Kommunalbestyrelsen

Der var ingen spørgsmål.

Dagsorden blev godkendt.

Kommunalbestyrelsesmedlem René Haahr (V) ønsker på vegne af Venstres kommunalbestyrelsesgruppe følgende optaget på kommunalbestyrelsens dagsorden den 28. november 2023:

” Beslutningstema:

Styrket og stabil drift på Svendborgbanen.

Indstilling:

Venstres kommunalbestyrelsesgruppe indstiller, at der bliver taget initiativ til hyppigere og tættere dialog mellem Arriva, BaneDanmark, kommunerne langs Svendborgbanen og ikke mindst pendlerforeningen med det formål at sikre bedst mulig og stabil drift af Svendborgbanen.

Derudover ønskes endvidere et højere informationsniveau til Kommunalbestyrelsen vedrørende kommende ændringer, fremdrift og udvikling på Svendborgbanen.

Sagsfremstilling:

Arriva, som betjener Svendborgbanen, kommer med en ny køreplan til december.

Den er ikke blevet modtaget med kyshånd af mange af brugerne af Svendborgbanen. Kritikken lyder på, at den nye køreplan byder på uhensigtsmæssige ændringer, såsom i snit ca. 10 minutter længere rejsetid. For nogen pendlere, der kombinerer deres rejse med bybus eller Fynbus, betyder den nye køreplan endvidere mere end 40 minutter længere transporttid. Venstre frygter det vil få flere til at flygte fra den kollektive transport og over i privatbiler med større negativt klimaaftryk til følge.

Det mere end 50 år gamle signalanlæg er skyld i næsten daglige forsinkelser og aflysninger. Problemet med forældede signalanlæg er desværre også gældende på andre strækninger i Danmarks jernbanenet. BaneDanmarks plan har desværre placeret Svendborgbanen sidst i rækken til udskiftning af signalanlæg. Det betyder at vi kommer til at vente ALT for længe på en mere stabil og fornuftig drift på Svendborgbanen. Derudover har en del forsinkelser og aflysninger også været en følge af tekniske problemer med togene, samt personalemangel.

Venstre har tidligere foreslået, at vi sammen med de øvrige fynske kommuner langs Svendborgbanen skrev til transportministeren, hvorefter vi fik et svar om at man forventer at påbegynde renoveringen af signalanlægget i 2025.

Det er vores opfattelse at Svendborgbanen har potentiale for, i langt højere grad end nu, at kunne tiltrække bilister, især set i lyset af Odense kommunes mål om bilfri by.

Venstre foreslår derfor at der bliver taget initiativ til hyppigere og tættere dialog med Arriva, BaneDanmark,  kommunerne langs Svendborgbanen og ikke mindst pendlerforeningen. Formålet skal være at sikre en langt bedre kommunikation, formidling og høring forud for køreplansændringer, men også for at kunne følge op på at en vigtig grøn transportmulighed hele tiden sikres forudsætningen for effektiv og sikker drift.

Desuden foreslås det, at der sker løbende tilbagemelding til det politiske niveau. ”

Sagen oversendes til TMU med henblik på, at der løbende gives orientering om udviklingen på Svendborg-banen.

Meddelelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Lars Erik Hornemann (V) om udtrædelse af Kommunalbestyrelsen samt øvrige poster grundet fraflytning fra Svendborg Kommune samt godkendelse af stedfortræders indtrædelse i Kommunalbestyrelsen.

Venstre indstiller, at stedfortræder indtræder i posterne nr. 1, 2, 3, 5 samt Mette Kristensen indtræder i post nr. 4.

Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Erik Hornemann (V) meddeler, at han udtræder af Kommunalbestyrelsen samt øvrige poster grundet fraflytning fra Svendborg Kommune pr. 31. december 2023.

Stedfortrædere fra Venstre til Kommunalbestyrelsen:

1. stedfortræder er Karen Kruse
2. stedfortræder er Jesper Larsen

1. stedfortræder Karen Kruse anmoder om fritagelse for indtrædelse i Kommunalbestyrelsen grundet personlige årsager.

Udover medlem af Kommunalbestyrelsen er Lars Erik Hornemann udpeget til følgende poster:

1. Medlem af Senior- Social- og Sundhedsudvalget
2. Medlem af Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
3. Medlem af Handicapråd
4. Medlem af bestyrelserne for Naturama og Driftsfonden Fjord og Bælt Kerteminde
5. Suppleant for Jesper Ullemose i Folkeoplysningsudvalget

LBK nr. 47 af 15.01.2019

Den kommunale Styrelseslov

Kommunalbestyrelsen

Godkendt.

Indfrielse af Statens pant i ejendommen Graaesvej 27 (tilbagebetaling af rente- og afdragsfrie lån).

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget samt endelig afgørelse i Kommunalbestyrelsen, at
 

• lån på 9,95 mio. kr. indfries og beløbet finansieres af salgsprovenu fra salg af Graaesvej 27, hvortil der søges tillægsbevilling.

SIMAC er fraflyttet ejendommen Graaesvej 27. Derfor skal de rente- og afdragsfrie lån fra staten indfries jf. vilkår i gældende pantebreve.

 
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 30. maj 2023, at gælden til staten forventes at kunne finansieres via provenuet fra salg af Graaesvej 27. Frist for bud på bygningerne på Graaesvej 27 udløber den 16. november 2023 og buddene skal herefter bedømmes af kommunen.

Lån til Udbetaling Danmark på 9,95 mio. kr. indfries ultimo 2023. Beløbet modsvares af forventet indtægt ved salg af Graaesvej 27. Ejendommen forventes solgt i 2024.

Ikke vurderet

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Kommunalbestyrelsen

Indstilles.

Godkendt.

