, at Svendborg Kommune har en bestyrelsespost i Skårups Bæredygtige Energifællesskab. Når energifællesskabet kan begynde at producere og dele el fra vedvarende energianlæg, vil det betyde en reduktion i CO2-udledning både på geografisk niveau og for kommunen som virksomhed.

BEK nr. 1069 af 30/05/2021 om VE­fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE­fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder.

Klimahandleplan 2022.

Kommunalbestyrelsen.

Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der udpeges en administrativ repræsentant for Svendborg Kommune til bestyrelsen for Skårups Bæredygtige Energifællesskab.


 

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Kommunalbestyrelsen igangsatte den 28. februar 2023 ændring af plangrundlaget for Svendborg Bycenter med afsæt i 13 principper for den nye bebyggelse.

Bygherre ønsker at fravige to af principperne. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til om de tidligere besluttede principper skal fastholdes eller om bygherres ændringsønsker kan imødekommes.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at:

• Imødekomme bygherres ønske om at fravige princip 2.3 om skrå tagflader.
• Imødekomme bygherres ønske om at fravige princip 4.3 om maksimale højder.

Baggrund

Det nye plangrundlag skal muliggøre en om- og tilbygning til Svendborg Bycenter så det kan rumme det eksisterende butikscenter i stueplan, boliger, en dagligvarebutik, et integreret parkeringshus og et mindre erhvervsareal.

Ved kommunalbestyrelsens igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan, besluttede kommunalbestyrelsen samtidig 13 principper for planlægningen. De besluttede principper fremgår af Bilag 1 ”Kvalitetssikringskatalog”.

Siden igangsættelsen er projektet blevet mere detaljeret og efterprøvet i forhold til de besluttede principper. Bygherre ønsker at fravige 2 af de 13 principper omhandlende skrå tagflader og maksimale højder.

Princip 2.3 om skrå tagflader

Svendborg bymidte er særligt karakteriseret ved sine skrå røde tegltage. Bycenteret er placeret i et område som har gennemgået en større ombygning i 60’erne, hvor

det primært er på Vestergade, man stadig finder de historiske bygninger. Derfor skal der i projektet

tages højde for den forskelligartede kontekst, det voluminøse byggeri støder op til.

Det besluttede princip siger at tagene mod Vestergade skal indeholde min. 25% tag med tagældning. Taget mod de bevaringsværdige bygninger skal have taghældning. Tagene mod Voldgade og Tinghusgade skal indeholde min. 10% med taghældning. Mod gårdhaven skal der være en variation af tage med og uden taghældninger.

Bygherres begrundelse for at fravige princip 2.3 om skrå tagflader

Bygherre ønsker at bygge oven på det eksisterende bycenters stueplan, og sigter dermed mod at undgå at tilføje ekstra belastninger. Det er derfor valgt at bygge med præfabrikerede træmoduler.

De præfabrikerede moduler er designet til effektivitet transport og konstruktion.

Modulerne understøtter flade tage, da indarbejdelse af skrå tage ville kræve yderligere konstruktion på stedet. Bygherre bestræber sig på at minimere bygningens miljømæssige fodaftryk, tror vi på at undgå unødvendige konstruktionselementer. At bygge skrå tage på stedet, i tillæg til de præfabrikerede moduler, ville medføre ekstra materialer, arbejdskraft og tid. Dette øger ikke kun projektets CO2, men modsiger også bygherres engagement i miljømæssig ansvarlighed.

Bygherre ønsker i stedet at skabe en bygning, der integrerer sig i Svendborgs bymidte ved at efterligne byens variation i skala og variation i højder.

Bygherre ønsker således kun af bygge med flade tage, men undtagelse af den bygningskrop placeret op ad de bevaringsværdige huse på Vestergade, som opføres med skrå tagflade.

Bygherres materiale med begrundelse om fravigelse af principper fremgår af bilag 2 ”Bygherres materiale”.

Administrative bemærkninger til bygherres ønske om fravigelse af princip 2.3 om skrå tagflader

Efter flere forsøg og undersøgelser vurderer administrationen at de skrå tagflader er svære at integrere i projektets valgte formsprog og at det vil kræve en større bearbejdning af projektets valgte arkitektur at tilføre skrå tagflader, hvorfor administrationen anbefaler at imødekomme bygherres ønske.

I den forudgående høring modtog kommunen 5 høringssvar som omhandlede utilfredshed med det arkitektonisk udtryk.

Høringssvarene giver både kritik, men kommer også med forslag og ideer til ønsket udtryk for den kommende bebyggelse:

-          Byggestilen er for modernistisk, firkantet og ens

-          Ligner ’lego-klodser’

-          Må ikke blive voldsomt eller kønsløst

-          Ønsker kreativt byggeri fx gennem farver, former og materialevalg

-          ’Opfordring til at søge inspiration i arkitekturen som er skabt af den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser.

-          Samspil med omkringliggende bymiljø

Gengivelse af de indkommende høringssvar fra den forudgående høring fremgår af bilag 3 ”Hvidbog”.

Princip 4.3 om maksimale højder

For at nedbryde skalaen og derved opfattelsen af byggeriets størrelse er det vigtigt at der arbejdes

med varierende højder som refererer til den kontekst facaden støder op til.

På Tinghusgade tillades den højeste kotehøjde grundet en tilsvarende højde på Hotel Svendborg, gadebredden og grundet den begrænsede arkitektoniske kvalitet af de eksisterende bebyggelser primært fra 1960’erne.

Voldgade og Vestergade forholder sig til højden på tagryggen af de eksisterende historiske huse i kote 31. Voldgade er væsentlig højere tættest på Centrumpladsen og 1-2 etager mod Vestergade.

Byggeriet bør trappe ned mod hjørnet Vestergade/Voldgade og møde den historiske by.

• Hjørnet Tinghusgade/Voldgade: Må have en højde op til kote 36.
• Tinghusgade: Byggeriets højde i matrikelskel ved Tinghusgade må ikke overstige kote 34,35.
• Vestergade og Voldgade: Højden i matrikelskel ved Vestergade og Voldgade må ikke overstige kote 31.
• Generelt: Byggeriet må være højere ind mod gårdrummet, dvs. op til kote 35 min 1,5 m fra
• matrikelskel og op til kote 36, hvis der anvendes en skrå taghældning.

Bygherres begrundelse for at fravige princip 4.3 om maksimale højder

For at nedskalere hele bygningen og skabe et mere levende volumen, ønsker bygherre at skabe en bygning, der varierer i højder. For at opnå en variation i højder, sigter bygherre mod at bygge i 3-4 etager. Træmodulernes størrelse, isolering og tagkonstruktion fører til at byggeriet bliver højere end forventet og at byggeriet specifikke steder overskride højdebegrænsningen, som angivet i principperne. Der er ikke tilføjet en ekstra etage siden igangsættelsen, men på grund af den nuværende viden om byggeteknikkerne stiger den samlede højde af bygningen i specifikke punkter.

Hvis bygningshøjden ved matrikelskel ikke får lov til at strække sig til

de ny foreslåede højder, vil bygningsvolumen blive meget monoton, og hele bygningen ville synes mere robust. Bygherre mener, at variationen i højder tilpasser bygningen bedre til konteksten.

Bygherre ønsker således at øge de principielle højder til:

• For Tinghusgade til maks. kote 35, (dvs. en forøgelse på 0,65 m).
• For Vestergade og Voldgade til maks. kote 32,7, (dvs. en forøgelse på 1,7 m).

Bygherres materiale med begrundelse om fravigelse af principper fremgår af bilag 2 ”Bygherres materiale”. På side 4-6 kan de principielle kotehøjder sammenlignes med bygherres ønsker. På side 8 fremgår det, hvilke bygningsdele der konkret overskrider de besluttede principper.

Administrative bemærkninger til bygherres ønske om fravigelse af princip 4.3 om maksimale højder

Administrationen vurderer, at man kan imødekomme bygherres ønsker, grundet størrelsen på træmodulerne, som først er blevet kendt efter detaljering af projektet. Det vurderes, at de punktvise øgede højder ikke væsentligt ændrer på det samlede udtryk af det nye bycenter, som blev præsenteret ved igangsættelsen.

