Byrådet

Der var spørgsmål fra Lonnie Jensen, Bjarne Olsen, Helene Granhøj, Heidi Jensen, Per Helskov, Lars Granhøj og Gitte Knudsen.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant er indkaldt Tarik Kale (Ø). Byrådet godkendte dette.

Birger Jensen redegjorde for hans opfattelse af inhabilitet under punkt 20. Byrådet besluttede inhabilitet. Som suppleant i behandlingen af punktet var indkaldt Ulrik Sand Larsen. Byrådet godkendte dette.

Liste V foreslog, at punkt 20 blev behandlet efter punkt 1. Byrådet godkendte dette.

Dagsorden godkendt.

Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 29. juni 2021:

” De sidste sprøjtegifte skal lægges på hylden i Svendborg Kommune

I et nyt udspil vil miljøminister Lea Wermelin sætte en stopper for, at man kan sprøjte med bl.a. glyphosat på en række offentlige og private arealer.

I ministeriets opgørelse over kommunernes forbrug af sprøjtegift optræder Svendborg Kommune blandt de kommuner, som fortsat bruger sprøjtegifte. Det skyldes at Svendborg Kommune har holdt fast i at bruge sprøjtegift til bekæmpelse af invasive arter.  Der er dog allerede 34 kommuner, som helt har droppet sprøjtegift, også når der skal bekæmpes invasive arter.

Enhedslisten mener, at Svendborg Kommune skal komme miljøministeren i møde. Vi har foreslået det tidligere i Miljø- og Naturudvalget, men nu er tiden er inde til at byrådet sætter en stopper brugen sprøjtegift i Svendborg Kommune.  Det vil også være et klart signal til borgerne om at stoppe brugen af sprøjtegift. Vi skal alle gøre en indsats for at beskytte natur og miljø.

Enhedslisten foreslår:

?        Svendborg Kommune stopper helt med at bruge sprøjtegift med det samme.

?        Administrationen indarbejder den nye praksis i det kommende budget 2022 og en eventuelt ekstraudgift i 2021 dækkes af risikopuljen.

Link:

?        Miljøministeriet: Der skal være sprøjteforbud på fortove og indkørsler

?        DR: Miljøminister vil forbyde sprøjtegifte i haver og i kommuner: Vi skal gå foran og passe på grundvandet   ”

Liste A foreslog, at sagen blev oversendt til behandling i Miljø- og Naturudvalget.

Byrådet godkendte dette.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Byrådsmedlem Mette Kristensen (V) ønsker på vegne af Venstres byrådsgruppe følgende optaget på byrådets dagsorden den 29. juni 2021:

”Det fremgår af Styrelsesloven §10, at byrådsmøder som udgangspunkt er offentlige.

Videre fremgår det af bestemmelsen, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt på grund af sagens beskaffenhed.

Af den gældende Forretningsorden dateret januar 2018 fremgår det, at følgende sager skal behandles for lukkede døre:

1. Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold.
2. Sager om køb og salg af faste ejendomme.
3. Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer og øvrige anlæg.

Adgangen til at behandle sager for lukkede døre bør have undtagelsens karakter med henvisning til det almindelige princip om offentlighed omkring Kommunalbestyrelsens møder, og en sag kan ikke behandles for lukkede døre alene, blot fordi Kommunalbestyrelsen anser det for hensigtsmæssigt.

Indtil nu har administrationens praksis været, at såfremt blot dele af en sags indhold kan henledes til ovenstående 3 kriterier for lukkede punkter, er hele sagsfremstillingen blevet fremlagt og behandlet som et lukket punkt. Ofte er det kun enkelte elementer af en sag, som i princippet, jf. ovenstående, skal behandles bag lukkede døre.

For at sikre så meget åbenhed, offentlighed og tilgængelighed som muligt omkring den politiske dagsorden, og således øge mulighederne for borgerinddragelse og åbne debatter, foreslår Venstre at ændre på administrationens praksis i forbindelse med fremlæggelse af sager til det politiske niveau. Fremover bør administrationen i hver enkelt sag, som vurderes egnet til behandling bag lukkede døre, overveje hvorvidt sagen kan opdeles og fremlægges i to separate punkter. En lukket del, jf. Forretningsordenens ovenstående kriterier og en åben del.

Således vil Kommunalbestyrelsen fortsat leve op til kriterierne for behandling af lukkede punkter samtidig med, at offentligheden inddrages så meget som overhovedet muligt i sagens indhold. ”

Liste B foreslog, at sagen blev oversendt til behandling i Økonomiudvalget.

Byrådet godkendte dette.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Godkende udtrædelse af repræsentantskabet for SEF og udpegning af ny repræsentant.

Jacob T. Davidsen ønsker at udtræde af repræsentantskabet for SEF af personlige årsager. Såfremt byrådet godkender dette, skal der udpeges en ny repræsentant.

Venstre anmoder om, at Søren Ole Nielsen, Jessens Mole 7 E, 2. 2, 5700 Svendborg udpeges som ny repræsentant.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Godkendelse af revisionsberetning nr. 26 og revideret regnskab for 2020 for Svendborg Kommune.

Direktionen indstiller til Byrådet, at:

• At afsluttende revisionsberetning nr. 26 for regnskab 2020 godkendes.
• At det reviderede regnskab for 2020 godkendes.

Svendborg Kommune har fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab modtaget revisionsberetning nr. 26, vedrørende årsregnskabet 2020.

Fra beretningen kan fremhæves:

• Blank revisionspåtegning.

• Bemærkning omhandlende forbehold i revisorerklæring for IT-systemet KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem). BDO oplyser, at erklæringen med forbehold omfatter alle de kommuner som har indført KSD, og Svendborg Kommune kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne bemærkningen.

Ingen.

Ikke relevant.

Styrelseslovens § 45.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Beredskab Fyn skal mindst én gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en samlet plan, en risikobaseret dimensionering (RBD), for beredskabet i de ni fynske ejerkommuner. Serviceniveauet for beredskabet fastsættes i beredskabskommissionen og vedtages herefter i de respektive kommunalbestyrelser i et møde.

Planen har været behandlet i Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn og oversendes derfor nu til behandling i kommunalbestyrelserne jf. beredskabsloven.

Direktionen indstiller at:

• Byrådet godkender den risikobaserede dimensioneringsplan.

Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale beredskab, at det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af redningsberedskabet (risikoprofil). Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Formålet med det kommunale redningsberedskab er således at kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror-og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Den risikobaserede dimensionering har været behandlet i den fælles Beredskabskommission for Beredskab Fyn og oversendes til de enkelte kommunalbestyrelser til godkendelse. Beredskab Fyn har i henhold til bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS). Her vurderer BRS, om der i planudkastet er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Der er tale om en faglig rådgivning fra styrelsen og ikke en godkendelse. BRS' udtalelse, der indgik i sagsbehandlingen i forbindelse med beredskabskommissionens godkendelse af RBD 2021, er vedlagt som bilag. Beredskabsstyrelsen finder overordnet at: 

Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at Beredskab Fyn med den

planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig

indsats ved de almindeligt forekommende hændelser.

Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at Beredskab Fyn i væsentligt

omfang har planlagt for håndteringen af større, komplekse og længerevarende

hændelser.

Beredskabskommissionen foretog den 6/4-21 en foreløbig godkendelse af RBD-en med en bemærkning om, at serviceniveauet som ønsket var det samme som i 2016 og at der derfor ingen ændringer var til det operative beredskab.

Efterfølgende er RBD´en den 11/4-21 fremsendt til Beredskabsstyrelsen til udtalelse og den 13/4 til intern høring hos medarbejdere og frivillige. Den foreløbige udtalelse og høringssvar blev behandlet på et møde i beredskabskommissionen den 7/5-21. På mødet besluttede beredskabskommissionen at fastholde oplægget til serviceniveauet og sende det i høring i ejerkommunerne. Den endelige udtalelse og høringssvar fra den interne og kommunale høring er behandlet i Beredskabskommissionen på et møde den 25/5-21.

Høringen har givet anledning til redaktionelle bemærkninger og et ønske fra kommissionen om, at der fortsat arbejdes med udvikling og læring, særligt med skadesstedsledelsen og det frivilligt støttende beredskab.

Kommunerne fremlægger RBD til godkendelse i alle kommunalbestyrelser i perioden fra 31/5 – 30/6.

Den risiko risikobaserede dimensioneringsplan giver ikke anledning til ændringer i serviceniveauet, hvorfor det forventes at økonomien kan holdes inden for den eksisterende budgetramme for beredskabsområdet”

Beredskabsloven.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Projektforslag for ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” skal godkendes efter varmeforsyningsloven.

Projektforslaget omfatter opførslen af en fjernvarmecentral med en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og 7 MW gaskedel som backup samt konvertering af landsbyerne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. fritliggende bygninger mellem byerne til fjernvarmeforsyning.

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales 

• At projektforslaget fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. om ”Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle” godkendes i henhold til varmeforsyningslovens og projektbekendtgørelsens bestemmelser.
• At der tages stilling til, hvorvidt anmodning om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. kan imødekommes, med en for nærværende årlig garantiprovisionssats på 3 % af garanteret restgæld 31.12., og med årlig revurdering ud fra markedsniveau.

Svendborg Kommune er varmeplanmyndighed. Hvis et varmeforsyningsselskab ønsker at ændre i

varmeforsyningen, skal der indsendes et projektforslag, som kommunen skal godkende.

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. indsendte den 10. juli 2015 et projektforslag til Svendborg Kommune om at etablere et nyt varmeværk, placeret i industriområdet i V. Skerninge (ved Industrivej).

Der blev d. 26. juni 2018 givet en godkendelse til et revideret projektforslag. I det godkendte projektforslag blev byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, konverteret til fjernvarme. Fjernvarmen skulle baseres på biomasse (halm-fyr) og varmepumper med en naturgasfyret kedel som backup.

Denne godkendelse blev påklaget til Energiklagenævnet af Dansk Gas Distribution (Senere Evida).

Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a indgik efterfølgende i 2020 en aftale med Evida om, at Evida ville trække klagen i Energiklagenævnet tilbage, hvis fjernvarmeselskabet ville lave et nyt projektforslag baseret på varmepumper.

Derved er Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle fortsat udlagt til fjernvarmeforsyning i varmeplanen jf. bilag 1 (Bilag 1. Nuværende forsyningsområde i varmeplanen).

Den 17. marts 2021 indsendte Ollerup – V. Skerninge – Ulbølle Fjernvarme A.m.b.a. et nyt projektforslag jf. bilag 2 (Bilag 2. Fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle). I projektforslaget forsynes byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle inkl. de fritliggende bygninger mellem byerne med fjernvarme via en 4 MW luft-til-vand varmepumpe og en 7 MW gaskedel som backup. Det er planlagt at 98 % af varmeforbruget leveres af varmepumpen og 2 % af naturgaskedlen. Data for naturgasforbrugerne er koordineret med Evida i det indsendte projekt.

Kort med fjernvarmecentral og forventet ledningsføring kan ses i bilag 3 (Bilag 3. Kort med ledningsoversigt og fjernvarmecentral). 

I projektforslaget er det ansøgte sammenlignet med:

• En reference, hvor der sker en kraftig udbygning af individuelle luft-til-vand varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen.
• Fjernvarme forsynet med biomassekraftvarme.
• Forsyning fra Svendborg Fjernvarme gennem en transmissionsledning.

I projektforslaget forventes en konvertering på 893 forbrugere inklusiv 16 storforbrugere frem mod 2030. I forsyningsområdet er der 1.135 potentielle forbrugere i alt.

Svendborg Kommune har pligt til at sikre sig, at det lovmæssige grundlag for projektforslaget er til

stede, herunder at en høring af projektforslaget gennemføres. Projektforslaget er blevet sendt i fire ugers høring hos berørte parter (Evida, Svendborg Fjernvarme, Svendborg Kraftvarme og Sydfyns Elforsyning A/S / SEF) samt hos 7 grundejere, der skal afgive areal til ledningsføring i perioden 15. april – 13. maj 2021.

Der indkom høringssvar fra SEF/FLOW Elnet og Evida. Evida havde ingen kommentarer til projektforslaget.

Høringssvaret fra FLOW Elnet drejer sig om de beregningstekniske forudsætninger vedr. dimensionering af de individuelle varmepumper, og derved samfundsøkonomien og brugerøkonomien i projektet. Høringssvarene og ansøgers bemærkninger samt kommunens kommentarer og vurderinger kan ses i bilag 4 (Bilag 4. Håndtering af høringssvar). Rådgivningsfirmaet Planenergi har vurderet de faglige argumenter i høringssvaret.

Nærvarme Danmark har indsendt bemærkninger til projektforslaget, som er blevet behandlet i projektgodkendelsen.

Administrationen har lavet et udkast til projektgodkendelsen jf. bilag 5 (Bilag 5. Udkast til projektgodkendelse), hvor der er foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

De samfundsøkonomiske beregninger viser:

• Et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmeprojektet frem for individuelle varmepumper på 6,3 mio. kr. ekskl. moms (over 20 år).
• Der skal konverteres 839 forbrugere, for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt.
• Der er lavet følsomhedsberegninger på relevante parametre, der viser fortsat samfundsøkonomisk overskud

De selskabsøkonomiske beregninger viser:

• Et selskabsøkonomisk overskud på 38 mio. kr. over 20 år.
• Der skal konverteres 556 forbrugere svarende til et varmeforbrug på 13.347 MWh/år, for at projektet er selskabsøkonomisk rentabelt. Det svarer til 49 % tilslutning ud af de 1.135 forbrugere, der er i forsyningsområdet.

Der vil blive stillet vilkår i godkendelsen ud fra tilstrækkelig tilslutning til positiv selskabsøkonomi.

De brugerøkonomiske beregninger viser:

• Den beregnede besparelse for den enkelte forbruger ved fjernvarme i stedet for individuel varmepumpe ligger på ca. 1.150 kr./år for en gennemsnitlig gaskundes bolig ud fra de givne forudsætninger.
  • Den beregnede besparelse er påvirket af tilmeldingstidspunktet til fjernvarmen. Tilmelding fra den 1. juli 2021 medfører øgede startomkostninger jf. bilag 6 (Bilag 6. Oplysningsfolder fra fjernvarmeselskabet)

Det vil reelt afhænge af den enkelte ejendoms alder på det eksisterende varmeanlæg, samt arbejdet ved at fyre, når en forbruger skal beslutte om der skal lægges om til fjernvarme.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved en kraftig udbygning af individuelle varmepumper, som følger samme hastighed som udbygningen af fjernvarmen (referencen) vil udledningen udgøre ca. 3.200 tons CO2. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2. Den højere udledning ved fjernvarmen sammenlignet med varmepumperne skyldes primært brugen af gaskedlen som backup. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen og de øvrige miljøparametre gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.    

