Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024.

Direktionen indstiller,

• At budgetopfølgningen tages til efterretning
• At der søges en negativ tillægsbevilling på 0,86 mio. kr.

Der er foretaget budgetopfølgning på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget område pr. 31. marts 2024.

Udvalgets forventede regnskab pr. 31. marts udgør 1.103 mio. kr. Set i forhold til et korrigeret budget på 1.088,6 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 14,4 mio. kr., heraf mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på overførselsudgifterne.

Serviceudgifterne udviser et forventet merforbrug på 17,7 mio. kr., der fordeler sig således:

Dagtilbudsområdet med et forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr.

Skole og Uddannelse med et forventet merforbrug på 11,8 mio. kr.

Familie, Børn og Unge med et forventet merforbrug på 8,2 mio. kr.

På Skoleområdet skyldes den forventede merudgift hovedsaligt flere segregerede elever, Ukraineudgifter samt merforbrug på mellemkommunale betalinger og befordring af skoleelever.

I Familie, Børn og Unge er der primært en forventet merudgift i Familieafdelingen på anbringelser og forebyggende foranstaltninger og på merudgift på Bykollegiet under CSV.

Overførselsudgifterne udviser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., som primært vedrører øgede indtægter på refusion af dyre sager.

Udvalgets budgetopfølgning opfylder dermed ikke kravet om en samlet balance mellem budget og regnskab.

Direktionens anbefaling:

Økonomiudvalget har besluttet gældende fra regnskabsår 2022, at rammestyringen udmøntes ved at evt. merudgifter inden for et budgetområde søges finansieret indenfor det pågældende fagudvalg. Evt. merudgifter ved regnskabsafslutningen inden for fagudvalget overføres til fagudvalget til efterfølgende regnskabsår.

Der søges en negativ tillægsbevilling på 0,86 mio. kr., der vedrører:

• Overførsel af 109.000 kr. i 2024 og frem til Teknik- og Miljøudvalget grundet øget rengøring i heldagslegestuer.
• Overførsel af 729.000 kr. i 2024 og frem til Teknik- og Miljøudvalget vedr. Fyrtårnet Ørkildborgens Børnehus, idet de er flyttet i kommunale bygninger pr. 1. november 2023.
• Overførsel af 108.509 kr. til Ungdomsskolen. Beløbet dækker udgifter til undervisning af sent ankomne unge, hovedsageligt fra Ukraine, i sprogklassen januar-juli 2024.
• Overførsel af 0,1 mio. kr. fra Senior-, Social-, og Sundhedsudvalget til finansiering af indsats på tale-, høre-, syns-, og IKT-området under PPR. Beløbet er en regulering af budget på 0,8 mio. kr. der tidligere er overført fra Hjælpemiddelområdet.

Der er opgjort udgifter til Ukraineindsats for 6,3 mio. kr., heraf er 2,9 mio. kr. ufinansieret. Kommunen har modtaget kompensation fra staten for regnskab 2022 og 2023. Eventuel kompensation for 2024 afventer økonomiforhandlingen for 2025 mellem KL og Finansministeriet og resultatet heraf kendes først i juni 2024.

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning og godkendt. Udvalget ønsker en gennemgang af de specialerede undervisningstilbud. Derudover ønsker udvalget at få belyst mulighederne for at styrke de almene læringsmiljøer med fokus på trivsel og kvalitet for alle.

Drøftelse af budget 2025.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøfter temaer til budget 2025.

På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget møde den 13. marts 2024 blev udvalgets egen tidsplan for budget 2025 godkendt. På udvalgets møde den 10. april 2024 var der første drøftelse at temaer under udvalget.

Økonomiudvalget har besluttet, at der kan fremsendes op til 3 temaer/udvidelsesønsker på serviceområdet til budgetdrøftelserne. Budgettemaer vedrørende drift og anlæg fremsendes senest på mødet i juni.

På mødet vil der være en fremlæggelse af følgende temaer.