I den forudgående høring modtog kommunen tre høringssvar, som omhandlede en utilfredshed med højde, etageantal og skyggegener.

De tre høringssvar kommer med indsigelser mod højden af byggeriet og ønsker, at man i stedet for fastholder en bebyggelse i 2 etager som i dag. Høringssvarsbidragsyderne er bekymret for, at byggeriet vil lukke af for kig til himlen og medføre væsentlige skyggegener. Særligt skygge for sollys i vintermånederne i Tinghusgade og Kedelsmedstræde giver bekymring. Gengivelse af de indkommende høringssvar fra den forudgående høring fremgår af bilag 3 ”Hvidbog”.

Ændring af principperne har ikke økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget afholdes af Svendborg Kommune indenfor Byg og Byudviklings eksisterende rammer.

Administrationen vurderer, at det ikke ændrer CO2-regnskabet at imødekomme bygherres ønsker om at ændre principperne.

Planloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at der for at sikre en varieret og levende facade i den kommende lokalplan, skal sikres farveforskelle, forskydninger og tilbagetrækninger i facademodulerne.

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Svendborg Kommune har modtaget et ønske fra ejer af ejendommen på Kirkebakken 2, 5700 Svendborg om at tilbageføre ejendommens byzoneareal til landzone. Dette vil betyde en ændring af grundskylden for ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbageførsel af byzonearealet eller at anmodningen afslås.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at der overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At ansøgningen om tilbageførsel af byzoneareal til landzone for Kirkebakken 2, 5700 Svendborg imødekommes

Ejer af Kirkebakken 2, 5700 Svendborg med matrikel nummer 4a Bregninge By, Bregninge har ansøgt Svendborg Kommune om at få tilbageført et byzoneareal til landzone.

Ejendommen har et samlet areal på 14.918 m², hvoraf 2.091 m², svarende til ca. 14 %, ligger i byzone. Den resterende del ligger i landzone. Se bilag 1 (Bilag 1, kortbilag).
 

Planlovens § 45 muliggør, at Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen. Dette kan ske, såfremt tilbageførelsen er ubetænkelig ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt.

Ejendommen er ikke omfattet af gældende lokalplaner. Det er ikke oplagt at udstykke byzonearealet og der kan ikke skabes en hensigtsmæssig adgangsvej til arealet, såfremt arealet blev udstykket. Ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt, vurderes arealet ikke muligt at udnytte til eksempelvis endnu en bolig.

Det gælder generelt, at arealer der tilbageføres, skal være forholdsvis små og normalt være under 5 ha. Tilbageførslen anses som ubetænkelig og administrationen vurderer, at arealet på 2.091 m² bør tilbageføres til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.

Økonomi ved tilbageførsel

Grundejer betaler forskellig grundskyld, afhængigt af om et areal ligger i landzone eller byzone. Da arealet ikke vurderes at kunne udnyttes i byzone, bør arealet tilbageføres. Der vil være en økonomisk omkostning for Svendborg Kommune ved en tilbageførsel af byzonearealet til landzone.
 

Omkostningen består dels af en erstatning for de udgifter som grundejer har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone. Derudover en godtgørelse af grundskylden, der regnes fra førstkommende 1. januar efter det indkomstår eller kalenderår, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, og til det tidspunkt, hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig virkning. Godtgørelsesperioden kan jævnfør Ejendomsskatteloven maksimalt udgøre 20 år.
 

For hvert indkomstår eller kalenderår i godtgørelsesperioden fastsætter told- og skatteforvaltningen et beløb, der angiver forskellen mellem den skattepligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen for det pågældende kalenderår, og den skattepligtige grundværdi, som ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone.

Godtgørelsen tilbagebetales jf. Planloven og Ejendomskatteloven med tillæg af en rente på 4 pct. p.a. beregnet fra betalingsdagen.

Da godtgørelsesperioden maksimalt kan være 20 år, er der undersøgt zonestatus for ejendommen tilbage i år 2004. Ved opslag i regionsplanen fra 2001-2013 er området udlagt i byzone. Derfor vurderes godtgørelsesperioden at gælde for alle 20 år, da arealet har ligget i byzone al denne tid.

Administrationen har været i dialog med Vurderingsstyrelsen, der har foretaget et skøn på forskellen på beskatningsgrundlaget, såfremt ejendommen havde ligget i landzone.

Der kan ikke angives et eksakt beløb, på den for meget betalte grundskyld. Det er Vurderingsstyrelsen, som skal foretage den endelige beregning.

Der er forsøgt lavet en beregning på, hvad godtgørelsen kan blive tilbage til skatteåret 2004. Beregningen skal kvalificeres og det er først ved fremsendelse af sagen til Vurderingsstyrelsen, at den endelige beregning kan fastslås. For skatteårene 2022 og frem gælder desuden en større usikkerhed grundet en større ændring af grundskyldspromille.

Det anslåede beløb, tillagt 4 pct. p.a. i rente, vurderes at udgøre et sted mellem 30.000 kr. og op til 50.000 kr., med de oplysninger der er på nuværende tidspunkt. Beløbet udgør det beløb, der er betalt i grundskyld for byzonearealet på ejendommen i alt gennem 20 år.
 

Derudover skal eventuelle omkostninger grundejere har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone tilbagebetales, ved en tilbageførsel af byzonearealet.
 

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om foreløbige vurderinger, som først endeligt beregnes når Vurderingsstyrelsen får anmodningen om tilbageførsel fra Svendborg Kommune.

Procedure ved accept af tilbageførelse til landzone

Ejer skal fremsende krav om erstatning til Kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om Kommunalbestyrelsens beslutning efter Planlovens § 45. Samtidig underrettes erhvervsministeren om erstatningskravets størrelse, da der indgås aftale med staten, da staten afholder 1/3 af udgifterne til erstatningen.

Såfremt der ikke opnås enighed med grundejer, skal Kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje jf. Planlovens § 50.

Såfremt, at ansøgningen afslås, vil den økonomiske udgift stige såfremt at beslutningen omgøres på et senere tidspunkt, da den for meget betalte grundskyld i så fald vil stige per år, tillagt 4 pct. p.a. i rente. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter Planlovens § 45, stk. 1 og 2.

Der kan ikke fastlægges et klart beløb for den samlede omkostning for Svendborg Kommune. Det vurderes at udgøre mellem 30.000 kr. og op til 50.000 kr., med de oplysninger der er på nuværende tidspunkt. Den endelige beregning sker først ved Vurderingsstyrelsen, efter anmodning fra Svendborg Kommune. Den økonomiske udgift for Svendborg kommune vil udgøres af godtgørelse af for meget betalt grundskyld samt eventuel erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone. Sådanne udgifter kan være advokatomkostninger og landinspektøromkostninger.

Jf. Planloven betaler staten 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger. De udgifter, kommunen kan kræve delvis refunderet, omfatter erstatningsbeløb med renter samt sagsomkostninger. Til sagsomkostninger henregnes ikke kommunens udgifter til evt. advokatbistand. Det påhviler Kommunalbestyrelsen at udbetale sagsomkostninger og erstatninger til henholdsvis taksationsmyndighed og grundejer. Når udgifterne er afholdt, kan Kommunalbestyrelsen rejse krav om betaling af 1/3 af udgifterne over for staten.

Ved en tilbageførsel til landzone, vil der være et provenutab for kommunen i forhold til grundskyldsindtægten fremover. Beløbets størrelse vil være lig med det beløb som kommunen mister i grundskyld. Det præcise beløb kan først oplyses når de endelige beregninger er foretaget.

Der forventes ingen CO2 ændring ved en reducering af byzonearealet.

Planloven § 45-46a
Ejendomsskatteloven § 30

Kommunalbestyrelsen

Administrationen bemærker, at bilag 1 ved en fejl ikke er blevet lagt på dagsordenen, og derfor udsendes med referatet. 

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Det vurderes af administrationen, at det er nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder. Der foreslås en ny støttemodel for de eksisterende fjernvarmeselskaber, hvor der også åbnes for brug af påbud efter varmeforsyningsloven, hvis der ikke kan indgås samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Den nye støttemodel skal styrke varmeplanlægningen i den reviderede Varmeplan 2030.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

•  At der godkendes den beskrevne støttemodel beskrevet i sagsfremstillingen,

og

• At Administrationen gives tilladelse til at udstede §8 påbud efter varmeforsyningsloven til hhv. Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme, hvis der ikke efterleves de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen.