Administrationen vurderer, at der vil være en positiv samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk gevinst ved gennemførsel af projektforslaget med udbygningen af fjernvarme.

Administrationen konkluderer, at projektforslaget kan godkendes, ifølge kravene i projektbekendtgørelsen og i varmeforsyningsloven.

Kommunegaranti:

Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A. har i forlængelse til projektforslagets første etableringsfase anmodet om kommunegaranti for lån på op til 100 mio. kr. jf bilag 7 (Bilag 7. Ansøgning om kommunegaranti).

Administrationen gør særlig opmærksom på, at der:

• af ansøgningens 100 mio. kr. indgår ca. 20,8 mio. kr. til investeringer på privat ejendom, idet fjernvarmeselskabet indfører til i det enkelte hus og tilslutter det eksisterende varmeanlæg.
  • BDO har tidligere henvist til KommuneKredits afgørelse, hvorvidt der kan ydes lån til investeringer på private ejendomme.
  • KommuneKredit er i øjeblikket ved at undersøge, hvorvidt deres lånetilbud vil kunne omfatte projektsummen på 100 mio. kr. helt eller delvis (undtaget for investeringer på privat ejendom).

• af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A.s vedtægter rummes mulighed for udtrædelse af forsyningen, hvilket tidligere var forbundet med krav om godtgørelse af andel af forsyningens aktuelle restgæld. 

En nyfortolkning holder udtræder fri for krav om godtgørelse af andel i aktuel restgæld, hvilket medfører, at de tilbageværende må bære afdragsbyrden og risikofaktoren for Svendborg Kommune øges, idet der ikke vil kunne gøre regres såfremt alle udtræder jf. bilag 8 (Bilag 8. Notat fra Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A). Dette betyder for de tilsluttede, at der ikke kan opkræves udtrædelsesgodtgørelse så længe, at det vurderes at den ledige kapacitet kan afsættes til andre. Lykkedes det ikke at skaffe nye forbrugere til at erstatte den udtrædende forbruger vil dette betyde en opregulering af priserne for de tilbageværende forbrugere for at afdrage på restgælden. 

Fjernvarmeselskabet har fra KommuneKredit modtaget et lånetilbud med 0,5 % rente over 30 år i januar 2020, forudsat kommunegaranti jf. bilag 9 (Bilag 9. Lånetilbud 2020). Der foreligger ikke et nyere gældende lånetilbud, da fjernvarmeselskabet har søgt på det nye projekt, men endnu ikke modtaget svar. Kommunekredit er ved at få fastslået, om deres generelle hidtidige sagsbehandling af låneansøgninger er i overensstemmelse med reglerne fra EU, hvilket påvirker behandlingen af lånetilbuddet.

Såfremt der gives garanti for lån, blev sats for garantiprovision fastsat til årligt 3 % af garanteret restgæld 31.12. Satsen revurderes årligt ud fra en risiko- og markedsniveau betragtning.

Den samlede investering i projektet forventes at beløbe sig til ca. 125 mio. kr. for det fuldt udbyggede anlæg. Der er forudsat et investeringsbehov i etableringsfasen på ca. 100 mio. kr., og herefter løbende i alt ca. 25 mio. kr. til brug for den fulde konvertering af de i alt 893 forventede forbrugere i området.

Selskabet har anmodet Svendborg Kommune om kommunegaranti til investeringsbehovet i etableringsfasen.

Der er i selskabsbudgettet kalkuleret med en årlig garantiprovision på 3 % i etableringsfasen og derefter 1 % i driftsfasen i projektforslaget.

Økonomiudvalget besluttede 23. marts 2021, at garantprovisionen forudsat, at det kommende varmeprojekt er baseret på varmepumper, fastlægges til 3 % og at garantiprovisionen årligt revurderes ud fra markedsniveau.

I projektforslaget er det beskrevet, at fortsat brug af individuelle fossile brændsler vil have en udledning på 73.500 tons CO2 over en 20-årig periode. Ved gennemførsel af fjernvarmeprojektet vil udledningen udgøre ca. 4.850 tons CO2 over en 20-årig periode. Der vil derved ske en kraftig reduktion i CO2-udledningen gennem fjernvarmeprojektet i forhold til nuværende fossile situation.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(Projektbekendtgørelsen). Bek. nr. 1794 af 2. december 2020.

Lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). Lov nr. 382 af 13. juni 1990, Jf. lovbek. nr. 1215

af 14. august 2020.

Byrådet.

Indstillingen vedrørende projektforslaget anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.
 

Løsgænger Jens Munk kan ikke anbefale indstillingen.
 

Liste Ø undlader at stemme.
 

Administrationens supplerende orientering blev endvidere taget til efterretning, herunder: 

• at der i 2016 er givet en forhåndstilsagn vedrørende relevante kommunale ejendommes tilslutning til fjernvarmeprojektet. Forhåndstilsagnet var en interessetilkendegivelse overfor projektet på daværende tidspunkt.
• At beslutningen om de kommunale ejendommes konkrete tilslutning senere vil fremlægges til politisk stillingtagen i Teknik- og Erhvervsudvalget 

Økonomiudvalget indstiller, at kommunen ikke giver kommunegaranti og at varmeprojektet derfor heller ikke godkendes.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Sagen udsættes med henblik på, at der kan skitseres et andet økonomisk grundlag, der reducerer kommunens risiko ved garantistillelse markant. 

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr.

Direktionen indstiller til Byrådet:

• At der stilles kommunegaranti for Byggekredit / lån på i alt 11,075 mio. kr. til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. til anlægsinvesteringer i 2021.
• At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 0,75 % årligt af restgælden 31.12.

Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. har 31. maj 2021 ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for optagelse af byggekredit, efterfølgende lån på i alt 11,075 mio. kr. opdelt på:

1. 10,375 mio. kr. til anlægsinvesteringer i 2021 til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 24-årigt lån og afskrivningsperiode.
2. 700.000 kr. til produktions-, distributions- og forbrugeranlæg med en 5-årigt lån og afskrivningsperiode.

Til orientering kan det oplyses, at på Svendborg Fjernvarmes ekstraordinære generalforsamling den 14. april 2011 blev det besluttet, at der såvel fremadrettet som med tilbagevirkende kraft ikke skal indgå omkostninger ved tilslutning til fjernvarmeforsyningen i andelsselskabets egenkapital, hvorfor der over en årrække vil skulle foretages en ekstraordinær nedskrivning af de afskrivningsberettigede anlægsaktiver.

Herved vil fjernvarmens forbrugere få en reduktion i varmeprisen som følge af mindre afskrivning på tidligere anlægsaktiver. Til gengæld vil Svendborg Fjernvarmes behov for lånefinansiering af fremtidige anlægsprojekter øges.

I 2020 var der 4.859 forbrugere tilsluttet Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Seneste årsregnskab pr. 1.1.2020 - 31.12.2020 udviser: 

• Årets resultat efter afskrivninger 0 kr.
• Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver er steget fra 111,5 mio. kr. i 2019, til 189,5 mio. kr. ultimo 2020.
• Omsætningsaktiver og tilgodehavender er steget fra 23,1 mio. kr. i 2019, til 47,9 mio. kr. ultimo 2020. Heraf udgør den likvide beholdning 38,8 mio. kr. (5,2 mio. kr. ultimo 2019).
• Egenkapitalen udgør 10,6 mio. kr. ultimo 2020.
• Kortfristede gældsforpligtelser er steget fra 48,9 mio. kr. i 2019 til 55,2 mio. kr. ultimo 2020.
• Den langfristede gæld er steget fra 75,4 mio. kr. i 2019, til 171,7 mio. kr. ultimo 2020.

Såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt, er der ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Ud over nærværende ansøgning udgør Svendborg Kommunes garantier for lån til Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. pr. 31.5.2021 ca. 182,3 mio. kr., samt uudnyttede byggegarantier på 20,0 mio. kr., i alt 202,3 mio.

Den samlede garanti ved fuld udnyttelse af byggegarantier og nærværende ansøgning på 11,075 mio. kr. udgør således godt 213,4 mio. kr.

Efter gældende praksis opkræves Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. garantiprovision på markedsvilkår svarende til pt. 0,75 % årligt af restgælden pr. 31.12.

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

På baggrund af et nyt tillæg til Miljø- og Fødevareministeriets Pesticidstrategi 2017-21 skal der udpeges sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indgås frivillige aftaler om beskyttelse af de sårbare områder med de lokale jordejere. Muligheden for at give erstatning til jordejerne indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) på ekspropriationslignende vilkår, skal godkendes.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,
 

• at erstatninger indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) fremadrettet kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.

Definition på BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor et år. Nærområdet omkring vandværksboringer kan være ekstra sårbare overfor anvendelse af f.eks. pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

Baggrund for indstillingen

Aftaleparterne bag Pesticidstrategien 2017-21 vedtog den 11. januar 2019 en tillægsaftale til Pesticidstrategien. Tillægsaftalen pålægger kommunerne, inden udgangen af 2022, at have udpeget de BNBO’er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.

De steder, hvor det vurderes, at BNBO’en er sårbar, skal der forsøges indgået frivillige aftaler med jordejerne. Det vil være muligt at tilbyde jordejere en erstatning på ekspropriationslignende vilkår, hvilket betyder, at erstatningen er skattefri, såfremt kommunalbestyrelsen forhåndsgodkender dette.

Det er administrationens vurdering, at muligheden for erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil sikre, at der indgås flere frivillige aftale, da denne erstatning er mere fordelagtig for jordejeren. Flere landbrugsorganisationer har allerede udtrykt et ønske om, at kommunerne tillader, at erstatninger indenfor BNBO’er kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.

Hvis jordejer ønsker, at en aftale indgås på ekspropriationslignende vilkår, vil det i alle tilfælde skulle forelægges til politisk beslutning, da skattefritagelsen kræver en konkret udpegning af arealet.

Hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale med en jordejer, eller der ikke kan opnås enighed om erstatning på rimelige vilkår, vil disse sager bliver fremlagt til Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der skal gives påbud om rådighedsindskrænkelsen eller ekspropriation.

Aftalerne vil så vidt muligt tage hensyn til jordejers anvendelse af den resterende jord. Der må som udgangspunkt stadigvæk dyrkes indenfor BNBO’erne. Jordejer kan f.eks. slå hø, plante energipil, lave vildtremiser, lade området afgræsse eller andet. Anvendelsen skal dog ske uden pesticider og i nogle tilfælde også uden anvendelse af gødning.

Den videre proces

Efter der er er truffet en principbeslutning om, at der skal kunne gives erstatning på ekspropriationslignende vilkår, vil administrationen orientere vandværkerne og landbrugsorganisationerne om denne beslutning. Derefter udsendes en pressemeddelelse om, at beslutningen er truffet og at arbejdet med beskyttelsen af BNBO’erne sættes i gang.

Kommunen afventer i øjeblikket, at Miljøstyrelsen fremsender nye afgrænsninger for BNBO’er for alle vandværkerne på Fyn. Kommunen har modtaget BNBO’erne for Tåsinge, og risikovurderingen for disse er vedlagt ved bilag 1 (Bilag 1 - BNBO - Risikovurdering Tåsinge).

Det næste skridt er, at de enkelte vandværker får tilsendt deres respektive BNBO-vurderinger. Vandværkerne vil samtidigt blive indbudt til et møde, hvor administrationen gennemgår risikovurderingerne og oplyser om, hvem der ejer jorden indenfor BNBO’erne.

På mødet skal det også drøftes, hvordan kommunen og vandværket i samarbejde kan beskytte de sårbare BNBO’er.

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Erstatningen for rådighedsindskrænkelsen afholdes af det vandværk, som ejer boringen.

Det vurderes, at der er en erhvervsmæssig fordel ved at give mulighed for erstatningerne for rådighedsindskrænkninger indenfor BNBO’erne på ekspropriationslignende vilkår.

CO2-konsekvenserne vurderes at være af underordnet betydning.

Miljøbeskyttelsesloven §24

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalg og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Der skal træffes beslutning om den videre anvendelse af Stationsbygningen i Vester Skerninge.

Forum 5762 ønsker en lang råderetsaftale over bygningen til at skabe et ”fællesskabshus”.

Bygningen er tidligere taget af salgslisten med henvisning til at afvente den planlagte analyse af lokalområdernes samlingssteder.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales

• At godkende en 25-årig råderetsaftale over Stationsbygningen til Forum 5762,

• At bemyndige administrationen til at indgå råderetsaftalen med Forum 5762.

Stationsbygningen i Vester Skerninge huser på nuværende tidspunkt børnehaven Mariehønen. Som et led i arealeffektiviseringsprojektet blev det i budgettet for 2019 besluttet, at børnehaven skal flyttes til Vestermarkskolen, og at Stationsbygningen i den forbindelse skal sælges. Børnehaven forventes at flytte til skolen i juni 2021. På Økonomiudvalgets møde den 9. februar 2021, blev det besluttet at tage Stationsbygningen af salgslisten med henblik på at afvente den nye kommuneplan og en planlagt analyse af samlingssteder i lokalområderne. Der har løbende være udvist interesse for bygningen, både af foreningslivet og erhvervslivet, som ser forskellige potentialer for den fremtidige anvendelse.

Forum 5762 er dannet på baggrund af en gruppe initiativtagere, der brænder for udviklingen i lokalområdet. Forum 5762 har af flere omgange rettet henvendelse til kommunen med deres ønske om at overtage huset og omdanne det til et fællesskabshus for beboerne i lokalområdet. Senest har Forum 5762 ansøgt Lokaludvalget om anlægsmidler til at erhverve bygningen. I deres ansøgning fremgår det bl.a. at de ønsker at have forskellige erhvervslignende aktiviteter, herunder værkstedsfaciliteter til micro-virksomheder, udlejning af shelterplads, café mv. Se bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning fra Forum 5762).

På baggrund af deres ansøgning og interesse i bygningen, har administrationen afholdt flere dialogmøder med Forum 5762. På disse møder har administrationen gjort foreningen opmærksom på, at det vil være i strid med kommunalfuldmagten mv., hvis kommunen yder anlægsstøtte til deres projekt, når der indgår erhvervslignende aktiviteter. Det er blevet drøftet med foreningen, om de er indstillet på at indskrænke deres aktiviteter, således at det alene er aktiviteter, som kommunen lovligt kan yde støtte til. Dette er foreningen indstillet på, og de ønsker en 25 års råderetsaftale til at igangsætte deres planer for ”Stationsbygningen – Fællesskabets hus”. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762) samt Forum 5762’s tilbagemelding i bilag 3 (Bilag 3. Forum 5762’s ønsker).