Godkendelse af leasingaftale på minibus til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget med endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen,

• At forslag til ny leasingaftale godkendes.

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune godkendte den 27. juni 2023 en leasingaftale på en KIA e-Niro Prestige til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. Efterfølgende har Geopark sekretariatet fået et mere attraktivt tilbud på leasing af køretøj.

Geopark-sekretariatet anmoder derfor de fire ejerkommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner om at genbehandle og godkende vedlagte leasingafaftale på en Toyota Proace Verso Electric minibus, som på flere måder vil være en bedre løsning for sekretariatet.

• Det vil være muligt at transportere sekretariatets medarbejdere samlet samt andre mindre grupper til og fra lokaliteter og arrangementer i og uden for geoparken. Sekretariatet oplever allerede og forudser stigende efterspørgsel på at være til stede i forbindelse med begivenheder, der skaber forankring og engagement lokalt.
• En minibus er et godt supplement til sekretariatets formidlingstrailer, idet den qua sin størrelse vil kunne fungere som en selvstændig mobil formidlingsplatform i forbindelse med arrangementer rundt i geoparken.
• Bilen vil i kraft af sin størrelse skabe mere synlighed i landskabet, når den bliver folieret med logo, billeder, mv. som geoparkbil.

Anskaffelsessummen udgør 351.788 kr. med en månedlig ydelse på 5.207 kr. og en restværdi efter 60 måneder på 85.000 kr.

Leasingtager er Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2023.

Opløses interessentskabet indenfor leasingperiodens 60 måneder, hæfter ejerkommunerne solidarisk for indfrielse af leasingkontrakten.

Ved indgåelse af den pågældende leasingaftale vil kommunens Co2 udledning reduceres ca. 63 pct. i forhold til tidligere aftale svarende til en årlig reduceret udledning på 672 kg. Co2 ved nuværende kørselsniveau.

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Det kommunale fællesprojekt på Søndre Havn med højvandsbeskyttelse og ny gangforbindelse har været i offentlig høring og der er indhentet en udtalelse fra Kystdirektoratet, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2. Sagen forelægges med henblik på at Kommunalbestyrelsen tager stilling til om sagen skal fremmes og derved gå videre til næste fase i realiseringsprocessen.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales:

• At beslutte at projektet skal fremmes
• At der søges en tillægsbevilling på 6,37 mio. kr. i 2026 så det samlede udgiftsbudget udgør 44,34 mio. kr. og at tillægsbevillingen finansieres via statslige midler fra ”Den nationale kystpulje”.
• At godkende at 38,274 mio. kr. (2024 prisniveau) søges som lånoptagelse til det samlede projekt hos KommuneKredit.
• At frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene i både 2023 og 2024 og der samtidig søges om lånoptagelse hertil.
• Godkende brug af ekstern rådgiver.

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget:

• At orienteringen tages til efterretning

Projektets formål er at skabe beskyttelse mod højvandshændelser til kote 2,5 samt at skabe en ny gangforbindelse over Træskibshavnen. Se mere om projektet i bilag 01 (Bilag 01: Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn i Svendborg_20230523).

Der er, jf. Kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 og 2, indhentet udtalelse fra Kystdirektoratet dateret 19. april 2023, se bilag 02 (Bilag 02: Kystdirektoratets udtalelse til kommunalt fællesprojekt Svendborg). I bilag 02 fremgår det, at Kystdirektoratet støtter projektet og udpeger fokusområder for den videre bearbejdning. Alle de i udtalelsen nævnte fokusområder vil være en naturlig del af den videre detaljering af projektet.

Opsummering af udtalelsen:

Det vurderes, at der på projektstrækningen er behov for kystbeskyttelse, samt at projektet vil reducere en risiko for oversvømmelse. Det fremsendte projekt vil yde en sammenhængende beskyttelse for Søndre Havn, som er den første del af en samlet højvandsbeskyttelse af Svendborg Havn. I forhold til kystbeskyttelsens tekniske kvalitet påpeger Kystdirektoratet, at projektet består af mange delelementer og mobile elementer. Dette kan bl.a. få indflydelse på konstruktionens samlede styrke. Desuden er der overvejelser om alternative løsninger. Der bør derudover være fokus på vedligeholdelse og beredskabsplan.

For-høring af projekt og bidragsfordelingsmodeller gennemført
Der er jf. kystbeskyttelseslovens § 2, stk. 1 gennemført en for-høring i perioden 4. juli 2023 til og med 31. august 2023 af de borgere, der kan blive pålagt bidragspligt samt øvrige borgere i øvrigt. Der blev afholdt et velbesøgt borgermøde i Maritimt Center den 20. juni 2023. Her blev projektet samt fire konkrete modeller for bidragsfordeling gennemgået. Alt materiale fra borgermødet er lagt på høringsportalen og annonceret på kommunens hjemmeside. Ligeledes har de ejere af fast ejendom, der beskyttes af projektet, modtaget direkte brev om borgermødet og høringen. Der er i alt modtaget seks høringssvar, hvoraf det ene omhandlede besparelsesforslag til budget 2024. Dette er videresendt til Erhvervs- og Turismeudvalget. De fem øvrige høringssvar omhandler følgende emner:

• Linjeføring – ønske om at bygge større diger med sluseporte i stedet for den politisk valgte strategi for klimatilpasning af havnen
• Linjeføring – kan den mobile sikring forlænges så man undgår at bygge højvandsmure i Skt. Peders stræde?
• Bidragsfordeling – ønske om at Svendborg Kommune alene finansierer projektet
• Bidragsfordeling – ønske om at nybyggeri også bør bidrage og ikke skabe egne beskyttelser via terrænreguleringer
• Bidragsfordeling – ønske om at ledningsejere også indgår i bidragsfordelingen
• Gangforbindelser – ønske om at der ikke skabes en indre gangforbindelse foran de smalle matrikler i Kullinggade.
• Vandudskiftning - ønske om at løsningen også sikrer udskiftning af vand i det indre havnebassin
• Sejlskibsbroens funktion – ønske om at udformning og molehøjde tager hensyn til, at man kan komme ombord på skibene samt nem betjening af gangbro.