Det vurderes at være nødvendigt at styrke varmeplanlægningen i de eksisterende fjernvarmeselskabers nærområder, hvis Svendborg Kommunes målsætninger i klimahandleplanen, om at udfase 65% af gasfyrene og 90% af oliefyrene i 2030 ift. 2019, skal opfyldes.

Svendborg Kommune har ikke i tilstrækkelig grad adgang til helhedsorienterede, aktuelle og relevante analyser i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder.

Der vil være behov for disse analyser for, at Svendborg Kommune kan revidere Varmeplan 2030 ud fra nogle retvisende oplysninger, og på det grundlag foretage langsigtede planlægningshensyn. Dette omfatter for eksempel revisioner af lokalplaner og udviklingsplaner, så de muliggør etablering af nye fjernvarmeanlæg så som store varmepumper, akkumuleringstanke mv.

Svendborg Kommune foreslår en støttemodel, hvor Svendborg Kommune finansierer 50% af omkostningerne forbundet med dette analysearbejde i hhv. Svendborg Fjernvarmes, Stenstrup Fjernvarmes og Skårup Fjernvarmes gasforsynede nærområder. Der lægges et loft på den kommunale støtte på 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarme, 50.000 kr. til Skårup Fjernvarme og 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarme. Hvis de enkelte analyseprojekters omkostninger overstiger støtteloftet, vil øvrige omkostninger forbundet med færdiggørelse af analyserne tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemodellen er bl.a. inspireret af Favrskov Kommunes støttemodel i deres varmeplan.

Der tages udgangspunkt i følgende analyseområder, som kan ses af bilag 1-3 (Bilag 1. Analyseområde, Svendborg Fjernvarme) (Bilag 2. Analyseområde, Skårup Fjernvarme) (Bilag 3. Analyseområde, Stenstrup Fjernvarme). 

Analyserne skal som udgangspunkt belyse følgende:

Brugerøkonomi, selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, CO2- og emissionsberegning, dimensionering af ledningsnet, arealbehov, forventede kølemidler, dimensioner på produktionsanlæg, effektniveauer, muligheder for nettilslutning, rationel zoneopdeling og klassificering af varmebehov i de potentielle udvidelsesområder. Mængden og dybden af oplysningerne tilpasses tidlige screeningsresultater for at begrænse de samlede omkostninger til analyseprojekterne.

Analyseresultaterne vil blive offentligt tilgængelige som en del af den reviderede varmeplan 2030.

Støtten til varmeanalyserne er betinget af, at de enkelte respektive fjernvarmeselskaber indgår en aftale med Svendborg Kommune om analyseprojekterne inden udgangen af marts 2024. Der sættes også en frist for levering af centrale analyseresultater inden udgangen af juni 2024, således oplysningerne kan indgå i den reviderede Varmeplan 2030. I behandling af tidsfristen for analyseresultaterne tages højde for eksterne forhold som eksempelvis forsinkede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen.  

Hvis fjernvarmeselskaberne ikke frivilligt indgår i dette analysesamarbejde eller der ikke leveres centrale analyseresultater inden de fastsatte frister, vil der som udgangspunkt blive udstedt påbud om udarbejdelse af projektforslag. Disse projektforslag skal belyse mulighederne for udvidelsen af fjernvarmen i de eksisterende fjernvarmeselskabers gasforsynede nærområder senest i 2024. Hvis der udstedes et påbud, vil der ikke blive udbetalt støtte. Omkostningerne forbundet til udarbejdelse af projektforslag vil tilfalde fjernvarmeselskaberne. Støttemidlerne vil her i stedet gå til juridisk bistand i forbindelse med påbud og kvalitetssikring af de indsendte projektforslag.

Der vurderes at være hjemmel i varmeforsyningsloven til at give påbud om udarbejdelse af projektforslag til eksisterende fjernvarmeselskaber. Det vurderes i praksis at være meget vanskeligt, at give påbud om gennemførsel af projektforslag, da de forbrugerejede fjernvarmeselskaber her kan bede Svendborg Kommune om at overtage ejerskabet af varmeprojekterne. Næstved Kommune har behandlet lignende sag, hvor der kan ses en juridisk redegørelse for brug af påbud i varmeforsyningsloven jævnfør bilag 4 (Bilag 4. Næstved Kommune, Horten Notat om §8 påbud).

Selvom det i praksis vil være vanskeligt at give påbud om gennemførsel af et projektforslag, så vil et påbud om udarbejdelse af projektforslag fortsat give værdi for varmeplanlægningen. Et udarbejdet projektforslag belyser hvilke områder, hvor der er mest potentiale for fjernvarmeforsyning og hvad dette vil kræve af nye produktionsanlæg. Fjernvarmeselskabet vil også her offentligt skulle forholde sig til spørgsmål fra eksisterende andelshavere og potentielle nye forbrugere om hvorfor det ikke realiserer projekter, hvor der er positiv brugerøkonomi, selskabsøkonomi og samfundsøkonomi. I områder, hvor projektforslaget viser, at der ikke er potentiale for fjernvarmeforsyning, kan Svendborg Kommune give mere klar besked og understøtte transitionen over til andre grønne alternativer som individuelle varmepumper eller andre fælles varmeløsninger som eksempelvis termonet (fælles jordvarmeanlæg) eller mindre fælles luft/vand varmepumper.

Svendborg Kommune vil forventeligt skulle behandle projektforslag, som der er givet påbud om. Hvis der ikke indskrives et vilkår om bortfald af projektgodkendelsen for de indsendte projektforslag, vil fjernvarmeselskabet som udgangspunkt have en forsyningspligt indenfor 5 år fra godkendelsestidspunkt jævnfør projektbekendtgørelsen. Fjernvarmeselskabet kan dog komme ud af denne forsyningspligt ved at indsende et nyt projektforslag, der udlægger området til individuel forsyning og det nye projektforslag viser positiv samfundsøkonomi i forhold til et scenarie med fjernvarmeforsyning. Hvis Svendborg Kommune ikke godkender dette nye projektforslag, vil fjernvarmeselskabet kunne klage til energiklagenævnet, der kan omgøre kommunens afgørelse og frigøre fjernvarmeselskabet fra forsyningspligten.

Svendborg Kommunes omkostningerne til støttemodellen kan være op til 150.000 kr. til Svendborg Fjernvarmes analyseprojekt, 50.000 kr. til Skårup Fjernvarmes analyseprojekt og 50.000 kr. til Stenstrup Fjernvarmes analyseprojekt.

Midlerne til støttemodellen finansieres via restmidler på 50.000 kr. fra lov og cirkulæremidlerne til fremrykket varmeplanlægning og budgetmidler på 200.000 kr. til klimaindsatser i 2024. Der rådes ikke over yderligere tilgængelige midler, der kan tilføjes støttemodellen.

De enkelte fjernvarmeselskaber vil som minimum skulle dække 50% af omkostningerne forbundet med analyseprojekterne. Hvis omkostningerne til analyserne overstiger kommunens støtteloft, vil der være yderligere omkostninger til de respektive fjernvarmeselskaber. Fjernvarmeselskaberne vil kunne indregne omkostninger til analyseprojekterne ved nye potentielle forbrugere. I første omgang vil det dog være eksisterende andelshavere, som bærer omkostningen.

Administrationen har forespurgt på vejledende priser for udførsel af analyseprojekterne.

Rambøll har givet en vejledende pris på 165.000-200.000 kr. for belysning af 7 scenarier ved Stenstrup/Kirkeby. Svendborg Kommunes andel af dette analyseprojekt vil højest være 50.000 kr. hvor Stenstrup Fjernvarme vil have en højere andel af omkostningerne.

Der er ikke indhentet et vejledende tilbud for Skårup/Øster Åby. Dette omkostningsniveau forventes dog at være lavere end opgaven for Stenstrup/Kirkeby, da der blot tages udgangspunkt i 2 scenarier.