Såfremt Forum 5762 indgår en råderetsaftale med Svendborg Kommune, skal vilkårene i aftalen overholdes. Det betyder bl.a. at Forum 5762 alene må have aktiviteter i bygningen, som lovligt kan støttes af kommunen. Det vil således ikke være muligt for dem at have en café, udlejning af shelterplads eller andre erhvervslignende aktiviteter. Til gengæld vil de kunne drive et medborgerhus med foreningslignende og kulturelle aktiviteter, som er med til at styrke deres lokalområde. Det vil samtidig være et vilkår for råderetsaftalen, at Lokalhistorisk Forening fortsat anvender 1. salen til deres aktiviteter. Se bilag 4 (Bilag 4. Udkast - Råderetsaftale med Forum 5762).

Administrationen har med afsæt i Teknik- og Erhvervsudvalgets beslutning den 4. februar 2021 i sagen vedrørende Filippahuset haft kontakt til Ankestyrelsen vedrørende lovlige muligheder for at give anlægsstøtte til foreningslivet. Ankestyrelsen har oplyst administrationen, at det er muligt at yde lovlig anlægsstøtte til en forening, hvis der er tale om aktiviteter som rummes af kommunalfuldmagten. Det vil sige eksempelvis forsamlingshuse og medborgerhuse, kulturelle aktiviteter og andre foreningsaktiviteter. Så længe foreningen, der har modtaget støtte fra kommunen, ikke driver erhvervslignende aktiviteter. Det betyder for sagen omkring Stationsbygningen, at det vil være lovligt at yde anlægsstøtte til Forum 5762, hvis foreningen indskrænker deres påtænkte aktiviteter i bygningen. Det vil være et krav for anlægsstøtten, at aktiviteterne på intet tidspunkt fremadrettet ændres til erhvervslignende virksomhed. Se bilag 5 (Bilag 5. Telefonnotat fra Ankestyrelsen) og bilag 5 (Bilag 6. Internt telefonnotat).

Hvis Forum 5762 på sigt ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen, kan det ske uden offentligt udbud, under forudsætning af, at Forum 5762 ikke fremadrettet ændrer i deres aktiviteter i bygningen. Forum 5762 må altså ikke udvide deres aktiviteter med eksempelvis cafédrift, udlejning af faciliteter til iværksættere og lignende. Hvis Forum 5762 ønsker at overtage ejerskabet af ejendommen med henblik på at udvide deres aktiviteter, så der fremadrettet vil være erhvervslignede aktiviteter i ejendommen, skal ejendommen sælges via et offentligt udbud.

Foreningen er ligeledes oplyst herom på møde med administrationen den 26. maj 2021. Se bilag 2 (Bilag 2. Referat af 26. maj 2021 fra møde med Forum 5762).

Vestre Stationsvej 2 i Vester Skerninge er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor salgsprovenuet indgår i anlægsfinansieringen. Ved anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021 blev det pågældende salgsprovenu udlignet, hvorfor der i de nuværende budgetter ikke længere fremgår et salgsprovenu til realisering.

Udgifter forbundet med opsætning af bimålere til opdeling af forbrugsudgifter i forbindelse med indgåelse af råderetsaftale finansieres indenfor Kommunale Ejendommes nuværende driftsbudget.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er 4 forsamlingshuse i postnummer 5762, og at analysen vedrørende forsamlingssteder i lokalområderne fortsat afventer.

Kan ikke vurderes.

Kommunalfuldmagten

Teknik-og Erhvervsudvalget

Økonomiudvalget

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Tilsagn om en råderetsaftale vedr. Tveds Uderums etablering af en pumptrackbane og en transportsti samt MTB-spor ved Tved Skole.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At godkende en 25-årig råderetsaftale med Tveds Uderum, til etablering af pumptrackbane og transportsti ved Tved Skole
• At administrationen bemyndiges på Byrådet vegne til at indgå en råderetsaftale

Tveds Uderum har sammen med den lokale cykelklub Tved Motion og Cykelklub ansøgt om en råderet over et areal ved Tved Skole til etablering af en asfalteret pumptrack og et MTB-spor med et stykke med pumps og forudgået af et 200 m langt transportstykke.

Projektet vil henvende sig til alle aldre, uanset fysik, erfaringer mv. Tveds Uderum anfører i deres ansøgning, at pumptrack-banen og transportstykket vil indbyde til både træning, øvelse og leg på forskellig vis samt højne trafiksikkerheden for eleverne på Tved Skole og nudge dem til mere bevægelse i skoletiden.

Arealet til pumptrackbanen og transportstykket er beliggende på matr.nr. 3a og 2ag Tved By, Tved, og vil have en samlet størrelse på hhv. 300 m² (pumptrackbane) og 750 meter transportstykke og MTB-spor. For en nærmere gennemgang og oversigtskort henvises der til bilag 1 (Bilag 1. Ansøgning).

Tveds Uderum har modtaget anlægsmidler til deres projekt vedrørende pumptrackbanen fra Lokaludvalget.

Administrationen har ingen bemærkninger til ansøgningen, dog præciseres det, at Tveds Uderum selv skal sikre samtlige tilladelser til projektet, herunder sikre sig at pumptrackbanen ikke er til hinder for brandveje mv.

Vilkårene for råderetsaftalen fremgår af bilag 2 (Bilag 2. Råderetsaftale Tveds Uderum).

Tveds Uderum er bygherre på projektet og vil via fondsmidler og egne midler finansiere den del af anlægssummen, som der ikke er ydet anlægsstøtte til.

Tveds Uderum skal selv indhente fornødne tilladelser til etablering af pumptrackbanen samt transportstykket og MTB-sporet.

De fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse af anlægget afholdes af Tveds Uderum.

Det vurderes ikke at have indflydelse på CO2-niveauet i kommunen.

Kommunalfuldmagten

Kultur- og Fritidsudvalget

Teknik- og Erhvervsudvalget

Byrådet

Indstillingen blev godkendt.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Der er kommet ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et tillæg til Regulativ for husholdningsaffald, så Svendborg Kommune kan leve op til de nye krav. Tillægget har været i offentlig høring i fire uger uden at der er kommet indsigelser.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget til endelig godkendelse i Byrådet,

• at tillægget til Svendborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald godkendes

Alle affaldsordninger skal jf. Affaldsaktørbekendtgørelsen beskrives i kommunens regulativ for

husholdningsaffald. Siden indførslen af det aktuelle regulativ for husholdningsaffald i april 2020, er

der opstået et behov for at revidere flere afsnit. Administrationen har udfærdiget et

tillæg til det aktuelle regulativ for at efterleve kravene om implementering af de nye affaldsordninger (Bilag 1. Tillæg til regulativ for husholdningsaffald).

Tillægget inkluderer:

• Afsnit om ordning for mad- og drikkekartonaffald.
• Ændring af ordning for farligt affald i sommerhusområder til en bringeordning
• Færre tømninger med genbrugsbil i sommerhusområder

Den 13. april 2021 godkendte Miljø- og Naturudvalget tillægget til regulativ for husholdningsaffald. Efterfølgende har tillægget været i høring i perioden 15. april – 13. maj 2021. Der er ikke kommet nogen indsigelser til tillægget.

Baggrunden for tillægget til regulativ for husholdningsaffald er, at Miljøstyrelsen ultimo december 2020 offentliggjorde en ny Affaldsbekendtgørelse, der stiller øgede krav til udsortering af husholdningsaffald. Der skal ifølge den nye Affaldsbekendtgørelse etableres en indsamling af i alt 10 affaldsfraktioner.

Svendborg Kommune påbegyndte i efteråret 2020 udrulningen af den nye husstandsindsamlingsordning, hvor der i to stk. 2-kammercontainere indsamles henholdsvis

restaffald og madaffald, pap/ papir og metal/glas. Derudover indsamles der plast i poser en gang månedligt, og der er etableret husstandsindsamling af farligt affald.

Vand og Affald indsamler i dag en række genanvendelige affaldsfraktioner via Genbrugsbilen, herunder også plast og tekstiler.

Derved indsamler Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt 9 forskellige affaldsfraktioner, men mangler yderligere indsamling af mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021, for at opfylde kravene fra den nye Affaldsbekendtgørelse.

Genbrugsbilen skal således udvides til også at indsamle mad- og drikkekartoner. Vand og Affald vil fra 1. januar 2022 udlevere to specielle poser til indsamling af plast, mad- og drikkekartoner i samme pose og tekstiler i en anden pose, da affaldsbekendtgørelsen ligeledes foreskriver, at affald skal indsamles i beholdere, der er markeret med piktogram for de affaldstyper, der indsamles. Beholdere i denne sammenhæng er plastposer.

Med godkendelse af tillægget til regulativet for husholdningsaffald, kan Svendborg Kommune således leve op til den nye affaldsbekendtgørelses krav til indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner hos husstandene.

Fjernelse af henteordning for farligt affald, og genbrugsbilens hentefrekvens i sommerhusområder

Den nye Affaldsbekendtgørelse foreskriver som noget nyt, at ordningen for farligt affald i sommerhusområder kan tilbydes som bringeordning hele året. Da genbrugsbilen i sommerhusområderne fremover også skal indsamle mad- og drikkekartoner, har Vand og Affald udtrykt ønske om, at ordningen for farligt affald i disse områder bliver ændret til en bringeordning. Dette skyldes at, de vil prioritere den ekstra kapacitet til plast og mad- og drikkekartoner.

Derudover har Vand og Affald ønsket at tilbyde færre tømninger med genbrugsbilen i sommerhusområder, da mængderne forventes at være lavere end ved helårsbeboelse. Genbrugsbilen henter derfor kun i sommerhusområder i perioden 1. april – 31. oktober, hvorimod der i helårsboliger hentes hele året rundt.

Administrationen forventer ultimo 2021 at påbegynde en større revision af regulativet for

husholdningsaffald, da Vand og Affald på dette tidspunkt har evalueret den nuværende ordning og

allerede nu kan se, at der er et behov for enkelte justeringer, især ordningerne for haveaffald og

genbrugsbilen.

Udgifter til kommunens indsamlingsordning for husholdningsaffald afholdes over renovationstaksten. Vand og Affald vil revidere taksterne pr. 1. januar 2022.

Øget affaldssortering vil mindske CO2-udledningen.

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25. november 2019

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2159 af 9. december 2020

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020

Byrådet.

Indstillingen anbefales overfor Byrådet.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Ved vedtagelsen af Kommuneplan 2021-2033, forventer administrationen en stigning i efterspørgslen på nye lokalplaner.

For at imødekomme efterspørgslen ønsker administrationen at indføre, at bygherre/grundejer yder bistand til udarbejdelsen af lokalplansforslag for de lokalplansforslag, der ligger ud over administrationens nuværende kapacitet.

Den ydede bistand vil ske ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag på bygherre/grundejers regning.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At man i de lokalplansforslag, som ligger udover den nuværende kapacitet i administrationen, giver mulighed for, at bygherre/grundejer yder bistand ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag, på bygherre/grundejers regning.
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes
• At administrationen bemyndiges til at indgå rammeaftale med kvalificerede rådgivere.
• At proces- og tidsplan for udbuddet godkendes.

Svendborg Kommune oplever stor investeringslyst og deraf stor efterspørgsel på udarbejdelse af nye lokalplaner.

I august 2021 forventes Kommuneplan 2021-2033 vedtaget. Kommuneplanen har gennemgået en større revision, hvor flere kommuneplanrammer er ændret, så der blandet andet gives mulighed for nye bolig- og erhvervsområder. Ved kommuneplanens vedtagelse forventes det, at efterspørgslen på at få udarbejdet nye lokalplaner stiger.

Administrationen forventer, at behovet for at udarbejde nye lokalplaner, overstiger administrationens nuværende kapacitet.

For at imødekomme den forventede øgede efterspørgsel, ønsker administrationen at indføre:

• Mulighed for, at bygherre/grundejer yder bistand til lokalplansudarbejdelsen ved, at Svendborg Kommune lader eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag på bygherre/grundejer regning.
• At dette sker i de tilfælde, hvor lokalplansforslaget vurderes mindre komplekse og i overensstemmelse med kommuneplanen.

Bygherrebetaling

Administrationen lægger op til, at bygherre/grundejer betaler for den eksterne rådgiverbistand, som Svendborg Kommune får til at udarbejde udkast til lokalplansforslag.

Der skal efter forudgående aftale med bygherre/grundejer være enighed omkring omfanget af lokalplanarbejdet og hvad den skal indeholde.

Det at en bygherre/grundejer betaler for rådgiverbistanden, giver ikke bygherre/grundejer krav på at få lokalplansforslaget endeligt vedtaget.

De lokalplansforslag bygherre/grundejer ønsker at yde bistand til vil blive forelagt Teknisk- og Erhvervsudvalget til godkendelse.

Proces- og tidsplan

Opgaven udbydes som en offentlig annoncering, hvor det er muligt for alle kvalificerede at byde.

Udbudsmaterialet offentliggøres i august 2021 og det forventes at man i oktober 2021 kan indgå aftale med ekstern rådgiver.

Da brugen af ekstern rådgiver dækkes af bygherre/grundejer, vil forslaget ikke have indflydelse på Svendborg Kommunes serviceramme.

Udgifter til f.eks. Svendborg Kommunes brug af eksterne rådgivere, kommunal administration og offentliggørelse af lokalplansforslaget kan dog ikke pålægges bygherre/grundejer, hvorfor denne udgift finansieres indenfor Plan og Udviklings eksisterende driftsramme.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning beløber sig til ca. 600.000 kr. over ca. 2 år og derfor overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Det forventes at en større lokalplankapacitet vil medføre flere investeringer i kommune.

Udbud af rådgiverbistand forventes ikke at påvirke CO2-udledningen.

Af Planloven fremgår det af § 13 stk. 3 at kommunen har mulighed for at bygherre/grundejer yder bistand til planens udarbejdelse.

Naturklagenævnet orienterer - Rækkevidden af en kommunes forpligtelse efter planlovens § 13, stk. 3, (nko 447 NKN-33-01821) fremgår det at den bistand der kan ydes, kan ske ved at kommunen lader et eksternt konsulentfirma udarbejde udkast til lokalplansforslag, på bygherres regning.