Der er udarbejdet hvidbog, der resumerer høringssvarene og vurderer om de giver anledning til ændringer i projektet. Se bilag 03 (Bilag 03: Hvidbog for-høring Søndre Havn). Forud for høringen er der gennemført en række inddragelses-aktiviteter, med det formål at invitere borgerne til dialog om projektet. Aktiviteterne inkluderer: digital kommunikation af projektet på kommunens Facebook sider og hjemmesider; fysisk kommunikation i form af opsatte skilte på havnen samt klistermærker med højdeangivelse af den fremtidige beskyttelse i projektområdet; etablering af prøveopstilling for højvandsmuren samt afmærkningslinje af dennes placering på Gasværkskajen; afholdelse af havnevandringer med borgere. Der er derudover gjort opmærksom på projektets høringsfrist på de afholdte borgermøder, på kommunens digitale kanaler samt på fysiske plakater i projektområdet.

Beslutning om hvorvidt sagen skal fremmes

Næste skridt i processen er, at Kommunalbestyrelsen beslutter, om sagen fremmes jf. Kystbeskyttelseslovens § 2a, stk.1. Beslutningen træffes på baggrund af udtalelsen fra Kystdirektoratet samt hvidbog fra den offentlige for-høring.

De ejere af fast ejendom, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel ved projektet underrettes om Kommunalbestyrelsens beslutning/afgørelse jf. samme lovs § 2a, stk. 2 eller 3.
Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet skal fremmes, træffes der afgørelse om dette jf. lovens § 18, stk. 3 – denne afgørelse er et procestrin og kan ikke påklages og sendes til de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele ved projektet.
Administrationen offentliggør herefter oplysninger om de næste processkridt på kommunens hjemmeside, herunder hvornår de enkelte processkridt forventes afsluttet. Derefter udarbejder Kommunalbestyrelsen et konkret projekt og indsender en ansøgning til kommunens kystbeskyttelsesmyndighed.

Hvis kommunalbestyrelsen afgør, at projektet ikke skal fremmes, træffes der afgørelse herom jf. lovens § 18, stk. 2, og denne afgørelse kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kommende principbeslutning om bidragsfordeling
Det er som udgangspunkt en ejers eget ansvar at sikre sin ejendom mod oversvømmelse fra havet.

En kommune kan beslutte at gennemføre et kommunalt fællesprojekt, der sikrer flere ejendomme mod havoversvømmelse. I den forbindelse kan Kommunalbestyrelsen fastsætte bidragspligt for de ejendomme, som opnår beskyttelse mod havoversvømmelse eller anden fordel.

Søndre Havn projektet beskytter ca. 70 bygninger med en samlet bygningsmasse på ca. 28.400 m2 (ekskl. carporte, drivhuse mm). De fire foreslåede modeller vil give en samlet medfinansiering fra grundejerne i Søndre Havn på ca. 10 mio. kr. afhængigt hvilken model, man bruger. For et 100 m2 hus i stueetagen vil resultere i et bidrag på et interval ml. 200 – 580 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af model. Til sammenligning arbejder Fåborg Midtfyn Kommune aktuelt med en model for bidragsfordeling fordelt med et interval på 60 – 500 kr. pr. måned i 25 år. afhængig af placering i risikozoner.

Kommunalbestyrelsen bedes i en særskilt sag senere træffe principbeslutning om bidragsfordeling skal indgå i den samlede finansiering eller om hvorvidt finansieringen udelukkende består af kommunale og statslige midler.

Projektet er vurderet til samlet at koste 43,5 mio. kr. ekskl. moms. Den samlede finansiering udgøres delvist af kommunale anlægsmidler, delvist af midler fra den nationale kystpulje og eventuelt – hvis det politisk besluttes – af grundejerbidrag via en endnu ikke fastsat bidragsfordeling. Herudover er der afsat afledt drift fra 2027.

Overordnet budget:

Der er opnået tilsagn om støtte fra den nationale kystpulje. Der er i tilsagnet et krav om, at støttebeløbet maksimalt kan udgøre 25% af anlægsudgifterne alene fra de stormflodsbeskyttende tiltag. I den aktuelt kendte økonomi, hvor projektet er tilpasset, er støttebeløb beregnet til 6,37 mio. kr.

Lånefinansiering

D. 27. juni 2023 fik Svendborg Kommune et forhåndstilsagn fra KommuneKredit om at kunne opnå låneadgang på 37,1 mio. kr. Med prisregulering er det beløb, der søges lånefinansieret på 38,274 mio. kr. og låneydelsen er budgetlagt. Hvis der indkræves bidrag fra ejendomsejere, vil kommunens finansiering af låneydelsen blive reduceret tilsvarende.

En formel ansøgning om låneadgang kræver godkendelse af Kommunalbestyrelsen, som bedes godkende at denne indsendes.

Frigivelse af anlægsmidler og brug af eksterne konsulenter:

Administrationen anbefaler at frigive 4,155 mio. kr. svarende til rådighedsbeløbene på henholdsvis 1,345 mio. kr. i 2023 og 2,81 mio. kr. i 2024.