Svendborg Fjernvarme har indhentet vejledende pris fra en ekstern rådgiver for belysning af deres relevante analyseprojekt. Her er den samlede omkostning til analyseprojektet vurderet til 300.000-350.000 kr. Svendborg Kommunes andel af omkostningerne til dette analyseprojekt vil højest udgøre 150.000 kr., hvor Svendborg Fjernvarmes andel vil udgøre den øvrige andel.

Analyseprojekterne vil styrke Svendborg Kommunes varmeplanlægning og langsigtede lokalplanlægning, der skal muliggøre udfasning af gas- og oliefyr.

Udfasning af gas- og oliefyr til fordel for nye fjernvarmeanlæg baseret på primært varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme forventes at reducere CO2-udledningen. De endelige CO2-konsekvenser vil blive nærmere belyst i analyseprojekterne.

Varmeforsyningsloven, LBK nr. 2068 af 16. november 2021 med efterfølgende lovændringer heraf senest lovændring nr. 745 af 13. juni 2023.

Projektbekendtgørelsen - BEK nr. Nr. 697 af 6. juni 2023

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingens punkt 1 anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen af et samlet udvalg.

Indstillingens punkt 2 anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen af liste A, B og Ø.
 

Liste V kan ikke støtte anbefalingen af indstillingens punkt 2 og fremsætter følgende mindretalsudtalelse:
 

"Venstre kan ikke støtte administrationens forslag om bemyndigelse til at udstede § 8 påbud efter varmeforsyningsloven til hhv. Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme, hvis der ikke efterleves de beskrevne kriterier i sagsfremstillingen, idet vi mener at fjernvarmeværkerne selv er meget opmærksomme på, hvornår en analyse vil være rentabel og rettidig i forhold til at kunne levere den bedste og mest bæredygtige varme til deres brugere."

Indstilles, idet Liste V og C dog var imod indstillingens punkt 2 med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V).

Godkendt, idet Liste V, C, I, O og Rasmus Drabe var dog imod indstillingens punkt 2 med henvisning til mindretalsudtalelsen fra fagudvalget.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles fynsk initiativ i regi af Destination Fyn, og målet er at styrke udviklingen på turismeområdet. Arbejdet med udviklingsplanen går nu ind i en afgørende fase, hvor planen skal færdiggøres og præsenteres i starten af 2024. I forlængelse af ambitionerne og prioriteringerne i Udviklingsplan for Fyn & øerne skal der bl.a. udmøntes i 5 strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn. Det arbejde sættes nu i gang, og Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner har udarbejdet en ansøgning om at få lavet en strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav, der kan forløse Geoparkens turismepotentiale og bidrage til, at geoparken bliver et væsentligt fynsk ”reason to go og kan opleves og præsenteres som en unik destination af i international klasse.

Under forudsætning af, at ansøgningen imødekommes, skal Kommunalbestyrelsen godkende at arbejdet med at udarbejde en strategisk-fysisk udviklingsplan i samarbejde med de øvrige tre kommuner i Geopark Det Sydfynske Øhav igangsættes.

Direktionen indstiller, at Plan- og Lokalsamfundsudvalget overfor Kommunalbestyrelsen godkender,

• at arbejdet med den strategisk-fysiske udviklingsplan igangsættes i samarbejde med Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalgets orientering

• at arbejdet med den strategisk-fysiske udviklingsplan igangsættes.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse,

• at 138.000 kr. af det afsatte budget i 2024 på 150.000 kr. til den strategisk-fysiske udviklingsplan frigives.

Udviklingsplan for Fyn & Øerne udføres i et samarbejde mellem Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og de fynske kommuner.
 

Formålet med Udviklingsplan for Fyn & Øerne er at samle de 10 fynske kommuner og turismeerhvervet omkring en fælles indsats for udviklingen af turismen på Fyn og øerne frem mod 2030. Planen skal fungere som et strategisk og retningsgivende værktøj, der samler offentlige og private aktører - på tværs af kommunegrænser- omkring en fælles vision, pejlemærker og en række konkrete indsatser og tiltag. Udviklingsplanen har fokus på den fysiske og erhvervsmæssige planlægning af turismen, og den henvender sig til både offentlige og private aktører.
 

Det er afgørende, at planen fremadrettet føder ind i det kommunale planstrategiske arbejde; at den integreres i kommunale politikker, indsatser og i lokalplanarbejdet. Samtidig skal planen fungere som rettesnor og inspiration for private turismeaktører ift. udvikling af nye produkter og services.

Kommunerne og Destination Fyn spiller en afgørende rolle som bannerførere og tovholdere på, at udviklingsplanen realiseres og bliver et fælles grundlag, som skaber sikkerhed omkring både offentlige og private investeringer i turismen. Udviklingsplan for Fyn og Øerne bygger videre på eksisterende planer og initiativer i de 10 fynske kommuner og i regi af Destination Fyn. Planen står på skuldrene af erfaringer fra tidligere tværkommunale udviklingsplaner, bl.a. Udviklingsplan for Vestkysten.

Arbejdet med udviklingsplanen går nu ind i en afgørende fase, hvor planen skal færdiggøres. I forlængelse af ambitionerne og prioriteringerne i Udviklingsplan for Fyn & øerne igangsættes nu arbejdet med 5 strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn.

De strategisk-fysiske udviklingsplaner skal være politisk forankret i de relevante kommuner og gennemføres i samarbejde med relevante aktører, herunder Destination Fyn, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Realdania.

De strategisk-fysiske udviklingsplaner skal ses som åbningstræk under Udviklingsplan for Fyn & øerne, og de skal beskrive og vise vej mod konkrete, strategisk funderede fysiske tiltag, der understøtter udviklingen af turismen lokalt og på Fyn. De strategisk-fysiske udviklingsplaner, som skal sættes i gang i første fase, skal være dem, der bedst understøtter målsætningerne i Udviklingsplan for Fyn & Øerne og bedst eksemplificerer de fremadrettede potentialer, samtidig med ,at de har den rette modenhed og timing.

Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner har udarbejdet en ansøgning om at få lavet en strategisk-fysisk plan for Geopark Det Sydfynske Øhav, der skal afsøge, hvordan Geopark Det Sydfynske Øhav kan opleves og præsenteres som en unik destination af international klasse, se bilag 1 (Bilag 1: ansøgning om strategisk-fysisk udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav). Hvordan kan vi skabe og visualisere en samlet fortælling og oplevelse, og hvordan kan vi tilbyde gæsterne helhedsoplevelser med gode overnatningsmuligheder og spisesteder. Den strategisk-fysiske udviklingsplan skal tage afsæt i en potentialeanalyse, som skal hjælpe med at identificere udnyttelsespotentialet i forhold til placering og udvikling af nye og videreudvikling af eksisterende knudepunkter. Analysen skal danne grundlag for en strategisk plan for udviklingen af områdets infrastruktur. Planen skal også danne grundlag for konceptudvikling for kommercialisering af oplevelses- og turistprodukter, overnatningskapacitet og udvikling af spisesteder, som skal bidrage til at øge udbuddet og kvaliteten i den samlede oplevelse for vores turister. 

Den strategisk-fysiske udviklingsplan for Geopark Det Sydfynske Øhav skal gennemføres i 2024, men der er fleksibilitet ift. opstartstidspunkt iht. projektets behov, planforløb og politiske beslutningsprocesser.

Budgettet for den strategisk-fysiske plan er som udgangspunkt kr. 900.000 kr., hvoraf kommunerne sammen medfinansierer 300.000 kr. fordelt pr. kommune efter befolkningstal. Den øvrige finansiering tilvejebringes via projektet Udviklingsplan for Fyn & øerne.
 

Ansøgningen om en strategisk-fysik plan i Geopark Det Sydfynske Øhav er indsendt i december 2023. De fremsendte ansøgninger behandles af og indstilles fra styregruppen for projektet til godkendelse i Borgmesterforum Fyn i januar 2024.

Svendborg Kommune skal bidrage med 137.439 kr. til udviklingsplanen, som svarer til Svendborg Kommunes andel af de 300.000 kr. fordelt efter den i forbindelse med Geopark det Sydfynskeøhavs aftalte fordelingsnøgle, se nedenstående oversigt.