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Tilsagn om opbakning til ansøgning til Landsbyggefonden fra afdeling Skovparken, Svendborg Andels-Boligforening, vedrørende Infrastrukturplan for Skovparken og projektforslag til udvikling af området omkring Skovparken til gavn for Østre Bydel.

Direktionen indstiller til godkendelse i Byrådet, at

• der gives tilsagn til Svendborg Andels-Boligforening om opbakning til ansøgning til Landsbyggefonden vedrørende Infrastrukturplan for Skovparken,
• Svendborg Kommune igangsætter udarbejdelse af udviklingsplan for grænseområdet mellem Skovparken og Nymarkskolen indenfor det næste år, og
• der bevilges 2,0 mio. kr. til projektudvikling af infrastrukturtiltag og opstart af udviklingsplan, som finansieres fra udisponeret anlægspulje.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har fremsendt oplæg til en infrastrukturplan for SAB’s afdeling 14, Skovparken, samt et projektforslag, der vurderes at ville igangsætte en gennemgribende udvikling af Østre Bydel.

Infrastrukturplanen er udviklet i forbindelse med, at Landsbyggefonden ved brev dateret den 23. januar 2020 meddeler Svendborg Andels-Boligforenings (SAB) og Svendborg Kommune, at der er afsat et beløb på kr. 20 millioner til forbedringer af infrastrukturen i boligområdet. Frist for ansøgning er 1. juli 2021.

I forlængelse heraf har SAB i samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelsen, interessenter, Svendborg Kommune og eksterne rådgivere - Gråbrødre Arkitekter A/S og ByplanBureauet – udarbejdet den vedlagte plan for udviklingen af infrastrukturen i boligområdet og i tilknytning hertil forslag til, hvordan der kan skabes stærkere forbindelser til den omgivende by.

I Infrastrukturplanen er der indarbejdet et projektforslag, hvor der forslås etablering af en fælled med faciliteter rettet imod gadeidræt, et fælledhus, der kan benyttes af foreninger og andre aktører, samt en udvidelse af Nymarkskolens funktioner og faciliteter, hvilket vurderes tilsammen at ville igangsætte en udvikling i området omkring Skovparken – til gavn for hele bydelen.

Det overordnede formål med infrastrukturplanen og projektforslaget er dobbelt. For det første at iværksætte tiltag, der sikrer Skovparkens integrering i den omkringliggende by. I det medsendte materiale har vi kaldt dette formål ”Indefra og ud”. For det andet at åbne boligområdet Skovparken op for den omgivende by og omverden. I materialet har vi kaldt det formål ”Udefra og ind”.

Der har blandt alle de involverede parter været et højt ambitions­niveau. Derfor indeholder planerne også en stor buket af tiltag, der både adresserer udfordringer inde i boligområdet på SAB’s matrikel, og en række tiltag udenfor SAB’s matrikel, der kan understøtte det overordnede formål om Skovparkens integrering i den omkringliggende by.

Med andre ord: Infrastrukturplanen er ambitiøs, fordi den er tænkt sammen med et projektforslag, der igangsætter en ny udvikling – ikke kun i Skovparken – men i hele Svendborgs Østre bydel.

Ansøgningen om infrastrukturmidler til Landsbyggefonden omfatter følgende arbejder:

• Etablering af nye hovedstier (Cykel- og gangstier)
• Opgradering af eksisterende stier til hovedstier
• Etablering af belysning og ophold på nye og eksisterende hovedstier og almindelige stier.
• Flytning og opgradering af legeplads.
• Etablering af ny legeplads.
• Etablering af et torv sammen med en ny gade, der forbinder Marslevvej med Byparken.

Forud for indsendelse af Skema A vil der være en afklaringsproces omkring det præcise omfang og prioriteringerne i planen. Processen vil foregå som en dialog mellem SAB, Landsbyggefonden og Svendborg Kommune. Planen vil endvidere blive forelagt Boligministeriet til godkendelse.

Det forventes at være en forudsætning for den videre dialog med Landsbyggefonden og Boligministeriet, at Svendborg Kommune konkret - og inden for en overskuelig tidsramme - vil bidrage med at etablere løsninger for sikre forbindelser for den bløde trafik til og fra de omkringliggende områder – ved at realisere følgende arbejder:

• Etablering af trafiksikre overgange ved Nyborgvej og Ørbækvej.
• Opgradering af eksisterende overgang mod Tved

SAB foreslår endvidere Svendborg Kommune at etablere en ny vej, der forbinder Marslevvej med Ring Nord. Denne nye vej vil åbne Skovparken imod nord og dermed den øvrige del af Svendborg Kommune.

Herudover er det SAB’s ønske, at Svendborg Kommune forpligtiger sig til at igangsætte det videre arbejde med at etablere en fælled med tilhørende attraktioner - i form af en eller flere bygninger samt udendørs anlæg. SAB henviser samtidig til at være bekendt med, at Svendborg Kommune har udarbejdet en hvidbog med et inspirationskatalog over mulige kommende brugere og aktiviteter.

I forbindelse med etableringen af en gade hen over fælleden vil der være behov for en udmatrikulering eller mageskifte mellem Svendborg Kommune og Skovparken.

De øvrige tiltag i projektforslaget vil indgå i den videre strategiske planlægning af Skovparkens fremtid.

De 20 mio. kr. som Landsbyggefonden har afsat til forbedringer af infrastrukturen betragtes som et beløb, der kan forhandles om i den videre proces. Der er ikke fra Landsbyggefondens side fastsat konkrete procentuelle krav til kommunens medfinansiering af den endelige infrastrukturplan, men det forventes at kommunen vil deltage med de nødvendige tiltag for at infrastrukturforbedringerne får den nødvendige effekt i forhold til sammenhæng og forbindelser med den omgivende by. Det har ikke været muligt at få udarbejdet konkrete projekter for forslagene til vej- og stiforbindelserne udenfor Skovparken, hvorfor der ikke her kan anføres forventede kommunale udgifter. Til projektudvikling af infrastrukturtiltag og opstart af udviklingsplan peges på et beløb på 2,0 mio. kr. svarende til de 10 %, der kommunalt erlægges til byggeri af almene boliger.

Det videre arbejde med en udviklingsplan baseret på projektforslaget om at etablere en fælled med tilhørende attraktioner, bygninger og udendørs anlæg i sammenhæng med Nymarkskolen forestilles at kunne foregå over de næste 1-5 år. Det vil kræve afsætning af kommunale midler som udgangspunkt for forhandlinger med fonde og evt. investorer. Der vil ligeledes skulle afsættes midler til konkrete infrastrukturtiltag.

Det kommunale bidrag foranlediget af infrastrukturtiltagene har stor bevågenhed hos Boligministeriet, som til slut godkender Infrastrukturprojektet endeligt.

Lov om almene boliger.

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Endelig vedtagelse af lokalplan 660 – Etageboliger ved Kogtved Søfartsskole i Svendborg.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At lokalplan nr. 660 med foreslåede ændringer vedtages endeligt
• At høringsbidrag besvares som foreslået i den vedlagte hvidbog
• At der sikres offentlig stiadgang til vandet via privatretlig tinglyst aftale, hvor påtaleretten tilkommer Svendborg Kommune.

Baggrund

Baggrunden for udarbejdelse af et nyt plangrundlag for Kogtved Søfartsskole er en henvendelse fra en privat bygherre, som ønsker at omdanne søfartsskolen til et bofællesskab for seniorer. Omdannelsen skal ske ved genanvendelse af eksisterende bevaringsværdige bygninger, samt opførelse af ny bebyggelse i området.

Søfartsskolens område er angivet på oversigtskort, jf. bilag 1 (Bilag 1. Oversigtskort).
 

Processen frem til nu

• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 7. november 2019, at området kunne ændres fra blandet bolig- og erhverv til boligområde med mulighed for etageboliger i maks. 2½ etager.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 6. februar 2020, at prioritere planlægningen for Kogtved Søfartsskole.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 5. marts 2020 at igangsætte en forudgående høring for ændring af plangrundlaget. Høringen blev gennemført i perioden d. 10. marts 2020 til d. 1. april 2020.
• Byrådet besluttede d. 26. maj 2020, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan baseret på 8 punkter i ”Aftaleudkast, Kogtved”, som var bilag til dagsordenpunktet d. 26. maj 2020.
• Byrådet besluttede d. 30. juni 2020, at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg 2017.19. Høringen blev gennemført i perioden d. 7. juni 2020 til d. 7. september 2020.
• Byrådet besluttede d. 27. oktober 2020, at vedtage kommuneplantillæg 2017.19.
• Teknik- og Erhvervsudvalget besluttede d. 15. april 2021 at offentliggøre lokalplanforslag 660.

Høringssvar til lokalplanforslaget

Planforslaget har været i offentlig høring i perioden fra d. 16. april til og med d. 17. maj 2021. Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2. Lokalplanforslag 660)

I forbindelse med den offentlige høring har der været afholdt et digitalt borgermøde d. 29. april 2021 med 40-45 deltagere.

Der er modtaget i alt ni høringssvar fra Arkitekturrådet, Hillside Beboerforening, Kogtvedhøj Beboerforening og omkringboende naboer i området.

Derudover har bygherre fremsendt et høringssvar efter fristens udløb som blev modtaget d. 7. juni 2021. Høringssvaret indgår i administrationens behandling, da det er fremsendt på baggrund af drøftelser med bygherre omhandlende de modtagne høringssvar.

Høringssvarene omhandler etagebyggeriets omfang og udtryk, bebyggelsesprocenter for både etageboliger og parcelhusgrund, bygningsdybde, tilpasning af terræn, bevaring af allé træer, trafikale adgangsforhold, offentlig adgang ned til vandet, placering af parkeringsplads, grundstørrelse for parcelhusgrund, indbliks-, støj- og skyggegener fra etagebyggeri

Et resume af høringssvarene med bemærkninger fremgår af bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog) og de samlede høringssvar er vedlagt som bilag 4 (Bilag 4. Samlede høringssvar).

Bebyggelsesprocent

Kommuneplantillæg 2017.19 tog udgangspunkt i en ny bebyggelse på op til 2½ etage, hvilket bygherre ikke har ønsket at realisere. Derfor giver lokalplan 660 mulighed for at den nye etagebebyggelse kan opføres i maksimalt 2 etager.

En række af de modtagne høringssvar mener bebyggelsesprocenten er for høj og at omfanget af den samlede bebyggelse er for stor.

På baggrund af det mindre etageantal anbefales det at imødekomme ønskerne om en lavere bebyggelsesprocent, hvorfor bebyggelsesprocenten foreslås reduceret fra 35 til 30 %.

Uddybning og foreslået ændring fremgår af hvidbogen, jf. bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog).

Stiadgang til vandet

Lokalplan 660 sikrer at eksisterende sti til vandet bevares, men i lokalplanforslaget var bygherre anbefalet at give fortsat adgang til den private sti.

En række af de modtagne høringssvar har efterlyst, at der sikres en fortsat offentlig adgang til vandet.

Det er administrationens vurdering, at ønsket bør imødekommes og man hermed samtidig opnår adgang til det offentlige areal på naboejendommen. Adgangsretten kan sikres på forskellig vis, men det anbefales at det sker ved at tinglyst privatretlig aftale herom, da det er det mindst indgribende tiltag.

Øvrige ændringer

På baggrund af de modtagne høringssvar foreslås lokalplan 660 derudover ændret med mindre ændringer og præciseringer i den endelige lokalplan. Af væsentlige ændringer som angivet i bilag 3 (Bilag 3. Hvidbog) kan bemærkes følgende:

• Mulighed for karnapper
• Grundstørrelse og etageareal for parcelhusgrund
• Krav om afskærmning ved parkering mod vest

Derudover anvises et mindre antal redaktionelle ændringer og administrative præciseringer af underordnet betydning.

Det videre forløb

Ved beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 660 offentliggøres lokalplan 660 med foreslået ændringer med en klagefrist på 4 uger. Derudover skal der indgås en endelig aftale om offentlig adgang til vandet.

Udgifter i forbindelse med planlægningen og udfærdigelsen af lokalplanen er varetaget af ekstern rådgiver for Svendborg Kommune og afholdes indenfor Plan og Udviklings eksisterende rammer.

Teknik- og Erhvervsudvalget godkendte den 6. februar 2020 brugen af ekstern rådgiver til bistand til kommunes planarbejde.

En eventuel tinglyst deklaration om vejadgang til kysten, medfører ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.

Omdannelse af Kogtved Søfartsskole er med til at understøtte byliv og bosætning i Svendborg, samtidig med at omdannelsen af Søfartsskolen er med til at aktivere de bevaringsværdige bygninger til nye bosætningsmål.

Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil få væsentlige konsekvenser for CO2- udledningen på langt sigt.

Området er forsynet med naturgas, dog uden tilslutningspligt. Hvis bygningsmassen øges, vil det på nuværende tidspunkt påvirke det pågældende områdes CO2-udledning negativt, særligt ved valg af naturgas som opvarmning. Det forventes, at naturgas inden 2030 vil blive udfaset til fordel for vedvarende energikilder. Vælges varmepumper som opvarmningskilde vurderes CO2-udledningen ikke væsentlig, da elnettet antages at være CO2-neutral inden 2030.

I forhold til elforbruget vurderes CO2-udledningen for ikke væsentlig, under forudsætning af elproduktionen senest i 2030 vil være omstillet til vedvarende energi, og dermed være CO2-neutral.

Lov om planlægning

Bosætningsstrategien 2020

Byrådet

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Liste Ø kan ikke anbefale indstillingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Enhedslisten kunne ikke stemme for lokalplan, da den ikke tilstrækkeligt tager hensyn til omgivelserne, man ønskede de nye bygninger rykket tilbage fra kysten og at bebyggelsesprocenten derfor også yderligere skulle reduceres. Stien til kysten burde garanteres i lokalplan eller ved frivillig overdragelse.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles. Liste Ø var imod med henvisning til mindretalsudtalelsen fra Teknik- og Erhvervsudvalget.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Liste Ø og F var imod.

Liste Ø var imod, idet og kan ikke stemme for lokalplan, da den ikke tilstrækkeligt tager hensyn til omgivelserne, man ønskede de nye bygninger rykket tilbage fra kysten og at bebyggelsesprocenten derfor også yderligere skulle reduceres. Stien til kysten burde garanteres i lokalplan eller ved frivillig overdragelse.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Som en del af de fremrykkede anlægsprojekter i forbindelse med COVID19 godkendte Byrådet en samlet anlægsbevilling på 52 mio. kr., hvoraf de 2,6 mio. kr. er prioriteret til udskiftning af taget på Hudes Pakhus.