Udviklingsstrategi for Svendborg Kommune – Signaturprojekt som Danmarks bedste studieby:

• Koordination og formidling af Svendborg som Danmarks bedste studieby.
• Flere pædagogiske assistentelever med henblik på oprettelse af uddannelsestilbud i Svendborg.
• Lokalt trainee-forløb i pædagoguddannelsen i Svendborg fra 2027.

Udviklingsstrategi for Svendborg Kommune – Signaturprojekt Musik til Svend:

• Musik til Svend i forårs-SFO og 0-klasse.

Understøtte Børne- og ungepolitikken:

• Fleksibel tværfaglig indsats – styrket fastholdelse af børn og unge i den almene skole
• Punkt fra Venstre 13/3: Ekstraordinær pulje til finansiering af specialpædagogiske ressourcer i Folkeskolen
• Punkt fra Venstre 13/3: Budgettema om understøttelse af Heldagsskolen.

Udfordringer:

• Let tilgængeligt behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel.
• Stigende lønudgifter grundet uddannelsesniveau i børnehuse.

Anlæg:

• Kapacitetsanalyse på skoleområdet
• It netværk og accespoints på skoler

På baggrund af udvalgets drøftelser og prioritering på nærværende møde, foretages nærmere beskrivelser af udfordringer samt temaer til behandling på mødet i juni.

Vil fremgå af de endelige beskrivelser

Vil fremgå af de endelige beskrivelser

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget

Drøftet. Administrationen arbejder videre med budgettemaer til det kommende møde.

Godkendelse af dagtilbudsområdets børnetalsprognose, som med afsæt i den nye befolkningsprognose viser ledige dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser i perioden 2025-2028.

Direktionen indstiller,

• At Børnetalsprognose og kapacitet 2025 - 2028 godkendes.
• At administrationen påbegynder arbejdet med at undersøge, hvor der fra 2025 kan justeres med vuggestue- og børnehavepladser.

Ifølge dagtilbudsloven skal kommuner opfylde pladsgarantien, som indebærer at tilvejebringe det nødvendige antal pladser, så alle børn kan tilbydes plads i et alderssvarende dagtilbud. Ifølge Svendborg Kommunes visitationskriterier på dagtilbudsområdet, senest godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 4. maj 2022 og den 13. marts 2024, er der ingen afstandskriterier for en plads. Pladsgarantien er opfyldt, når der tilbydes en plads indenfor kommunen senest tre måneder efter opskrivningsdato. Administrationen tilstræber dog altid at finde en plads i skoledistriktet, hvis det er i overensstemmelse med forældrenes ønske.

Det nødvendige antal pladser bestemmes af det forventede antal af 0-5-årige i Svendborg Kommune, som tager afsæt i Svendborg Kommunes interne befolkningsprognose og dagtilbudsområdets børnetalsprognose. Børnetalsprognosen kobler befolkningsprognosen med en dækningsgrad, det vil sige et skøn for andelen af børn, der har behov for en plads. Det nødvendige antal pladser bestemmes dernæst af udbuddet af private tilbudstyper samt politiske beslutninger.

Befolknings- og børnetalsprognosen beskrives først. Dernæst gennemgås det forventede antal af 0-2-årige og 3-5-årige, der har behov for en plads, sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige og 3-5-årige på kommuneniveau. Herefter beskrives hvilke hensyn der er styrende for, hvor der fra 2025 justeres med vuggestue- og børnehavepladser. Endelig beskrives private tilbudstyper og politiske beslutninger. For uddybning henvises til vedhæftede bilag ”Børnetalsprognose og kapacitet 2025-2028”.

Befolknings- og børnetalsprognosen

Der er sket en markant ændring i forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige sammenholdt med forrige befolkningsprognose, idet der i perioden 2024-2035 i gennemsnit forventes ca. 160 færre 0-2-årige og i perioden 2027-2035 i gennemsnit forventes 160 færre 3-5-årige. Dette skyldes primært et stærkt faldende fødselstal i 2023 og en mere moderat tilflytning af børnefamilier. Færre fødsler og mere moderat tilflytning af børnefamilier påvirker forventningerne til antallet af 0-2-årige og 3-5-årige fremadrettet, idet det forventes at tendensen vil fortsætte

I årets første tre måneder er der født lidt flere børn og tilflyttet lidt færre 0-5-årige end forventet. Sammenholdt med den nye befolkningsprognose opjusterer børnetalsprognosen således det forventede antal af 0-5-årige marginalt.