Der er i budget 2024 afsat 150.000 kr. hvoraf 138.000 kr. samtidig frigives til udarbejdelse af en strategisk-fysisk udviklingsplan.

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Kommunalbestyrelsen.

 

Indstilles.

Indstillingen godkendes, hvormed det afsatte budgetbeløb frigives.

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Kommunalbestyrelsen har i november 2023 besluttet at fremme det kommunale fællesprojekt med stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn. Kommunalbestyrelsen bedes med denne sag tage stilling til, om der skal arbejdes videre med bidragsfordeling som en del af finansieringen og i så fald hvilken bidragsmodel, der skal arbejdes videre med.

Direktionen indstiller til Teknik og Miljøudvalget at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales at:

• At pålægge ejendomsejere at betale bidrag til projektet.

De endelige kriterier tager udgangspunkt i principperne for afgrænsning af ejendomme beskrevet i sagsfremstillingen.

Under forudsætning af at ovenstående godkendes, bedes Kommunalbestyrelsen derefter beslutte et af to følgende valg:

1. Kun driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles - Svendborg Kommune betaler anlægsomkostningerne og de øvrige driftsudgifter med støtte fra kystpuljen

eller

2. 10 mio. kr. af anlægsomkostningerne og driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles - Svendborg Kommune betaler den øvrige del af anlægsomkostningerne med støtte fra kystpuljen. Svendborg kommune betaler de øvrige driftsudgifter.

Direktionen indstiller endvidere, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler én af de fire følgende bidragsmodeller overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

1. Model A: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen
2. Model B: Bidraget opgøres med en takst for alle direkte beskyttede bygningsarealer i stueetagen og en reduceret takst for indirekte beskyttede bygningsarealer fra 1. sal og opefter. Denne model anbefales af administrationen
3. Model C: Bidraget opgøres som under A, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst 
4. Model D: Bidraget opgøres som under B, men bygningerne inddeles i to risikozoner; en zone med høj risiko og dermed en højere takst og en zone med mindre risiko og dermed en lavere takst

Det er en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod havoversvømmelse.

En kommune kan imidlertid beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. Kommunalbestyrelsen skal derfor beslutte, hvordan stormflodsbeskyttelsen skal udformes og hvordan betalingen skal fordeles mellem dem, der får fordel af beskyttelsen.

I projektområdet for Søndre Havn vil ca. 70 bygninger (ekskl. carporte, drivhuse mm) kunne blive beskyttet af en højvandshændelse på 250 cm over dagligt vande. Det svarer til en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2. Kommunen er ikke selv ejer af disse bygninger og der ligger en del erhvervs- og beboelsesejendomme.

Inddragelse af ejendomsejere
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en forhøring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt.

Den fulde høring samt hvidbog er omfattet af sagen om at fremme projektet i kommunalbestyrelsen i november 2023, hvorfor der i denne sag kun medtages de dele, der omhandler bidragsfordeling.

Fire konkrete modeller for bidragsfordeling er gennemgået på borgermøde d. 20. juni.

Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen.

Der er i alt modtaget fem høringssvar, hvoraf tre omhandler synspunkter i forhold til bidragsfordeling, jf. bilag 03 (Bilag 03 Hvidbog forhøring Søndre Havn) og bilag 04 (Bilag 04 Søndre Havn_høringssvar i fuld længde):

-          Forslag om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet

-          Forslag om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer.

-          Forslag om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen

På baggrund af en politisk beslutning om at ejere af fast ejendom skal pålægges at betale bidrag vil administrationen udarbejde en konkret bidragsmodel med præcise angivelser af hvilke ejendomme, der er omfattet og hvor meget deres respektive bidrag vil blive. Bidragsmodellen og den konkrete fordelingsnøgle skal jf. Kystbeskyttelsesloven sendes i høring i minimum fire uger sammen med det konkrete detailprojekt.   

Principbeslutning om bidragsfordeling

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om bidragsfordeling skal være en del af finansieringen af projektet. Forudsætninger og mulige principper er beskrevet i bilag 01 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper). I notatet henvises flere gange til Bilag 2: (Bilag 2: Vejledning til bidragsfordeling Kystdirektoratet 2019).

Kommunalbestyrelsen skal jf. indstillingens andet punkt ligeledes træffe beslutning om de samlede bidrag alene skal omfatte driftsudgifterne til selve stormflodsbeskyttelsen (foreløbigt beregnet til 325.000 kr. årligt) eller en del af anlægget (ca. 10 mio. kr.) og drift.

Fordelene ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          De kommunale omkostninger ved projektet nedbringes

-          Ejendomsejere yder bidrag over en 25-års periode, der er med til at finansiere projektet med op til ca. 25 % af de samlede omkostninger.

-          Ejendomsejere vil medfinansiere driften af anlæg.

-          Retfærdighedsprincip i forhold til andre ejendomsejere, der også bor i et oversvømmelsestruet område, som kommunen ikke driver et kommunalt fællesprojekt for.

-          Projektet danner foregangseksempel for øvrige etaper, som derved også senere kan skabe medfinansiering ved bidragsfordeling, da projektet må forventes at skabe præcedens for fremtidige etaper på Svendborg Havn.

-          at ejendomsejerne må forventes at undgå en værdiforringelse af deres ejendom som følge af oversvømmelsesrisiko for deres ejendom ved en beskyttelse

-          at ejendomsejerne må forventes at få lavere ejendomsforsikringspræmier ved en beskyttelse

Ulemperne ved at pålægge ejere af fast ejendom en bidragsfordeling jf. indstillingen er:

-          at bidragsfordeling vil øge kompleksiteten i projektet. Bidragsfordeling vil omfatte mange forskellige ejendomsejere (grundejere, ledningsejere, ejere af vejarealer mm.), der alle vil have meninger om projektet og det kan påvirke projektets økonomi og realiseringsproces.

-          at bidragsfordeling kan medføre forsinkende klageprocesser, da klager har opsættende virkning.

-          at gennemføre en bidragsfordeling vil kræve interne administrationstimer og brug af eksterne rådgivere. Ligeledes kræver en bidragsfordeling ressourcer til fremtidig drift, da en bidragsfordeling årligt skal takstreguleres for ændringer samt der skal anvendes administrative timer til at indkræve bidrag sammen med bidragsbilletten i kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan også vælge at finansiere alle udgifter uden bidragsfordeling.

Det kan begrundes i at projektet i høj grad beskytter almene og samfundsmæssige interesser ved at løfte et offentligt havneområde, ligesom der skabes nye forbindelser og adgang for alle borgere og besøgende, hvorfor byen som helhed drager fordel af projektet.

Ved en samlet vurdering af de fordele og ulemper, der knytter sig til en bidragsfordelingsmodel, er det administrationens anbefaling, at ejendomsejere pålægges bidrag.

Denne anbefaling tager først og fremmet udgangspunkt i hensynet til kommunens samlede økonomi og de fordele, som de enkelte ejendomsejere får af en beskyttelse.

Afgrænsning af bidragspligtige ejendomme

Administrationen anbefaler at alle ejendomme der med projektet beskyttes op til terrænkote 250 cm ved sokkelfod gøres bidragspligtige, da en oversvømmelse til dette niveau vil kunne give fugtskader i både fundamenter og terrændæk, samt påvirke adgangsarealer og eventuelle kælderarealer.

Dog anbefales det at bygningsarealer kun medtages, hvis terrænkoten ved soklen ligger mindst 10 cm under sikringskoten, hvilket svarer til at der ville stå minimum 10 cm vand op ad soklen.

Det bemærkes at en bygningsejer, der har beskyttet sin egen ejendom ved at bygge fundament og sokkel robust i forhold til oversvømmelser – f.eks. ved at bygningen etableres på en betonplint eller ved fremtidige terrænhævninger (efter 2023) - også vil blive pålagt bidrag. Det anbefales dog, at bidraget reduceres med halvdelen for sådanne hævede etagearealer. Reduktionen skal gælde for dels eksisterende bygninger med høj sokkel – det vil sige bygninger, som på nuværende tidspunkt har en stuegulvskote mindst 10 cm over afgrænsningen, og som ikke har kælder - og dels for nye bygninger, som Svendborg Kommune i henhold til plan- og bygningslovgivningen efterfølgende tillader opført enten med høj sokkel, jf. ovenfor, eller på hævet terræn, der efter terrænhævningen ligger 10 cm over afgrænsningen.