I forbindelse med udskiftningen af taget er det konstateret, at den bærende konstruktion er i så ringe stand, at der skal gøres noget. Hertil kommer et forslag om at fjerne en uoriginal affaldsgård mod syd, og gøre pladsen mere åben for gæster på havnen.

Der søges derfor en anlægsbevilling til at udbedre den bærende konstruktion. Herved vil levetiden for den bærende konstruktion og taget bliver den samme. Hvis udbedringen udskydes, vil man indenfor en kortere periode (anslået 5-6 år) skulle fjerne hele eller dele af taget igen i forbindelse med udbedring af den bærende konstruktion.

Direktionen indstiller til Teknik- og Erhvervsudvalgets, at der overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 3,95 mio. kr. til uomgængelige udgifter til sikring af stålkonstruktioner
• At der bevilges og frigives en anlægsbevilling på 0,17 mio. kr. til fjernelse af eksisterende affaldsgård og etablering af ny andet sted
• At bevillingen finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021
• At brugen af ekstern rådgiver godkendes
• At opgaven udføres efter turisthøjsæsonen 2021, med opstart i uge 33/34

I forbindelse med udskiftning af taget på Hudes Pakhus har det vist sig, at de stålkonstruktioner, som bærer tagkonstruktionen er tæret. Administrationen har konsulteret særlige rådgivere for at vurdere problemet, løsninger og priser. Konklusionen er, at der skal gøres noget ved konstruktionen.

For at sikre, at konstruktionen ikke skal forstærkes om nogle år – et skøn er 5-6 år, vurderer administrationen, at det bedst kan betale sig for kommunen, at sikre stålkonstruktionen inden der lægges nyt tag på bygningen.

Konstruktionen skal afrenses for den eksisterende maling, der skal bortskaffes som miljøfarligt affald. Tæringen skal stoppes, og den del der er tæret væk skal erstattes af nyt stål – inden det nye tag lægges på.

Såvel prisfastsættelse og tidsplan er imidlertid forbunden med nogen usikkerhed. Prisen er usikker, da der er tale om opgaver, der ikke foreligger nøgletal for. Afslutningen af opgaven udskydes fra primo juli 2021 til januar 2022. Der arbejdes ikke hen over sommeren, da arbejdet giver støj og støvgener for de mange sommerturister.

Bygningen vil hen over sommeren være omgivet af stillads og overdækning for at beskytte bygningen og installationer, da taget er fjernet fra bygningen.

Lokalplanen for Hudes Pakhus er forholdsvis restriktiv. Det fremgår af Bilag 13 til lokalplan 238, for Hudes Pakhus, at denne har til formål at bevare Hudes Pakhus og tilhørende administrationsbygning og sikre, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som bebyggelsen er i besiddelse af, bevares og vedligeholdes for eftertiden.

Endvidere hedder det i lokalplanen S 4. Bebyggelsens ydre fremtræden, at

1. Pakhusets karakteristiske træudskæringer og profileringer, støbejernsarbejder, tagudhæng og andre detaljer skal bevares og må ikke ændres. Ved vedligeholdelse skal det oprindelige materialevalg respekteres.

2. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Hudes pakhus er i henhold til Kommuneplanen SAVE-registreret til bevaringsværdig 2.

Under arbejdet med at udskifte taget er det konstateret, at affald og oplagring af diverse materialer for nuværende er placeret på en af byens bedste pladser. Administrationen vurderer, at pladsen for enden af pakhuset mod sundet bør frigøres til andet formål, ved at den uoriginale afskærmning af lodrette brædder og presenning fjernes for eftertiden, således at den originale gavl og den smukke stålkonstruktion kommer til syne, og pladsen mod sundet får funktion som overdækket opholdssted. Stålkonstruktionen her indgår i den del af konstruktionsarbejder, der skal udføres.

At ændre forholdene for affald er ikke et nødvendigt arbejde, men en oplagt mulighed, når der alligevel arbejdes på bygningen. Opgaven andrager 0,17 mio. kr.

Åbning af pladsen vil jf. Svendborg Event skabe nye muligheder for formidling og aktivitet. 

Anlægsprojektet vil gennemføres som et særskilt anlægsprojekt i forbindelse med udskiftning af taget på Hudes plads, da dette projekt er et fremrykket COVID19 projekt og dermed er låneoptaget.

Projektet er estimeret til i alt 4,12 mio. kr. Heraf er 3,95 mio. kr. uomgængelige udgifter, der skal anvendes til forstærkning af konstruktionen. Hertil kommer et ønske om, at rydde den nuværende affaldsplads, og etablere anden plads og afskærmning til renovationsbeholdere – til 0,17 mio. kr.

Der søges derfor en anlægsbevilling på 4,12 mio. kr. som finansieres med 0,6 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme og de resterende 3,52 mio. kr. fra risikopuljen i 2021.

Derved er den udisponerede anlægsramme for 2021 brugt.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse.

Ved uændret anvendelse af bygningen vil der ikke være ændret udledning af CO2.

Lokalplan 238

BR18

Byrådet.

Sagen udsættes.

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet med bemærkning om, at det forud for kontraktindgåelse skal sikres, at bygningen efter renoveringen kan anvendes til ophold som hidtil.


Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V)

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Personaleredegørelse 2020 fremlægges til efterretning.

Direktionen indstiller til Byrådet, at personaleredegørelsen for 2020 tages til efterretning.

Personaleredegørelsen er et personaleregnskab – et regnskab over kommunens vigtigste ressource. Økonomiudvalget traf i 2016 beslutning om, at der hvert år skal udarbejdes en personaleredegørelse.

Indholdet i redegørelsen giver viden om og eksempler på, hvordan der arbejdes med at sikre, at vi kan tiltrække og fastholde kompetente ledere og medarbejdere, herunder hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling, arbejdsmiljø m.v.

Personaleredegørelsen for 2020 er lidt anderledes end de tidligere år. I dette års udgave har vi valgt at sætte et helt særligt fokus på Corona-pandemiens betydning for vores arbejdspladser. Det gør vi blandt andet i form af en række fortællinger om, hvad de mange restriktioner har betydet for vores opgaveløsning og hverdag på godt og på ondt.

Redegørelsen præsenterer herudover tal og fakta på en række områder.

Indstiller til Byrådet, at personaleredegørelsen 2020 tages til efterretning.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Til efterretning.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Stillingtagen til medfinansiering fra Svendborg Kommune til renovering af ”Den gamle hestestald” i Bryghuset, Svendborg Demensby.

Direktionen indstiller at Økonomiudvalget, at det overfor Byrådet anbefales,

• At der indarbejdes en bruttoanlægsramme på 4,60 mio. kr. i budget 2022 og at dette finansieres med 2,06 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 2,54 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme.
• At de årlige øgede driftsudgifter finansieres af Social og Sundheds eksisterende driftsramme.

Svendborg Kommune købte i forbindelse med etablering af ”Bryghuset – Svendborg demensby” et stykke jord ved siden af Demensbyen, som nu indeholder demensbyens have. På jorden ligger Det oprindelige Bryghus’s Hestestald, hvor Bryggerhestene stod.

Bygningen har ikke været anvendt i mange år. Bygningen er idag slemt forfalden og fredet i kategori 4. Hestestalden er fra 1896 og en del af det hedengangne Svendborg Bryghus.

Den frivillige forening ”Demensbyens Støtteforening” har gennem flere år arbejdet målrettet med at søge fonde i forhold til at skaffe midler til at istandsætte ”Den gamle hestestald”, således at den fremadrettet kan anvendes som forsamlingslokale for Demensbyen og øvrige plejecentre i Svendborg Kommune.

Ønsket er at omdanne ”Den gamle hestestald” til et fest- og aktivitetshus og dermed gøre den til en del af haven. Målet er at skabe en indgang til haveanlægget, som alle byens ældre og demente borgere på byens 17 plejehjem kan benytte sig af.

Demensbyens Støtteforening har derfor ansøgt Den A.P. Møllerske Støttefond om fondsmidler til projektet.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt Svendborg Kommune at de er indstillet på at støtte projektet med 2,5 mio. kr. inklusiv moms, såfremt Svendborg Kommune er villig til at finansiere det resterende.

Realiseringen af projektet er anslået til 5,749 mio. kr. inklusive moms.

Den A.P. Møllerske Støttefond har meddelt at de vil støtte projektet med 2,500 mio. kr. inklusive moms.

Af denne støtte skal Svendborg Kommune afregne fondsmoms på 17,5%, hvorefter støtten lyder på 2,063 mio. kr. 

Momsrefusionsordningen gør at Svendborg kommune kan afløfte momsen i projektet. Den samlede forventede udgift til projektet er på 5,749 mio. kr. inklusive moms og 4,599 mio. kr. eksklusive moms.

Svendborg Kommunes egenfinansiering i projektet vil derfor være (4,599 mio. kr. – 2,062 mio. kr.=) 2,537 mio. kr.

Der søges derfor en anlægsbevilling til budget 2022 på 4,599 mio. kr., som finansieres med 2,062 mio. kr. fra den A.P. Møllerske Støttefond og 2,537 mio. kr. fra den udisponerede anlægsramme i 2022.

Den ændrede anvendelse af hestestalden fordrer en øget driftsudgift på 0,255 mio. kr. årligt. De øgede driftsudgifter finansieres indenfor Social og Sundheds eksisterende driftsramme.

Realiseringen af projektet vurderes ikke have væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen.

Byrådet

Sagen blev behandlet på åben dagsorden.

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Venstres Byrådsgruppe fremsatte på Teknik- og Erhvervsudvalgets møde den 11. marts 2021 forslag til at nedsætte et ”Borger Klima Råd” (BKR). På samme møde fremlagde Liste A og Ø deres forslag til nedsættelse af en borgersamling/klimaråd. Forslagene er efterfølgende drøftet på Miljø- og Naturudvalgets møde den 13. april 2021. De fremsatte forslag er samlet i bilag 1 (Bilag 1: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til klima- og energipolitikken).

Administrationen har på Miljø- og Naturudvalgets anmodning udarbejdet forslag til modeller for borgerinddragelse i relation til klima- og energipolitikken. På fælles temamøde for Teknik- og Erhvervsudvalget og Miljø- og Naturudvalget den 8. juni 2021 er de foreslåede modeller blevet præsenteret.

Udvalget bedes beslutte hvilken model, der arbejdes videre med.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget og Teknik og Erhvervsudvalget, at anbefale overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling eller et borgerråd i relation til Klima- og Energipolitikken efter en af de følgende modeller:
  • Model 1a: Borgersamling om grøn transport
  • Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område
  • Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen eller borgerrådet startes op enten:
  • Første kvartal 2022
  • eller
  • Efter vedtagelsen af Svendborg Kommunes DK2020-klimahandleplan (medio 2022).

• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen/borgerrådet, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.  

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen/borgerrådet samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger på i alt 825.000 kr. til ekstern konsulentbistand og det interne administrative ressourcetræk.

Borgerinddragelse sker allerede på flere måder i kommunens arbejde med Klima- og Energipolitikken. Det sker f.eks. i Det Grønne Råd, i konkrete projekter, ved afholdelse af klimauge og via mere traditionelle høringer m.m. I forbindelse med udviklingen og den efterfølgende implementering af Svendborg Kommunes Klimahandleplan i regi af DK2020, vil der desuden blive taget en række nye initiativer til borgerinddragelse. Det vil bl.a. ske i forbindelse ved udviklingen af forslag til fokusområder og efterfølgende forslag til indsatser for CO2-reduktion i forbindelse med borgernes private forbrug af varer og tjenester (tøj, mad, rejser, streaming mm. kaldet scope 3). Der vil desuden blive dialogmøder med de væsentligste samarbejdspartnere i forhold til øvrig reduktion af CO2-udledning fra sektorerne energi, transport, landbrug, ved arbejdet med klimatilpasning og meget mere.

Et værktøj til yderligere borgerinddragelse kan være en borgersamling eller et borgerråd.

En borgersamling eller et borgerråd

En borgersamling har til formål at løfte kvaliteten i de politiske beslutningsprocesser og at styrke den demokratiske inddragelse. Det er et midlertidigt organ, der på baggrund af oplæg/viden fra eksperter eller interesseorganisationer drøfter et bestemt emne. Emnet for borgersamlingen bør være konkret, afgrænset og relaterbart for borgerne. Borgersamlingen bliver opløst når dens input er givet videre til f.eks. et politisk udvalg eller byrådet. Borgersamlingen bliver etableret ved først i samarbejde med en ekstern rådgiver at opstille relevante kriterier med afsæt i det valgte emne. Det kan fx være køn, alder, bopæl, transportmønster, boligform og indkomst. Herefter udvælges en gruppe repræsentative deltagere, eksempelvis ved invitation til en repræsentativ stikprøve af borgere enten ved lodtrækning blandt dem, som har ønsket at medvirke, eller helt tilfældigt blandt alle borgere i kommunen. Medlemmer af borgersamlingen er således et bredt udsnit af befolkningen, som bliver klædt på til at komme med input om et bestemt emne. Medlemmerne tilhører ikke bestemte foreninger og repræsenterer ikke bestemte holdninger til et bestemt emne, Regeringens Klimaborgerting på klimaområdet følger denne model.

Et råd er modsat en borgersamling nedsat for en længere tidsperiode, der ofte følger en valgperiode. Rådet har et kommissorium, der beskriver formål, opgaver og beføjelser. Rådet kan både være med eller uden politisk deltagelse og de øvrige medlemmer kan være udpeget af byrådet eller det kan være bestemt at forskellige erhverv- og interesseorganisationer selv udpeger medlemmer. Medlemmerne af et råd repræsenterer således forskellige interessebaggrunde. Rådet bliver sammensat, så forskellige og tit modsatrettede holdninger bliver repræsenteret. Rådet er som ofte rådgivende og kan behandle mange forskellige emner under det samme tema f.eks. klima. Det Grønne Råd er et eksempel herpå.

En borgersamling eller et råd kan have flere udformninger både i forhold til formål, sammensætning, tidsperiode m.m. I bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken), er givet forslag til tre forskellige forsøgsmodeller.

Model 1a: Borgersamling om grøn transport

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne nedsat i op til et halvt år.
• Borgersamling om grøn transport vil få til opgave at udarbejde forslag til konkrete handlinger til CO2-reduktion inden for privat og kollektiv transport, som borgerne finder, er realistiske at handle på.
• På transportområdet er der store reduktioner at hente. Udledninger kommer fra vejtrafik, tog og færger m.m. I forhold til vejtrafikken som er den største kilde til CO2-udledning, så udgør privatbilisme langt den største andel. Konkrete handlinger for reduktion af udledningen kan derfor kun ske ved en aktiv medvirken fra kommunens borgere.