Hvis det med denne sag godkendes at fremme projektet, vil næste skridt være at udarbejde et rådgiverudbud. Dette vil forventeligt blive et EU-udbud grundet rådgivningsopgavens størrelse og grænseværdierne i Udbudsloven. Administrationen anbefaler, at der anvendes ekstern rådgivning til at gennemføre rådgiverudbuddet. Derved bliver udbuddet gennemført med de rette faglige og udbudsjuridiske kompetencer, der giver det bedste kontraktgrundlag til den videre opgave, samt at udbuddet bliver tilstrækkeligt attraktivt og således også tiltrækker de bedste tilbud på opgaven. Efter kontrahering af rådgiver opstartes projektering, hvilket der ligeledes er brug for midler til.

Administrationen anbefaler at brugen af eksterne konsulenter godkendes. Udgifterne til brugen af ekstern rådgivning overstiger den politisk vedtagne grænse på 0,150 mio. kr., hvorfor der søges en godkendelse om brug af eksterne konsulenter.

Anlægsprojektet vil medføre en øget CO2-udledning. Det er på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere omfanget af CO2-udledningen fra projektet. Det vil være en del af den fremtidige projektering at beregne projektets CO2-udledning og herunder overveje alternative metoder og materialer, der giver et mindre CO2 aftryk.

Udbudsloven

Kystbeskyttelsesloven

Miljøvurderingsloven

Kommunalbestyrelsen

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Effekten af Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Rapporten giver et resumé af den nyeste CO2-opgørelse og viser fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser, dels ved en trafiklysmodel, dels ved en gennemgang af delmål for 2030. På baggrund af statusrapporteringen peger administrationen på en række opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatsen i Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, at

• orientering om status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022 tages til efterretning.

Klimahandleplanens effekt bliver fulgt ved en årlig statusrapportering. Dette er den første rapportering siden vedtagelse af klimahandleplanen i september 2022. Den indeholder:

• Resumé af de nyeste CO2-opgørelser for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografisk område. Opgørelserne blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget på møde den 7. september 2023.

• Status for fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser ved brug af en trafiklysmodel udviklet i forbindelse med certificering af handleplanen.

• Status for klimahandleplanens delmål i 2030.

• Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med klimaindsatserne.

Resumé af de nyeste CO2-opgørelser

Den nyeste CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som geografisk område for 2021 viser en stigning på 3% i CO2-udledningen i forhold til 2020. For kommunen som virksomhed er tendensen den modsatte. Kommunens egen CO2-udledning faldt således med 3% fra 2020 til 2021 og igen med 3% fra 2021 til 2022. 

Stigningen i den geografiske udledning kan forklares med flere forhold. I 2021 betød mindre sol og mindre vind, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen faldt. Samtidig var en større del af den lokale elproduktion på kraftvarmeværket baseret på gas. Endelig var der færre coronarestriktioner og dermed større samfundsaktivitet, hvilket kan hænge sammen med et stigende energiforbrug.

Faldet i kommunens egen udledning skyldes en sænkning af rumtemperaturen til 19 grader, konvertering til varmepumper og udskiftning af fossilbiler med elbiler.

Udledningen fra kommunens drift fylder imidlertid kun 2% af den samlede udledning i kommunen som geografisk område, som i 2021 var ca. 357.000 ton CO2.

Status for fremdrift og opfyldelse af delmål

Fremdriften i klimahandleplanens 49 indsatser kategoriseres i statusrapporten ud fra en trafiklysmodel, hvor farverne grøn, gul og rød illustrerer, om der er henholdsvis god, lidt eller ingen fremdrift.

Overordnet set viser statusrapporten, at der er god eller lidt fremdrift i 30 ud af de 49 klimaindsatser i klimahandleplanen. 11 indsatser er ikke kommet i gang. 7 indsatser starter først i 2024 eller senere. Indsatsen vedrørende en mobilitetsplan er ikke længere prioriteret. Det skyldes en politisk beslutning om, ikke at afsætte midler til de nødvendige analyser. Den største fremdrift er i indsatserne for at nå klimaneutralitet (CO2-reduktion).

Statusrapporten gennemgår fremdriften i indsatserne for klimaneutralitet for hvert af temaerne energi, transport, landbrug og skovbrug, affald og ressourcer samt fødevarer. For klimarobusthed gælder det tilsvarende temaerne skybrud, stormflod og kysterosion samt varme og tørke. Endelig er der en status for de tværgående indsatser.

Statusrapporten er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. Statusrapport 2023). Uddybning af indholdet i statusrapporten er i tre bilag: bilag 2 (Bilag 2. Oversigt over indsatsernes fremdrift), bilag 3 (Bilag 3. Sektormål vedr. klimaneutralitet) og bilag 4 (Bilag 4. Sektormål vedr. klimarobusthed).

På udvalgsmødet vil administrationen gennemgå fremdriften og status for delmålene.

Opmærksomhedspunkter

For at indfri klimamålene kræver det en omfattende fælles indsats på tværs af kommunen, virksomheder, institutioner, foreninger og borgere, da kommunen ikke har handlerum til at kunne løfte opgaven alene. Det gælder både, hvad angår klimaneutralitet og klimarobusthed.

Klimaneutralitet

Som virksomhed har kommunen direkte indflydelse på driften af bl.a. skoler, institutioner og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Derudover køber Svendborg Kommune årligt ind for ca. 1,2 milliarder kr., hvilket giver kommunen mulighed for at være katalysator for at ændre måden, der produceres, indkøbes og forbruges varer og ressourcer på. Værktøjerne til grøn omstilling af kommunens indkøb er til stede. I den nye indkøbs- og udbudspolitik, der er under udarbejdelse, vil der blive anbefalet mål for CO2-reduktion. Udfordringen ligger i implementering og adfærdsændring i hele organisationen, hvilket der derfor børe være opmærksomhed på.