Se uddybende forklaring i bilag 1 (Bilag 01: Betaling af bidrag til stormflodsbeskyttelse – forudsætninger og mulige principper).

Valg af bidragsmodel

Ved en finansiering af dele af stormflodsbeskyttelsen med bidragsbetaling, vil det være vigtigt for opbakningen og legitimiteten af bidragsmodellen, at den bliver så simpel, at den umiddelbart kan forstås og anses for retfærdig.

Administrationen har beskrevet fire mulige bidragsmodeller, som viser forskellige udformninger af bidragsfordelingsmodeller. Alle modeller har som forudsætning at bidrag beregnes efter kvadratmeter etageareal.

Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at finansiere stormflodsbeskyttelsen helt eller delvist ved bidragsfordeling, anbefaler administrationen at det sker med udgangspunkt i model B.

Administrationen anbefaler at model B vælges som den model, der arbejdes videre med, da den både tager højde for risikoen for oversvømmelse og for størrelsen af den enkelte ejendom (muligt værditab). Samtidigt er den relativt overskuelig og vil kunne administreres ud fra aktuelle opmålinger og data i offentlige registre. 

Organisering

Under forudsætning af godkendelse af bidragsmodel vil der i en fremtidig sag skulle tages stilling til, om ejerne skal organiseres i et kystbeskyttelseslag eller om kommunen selv vil eje og drive anlægget. Det er ikke et krav, at der oprettes et lag. Et kystbeskyttelsesprojekt kan derfor godt realiseres uden etablering af et lag. Det vil i så fald være kommunen, der står for at varetage projektet i sin helhed, herunder varetagelse af drift og vedligeholdelse. Udgifterne til anlæg, drift og vedligeholdelse kan fortsat fordeles blandt de bidragspligtige ejere af fast ejendom, der opnår nytte af kystbeskyttelses-projektet, jf. kystbeskyttelseslovens § 13.

Projektet er vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje og eventuelt – hvis det politisk besluttes – af bidrag fra ejere af fast ejendom via en endnu ikke fastsat bidragsfordeling. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje. I tilsagnet får projektet et tilskud på 7.587.000 kr. ekskl. moms. dog maksimalt 25 pct. af de reelt afholdte anlægsudgifter alene fra de stormflodsbeskyttende tiltag I den aktuelt kendte økonomi, hvor projektet er tilpasset, er støttebeløb beregnet til 6,37 mio. kr. svarende til 25 % af anlægsomkostningerne til de stormflodsbeskyttende tiltag på 25,6 mio. kr.

Det må forventes at udarbejdelsen af den endelige bidragsmodel, håndtering af eventuelle klager, opkrævning af det årlige bidrag samt årlig takst regulering vil kræve betydelige ressourcer både internt i administrationen og ved ekstern juridisk konsulentbistand. Det er ikke muligt at vurdere omfanget af omkostningerne til dette på nuværende tidspunkt og der er ikke afsat midler til dette i projektøkonomien.

Der vil ikke være forskel på det samlede beløb mellem de fire bidragsmodeller. Forskellen ligger i den indbyrdes fordeling. Derfor vil de fire modeller give fire forskellige beløb for den enkelte ejendomsejers bidrag.

De fire foreslåede modeller vil ved valg af model pkt. 1 give en samlet medfinansiering af de årlige driftsudgifter der knytter sig til selve stormflodsbeskyttelsen på forventeligt ca. 325.000 kr. Det endelige beløb for årlige driftsudgifter kendes først, når detailprojektet er gennemført. Som eksempel vil et 100 m2 hus i stueetagen resultere i et bidrag på et interval ml. 80 – 200 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af valg af model.

De fire forslåede modeller vil ved valg af pkt. 2 samlet give en medfinansiering fra ejendomsejerne i Søndre Havn på ca. 10 mio. kr. Som eksempel vil et 100 m2 hus i stueetagen resultere i et bidrag på et interval ml. 200 – 580 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af valg af model. Det samlede beløb fra bidragsfordeling er af administrationen sat til 10 mio. kr. da det ved gennemregning giver bidragssatser for de enkelte ejendomsejere, der er sammenlignelige med andre bidragsmodeller i Danmark. Derudover er de 10 mio. kr.  det beløb, der manglede i den samlede finansiering før den seneste budgetaftale for 2024 og kunne derved være med til at sikre projektets realisering, hvis finansieringen ikke blev prioriteret i budgettet.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Kystbeskyttelsesloven

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, herunder at 10 mio. kr. af anlægsomkostningerne og driftsudgifter i relation til stormflodsbeskyttelsen bidragsfordeles efter bidragsmodel D.
 

Jørgen Lundsgaard (liste B) deltog ikke i punktets behandling på grund af inhabilitet.

Punktet blev behandlet efter punkt 15. Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Jørgen Lundsgaard (B) var fraværende.

Godkendt. Jørgen Lundsgaard var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Anlægsbevilling til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen.

Sagen er opdateret med supplerende oplysninger og behandles på ny i Erhverv- og Turismeudvalget, Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalger inden den endelige behandling i Kommunalbestyrelsen.

Hjortøboen er bygget i 1976 og sejler imellem Svendborg og Hjortø. Grundet slid, ælde og driftstimer på nuværende motorer og andre vitale dele, er der akut behov for udskiftning af motorer og renovering af vitale dele for fortsat at sikre færgens drift. Der er akut fare for at en eller begge motorer bryder sammen.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At der søges en samlet anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af Hjortøboen for at sikre en fremtidig besejling til Hjortø.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 1.065.000 kr. til levetidsforlængelse af færgen Hjortøboen og at anlægsbevillingen finansieres via restbudgettet fra anlægsprojektet Blå Kant, etape 1.
• At ambitionen om at erstatte Hjortøboen med en ny elektrisk færge fastholdes i overensstemmelse med Klimahandleplan og ansøgning til ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II”

Økonomiudvalget behandlede sagen d. 12.12.2023 og besluttede at tilbagesende den til Erhvervs- og Turismeudvalget. Sagen fremlægges her med supplerende oplysninger.

Færgen Hjortøboen er bygget på Ejvinds bådeværft i Rantzausminde i 1976. Hjortøboen kan medtage 12 passagerer og 1 bil eller 12 cykler. Hjortøboen sejler imellem Svendborg og Hjortø, hver dag i sommerferien og på bestilling resten af året. Hjortøboen sejler omkring 12.000 sømil og medtager omkring 2.000 passagerer om året. Om sommeren lægger Hjortøboen også til ved Skarø for derved at binde Hjortø sammen med Skarø og Drejø og give mulighed for et Ø-hop.

Færgen nærmer sig nu 50 år og flere vitale dele - motorer og gear - står til en udskiftning eller renovering. Færgen har i sin levetid fået udskiftet motorer ad to omgange. Situationen er nu så kritisk, at der må forventes et nedbrud indenfor en overskuelig fremtid.

Svendborg Kommune har i 2022 søgt og opnået et tilskud på 5.250.000 kr. fra ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger II” til en ny Hjortøbo. Der blev dog ikke afsat midler til rest-finansieringen på ca. 78 % i hverken budget 2023 eller 2024, hvorfor projekt Ny Hjortøbo endnu ikke er realiseret.

JAR Marine Consult, Svendborg har i oktober 2023 udarbejdet en besigtigelsesrapport og oplæg til vurdering for levetidsforlængelse på ca.10 år af færgen, hvori der skitseres tre løsninger:

Model 1:

Komplet fornyelse med nye motorer, gear o.a.

Pris 1.205.000 kr.

Model 2:

Semifornyelse med nye motorer og total overhaling af gear o.a.

Det antages, at stævnrør og skrueaksel kan genbruges.

Pris 875.000 kr.

Model 3:

Udelukkende overhaling af eksisterende motorer og gear.

Pris 385.000 kr.

Model 2 og 3 forventes at kunne udføres primo 2024, indenfor en periode på to uger.