Model 1b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område

• En borgersamling om et konkret, afgrænset og relaterbart emne i nedsat op til et halvt år.
• Borgersamlingen skal med udgangspunkt i Klima- og Energipolitikken samt en konkret ansøgning om opstilling af et vedvarende energianlæg i et givent geografisk område komme med input til at kvalificere den politiske beslutningsproces.
• Berørte borgere bliver således inddraget tidligt i beslutningsprocessen. Modstand mod projektet kan i bedste fald nedbringes, kvalificeres eller der kan findes bedre alternative løsninger eller tilpasninger.

Model 2: Borgerråd for bæredygtighed og klima

• Rådet arbejder med temaer og generelle problemstillinger inden for bæredygtighed og klima. Det behandler ikke enkeltsager eller konkrete ansøgninger.
• Rådet skal bidrage til styrket implementering af den vedtagne Klima- og Energipolitik og Bæredygtighedsstrategien samt fra medio 2022 den kommende klimahandleplan.
• Rådet har til formål at styrke samarbejdet omkring klima- og energiløsninger mellem politikere, borgere, erhvervsliv og de videninstitutioner, der ligger i kommunen. Det skal give inspiration til og kvalificere implementeringen af klimaindsatsen.

Modellerne er udarbejdet med afsæt i erfaringer fra andre kommuner, jævnfør bilag 2 (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Model 2 har dog visse ligheder med Svendborg Kommunes eksisterende Grønne Råd, hvorfor en sådan forsøgsmodel bør undgå et opgavemæssigt sammenfald med det Grønne Råd, jævnfør bilag 2 for et resumé af kommissoriet for Grønt Råd (Bilag 2: Modeller for nedsættelse af en borgersamling eller et råd i relation til Klima- og Energipolitikken).

Uanset hvilken model, der vælges, vil en borgersamling eller et borgerråd kun inddrage et lille udsnit af kommunens borgere. Af hensyn til transparens i borgersamlingen eller borgerrådets arbejdsproces og en bred inddragelse af kommunens borgere i klima- og bæredygtighedsdebatten, vil der skulle investeres yderligere ressourcer i kommunikations- og inddragelsesprocesser i relation til samlingens eller rådets arbejde samt formidling af dets arbejdsprocesser og afrapportering.

Ved nedsættelse af en borgersamling i en periode på op til et halvt år eller et borgerråd for en periode på et helt år vil der være udgifter til ekstern rådgiver til etablering, facilitering og betjening, idet der i alle modeller lægges op til brug af armslængdeprincippet. Hertil kommer udgifter til ekspertoplæg mv. i alt i størrelsesordenen 500.000 kr. Derudover skal der prioriteres ressourcer til interne administrative opgaver relateret til udbud af opgaven, rådgiverstyring, løbende dokumentation, kommunikation og politisk sagsbehandling, svarende til et halvt årsværk eller til 325.000 kr. Det foreslås, at der udarbejdes et budgettema herom på i alt 825.000 kr., som oversendes til forhandlingerne om budget 2022.

Der er ikke betydelige konsekvenser for CO2-udledningen forbundet med borgersamlinger eller borgerråd. Det er forventningen af borgersamlingen/borgerrådet i deres afrapportering stiller forslag til handlinger, der kan reducere CO2-udledningen.

Klima- og Energipolitik 2020-2025, Svendborg Kommune

Bæredygtighedsstrategi 2020, Svendborg Kommune

Planstrategi ´19, Svendborg Kommune

Byrådet.

Liste V fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes to forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter både model 1.a vedrørende grøn transport og model 1.b vedrørende planlægning for sol -og vindenergianlæg i et lokalt afgrænset område.
 

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk.
 

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C og Ø.
 

Forslaget faldt dermed.
 

Liste F fremsætter følgende forslag:
 

At der nedsættes et forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a vedrørende grøn transport.
 

For stemmer 6 medlemmer: Liste A, F, V, Ø og Løsgænger Jens Munk. 
 

Imod stemmer 1 medlem: Liste C.
 

Liste C afgiver følgende mindretalsudtalelse:
 

Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 
 

Forslaget var dermed vedtaget og Miljø- og Naturudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport.
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger.
   

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Teknik- og Erhvervsudvalget anbefaler følgende overfor Byrådet:

• At nedsætte et forsøg med en borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a: Borgersamling om grøn transport
• At processen tilrettelægges så borgersamlingen startes op i første kvartal 2022.
• At administrationen udarbejder forslag til et konkret kommissorium for borgersamlingen, som godkendes i de relevante fagudvalg, hvorefter opgaven sendes i udbud.

• At godkende brug af ekstern konsulentbistand til planlægning og afvikling af borgersamlingen samt anmode administrationen om at udarbejde et budgettema til de kommende budgetforhandlinger

Liste C kan ikke støtte anbefalingen og afgiver følgende mindretalsudtalelse i forhold til det første punkt i anbefalingen:

• Liste C kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse. 

Liste C undlod at stemme for de sidste 3 punkter i anbefalingen.

Liste V kan ikke støtte anbefalingen, idet der ønskes en borgersamling efter model 1.b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område. 

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Liste V foreslog, at der etableres en borgersamling efter model 1.b: Borgersamling om planlægning af sol- og vindenergi i et lokalt afgrænset område. 

Liste F fremsatte følgende forslag:
At der nedsættes et forsøg med borgersamling i relation til Klima- og Energipolitikken efter model 1.a vedrørende grøn transport.
 

Man stemte først om Liste Vs forslag:

For stemte: 7 (V).
Imod stemte: 22 (A, F, C, B, Ø og Jens Munk).
Forslaget faldt dermed.
 

Man stemte herefter om liste Fs forslag:

For stemte: 17 (A, F, B og Ø) 
Imod stemte: 12 (V, C, O og Jens Munk).

 
Liste C, O og Jens Munk afgav følgende mindretalsudtalelse: Liste C, O og Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen, idet der ikke ønskes prioriteret 825.000 kr. på yderligere borgerinddragelse

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040. For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

Miljø- og Naturudvalget ønsker, der tages en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg i Svendborg Kommune. Der blev den 13. april 2021 afholdt et temamøde med Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning) med efterfølgende politisk drøftelse i Miljø- og Naturudvalget. Drøftelsen fortsatte i Miljø- og Naturudvalget den 4. maj. Her blev det besluttet, at administrationen beskriver et hypotetisk scenarie med en relativ fordeling mellem sol og vind med afsæt i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Desuden ønskedes undersøgt, hvilke erfaringer der er i andre kommuner med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg.

Direktionen indstiller til Miljø- og Naturudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At der fastlægges en endelig relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg, som udgangspunkt for den fremtidige vedvarende energiplanlægning med afsæt i et af de følgende fire hypotetiske scenarier:

• Scenarie A: der planlægges for opsætning af 4 vindmøller og 12 ha. solceller.

• eller

• Scenarie B: der planlægges for opsætning af 75 ha. solceller.

• eller

• Scenarie C: der planlægges for opsætning af 6 vindmøller og 285 ha. solceller.

• eller

• Scenarie D: der planlægges for opsætning af 381 ha. solceller.

Ifølge Klima- og Energipolitikken skal Svendborg Kommune på virksomhedsniveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2030 (delmål er 75 % omstillet i 2025) og på geografisk niveau være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040 (delmål er 50 % omstillet i 2025). For at opnå certificering som DK2020 Kommune skal Svendborg Kommune kunne vise vejen til 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til 1990 samt vise vejen til netto-nuludledning af CO2 i 2050. Endelig har Svendborg Kommune tilsluttet sig visionen Fyn 2030, hvor der skal opnås 80 % CO2-reduktion samlet set for Fyn.

På baggrund af en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2020 drøftede Miljø- og Naturudvalget den 1. december 2020 en proces, som kan føre til en politisk beslutning om omfanget og fordelingen af vedvarende energi fra henholdsvis vind- og solenergianlæg.

Den 13. april 2021 blev der afholdt et temamøde for Byrådet med oplæg ved Energinet og SEF/FLOW (Sydfyns Elforsyning). Efterfølgende var der en politisk drøftelse i Miljø og Naturudvalget. Den 4. maj 2021 var der endnu en drøftelse af emnet på Miljø- og Naturudvalgets møde.

Netkapacitet

På temamødet den 13. april redegjorde Energinet og SEF/FLOW for den nuværende kapacitet i deres del af elnettet på Sydfyn samt redegjorde for processen med at blive tilsluttet. Deres præsentationer er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1: SEF/FLOWs præsentation) og bilag 2 (Bilag 2: Energinets præsentation).

Energinet præsenterede blandt andet deres nye kapacitetskort, som giver et øjebliksbillede af den mulige netkapacitet for tilkobling af nye vedvarende energianlæg. Kapacitetskortet opdateres halvårligt.

Med udgangspunkt i at solcelleanlægget ved Tved gennemføres, oplyste Energinet, at der for nuværende er en ledig kapacitet på ca. 160 MW for Svendborg området. De 160 MW bør alene ses som et pejlemærke for ledig netkapacitet, da opstilling af andre vedvarende energianlæg i nabokommuner kan have betydning for den ledige kapacitet i Svendborg. Vindmøller og solcelleanlæg kan for visse situationer deles om den samme netkapacitet, da de typisk producerer energi på forskellige tidspunkter.

Administrationen har den 11. maj 2021 holdt et møde med Energinet og SEF/FLOW omkring de aktuelle tilkendegivelser fra lodsejere om vedvarende energianlæg. Energinet og SEF/FLOW kan ikke udtale sig om, hvilke projekter der vil være hurtigst og nemmest at tilslutte, da situationen kan ændre sig hurtigt afhængig af hvilke andre projekter, der gennemføres. Desuden er begge selskaber forpligtet til at udbygge elnettet, så der opnås tilstrækkelig kapacitet til de projekter, som kommunerne godkender.

Tidshorisonten for, at et vindmølle- eller solcelleanlæg opnår nettilslutning hos SEF/FLOW eller Energinet, er typisk 2-6 år afhængig af, hvor meget der er brug for at tilpasse/udbygge det eksisterende net.

SEF/FLOW oplyste, at der per 1. januar 2023 formentlig træder ny lovgivning i kraft, som betyder, at projektudviklere selv skal betale for omkostninger ved nettilslutning. Det skaber usikkerhed omkring økonomien i projekterne.

Mulige nye energiprojekter

På nuværende tidspunkt foreligger der tilkendegivelser fra lodsejere om opstilling af 12 solcelleprojekter og 3 vindmølleprojekter jævnfør bilag 3. (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere).

Administrationen har screenet de indkomne tilkendegivelser om fremtidige solcelle- og vindmølleprojekter fra lodsejere i Svendborg Kommune. Listen er foreløbig og screenet på baggrund af landskabelige hensyn, diverse beskyttelseslinjer, drikkevandsinteresser, nærhed til naboer m.m. Der er i listen ikke indarbejdet en vurdering i forhold til, hvor nemt de kan tilkobles det eksisterende elnet, da det ikke var muligt at få en tilkendegivelse af det fra Energinet og SEF/FLOW. Projekterne på listen er markeret med henholdsvis grøn, gul og rød farve, som en foreløbig samlet vurdering af projekternes realiserbarhed. De grønne projekter vil umiddelbart kunne planlægges for, de gule kræver forskellige typer af tilpasninger, og ikke alle vil kunne realiseres, og ingen af de røde projekter kan umiddelbart planlægges for grundet gældende lovgivning. Den foreløbigt vurderede liste fremgår af bilag 3 (Bilag 3: Screenede tilkendegivelser om VE-anlæg fra lodsejere). Efter fornyet dialog med lodsejerne og en eventuel opdatering af projekterne kan vurderingen ændres.

Hypotetiske scenarier

Administrationen har i bilag 4 (Bilag 4: Mulige scenarier for energiproduktion i Svendborg Kommune) opstillet fire hypotetiske scenarier med relative fordelinger mellem sol- og vindenergi. Der er mange mulige hypotetiske scenarier, og administrationen har derfor truffet et valg om præsentation af i alt fire forskellige scenarier.

Alle scenarier tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:

• At al elproduktion i 2030 i Danmark er baseret på 100 % vedvarende energi, blandt andet fra de planlagte energiøer (kilder: regeringens ”Energiaftale af 29. juni 2018” og Energistyrelsens ”Basisfremskrivning 2020”).
• At der sker en væsentlig omstilling af bilparken til el- og hybridbiler (på landsplan 1,5 mio. elbiler i 2030).
• At der sker en væsentlig stigning i antallet af individuelle varmepumper og i fjernvarmen frem mod 2030.
• At der ikke kommer datacentre og PtX-anlæg (elektrolyseanlæg til fremstilling brint og metanol) i Svendborg Kommune.

Forudsætningerne er baseret på fremskrivningen i regeringens klimapartnerskab med energi- og forsyningssektoren. Her kommer elproduktionen i Danmark i 2030 fra 48 % havvindmøller, 27 % landvindmøller, 14 % solceller og 11 % brændsler (primært biomasse men også ca. 1 % fossile brændsler).

I alle fire hypotetiske scenarier er der indregnet produktion fra eksisterende godkendte vindmølle- og solcelleanlæg i Svendborg Kommune. Frem mod 2030 forventes hovedparten af disse anlæg stadig at være i drift.

I de to af scenarierne (A og B) vil 59 % af elforbruget i Svendborg Kommune blive dækket fra det nationale elmix. Det resterende elforbrug vil blive leveret fra eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie A) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie B).

De to øvrige scenarier (C og D) er baseret på, at Svendborg Kommune er selvforsynende med el fra vindmøller og solceller i en mængde svarende til kommunens samlede elforbrug. Elforbruget vil således blive dækket af eksisterende vedvarende energianlæg i kommunen suppleret med nye vindmøller og solceller (scenarie C) eller suppleret udelukkende med nye solceller (scenarie D).

Af bilag 5 (Bilag 5: Metode for tilskrivning af CO2-gevinster fra VE-anlæg til kommuner) fremgår det, hvordan CO2-gevinsten fra vedvarende energianlæg tilskrives kommunerne. Al strøm produceret af vindmøller og solceller fysisk placeret i Svendborg Kommune regnes med i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab som vedvarende energi produceret i Svendborg Kommune. CO2-gevinsten trækkes fra det samlede elforbrug i kommunen. Hvis der produceres mere strøm, end der bruges, vil CO2-udledningen fra elforbruget herfra gå i minus. Al strøm, der produceres uden for kommunen, tæller ikke direkte med i kommunens CO2-regnskab. Dette tælles med i det nationale elmix.