Som facilitator kan kommunen via samarbejder, information, analyser m.m. bidrage til CO2-reduktion fra virksomheder, borgere m.fl., hvilket er helt afgørende for at opnå klimaneutralitet. Derfor bør der være fokus på at styrke kommunens faciliterende rolle. Det gælder især for indsatser vedrørende energioptimering i virksomheder, udfasning af gasfyr, herunder fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samt omstillingen af personbiltransport.

Administrationen gør opmærksom på, at det vil kræve flere administrative ressourcer til især arbejdet med: fremme af fjernvarme og energifællesskaber, samarbejder og partnerskaber med erhvervslivet og alternativer til personbiltransport i form af f.eks. etablering af samkørselspladser, forbedringer af cykelstinettet samt bedre kollektiv transport.

Fundamentet for en bæredygtig mobilitet i fremtiden er en overordnet mobilitetsplan for hele Svendborg Kommune. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af kommunens udviklingsplan er mobilitetsplanen dog indtil videre blevet udskudt. Administrationen gør opmærksom på, at en mobilitetsplan er et vigtigt beslutningsgrundlag for de mange enkeltstående tiltag, der tilsammen skal fremme en bæredygtig mobilitet i kommunen.    

Det bør bemærkes, at Svendborg Kommune – som landets øvrige kommuner – har brug for, at staten fjerner en række barrierer for den grønne omstilling, f.eks. afklaring af de juridiske forhold for termonet og bedre rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme.

Det gælder også for landbrugets CO2-udledning, hvor kommunen mangler virkemidler fra nationalt hold for at kunne bidrage til landbruget grønne omstilling. Det er imidlertid helt afgørende, da landbrugets udledninger i fremtiden vil udgøre en stadig større andel af den samlede udledning – både lokalt og nationalt.

Klimarobusthed

Der mangler administrative ressourcer til de fleste indsatser for at opnå klimarobusthed. Mange af indsatserne starter med en kortlægning og analyse som et afgørende grundlag for handleplaner og konkrete aktiviteter. Det er handlinger, som er komplicerede, dyre og tager tid at udføre, og derfor bør der være opmærksomhed på at få sat forarbejderne i gang.

Klimahandleplanen har primært fokus på klimatilpasning i forhold til skybrud og oversvømmelser fra havet, som Svendborg Kommune med sin topografi og kystnære beliggenhed i høj grad vil blive ramt af. Derfor er det især vigtigt i nær fremtid at få tilført ressourcer til indsatsen for at reducere risikoen for oversvømmelser i bebyggede områder ved stormflod samt den tværgående indsats om sikring af offentlige services og infrastruktur.

Selvom især vand allerede i dag og i endnu højere grad i fremtiden vil udfordre kommunen, har den seneste sommer understreget, at hedebølger og tørke også bliver en udfordring, som kommunen skal bidrage til håndtering af i nær fremtid, især med hensyn til vores ældre borgere, som er særligt udsatte. Derfor bør der være øget opmærksomhed på blandt andet at forhindre overophedning i byerne.

For at opnå klimarobusthed har Svendborg Kommune som landets øvrige kommuner – brug for, at staten fjerner en række barrierer og sikrer den nødvendige finansiering til de meget omkostningstunge klimatilpasningsprojekter, Regeringen har netop offentliggjort et længe ventet udspil til en national klimatilpasningsplan 1. Udspillet indeholder bl.a. et lovforslag, der gør det muligt for kommuner og forsyningsselskaber at gennemføre kollektive løsninger i forhold til højtstående grundvand.  I forhold til finansieringsmuligheder der kunne bidrage til klimatilpasning i Svendborg Kommune, skal det bemærkes, at udspillet alene indeholder en forlængelse af kystbeskyttelsespulje i 2024 med 150 mio. kr.

Anbefalinger til den videre politiske proces

Direktionen foreslår, at der tidligt i 2024 afholdes et temamøde for Teknik- og Miljøudvalget med invitation til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Formålet er at danne baggrund for drøftelser af prioriteringer af indsatser forud for budgetprocessen og budgetforhandlingerne i 2024. 

Statusrapportering i år og i 2024

Dette års statusrapportering bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Klimaalliancen ved den grønne tænketank Concito arbejder på et fælles nationalt monitoreringssystem. Systemet skulle være klar til brug i marts 2024 og kan dermed danne grundlag for næste års status for Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022.

I anlægsbudgettet og overslagsårene er der vedtaget midler til flere klimaindsatser, som indgår i

Klimahandleplan 2022. Det drejer sig både om indsatser, der har fokus på Svendborg Kommunes egen drift, samt indsatser målrettet borgere og virksomheder. Det er f.eks. omstilling af kommunens bilflåde til elbiler, energirenovering af kommunale bygninger samt første etape af klimasikring af Svendborg Havn ved Søndre Havn.

I forlig om budget 2024 er der afsat nye midler til bl.a. første etape af fritlægningen af Kobberbækken, el-infrastruktur på Svendborg Havn, Svendborg VE A/S og et rammebudget, der afventer udbud af el-bybusser.

Der er, som statusrapporten viser, ikke afsat ressourcer til opstart af flere andre af klimahandleplanens indsatser.

Klimaplanens indsatser vil reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommune både for kommunen som geografisk enhed og på virksomhedsniveau (det vil sige Svendborg Kommune som organisation). I klimahandleplan 2022 er det beregnet, at udledningen af drivhusgasser vil være reduceret med 73% i 2030 (målt i forhold til 1990). Estimatet for 2050 er beregnet til en reduktion på 81% i forhold til 1990 i klimahandleplanen.