Ved overhaling af eksisterende motorer, model 3, er rederiet og driftssikkerheden sårbar ved nedbrud/skader, da motorerne fortsat er gamle, og der er lang leveringstid på reservedele.

Model 1 har en leveringstid på nyt gear på 6 - 7 måneder.

JAR Marine Consult anbefaler model 2, som samtidig indstilles af administrationen.

JAR Marine Consult har den 19.12.2023 lavet en teknisk redegørelse for valget af motorer, hvori kommercielle oplysninger fra den oprindelige rapport er undladt.
Denne ligger som bilag på sagen.

I rapporten fremgår det bl.a. at:

• Metanoldrift ikke er mulige, da der ikke findes egnede metanolmotorer. Metanolmotorer er kun tilgængeligt til langt større fartøjer.
• De anbefaler dieselmotorer har en tilstrækkelig motoreffekt for at opretholde Hjortøboens nuværende sejlmønster, herindunder effektreserver til vejrlig og evt. motorhavari på den ene motor
• Det er ikke et lovkrav at de anbefalede ønskede motorer skal have katalysatorer
• Det er muligt at sejle på 100% HVO-brændstof. HVO koster ca. det dobbelte af marinediesel og vil kræve en tillægsbevilling til brændstof på kr. 200.000

Samlet pris for levetidsforlængelse af Hjortøboen ved model 2: 1.065.000 kr.

(Ved model 1: 1.395.000 kr. og ved model 3: 575.000 kr.)

Udspecificering model 2

• Nye motorer: 875.000 kr.
• Slibning og maling af dæk, dørk, samt salon: 100.000 kr.
• Afløserfærge i perioden: 90.000 kr.

Der er efter gældende lånebekendtgørelse automatisk låneadgang til finansiering af nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter ved de i bilaget til bekendtgørelsen nævnte færgeoverfarter. Færgeoverfarten Svendborg-Hjortø er nævnt i bilaget til lånebekendtgørelsen, så det vil være muligt at finansiere anlægsbevillingen på 1.065.000 kr. via optagelse af lån.

Anlægsbevillingen foreslås finansieret via overførsel af restbudget fra anlægsprojektet Blå Kant som udgør 1,5 mio. kr. Der er ligeledes automatisk låneadgang vedr. dette projekt. Der vil således ikke blive tale om yderligere låneoptagelse i forhold til nuværende budget.

Et lån på 1.065.000 kr. vil ved et annuitetslån med 25 års løbetid og en fast rente på 3,76 % give en årlig ydelse på 66.500 kr. De årlige ydelser på lånet vil kunne dækkes af vedtaget budget for 2023.

Hvis der ønskes lån med en variabel rente, udgør renten pt. 3,94 %, og dette giver en årlig ydelse på 84.600 kr. faldende til 44.280 kr. i 2048.

Ønskes sejlads udelukkende på HVO vil en tillægsbevilling til brændstof på kr. 200.000 være nødvendigt.

Der forventes en brændstofbesparelse på 5-7% og dermed en 5-7% reduktion i CO2- udledningerne ved nye motorer ved fortsat brug af marinediesel. Der vil også være en lavere udledning af NOx med de nye motorer. En større reduktion i CO2-udledningen på ca. 45% vil kunne opnås ved sejlads udelukkede på HVO.

Der vil ikke være nogen ændring af CO2-udledningen ved bevarelse af eksisterende motorer.

Lov om kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 17 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Kommunalbestyrelsen

Udvalget indstiller model 2.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Indstillingerne henholdsvis godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Tilbagesendes til fagudvalgene.

Udvalget drøftede sagen igen og fastholder indstillingen af model 2.

Indstillingerne henholdsvis godkendes og anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med bemærkning om, at administrationen anmodes om at belyse om de nye motorer har partikelfiltre.

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Ærø kommunes planer om indkøb af nye, el-drevne færger med forøget kapacitet vil påvirke anvendelse og indretning af Havnepladsen ift. nuværende funktioner samt fremtidig trafikafvikling, klimatilpasning og byrum. Det betyder, at snitflader til flere igangværende udviklingsprojekter i området skal afklares og koordineres for at sikre en god helhedsløsning. Kommunalbestyrelsen orienteres om den forventede proces med at udarbejde et grundlag for en fremtidig politisk beslutning.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Erhvervs- og Turismeudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• at tage orienteringen til efterretning.

Ærøfærgerne besejler aktuelt ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg med to dieseldrevne tvillingfærger (L50 m x B13 m).

Ærøfærgerne ønsker at udskifte de nuværende dieselfærger med to el-færger (forventeligt L69,5 m x B17 m), hvor bilkapaciteten øges fra 42 til ca. 67. Besejlingsfrekvensen fastholdes. Dertil ønsker Ærøfærgerne at optimere landanlæggene således, at færgerne kan tømmes og fyldes lige så effektivt som i dag. Deres ønsker omfatter bl.a. et større opmarchareal på op til 95 bilenheder (67 bilenheder med reservation + 28 bilenheder i ”chancekøen”), hvor der i dag er plads til 60 bilenheder i opmarcharealet (42 bilenheder med reservation + 18 bilenheder i ”chancekøen”). Hertil ønsker Ærøfærgerne et areal til billetterings-/indslusningssystem umiddelbart før opmarcharealet.

Ovenstående afstedkommer derfor et ønske fra Ærøfærgerne om ændrede fysiske forhold i Svendborg Havn. Derudover afstedkommer projektet ændringer på Ærøskøbing Havn og evt. på dele af sejlruten. Disse forhold er ved at blive undersøgt og ikke beskrevet i denne sag.

Svendborg Kommune arbejder selv med en udskiftning af Højestenefærgen til en el-dreven færge. Den nye færge forventes at blive med samme kapacitet som den nuværende færge.

Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn, 2014 en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn, hvilket også er nævnt som en af kommunens styrker i kommunens udviklingsplan ”Fra mere til bedre”, 2023.

Dog giver ønsket om den øgede bilkapacitet set fra Svendborgs side dilemmaer i spændet mellem på den ene side at forblive en stærk færgehavn med forbindelser til Øhavet og på den anden side at udvikle havnen med øget fokus på rekreative arealer, fremtidig klimatilpasning og forbedrede forbindelser for gående og cyklister langs havnen.

Svendborg Kommune har derfor gennem løbende dialog med Ærø Kommune igangsat undersøgelser for at skabe det rette politiske beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen om Svendborg kan imødekomme Ærøs ønsker til øgede arealer til færgetrafikken. Der vil blive udarbejdet en beslutningssag senere, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt.

Analyser om afledte konsekvenser ved de nye færger:

Der er igangsat en juridisk vurdering med en konkret definition af modtagepligten i henhold til Havneloven.

Der er igangsat udarbejdelse af relevante analyser for at belyse, hvilke konsekvenser de nye færger vil have for Svendborg Havn. Der er foreløbigt igangsat overordnede trafikanalyser ved den øgede biltrafik til og fra havnen. Derudover udarbejdes konkrete forslag til fremtidig indretning af Havnepladsen inkl. økonomisk overslag på forandringerne. Forslag udarbejdes i sammenhæng med den øvrige udvikling på havnen, herunder trafikforbedringer og klimatilpasning. Der er behov for at anvende eksterne konsulenter til at udarbejde analyserne.

Administrationen har foretaget en indledende screening af hvilke scenarier, der er relevante at arbejde videre med herunder alternative placeringer af færgelejerne. Her er konklusionen, at sejlforholdene ikke anses som tilstrækkelige til at tilføje færgesejlads i østhavnen i sammenhæng med de nuværende aktiviteter. Derfor fokuserer de konkrete forslag dels på scenarier, hvor de nuværende færgelejer fastholder deres placering, dels på scenarier med mulighed for at flytte de eksisterende færgelejer sammen for at udnytte evt. synergieffekter ved enten at udvide kajarealet ud i søterritoriet ud fra Honnørkajen eller udvidelse af Havnepladsen ud i søterritoriet ud for Det Gule Pakhus. Se Bilag 3. (Bilag 3. Indledende screening af scenarier for fremtidens færger på Svendborg Havn).