Dækningsgraden (skøn for andelen af børn, der har behov for en plads) for de 0-2-årige og de 3-5-årige, ligger på et stabilt niveau på henholdsvis 72 pct. og 97 pct. I august 2022 trådte en ny orlovsmodel i kraft, som betyder, at flere orlovsuger øremærkes faren. I børnetalsprognosen pr. april 2024 kan der ikke konstateres en virkning af den nye orlovsmodel, hvilket må betyde, at fædrene tager den barsel, som de er blevet tildelt.

Forventet antal af 0-2-årige sammenholdt med antallet af pladser for 0-2-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ca. 100 ledige dagpleje- og vuggestuepladser i perioden 2025-2028. I forrige Børnetalsprognose og kapacitet, godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 10. maj 2023, blev der forventet balance mellem antal 0-2 årige med behov for en plads og antal pladser i 2025-27. Årsagen til at der i samme periode nu forventes et betydeligt antal ledige dagpleje- og vuggestuepladser skyldes en markant ændring i forventningerne til antallet af 0-2-årige sammenholdt med forrige befolkningsprognose.

Forventet antal af 3-5-årige sammenholdt med antallet af pladser for 3-5-årige

Samlet for Svendborg Kommune forventes der ca. 230 ledige børnehavepladser i perioden 2025-2028. I forrige Børnetalsprognose og kapacitet forventes der i perioden 2025-2027 ca. 175 ledige børnehavepladser. Årsagen til at der i samme periode nu forventes flere ledige børnehavepladser skyldes en markant ændring i forventningerne til antallet af 3-5-årige sammenholdt med forrige befolkningsprognose fra særligt 2027.

Tilpasning af dagtilbudspladser

Administrationen og dagtilbudsledelsen vil påbegynde arbejdet med at undersøge, hvordan den ledige kapacitet af dagpleje-, vuggestue- og børnehavepladser kan anvendes. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget vil i 2024 blive orienteret herom.

Ifølge principper og langsigtet plan for tilpasning af dagtilbudspladser i Svendborg Kommune, godkendt af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 5. april 2023, er prognosebehovet og hensyn til børnehuse i tilknytning til eller i nærheden af de enkelte skoleafdelinger et styrende redskab for, hvor der justeres med dagtilbudspladser. Ved fald i antallet af 0-2-årige justeres der med vuggestuepladser. ”Principper og langsigtet plan for tilpasning af dagtilbudspladser” er vedhæftet som bilag.

Private tilbudstyper

Ca. 20 pct. af kommunens børn, som har behov for en plads, er indmeldt i private dagtilbud eller modtager tilskud til private pasningsordninger eller private tilskudsordninger. Private tilbudstyper er således en betydelig medspiller i kommunens opfyldelse af pladsgarantien, og udviklingen følges tæt, så antallet af pladser i kommunale og selvejende dagtilbud kan justeres i forhold hertil.

Antal indmeldte 0-2-årige i private tilbudstyper har i perioden 2019-2023 ligget på et stabilt niveau omkring 260 børn. Antal indmeldte 3-5-årige i private tilbudstyper har i perioden 2020-2023 også ligget på et stabilt niveau omkring 295 børn.

Politiske beslutninger

Det er politisk besluttet, at der skal være en reservekapacitet, som følge af eventuel nedlæggelse af private tilbudstyper og udsving i børnetal. Der skal indregnes en reservekapacitet svarende til ti pct. af de private dagtilbuds godkendte antal vuggestue- og børnehavepladser. Det betyder, at der skal være en reservekapacitet på 12 vuggestuepladser og 36 børnehavepladser. Herudover skal der indregnes en reservekapacitet som følge af udsving i børnetal på 20 vuggestuepladser og 30 børnehavepladser. Den samlede reservekapacitet udgør således 32 vuggestuepladser og 66 børnehavepladser.