Siden vedtagelse af klimahandleplanen er målet for opsætning af vindmøller og solceller øget fra 3 vindmøller på 150 m og 84 ha solcelleanlæg til 6 vindmøller på 150 m og 145 ha solcelleanlæg. Desuden vil projektet ”kloge kvadratmeter” bidrage yderligere til handleplanens indsats vedrørende kommunale bygninger uden fossil energi. Begge dele vil medføre en større CO2-reduktion i fremtiden end estimatet i klimahandleplanen. I grove tal vil opsætning af flere vindmøller og solcelleanlæg føre til omtrent en fordobling af CO2-reduktionen fra 16.000 ton CO2 til 29.000 ton CO2 for den indsats. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere CO2-reduktionen fra ”kloge kvadratmeter”.

En afgørende forudsætning for at nå målene i klimahandleplanen er, at indsatserne bliver gennemført, og at deres effekt slår igennem i de kommende års CO2-opgørelser.

Svendborg Kommunes Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Ved opstart af reparationen af betonspunsen på Frederiksø har man opdaget, at spunsen er i en væsentlig dårligere tilstand, end først antaget.

Der forelægges derfor forskellige løsningsmodeller i forbindelse med reparationen af betonspunsen. Der er desuden behov for ekstra anlægsmidler i forbindelse med reparation af beton- og stålspuns på Frederiksø for at realisere en af de forskellige løsningsmodeller, og der søges en tillægsbevilling til realisering heraf.

Direktionen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget, at det overfor Teknik- og Miljøudvalget anbefales,

• At godkende en gennemførelse af løsningsmodel 3A i forbindelse med reparation af betonspunsen på Frederiksø.
• At der søges en anlægsbevilling svarende til den valgte løsningsmodel til reparation af spuns på Frederikskaj på Frederiksø.
• At der i forbindelse med projektet må anvendes ekstern rådgivning til bl.a. dimensionering af konstruktionerne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 10,27 mio. kr. og at anlægsbevillingen finansieres via:
  • Oprindelig anlægsbevilling på 1,20 mio. kr.
  • Afsat pulje i budget 2024 på 9,07 mio. kr. til vedligehold og efterslæb på havnens konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen godkendte og frigav på mødet den 28. februar 2023 en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af beton- og stålspunsen på Frederikskaj på Frederiksø.

Bevillingen blev givet på baggrund af en dykkerinspektion, som blev foretaget i marts 2022, hvor der blev konstateret utætte samlinger og gennemtærede huller i stålspuns samt manglende bagfyldsmateriale, som medfører faldhuller på kajen.

Ved opstart af tætningsarbejdet opdager man ved afrensning af spunsene, at der cirka 2,50 meter under daglig vande er langsgående revner i spunsen. Armeringsjernene i revnerne er ligeledes nogle steder gennemtæret, hvilket giver risiko for kollaps af kajvæggen.

Der blev derfor iværksat en yderligere undersøgelse for at afdække omfanget af revnerne. Denne undersøgelse viser, at revnerne strækker sig over 120 meter fra det nordvestlige hjørne af Frederiksø og 30 meter cirka midt på Frederikskaj (Bilag 1. Rapport vedr. Frederikskaj oktober 2023).

Tætningsarbejdet er blevet stoppet, da der skal foretages andre løsninger på strækningen.

Den nuværende spuns er fra 1919 og det er vurderet, at levetiden for spunsen er opbrugt.

Herunder fremgår tre forskellige løsningsmodeller for udbedring.

For at tilgodese havnens brugere og opretholde de nuværende funktioner på bedste vis vurderer administrationen, at den optimale vil være løsningsmodel 3A eller 3B, kajstrækningen i dag anvendes af Ring Andersens Skibsværft, hvor skibe lægger til kaj og der anvendes kran.

Løsningsmodel 1: Stenkastning

Etablering af cirka 120 meter stenkastning foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodellen er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. 2001 – Stenkastning).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Ved en stenkastning er det ikke længere muligt at lægge skibe til kaj.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Prisoverslag: 8,01 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 2: Stenkastning med træskibsbro

Etablering af cirka 120 meter stenkastning med træskibsbro foran den eksisterende spuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 2 er vedlagt som bilag 3 (Bilag 3. 2002 - Stenkastning med træskibsbro).

Grundet den store vanddybde vil foden af stenkastningen placeres 15 meter ude i havnen. Dette vil reducere sejlarealet i havnen.

Der vil i stenkastningen blive placeret en træskibsbro, således der bibeholdes kajplads/oplæggerplads med en minimumsvanddybde på 4,50 meter (reduceret i forhold til nuværende 6,50 meter)

Det vil ikke være muligt at komme til skibene med kran.

Det forventes, at stenkastningen og stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år.

Træbroen må forventes at have en levetid på cirka 50 år.

Prisoverslag: 12,63 mio. kr. ekskl. moms og inkl. administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3A: Spunsvæg med genanvendte ankre

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3A er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning).

Forankringen af spunsen kan genanvendes eller der kan etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning. Boreankre er dog en meget dyr løsning (se løsningsmodel 3B).

Ved genanvendelse af de gamle ankre, tages der forbehold for, at alle ankre er i god stand. Dette er ikke muligt at besigtige inden igangsætning af arbejdet, hvorfor der er en økonomisk risiko forbundet med denne løsning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 10,27 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Løsningsmodel 3B: Spunsvæg med nye ankre (boreankre)

Etablering af 130 meter ny stålspuns i det nordvestlige hjørne og 30 meter stålspuns cirka midt på Frederikskaj. Løsningsmodel 3B er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Spunsløsning)

Der etableres ny forankring i form af boreankre under den eksisterende bygning.

Konstruktionen vil rykke cirka 60 cm ud i vandet ift. den nuværende, så der vil komme et lokalt spring i forbindelse med overgangen til den eksisterende væg.

Det vil med denne løsning være muligt at benytte kajen som den benyttes i dag.