De fire scenarier er gengivet i følgende skema.

CO2-udledningen i Svendborg Kommune stammer overvejende fra transport, landbrug, varme og el. Svendborg Kommunes klimamål om 100 % omstilling til vedvarende energi opgøres i forhold til energiforbruget til el, varme og transport.

Med valget af et af de fire scenarier (A, B, C eller D) vil Svendborg Kommune komme i mål med 100 % omstilling til vedvarende energi til elforbruget senest i 2030. Scenarierne vil også bane vejen for at opnå 100 % omstilling til vedvarende energi på varme- og transportområdet i 2030, da vi forventer en øget elektrificering af disse områder. Den samlede opgørelse af vedvarende energi (indenfor el, varme og transport) i relation til kommunens mål og delmål i 2025, 2030 og 2040 kan ikke estimeres for nuværende. Om Svendborg Kommune når delmålene om henholdsvis 50 % og 75 % omstilling til vedvarende energi i 2025 vil afhænge af, hvor hurtigt de forskellige vindmølle- og solcelleprojekter gennemføres (lokalt og nationalt), samt hvor meget der elektrificeres på varme- og transportområdet. I 2020 var andelen af vedvarende energi i elforbruget i Danmark ca. 80 % (kilde: Energinet).

Efterhånden som andelen af vedvarende energi øges vil CO2-udledningen reduceres. Andelen af vedvarende energi i elforbruget vil være tæt på 100 % i 2030, og dermed vil CO2-reduktionen være reduceret med tæt på 100 % i 2030 (der kan evt. være brug for at anvende fossile brændsler som reserve).

Alle fire hypotetiske scenarier (A, B, C og D) vil derfor også vise vejen til at opnå CO2-reduktioner svarende til kommunens forpligtelser i Fyn 2030 og DK2020. Effekten vil øges jo flere anlæg, der etableres, og hvis der etableres både vindmøller og solceller, vil dette resultere i en større spredning af elproduktionen over døgnet og over året.

For at få en mere præcis beregning af CO2-reduktionen i forhold til de fire scenarier (A, B, C og D) holdt op mod de enkelte CO2-reduktionsmål (70% i 2030 for DK2020 og 80% i 2030 for Fyn 2030 samt netto-nuludledning i 2050 for både DK2020 og Fyn 2030) kræves der ekstern rådgivning, da der er tale om større beregninger indenfor alle sektorer (el, varme, transport, landbrug).

Region Syddanmark får for alle de syddanske DK2020-kommuner udført en CO2-opgørelse for 2019, en baseline for 1990 og en scenarieberegning af CO2-udledningen i 2030 for el, varme, transport, landbrug og affald) på kommuneniveau. Det forventes, at opgørelserne kommer inden sommerferien.

Erfaringer fra andre kommuner om fordeling af energi fra sol- og vindenergi

Administrationen har kontaktet flere kommuner i både de fynske og nationale netværk for at afdække, om andre kommuner har erfaringer med at fastlægge en relativ fordeling mellem sol- og vindenergianlæg. Det er ikke lykkes at finde en kommune, der har fastlagt en fordeling, som indeholder både sol- og vindenergianlæg. Enkelte kommuner har besluttet, at der ikke skal opstilles nye vindmøller. Det gælder eksempelvis Vejen og Furesø Kommuner.

Hvis der igangsættes planlægning for vedvarende energianlæg, og projekterne godkendes og etableres kan det føre til en ny form for indtægt for de berørte lodsejere. Desuden vil projekterne i etableringsfasen betyde arbejdspladser.

Nye og store anlæg til produktion af vedvarende energi vil reducere CO2-udledningen væsentligt.

Klima- og Energipolitik 2020-25, Svendborg Kommune.

Byrådet.

Udvalget erklærede Birger Jensen (Liste V) inhabil i sagen, hvorfor han forlod mødet. Stedfortræder Per Nykjær Jensen (Liste V) deltog i stedet under punktets behandling.
 

Liste V fremsætter følgende forslag:

Beslutning om endelig fastlæggelse af fordeling mellem sol- og vindenergianlæg i Svendborg Kommune udskydes, med henblik på at afvente muligheden for tilrettelæggelse af en mere borgerinddragende proces. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der sideløbende arbejdes med nedsættelse af et Borgerklimaråd /Borgersamling, som netop har til hensigt at styrke den demokratiske inddragelse og løfte kvaliteten af de politiske beslutningsprocesser, i relation til kommunens Klima- og Energipolitik. 

Forslaget bringes til afstemning.

For stemmer 2 medlemmer: Liste V og Løsgænger Jens Munk

Imod stemmer 5 medlemmer: Liste A, F, C, Ø og.

Dermed faldt forslaget.

Miljø- og Naturudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byrådet, at der planlægges for et nyt scenarie G med opsætning af 3 vindmøller og 84 ha. solceller.

Liste V og Løsgænger Jens Munk kan ikke godkende anbefalingen.

Liste V afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Anbefalingen kan ikke godkendes, idet der ønskes planlagt for ca. 75 ha solceller, jvf. model B, under forudsætning af at Borgerklimarådet/Borgersamlingen inddrages i planlægning og placering, inden projekterne vedtages.

Løsgænger Jens Munk afgiver følgende mindretalsudtalelse:

Anbefalingen kan ikke godkendes, idet målsætningen om CO2 reduktionen er ok, men urealistisk med de fremlagte data.

Fremsendes til byrådets behandling.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Sagen blev behandlet efter behandlingen af punkt 1.

Liste V og B fremsatte følgende forslag:

Beslutning om endelig fastlæggelse af fordeling mellem sol- og vindenergianlæg i Svendborg Kommune udskydes, med henblik på at afvente muligheden for tilrettelæggelse af en mere borgerinddragende proces. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der sideløbende arbejdes med nedsættelse af et Borgerklimaråd /Borgersamling, som netop har til hensigt at styrke den demokratiske inddragelse og løfte kvaliteten af de politiske beslutningsprocesser, i relation til kommunens Klima- og Energipolitik. 

Man stemte først om forslaget fra Liste V og B

For stemte: 10 (V, B og O)

Imod stemte: 19 (A, F, C, Ø og Jens Munk)

Dermed faldt forslaget.

Man stemte herefter om flertalsindstillinger fra Miljø- og Naturudvalget.

For stemte: 18 (A, F, Ø og C)

Imod stemte: 10 (V, B og O)
Undlod 1 (Jens Munk)

Jens Munk kunne ikke stemme for, idet målsætningen om CO2 reduktionen er ok, men urealistisk med de fremlagte data.

Birger Jensen (V) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V).

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Det skal besluttes, hvordan de afsatte anlægsmidler til Filippahuset skal anvendes.

Det indstilles til Teknik- og Erhvervsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,

• At frigive anlægsmidlerne,
• At drift fra 1. januar 2021 til et salg finansieres af de afsatte anlægsmidler på 2,7 mio. kr.,
• At brugen af ekstern rådgiver til en opdeling af ejendommen i forbindelse med et udbud godkendes,
• At bemyndige administrationen til at udbyde og sælge/overdrage ejendommen,
• At godkende, at udbuddet udformes, så hele ejendommen sælges/overdrages, så kommunen ikke ender med en restejendom,
• At såfremt det ikke er muligt at sælge restejendommen, bemyndiges administrationen til at nedrive restejendommen og overdrage grundarealet til Hundstrup Borgerforening,
• At der i forbindelse med overdragelsen til Hundstrup Borgerforening ydes anlægsstøtte svarende til restbeløbet af de afsatte anlægsmidler til foreningens egen-sanering af bygningen.

På udvalgsmødet den 4. februar 2021 blev sagen vedrørende frigivelse af anlægsmidler til Filippahusets fremtidige anvendelse udsat til fornyet behandling. På udvalgets møde orienterede administrationen om reglerne for at overdrage en del af anlægsmidlerne til en køber, så en køber selv kan forestå sanering af bygningen for anlægsmidlerne. Udvalget ønskede spørgsmålet indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er derfor anmodet om en forhåndsudtalelse om den ønskede disponering af anlægsmidlerne. Se bilag 1 (Bilag 1. Anmodning om forhåndsudtalelse – Ankestyrelsen). Ankestyrelsen har den 17. februar 2021 oplyst, at der kan gå op til 8 måneder før de har truffet en afgørelse. Se bilag 2. (Bilag 2. Kvitteringsbrev fra Ankestyrelsen).

Ankestyrelsen har den 12. maj 2021 rettet telefonisk henvendelse til administrationen, og oplyst, at hvis kommunen lovligt kan yde anlægsstøtte til en forening, kan kommunen yde støtten i form af midler både til foreningens køb/kommunens overdragelse af en ejendom, og til efterfølgende renovering. For at kunne modtage anlægsstøtte skal foreningen dokumentere, at den ikke driver, eller fremtidigt vil drive, kommerciel virksomhed. Dokumentation kan eksempelvis være vedtægter, der viser foreningens formål som ikke-kommercielle virksomhed. Det betyder, at foreningen ikke må drive kommerciel virksomhed af nogen art, herunder udlejning til tredjepart, og dermed alene må anvende Filippahuset som et forsamlingshus og/eller medborgerhus. Foreningen må således gerne have deres fællesskabsaktiviteter i form af eksempelvis yoga og seniorklub mv. Se bilag 3 (Bilag 3. Telefonnotat fra Ankestyrelsen). Korrespondance mv. med Ankestyrelsen fremgår af bilag 4 (Bilag 4. Efterfølgende spørgsmål) og bilag 5 (Bilag 5. Internt telefonnotat).

For at sikre kommunes forpligtelse, anbefales det, at der tinglyses en deklaration i forbindelse med overdragelsen, hvoraf det fremgår, at såfremt Hundstrup Borgerforening nedlægges eller overtræder vilkår til anlægsstøtte, tilbageskødes ejendommen til Svendborg Kommune.

Administrationen har fået til opgave at sikre en samlet plan for ejendommens fremtid, så hele ejendommen kan sælges/overdrages. Hele ejendommen skal sælges/overdrages, så kommunen ikke ender med en restejendom, som ikke skal anvendes i kommunalt regi.

Administrationen har afholdt møder med interesserede i ejendommen, men indtil videre har ingen tilkendegivet at have interesse i ejendommen som helhed. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at det vil optimere ejendommens salgsværdi, samt øge interessen i ejendommen, hvis den opdeles i to separate ejendomme. Det kan ske ved en udstykning af ejendommen. Af kommuneplan fremgår, at det vil det kræve, at der efter et salg skal søges om tilladelse til ændret anvendelse. Den nye kommuneplan, som forventes godkendt i august 2021, ændrer mulighederne for at anvende ejendommen, så det fremadrettet ikke vil være nødvendigt at søge en dispensation til en ændret anvendelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ejendommen først udstykkes og derefter udbydes til salg, når kommuneplanen er vedtaget. De nye ejendomme vil blive hhv. overdraget til Hundstrup Borgerforening samt sat til salg via offentligt udbud.

Det er et krav til udstykningen, at den overholder gældende regler, herunder diverse byggeretlige regler. Hvis bygningen skal opdeles i to nye ejendomme, kræver det derfor en adskillelse af el, vand og varme. Derudover skal de to bygninger brandadskilles mv.

Hvis en del af ejendommen mod forventning ikke kan sælges, vurderer administrationen at det er hensigtsmæssigt at overdrage den ene del af ejendommen til Hundstrup Borgerforening, nedrive den del af ejendommen, der ikke kan sælges, og lade hele grundarealet tilfalde Hundstrup Borgerforening. På den måde sikres det, at kommunen ikke ender med en restejendom/grundstykke, der ikke skal anvendes i kommunalt regi.

Med henvisning til budgetforliget for 2021 blev der afsat 2,7 mio. kr. i investeringsoversigten og det er derfor muligt at frigive rådighedsbeløbet.

Administrationen har udarbejdet forskellige modeller til en afvikling af Filippahuset.

1. En overdragelse af hele ejendommen til Hundstrup Borgerforening
   1. Der forventes udgifter for 0,536 mio. kr. til udligning af manglende salgsindtægt, drift samt overdragelsesomkostninger.
   2. I denne model forventes restbeløbet at være 2,164 mio. kr.

2. Opdeling af ejendommen med salg eller nedrivning af den restejendom, der ikke overdrages til Hundstrup Borgerforening
   1. Overdragelse af dele af ejendommen til Hundstrup Borgerforening og et salg af restejendommen:
      1. Der forventes udgifter for 1,618 mio. kr. til udligning af delvis manglende salgsindtægt, sagsomkostninger/udstykningsudgifter, rådgiver, drift, overdragelsesomkostninger samt anlægsarbejde i form af bland andet brandsikker skillevæg og ændring af de tekniske installationer.
      2. Dette betyder et restbeløb på 1,082 mio. kr.

2. Det lykkes ikke at sælge og restejendommen nedrives
   1. Der forventes udgifter for 2,662 mio. kr. til udligning af delvis manglende salgsindtægt, sagsomkostninger/udstykningsudgifter forbundet med ovenstående forsøg på at sælge, rådgiver, drift, overdragelsesomkostninger samt anlægsarbejde i form af bland andet sanering og nedrivning.
   2. Dette betyder et restbeløb på 0,038 mio. kr.

Der forventes at udgifterne til brug af ekstern rådgivning overstiger grænsen på 150.000 kr., hvorfor der søges en godkendelse. Rådgiveren vil blandet andet blive benyttet til brand og statik.

Filippahuset er oprindeligt en del af arealeffektiviseringsprojektet Vestermarkskolen, hvor:

• Salgsprovenuet indgik i anlægsfinansieringen, med ca. 0,38 mio. kr. i 2020.

Det oprindelige driftsbudget er fra 2021 modregnet i arealeffektiviseringspuljen, hvorfor at der fra 2021 ikke er afsat særskilt budget til at drifte Filippahuset. Den forbrugte drift fra 1. januar 2021 og frem til et salg er anslået til 0,104 mio. kr. og søges finansieret af de samlede anlægsmidler i projektet.

Det vurderes ikke at have en øget udledning af CO2 at udstykke ejendommen. Det er ikke muligt at beregne CO2-udledningen ved ændret anvendelse, da det afhænger af den konkrete brug. 

Kommunalfuldmagten

Lov om kommunernes styrelse

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme

Kasse- og Regnskabsregulativet

Udstykningsloven

Planloven

Byrådet.