De økonomiske konsekvenser af børnetalsprognosen indarbejdes i demografitema, som forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i forbindelse med behandling af budget 2025.

Ikke relevant

Dagtilbudsloven § 23

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt. Stabschef Jens Otto Kromann orienterede om befolkningsprognosen for 2025.

Orientering om elevtalsprognose og kapacitet for skoleårene 2024/25 til og med 2037/38.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget at,

• Orienteringen om elevtalsprognose og kapacitet tages til efterretning.

Ifølge folkeskoleloven har et barn ret til at blive optaget i distriktskolen i det skoledistrikt, hvor barnet bor eller opholder sig. Forældre har også krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, som er fastsat om f.eks. optag af elever fra andre skoledistrikter end skolens eget.

Skole og Uddannelse får hvert år udarbejdet en ny elevtalsprognose. Af elevtalsprognosen fremgår det, at nogle skoler vil opleve en stigning i antallet af elever på trods af et generelt faldende elevtal. Nogle skoler optager allerede flere elever end tidligere. Administrationen har derfor lavet en afdækning af disse skolers niveau af klasselokaler, når de sammenholdes elevtalsprognosen.

Elevtalsprognose

Elevtalsprognosen udarbejdes på baggrund af:

• Kommunens årlige befolkningsprognose, aktuelt godkendt i Økonomiudvalget 23. april 2024
• De seneste fire års søgemønstre
• Indskrivning til kommende 0. klasse
• Skolernes egne forventede elevtal pr. 5. september 2024

I elevtalsprognosen ventes et fald i antallet af elever i folkeskolens almenklasser fra 4752 elever i skoleåret 2023/24 til 4644 elever i skoleåret 2037/38.

Faldet skyldes bl.a., at:

• Der er sket en markant ændring i antallet af fødsler, hvor et meget lavere niveau i disse år og frem vil betyde, at mindre årgange tilgår skoleområdet.
• Der er indlagt et lavere niveau af nybyggeri i prognosen, hvilket betyder at færre børnefamilier, end hidtil antaget, vil flytte til kommunen.
• Der har været en opbremsning i hvor mange nettotilflyttere, der har været sidste år, hvilket giver en lavere prognose for disse fremadrettet.

Hvis en årgang er større end 24 elever, optages der ikke elever fra andre distrikter. Ved elev nr. 29 oprettes som udgangspunkt yderligere en klasse.

Fra og med skoleåret 2024/25 nedsættes klasseloftet løbende fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse, startende med 0. årgang.

For uddybning henvises der til bilag 1 Elevtalsprognose 2024.

Kapacitet på skolerne

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget behandlede en foreløbig statusorientering om kapacitetsanalyse på skoleområdet på udvalgsmøde den 10. april 2024. Kapacitetsanalysen har til formål at afdække, om skolerne har tilstrækkeligt antal klasselokaler, hvis de står overfor stigninger i elevtalsprognosen. Statussen var med udgangspunkt i elevtalsprognose 2023.

Almenområdet

Med elevtalsprognosen 2024 er status på almenområdet at:

• Vestre Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2025/2026, hvor de vil mangle 1 klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse på skolen. Udfordringen ser ud til at vokse til 3 lokaler i prognoseårene frem til 2027/2028.

• Thurø Skole får udfordringer med kapaciteten i skoleåret 2024/2025, hvor de vil mangle 1 klasselokale ud fra den nuværende lokaleanvendelse. Skolen planlægger anvendelsesændring, som udskyder udfordringen til skoleåret 2025/2026. Udfordringen stiger til 5 lokaler i skoleåret 2029/2030.

For uddybning af de to skolers forventede kapacitet henvises der til bilag 2 Kapacitet i prognoseårene 2024/25 til og med 2037/38. Prognosen er med forbehold for, at et højere eller lavere faktisk elevtal kan ændre hvornår og om udfordringen indtræder. Herunder kan andre skoler aktuelt opleve at mangle plads til understøttelsen af skolens daglige drift, f.eks. grupperum, men hvor der i prognoseårene ikke sker en stigning i antallet af klasser fra det aktuelle niveau.