Det forventes, at stålspunsen vil have en levetid på cirka 80-100 år med den rette vedligeholdelse.

Prisoverslag: 15,20 mio. kr. ekskl. moms og inkl. rådgivning og administrationsomkostninger.

Der er til budget 2023 givet en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til reparation af Frederikskaj på Frederiksø, hvoraf 200.000 kr. er disponeret til undersøgelse af skadesomfanget og til administrationsomkostninger (anvendes i 2024).

I budget 2024 er der afsat 10,0 mio. kr. til renoveringspulje og reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner.

Løsningsmodellerne 1 og 3A kan finansieres inden for ovenstående ramme på i alt 11,2 mio. kr.

Løsningsmodellerne 2 og 3B kræver tillægsbevilling for realisering.

Ved valg af løsningsmodel 1 og 2 vil man ikke kunne tilgodese havnens brugere og bevare de funktioner som eksisterer i dag (erhvervshavn). Arbejder fra kajsiden vil ikke være muligt ved løsningsmodel 1. Ved løsningsmodel 2 vil nytteværdien blive begrænset, da vanddybden reduceres fra 6,5 meter til 4,5 meter og træskibsbro vil ligge cirka 8,75 meter fra kajkanten.

Der er efter den gældende lånebekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier mv. automatisk låneadgang til finansiering af udgifter til anlægsarbejder i kommunale havne og kommunale selvstyrehavne. De ovenfor beskrevne løsningsmodeller vurderes alle at være omfattet af den automatiske låneadgang. Finansiering af yderligere anlægsbevilling udover de allerede afsatte 11,2 mio. kr. kan således ske via yderligere låneoptagelse.

I budget 2024 er det forudsat, at pulje til havnens konstruktioner og vedligeholdelsesefterslæb på i alt 10,0 mio. kr. finansieres via låneoptagelse. Der er som følge heraf afsat budget til renter og afdrag på denne låneoptagelse. Der er afsat et budget på 0,3 mio. kr. svarende til halv ydelse i 2024 og 0,6 mio. kr. svarende til hel ydelse fra 2025 og frem.

Ved løsning 3A skal der optages lån på i alt 10,270 mio. kr. Ved optagelse af et annuitetslån på 10,270 mio. kr. med 25 års løbetid og med en fast rente på 3,80 % udgør den årlige ydelse 0,643 mio. kr. Ydelsen vil i forhold til det afsatte budget vokse med yderligere 0,022 mio. kr. i 2024 og 0,043 mio. kr. fra 2025 og frem.

Hvis der i stedet optages et serielån med 25 års løbetid og med en var. rente på 3,91 % udgør ydelsen i 2024 0,812 mio. kr. faldende til 0,427 mio. kr. i 2048. I forhold til budgetlån ydelse vil der være tale om en merudgift på 0,106 mio. kr. i 2024 (halv ydelse).

Sagen vurderes ikke at have konsekvens for CO2-udledningen.

Lov om Kommunernes styrelse

§ 2, stk. 1, nr. 18 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (Bek. Nr. 1580 af 13/12-2013).

Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Afbud fra Anders Johansson (C). Som suppleant deltog Henrik Nielsen (C).

Anbefalingen fra Erhvervs- og Turismeudvalget godkendes og indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Indstilles.

Godkendt.

Orientering om omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service samt beslutning om eventuel udarbejdelse af handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget drøfter og beskriver, om der skal udarbejdes handleplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling og
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior-, Social- og Sundhedsudvalget videresender punktet til drøftelse og endelig beslutning i Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har behandlet dette punkt på møde den 27. juni 2023, hvor punktet blev taget til efterretning. Administrationen dagsordenssætter punktet igen af to årsager.

Ankestyrelsen har den 20. september 2023 sendt et brev til alle landets kommuner, hvori Kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens sagsbehandling på det sociale område indskærpes. Ankestyrelsen gør særskilt opmærksom på, at ansvaret indebærer en forpligtelse til aktivt at drøfte og tage stilling til, om kommunens omgørelsesprocenter er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. En eventuel handleplan kan været rettet mod et enkelt paragrafområde eller mod flere. Kommunalbestyrelsens drøftelser bør være gengivet i et vist omfang i referatet, så det er muligt for borgerne at blive betrygget i behandlingen af emnet.

Ankestyrelsen foretager frem til 2025 en årlig gennemgang af kommunernes behandling med henblik på at vurdere, om behandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningens krav og intentioner.

Desuden var der i den første behandling beklageligvis fejl i de oplyste tal. Ankestyrelsen har behandlet 78 sager og ikke 84 sager som oplyst i første sagsfremstilling, hvilket også påvirker procentberegningerne. 

Kort om Danmarkskortene og omgørelsesmetoden

Ankestyrelsen er øverste administrative klageinstans for sager, der behandles efter lov om social service. Hvert år laver Ankestyrelsen opgørelser over, hvor mange klager styrelsen har behandlet for borgere i de enkelte kommuner.

På baggrund af Ankestyrelsens opgørelse offentliggør Social- og Boligministeriet et kommuneopdelt Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenten for klagesager efter serviceloven.

Danmarkskortet skal behandles i kommunalbestyrelsen, jævnfør retssikkerhedslovens § 79 b.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, om der skal udarbejdes en handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen behandler klager:

•          Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

•          Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

•          Ændring/ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer eller ophæver den.

Omgørelsesprocenten viser, hvor mange sager Ankestyrelsen har hjemvist eller ændret/ophævet ud af alle behandlede sager. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling.

Danmarkskortet er inddelt i tre kort:

1. Det samlede socialområde

Kortet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

2. Voksenhandicap-området

Kortet dækker over udvalgte paragrafområder, som også indgår i kortet for det samlede socialområde.