Dog er det et opmærksomhedspunkt at alle scenarier, hvor færgelejet for Højestenefærgen flyttes, vil have en vis risiko for ikke at kunne holde tidsplan og økonomi for realisering af den nye Højestenefærge, da projektet får nogle indbyggede afhængigheder af projektet om de nye Ærøfærger.

Miljøvurdering:

Færgeprojektet skal screenes for om der skal udarbejdes en miljøvurdering jf. Miljøvurderingsloven. Det er Trafikstyrelsen, der vil være den overordnede myndighed for miljøvurderingsprocessen. Det omfatter i første omgang en screening, som laves ud fra Ærø’s ønsker til størrelse af færge og bilkapacitet. Hvis screeningen udløser krav om en miljøvurdering, vil Svendborgs kommunalbestyrelse skulle godkende hvilke forudsætninger, der skal indgå i vurderingen herunder forandringer på Svendborg Havn. Den nye Højestenefærge, dens landanlæg og lade infrastruktur skal ligeledes screenes jf. miljøvurderingsloven. Ønsker man at samle de to færgelejer, vurderes det sandsynligt at Trafikstyrelsen vil behandle begge udskiftninger, som et samlet projekt i miljøvurderingsprocessen.

For at tilvejebringe det rette beslutningsgrundlag, hvor færgeprojektet ses i sammenhæng med alle øvrige byudviklingsprojekter på og nær havnen, har administrationen igangsat udarbejdelsen de beskrevne analyser. Her er det nødvendigt at anvende eksterne konsulenter. Der er aktuelt brugt 207.000 kr. på trafik og arealdisponeringsanalyser i 2022 og 2023. De er finansieret via. de afsatte havneudviklingsmidler, der er frigivet og hvor brug af eksterne konsulenter er politisk godkendt.

Administrationen forventer at anvende yderligere analysemidler for at få belyst yderligere forhold i en ramme op til maksimalt 200.000 kr. Dog vil en eventuel miljøvurdering kræve flere midler og vil blive politisk behandlet særskilt inden eventuel igangsættelse.

Udskiftningen af Ærøs nuværende diesel-færger til el-drevne færger har til formål at bidrage til Ærøs klimamål om at 100% af Ærøs færger skal være emmisionsfri i 2035. En mere dybdegående CO2 konsekvensvurdering vil blive belyst i en fremtidig sag, når der er gennemført konkrete forslag til en fremtidig indretning af færgehavnen.

Havneloven, Vejloven, Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning, med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Taget til efterretning med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Hanne Ringgaard Møller (B) var fraværende. Som stedfortræder deltog Jørgen Lundsgaard (B).

Orienteringen blev taget til efterretning, med en anbefaling til Økonomiudvalget om at afgive en samlet udtalelse til sagen i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling.

Sagen udsættes.

Orienteringen taget til efterretning.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Taget til efterretning, idet man samtidig tiltrådte følgende udtalelse:

”Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har drøftet de afledte konsekvenser for Svendborg Havn af den plan, som Ærø Kommune har om at anskaffe nye, eldrevne færger med forøget kapacitet.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt altid gerne være imødekommende overfor de planer, som Ærø Kommune måtte have for at fremtidssikre færgebetjeningen til og fra Ærø. Kommunalbestyrelsen ser i denne sammenhæng Svendborg som porten til Ø-havet og færgefarten til Ærø er derfor også et helt centralt element i Svendborgs udviklingsplan for havnen: ”Fremtidens havn”.

Kommunalbestyrelsen vil i forlængelse heraf gerne medvirke til, at der udarbejdes scenarier, der belyser mulighederne for at optimere havnearealerne på Svendborg Havn - f.eks. med henblik på, at den nødvendige lade-infrastruktur kan tilvejebringes, at opmarcharealerne kan udvides og med henblik på, at trafikken kan afvikles effektivt.

Kommunalbestyrelsen gør i denne sammenhæng dog samtidig opmærksom på, at man i arbejdet med at udmønte udviklingsplanen for Svendborg Havn hidtil har forfulgt en række andre by-strategiske hensyn. Man har her f.eks. lagt vægt på at sikre en sammenbinding af bykernen og havnen, at sikre en øget tilgængelighed til havnen og at sikre en levende havn i kraft af blandede funktioner. Samtidig har kommunalbestyrelsen påbegyndt arbejdet for en klimasikring af havnen med ”Den Blå Kant”. Disse hensyn har været og er fortsat helt afgørende for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at disse hensyn ikke kompromitteres.   

Kommunalbestyrelsen vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at man i de seneste år har investeret et anseeligt millionbeløb i udmøntningen af udviklingsplanen for havnen – f.eks. i nye belægninger på arealerne ved Frederiksgade, Frederiksbro, Frederiksø og Havnepladsen, ligesom der udestår en meget stor investering i den kommende klimasikring. Ærø Kommune kan derfor ikke forvente nogen større medfinansiering fra Svendborg Kommune i forhold til de anlægsarbejder, der alene måtte være affødt af Ærøs planer om anskaffelse af nye og større færger”.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Tved Boldklub ønsker at forny areallejekontrakten af Brændeskovvej 2B, matr.nr. 3-k, Tved By, Tved. Kontrakten afløser dermed den tidligere lejeaftale.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At godkende en 25-årig areallejekontrakt med Tved Boldklub til brug for foreningens aktiviteter.

Tved Boldklub indgik den 1.juni 1988 en areallejekontrakt med Svendborg Kommune til foreningsaktiviteter på Brændeskovvej 2B, matr.nr. 3-k, Tved By, Tved.

Lejekontrakten er udløbet, og Boldklubben anmoder nu om en fornyelse af areallejekontrakten frem til den 1.januar 2049, så foreningen kan fortsætte sine aktiviteter (se bilag 1 ”Areallejekontrakt – Tved Boldklub – 2024”).

Arealet udgør ca. 2800 kvadratmeter. Klubben havde ved sidste opgørelse - pr. 31. december 2022, - 220 medlemmer og har kontinuerligt drevet foreningsaktiviteter på arealet siden 1988.

Det lejede areal skal fortsat anvendes til foreningsaktiviteter i Tved Boldklub og dermed beslægtede aktiviteter og må ikke uden Svendborg Kommunes skriftlige godkendelse anvendes til andre formål.

På det lejede areal har Tved Boldklub opført et klubhus.

Såfremt der ønskes opført anden bygning, skal der søges byggetilladelse og gives skriftlig tilladelse fra Svendborg Kommune.

Tved Boldklub kan anmode om forlængelse af aftalen, hvilket skal ske senest 3 måneder før aftalens udløb. Hvis lejer ikke anmoder om forlængelse, udløber aftalen uden varsel den 31. december 2048.

Svendborg Kommune kan uanset ovenstående opsige aftalen med 1 måneds varsel til ophør den 1. i måneden såfremt, det lejede areal købes af tredjemand i lejeperioden eller kommunen i øvrigt skal anvende det lejede areal. Lejer kan ligeledes opsige aftalen med 3 måneds varsel til ophør den 1. i måneden.

Areallejekontrakten af 2024 pointerer i forhold til lejers pligter at:

• Lejer sørger selv for renholdelse og vedligeholdelse af areal samt foretager snerydning.
• Lejer er berettiget til at foretage den fornødne skiltning, jf. dog evt. regler herom.
• Lejer er ansvarlig for al arbejde og færdsel på arealet.
• Lejer har ikke afståelses- og genindtrædelsesret til lejemålet. Lejer har heller ikke ret til hel eller delvis fremleje af det lejede areal
• Arealet skal afleveres i samme stand som ved lejemålets påbegyndelse medmindre udlejer skriftligt frafalder krav herom. Lejer afholder alle udgifter til reetablering af arealet.

Det lejede areal stilles vederlagsfrit til rådighed for lejer og har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Ingen

Kommunalfuldmagten

Kommunalbestyrelsen

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Birger Jensen (V). Som suppleant deltog Jesper Ullemose (V)

Godkendt.

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).

Der blev orienteret om oplæg af overskudsjord fra Multiarenaen og man drøftede inhabilitet og gratisbilletter via samarbejdsaftalerne. 

Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B) og Birger Jensen (V). Som suppleanter deltog Allan Østergaard (B) og Freja Blegholm Hansen (V).