Administrationen orienterer indledningsvist om, at der er modtaget en henvendelse fra Hundstrup Borgerforening om, at de ønsker at overtage hele Filippahuset (scenarie 1). Den modtagne mail vil blive vedhæftet som bilag til referatet.
 

Administrationen anmodes om at bede Hundstrup Borgerforening om en nærmere beskrivelse af deres projekt omfattende den samlede ejendom. 

Følgende anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet:

• At frigive anlægsmidlerne,
• At drift fra 1. januar 2021 til et salg finansieres af de afsatte anlægsmidler på 2,7 mio. kr.,
• At administrationen bemyndiges til at udbyde og sælge/overdrage ejendommen,
• At der i forbindelse med overdragelsen til Hundstrup Borgerforening ydes anlægsstøtte svarende til restbeløbet af de afsatte anlægsmidler til foreningens egen-sanering af bygningen.
• At der laves en kontrolmåling af pcb-niveauet efter saneringen
• At et eventuelt overskydende restbeløb af de afsatte anlægsmidler efter foreningens egen-sanering af bygningen ydes som anlægsstøtte til at indhente det bygningsmæssige efterslæb, der er redegjort for i kommunens egen tidligere udarbejdede mangel/fejlliste

Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).
 

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Intet.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Servitut i forbindelse med salg af parcelhusgrund udvides med mulighed for opførelse af sekundære bygninger med et samlet bebygget areal på 40 m2.

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Byrådet, at

• Servitutstiftende deklaration tilføjes, at der må ske bebyggelse af sekundære bygninger såsom garage, udhus og drivhus på grunden. Det samlede bebyggede areal på grunden må ikke overstige 40 m2. Resten af grunden skal anvendes som have.

Byrådet vedtog den 26. januar 2021, at accepteret et bud fra køber af parcelhusgrunden Kastanievej 2, Gudme. (Bilag Ejendomshandel - dagsordenspunkt 26-01-2021)

I dagsorden var der betinget, at der lyses servitutstiftende, at der ikke må opføres bygninger på grunden, hvilket betyder, at der slet ikke må opføres sekundære bygninger som drivhus, skur eller garage.

Køberne har ønsket, at der kan opføres mindre bygninger, der i bygningsreglementet benævnes sekundære bygninger som drivhus, udhus, garage mv.

Købesummen forbliver uændret og at salget sker stadigvæk med betingelse om undtagelse af offentligt udbud, hvor grunden er på 1.309 m2, dvs. et ubebygget areal under 2.000 m2, som ikke selvstændigt kan bebygges.

Ingen.

Ingen

Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, § 2, stk. 1, nr. 4

Byrådet

Indstilles.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).

Beslutning om køb af landbrugsjord med henblik på byggemodning og udstykning af byggegrunde i Kirkeby.

Direktionen indstiller, til Teknik- og Erhvervsudvalget, at

• Der igangsættes lokalplan for område,t når Kommuneplan 2021-2033 er vedtaget

Direktionen indstiller, et af de følgende to scenarier til beslutning i Økonomiudvalget og endelig godkendelse i Byrådet,

Scenarie 1:

• Kommunen indgår aftale med lodsejer om køb af ejendommen Gemalvej 20, Kirkeby, 5700 Svendborg til en pris på kr. 8.969.500 (Bilag 4 Sælgers tilbud, Gemalvej 20, Kirkeby)
• Overtagelse sker pr. 1. januar 2022, dog dispositionsret efter høst 2021
• Køber ønsker at bebo stuehuset frem til den 30. september 2022
• Ca. 8,7 ha af det samlede areal skal benyttes til byggemodning
• Restejendommen på ca. 7,9 ha og fredskov sælges i udbud til en mindstepris på 1.445.000 som landbrugsjord
• Ejendommens stuehus/stald sælges i udbud til en mindstepris kr. 3.400.000
• Køb af ejendommen sker på ekspropriationslignende vilkår
• Administrationen bemyndiges til at erhverve ejendommen med henblik på byggemodning ca. 8,7 ha og til at udbyde stuehus/stald og restejendommen i udbud på Byrådets vegne

Eller

Scenarie 2:

• Kommunen indgår i forhandling med lodsejer om køb af Åparken 100, Kirkeby, 5771 Stenstrup til kr. 1.500.000 ekskl. moms (Bilag 5 Sælgers tilbud – Åparken 100)
• Køb af ejendommen sker på ekspropriationslignende vilkår
• Lodsejer betinger sig, at der efter en forundersøgelse ikke findes fortidsminder på jorden
• Hvis der forefindes fortidsminder efter en forundersøgelse, så bortfalder handlen.
• Administrationen bemyndiges til at erhverve jorden på Byrådets vegne.

Økonomiudvalget godkendte den 23. marts 2021, at administrationen kunne indlede forhandlinger med lodsejerne af ejendommene Åparken 100 og Gemalvej 20 i Kirkeby. Der har nu pågået forhandlinger og der foreligger nu to scenarier.

Scenarie 1.

Ejendommen består af stuehus, stald/garager samt et jordtilhørende på 18 ha og et mindre fredskovsareal på 4106 m2. Lodsejer ønsker at sælge hele ejendommen og ikke kun den del som er interessant for byggemodning til parcelhuse. Prisen for den samlede ejendom udgør kr. 8.969.500.

Ejendommen er interessant, idet der er udvidelsesmuligheder ved frastykning af ca. 8 ha. En udstykning og byggemodning kan ske etapevis, eksempel ved en første etape på ca. 10-12 grunde og såfremt efterspørgslen stiger, vil der være yderligere mulighed for at imødekomme dette via restarealet. Der er hermed indbygget en fleksibilitet såfremt andre typer af boligformer kan blive aktuelt udover almindelige parcelhusgrunde.

På de ca. 8 ha er der foretaget 25 stk. boreprøver, der viser, at det er muligt at bebygge området. Der er dog få steder, hvor der må påregnes, at der skal ske ekstrafundering. Der er i vurderingen af købsprisen taget højde for dette. Undersøgelse viser også, at der ikke er forurening på de ca. 8 ha jord. Inden der dog kan gives tilladelse til byggemodning, skal der graves et lerlag af, da en lille del af området er udlagt til råstofudvinding. (Bilag 3 råstofudvinding for rødbrændende ler).

Svendborg Museum har oplyst, at det er muligt at lave forundersøgelser efter høsten 2021 og derfor ønskes der dispositionsret over arealet på dette tidspunkt. Kommunen har betinget, at jorden er fri for forpagtning. 

Stuehus/stald/garage kan udstykkes til en landbrugsejendom på ca. 2 ha og frasælges til en mindstepris på kr. 3.400.000. Lodsejer ønsker at bebo ejendommen i perioden 1. januar 2022 til den 30. september 2022. Der ligger dog ikke retspraksis, der fastslår hvorvidt så lang en periode kan udløse beskatning. Yderligere er der en risiko ved dette, da prisen for denne mindre landbrugsejendom kan falde i pris, afhængig hvordan boligmarkedet bevæger sig.

Restarealet på ca. 8 ha kan sælges som landbrugsjord, sammen med fredsskovsarealet på 4106 m2 i bud til prisen på kr. 1.455.000. Der medfølger betalingsrettigheder. Jorden sælges med mulighed for afgravning af rødbrændende ler.

Lokalplan for området Gemalvej 20, Kirkeby:

Som en forudsætning for at området fremadrettet kan udvikles til boligformål, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, da området i dag ligger i landzone. Der skal parallelt hermed udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for området.

En sådan planlægning kan igangsættes efter endelig vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033, forventeligt vedtages i august 2021.

Scenarie 2:

Ejendommen Åparken 100, Kirkeby er et jordstykke på 16.557 m2. På dette jordstykke kan der udstykkes ca. 10 parcelhusgrunde. Jorden er ikke frigivet for arkæologi. Lodsejer vil gerne selv forstå forundersøgelsen for fortidsminder. Hvis der ved denne forundersøgelse ikke påvises, at der findes fortidsminder, vil lodsejer sælge. Svendborg Museum har oplyst, at det er overvejende sandsynligt, at der findes fortidsminder i jorden, da sådanne er påvist på nabojorden.

Der har tidligere været regnet på udgiften til byggemodning og arkæologi. Disse beregninger har vist, at anskaffelsessummen for jorden ikke må overstige kr. 1.000.000, da prisen pr. grund så vil overstige kr. 600.000. En sådan grundpris vurderes at ligge en del over markedsprisen i det konkrete lokalområde.

Arealet kan ikke udvides mere end med 10 grunde og derfor kan et køb af jorden imødekomme en fremtidig øget efterspørgsel på grunde i Kirkeby på Åparken 100.

Lokalplan for området Åparken 100, Kirkeby:

Som en forudsætning for at holde salgsprisen pr. grund nede, er det nødvendig at ændre lokalplanen. Lokalplanens rammer er i dag meget stramme, og derfor ønskes denne ændret. En sådan planlægning kan igangsættes, når den nye Kommuneplan 2021-2033 endelig vedtaget, forventeligt i august 2021.

Administrationen anbefaler scenarie 1, med afsæt i det forhold, at byggemodning kan forgå i mindre etaper, og at der kan planlægges andre typer af bebyggelser, såsom rækkehuse osv.

Scenarie 1:

Byrådet har den 6.10.2020 vedtaget at sælge ejendommen Assensvej 73, 5771 Stenstrup (Reginahaven) og at nettoprovenuet fra dette salg skal reserveres til opkøb af jord i Kirkeby. Nettoprovenu fra salget af Reginahaven udgør 699.200 kr.

Købsprisen for landbrugsejendommen incl. jord udgør 8.969.500 kr. Købsprisen er fastsat ud fra en forventning om at der kan ske byggemodning af et areal på 8,7 ha. Der er på nuværende tidspunkt afholdt udgifter til jordundersøgelser på 62.625 kr. samt mæglerhonorar på 30.000 kr. Der skal derudover forventes udgifter til forundersøgelser for fortidsminder på kr. 276.870 kr. ekskl. moms og samt evt. udgifter til endelige arkæologiske undersøgelser, afgravning af rødbrændende ler på en mindre del af de 8 ha jord, landmåler udgifter til annoncering ved udbud af restejendommen, som kommunen ikke ønsker at beholde.

Det forventes, at stuehus og stald kan frasælges for en mindstepris på 3.400.000 kr. og at restareal, som ikke skal anvendes til byggemodning kan sælges til en mindstepris på 1.455.000 kr.

Udgifter til erhvervelse af ejendomme og arealer til kommunal jordforsyning kan lånefinansieres med op til 85 % jf. § 2, stk. 1, nr. 14 i Lånebekendtgørelsen. Der kan dermed ske finansiering af køb af ejendommen via låneoptagelse på op til 6.727.125 kr.

Køb af Gemalvej 20  kr. 8.969.500

Afholdte udgifter  kr.      92.625

Forundersøgelse for fortidsminder kr.    276.870

Anskaffelsessum i alt  kr. 9.338.995

Finansiering:

Provenu fra salg af Reginahaven kr.    699.200

Frasalg af stuehus/stald  kr. 3.400.000

Frasalg af landbrugsjord, 7,9 ha. kr. 1.455.000

Finansiering i alt  kr. 5.554.200

Der vil derfor umiddelbart være et behov for låneoptagelse på netto 3.784.795 kr., hvilket kan holdes indenfor den maksimale låneoptagelsesmulighed på 6.727.125 kr.

Under forudsætning af, at boligmarkedet forbliver på nuværende niveau vurderes det som værende sandsynligt, at nettoanskaffelsessummen over tid kan dækkes ind via det efterfølgende salg af byggegrundene. Udvikler boligmarkedet sig i en negativ retning, vil dette have en negativ indflydelse på de fremtidige salgspriser for byggegrundene, hvilket kan medføre, at det ikke vil være muligt at få dækket hele nettoanskaffelsessummen via grundsalget.

Såfremt de arkæologiske forundersøgelser viser, at der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på arealet, hvor der planlægges byggemodning, vil den samlede anskaffelsessum blive forøget. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre, hvad en sådan arkæologisk undersøgelse vil koste, men erfaringen fra den arkæologiske undersøgelse af jorden i Tankefuld viser en pris på ca. 325.000 kr. pr. ha. Med et areal på 8,7 ha. kan udgiften til en egentlig arkæologisk på byggemodningsarealet blive 3.784.795 kr.

Der er i ovennævnte beløb ikke taget stilling til omkostningerne for selve byggemodningen af grundene. Omkostningerne ved byggemodningen vil dels afhænge af udgifter til bl.a. landmåler og lokalplanens muligheder m.h.t. antal grunde mv.

Indtil der kan ske salg af de udstykkede grunde, vil der være løbende udgifter til græsslåning af arealet, der udtages til byggemodning, på ca. 25.000 pr. år.

Scenarie 2:

Køb af landbrugsareal  kr. 1.500.000

Afholdte udgifter  kr.      92.625

Provenu fra salg af Reginahaven kr.  - 699.200

Netto anskaffelsessum  kr.    893.425

Der kan ske lånefinansiering med op til 85 % af 1.500.000 kr. svarende til 1.275.000 kr. Anskaffelsessum kan holdes inden for dette.

Under forudsætning af, at boligmarkedet forbliver på nuværende niveau vurderes det som værende sandsynligt, at nettoanskaffelsessummen over tid kan dækkes ind via det efterfølgende salg af byggegrundene. Udvikler boligmarkedet sig i en negativ retning, vil dette have en negativ indflydelse på de fremtidige salgspriser for byggegrundene, hvilket kan medføre, at det ikke vil være muligt at få dækket hele nettoanskaffelsessummen via grundsalget.

Der vil ske en øgning af CO2 ved opførelse af boligerne.

Bekendtgørelse af nr. 396 af 3. marts 2021 (udbudsbekendtgørelsen) 

Bekendtgørelserne nr. 1580 af 17/12 2013 (lånebekendtgørelsen)

Byrådet

Teknik- og Erhvervsudvalget godkender, at der igangsættes lokalplan for området, når Kommuneplan 2021-2033 er vedtaget

Flemming Madsen (A) var fraværende. Som suppleant deltog Bo Hansen (A).

Torben Frost (A) var fraværende. Som suppleant deltog Hanne Klit (A).

Indstilles, idet udvalget peger på scenarie 1.

Afbud fra Flemming Madsen (A), Henrik Nielsen (C) og Mette Kristensen (V). Som suppleanter deltog Søren Kongegaard (A), Hanne Ringgaard Møller (B) og Lars Erik Hornemann (V).

Birger Jensen (V) var fraværende.

Godkendt.

Afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Som suppleant deltog Tarik Kale (Ø).