3. Børnehandicap-området

Kortet dækker over udvalgte paragrafområder, som også indgår i kortet for det samlede socialområde.

Det samlede socialområde

I 2022 behandlede Ankestyrelsen 78 ankesager fra borgere i Svendborg Kommune på det samlede socialområde, hvoraf 28 sager blev ændret/hjemvist. Der er således en samlet omgørelsesprocent på 36 %. I 2021 var omgørelsesprocenten 34 %.

Omgørelsesprocenten på national plan var 37,5 % i 2022.

6 af de 28 sager er klager over afgørelser truffet af Social- og Ældreområdet, mens de resterende 22 sager er klager over afgørelser truffet på Børne- og Ungeområdet.

Tabel 1 viser antallet af ændrede/hjemviste sager fordelt på paragrafområde.

Tabel 1

I Svendborg Kommune træffes der årligt mere end 7000 afgørelser efter serviceloven.

Børnehandicap-området

Social- og Boligministeriet har udtaget fire bestemmelser på børnehandicapområdet til særlig analyse i forbindelse med udarbejdelse af Danmarkskortet. Børnehandicapområdet er defineret som §§ 32, 32a, 36, 39-40 (pasningstilbud, hjemmetræning m.m.), § 41 (merudgiftsydelse), §§ 42-43 (tabt arbejdsfortjeneste og §§ 44-45 (personlig hjælpe og ledsagelse) i serviceloven.

I 2022 behandlede Ankestyrelsen 26 sager inden for de fire paragrafområder, hvoraf de 18 blev hjemvist eller ændret. Omgørelsesprocenten er dermed 69 %. I 2021 var omgørelsesprocenten 38 %.

Omgørelsesprocenten på national plan var 48,8 % i 2022.

De 18 sager fordeler sig med henholdsvis 9 sager om merudgiftsydelse, 7 sager om tabt arbejdsfortjeneste samt 2 sager om personlig hjælp og ledsagelse. De 18 sager indgår i tabel 1.

Voksenhandicap-området

Social- og Boligministeriet har udtaget fire paragraffer til særlig analyse på voksenhandicap-området i forbindelse med udarbejdelse af Danmarkskortene. Voksenhandicap-området er defineret som kontanttilskud (§ 95), Borgerstyret personlig assistance (§ 96), ledsagelse (§97) og merudgifter (§ 100).

I 2022 behandlede Ankestyrelsen 6 sager indenfor de fire paragraffer, hvoraf 1 blev hjemvist (merudgifter § 100). Omgørelsesprocenten er dermed 17 %. I 2021 var omgørelsesprocenten 40 %.

Omgørelsesprocenten på national plan var 38,9 % i 2022.

Eksisterende handleplaner i administrationen

Administrationen arbejder kontinuerligt med at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

I Familieafdelingen gennemgår Faglig Controller alle afgørelser på Børn- og ungeområdet og tager læring fra disse med på afdelingsmøde, hvor alle sagsbehandlere orienteres om disse. Faglig controller har tillige særligt fokus på principafgørelser, der er med til at udvikle og ændre praksis i det daglige sagsbehandlingsarbejde.

Teamleder for handicapteamet (nu Specialteamet) gennemgår afgørelserne på Børnehandicapområdet og tager disse med, til brug for læring på Teammøde i Specialteamet.

Familieafdelingen omorganiserede i september 2022, så teamledelsen for Specialteamet er opnormeret. Det betyder, at Specialteamet nu har en fuldtids teamleder tilknyttet. Alle nye sager der kommer til Specialteamet, varetages af samme medarbejder hver gang. Hermed forventes mere ensartethed i opgaveløsningen, samt at kvaliteten sikres.

Desuden er centrale opgaver centraliseret for at styrke kvaliteten. Eksempelvis er administrative opgaver omkring tabt arbejdsfortjeneste placeret centralt hos en administrativ medarbejder, som følger hele processen og sikrer flow og sammenhæng i forløbet.

Ældre-, Social- og Sundhedsområdet har i sagsbehandlingen fokus på samarbejdet med borgerne blandt andet for at sikre, at de relevante oplysninger bliver inddraget i sagsbehandlingen og den efterfølgende afgørelse. Undervejs i sagsbehandlingen undersøges det, om det ansøgte eventuelt, kan bevilliges efter anden lovgivning, så sagsbehandlingen bliver så helhedsorienteret som muligt. Desuden følges principafgørelserne i Ankestyrelsen tæt af ledelsen og relevante medarbejdere, så ændringer i praksis bliver indarbejdet i sagsbehandlingsarbejdet.

Høringssvar

Materialet har været i høring Handicaprådet. Høringssvaret er bilagt dagsordenen.

Ingen

Ingen

§ 79 a-b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Taget til efterretning. Omgørelsesprocenten på voksen socialområdet er drøftet på mødet. På baggrund af den nuværende lave omgørelsesprocent på voksenområdet er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at udarbejde handleplan for området. Udvalget orienteres løbende om udviklingen på området.

Omgørelsesprocenten på familieområdet herunder børnehandicapområdet drøftet og udvalget finder omgørelsesprocenten på 69 for højt. Udvalget har noteret sig høringssvaret fra Handicaprådet og bemærker, at der er sket en væsentlig stigning i omgørelsesprocent vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse. Udvalget tager orienteringen om de igangsatte handleplaner beskrevet i dagsorden til efterretning. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at igangsætte yderligere handleplaner, idet de nuværende handleplaner findes fyldestgørende.

Henrik Nielsen (C) var fraværende, hvorfor Johan Emil Sevelsted (C) deltog som suppleant.

Godkendt,

Man drøftede den planlagte temadag for kommunalbestyrelsen den 14/3.