Specialområdet

Den nuværende kapacitetsstatus på specialområdet er, at:

• Byhaveskolen havde 119 elever 5/9-2020. Pr. 1/8-2024 forventer skolen at have 143 elever indskrevet. Dette bevirker, at skolen bl.a. oplever mangel på toiletter og garderobeplads. Derudover har skolen allerede nedlagt eller reduceret lokalefunktioner, for at skabe mere plads til undervisning og til at de fysiske rammer kan understøtte dens specialiserede undervisningstilbud. F.eks. har skolen reduceret sit skolebibliotek i størrelse.

• Tåsingeskolen har kapacitetsudfordringer i forhold til sine specialundervisningstilbud.
  • Dels vedrørende heldagsklassetilbud for 7.-9. klassetrin Broen. Målgruppen er elever med komplekse og sammensatte adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder i skolekontekst. Der er behov for en fysisk placering som understøtter de pædagogiske tiltag, som målgruppen kalder på.
  • Tåsingeskolens Centerafdeling har også kapacitetsudfordringer. Elevtallet i Centerafdelingen er vokset fra 96 elever pr. 5/9-2020 til 129 elever pr. 5/9-2023. Det nuværende elevtal er over grænsen for, hvor mange elever, der kan være i vores nuværende lokaler. Skolen lejer aktuelt lokaler for løse dette. Omkring 40% af eleverne er fra andre kommuner. Historisk har især elevtallet fra andre kommuner været stigende. Skolen afviser allerede nogle af disse elever, da de ikke har kapacitet til at optage flere.

Det gælder generelt, at der udover lokaler til eleverne, er en opmærksomhed på andre forhold, som kan blive udfordrede ved et stigende antal elever. Dette er f.eks. toiletter, garderober, forberedelsespladser til medarbejdere, parkering m.m.

De økonomiske konsekvenser af elevtalsprognosen vil fremgå af budgettemaet vedr. demografi, som udarbejdes i forbindelse med Budget 2025. Her vil forventning til børn i SFO samt elever på privat- og efterskoler også indgå.

Udfordringer og beregninger vedr. kapacitet vil blive fremlagt som ænlægstemaer i forbindelse med budgetprocessen.

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Analyse af spørgsmål vedr. udskolingslinjer og frokostordning i dagtilbud i forbindelse med Budget 2025.

Enhedslisten indstiller,

• At udvalget anmoder administrationen om at udarbejde analyser af spørgsmål vedr. udskolingslinjer og frokostordning i dagtilbud.

Enhedslisten foreslår at administrationen udarbejder analyser af de to nedenstående spørgsmål:

1. Hvad kan vi spare/frigøre af økonomi til andre tiltag i skolerne, hvis vi nedlægger udskolingslinjerne på de fire skoler, der har det?

2. hvad det vil koste at indføre frokostordning i alle kommunale dagtilbud, hvor forældrebetalingen bliver opkrævet sammen med den øvrige betaling. Det vil sige at gå fra forældrebetaling på 100 % af frokostordningen til 25% forældrebetaling ligesom for den almindelige dagtilbudsydelse.

Resultatet af analyserne skal kunne indgå i udvalgets drøftelser 12. juni af temaer til budget 2025.

Afklares i forbindelse med analyserne.

Afklares i forbindelse med analyserne.

Folkeskoleloven og dagtilbudsloven

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Udvalget godkendte, at administrationen udarbejder en analyse af udgifter forbundet med udskolingslinjer, som indgår som finansieringstema vedr. Budget 2025 på udvalgsmødet 12. juni 2024.

Administrationen oplyste desuden på mødet om udgifter ved kommunal finansieret frokostordning til alle. Notat omdelt og vedlagt referatet.

Det indstilles fra Enhedslisten, Rasmus Feldingbjerg Drabe og Venstre, at

• Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at Koordinationsgruppen ”Fælles om unge i Svendborg” nedlægges i sin nuværende form.

• Som erstatning afholdes der 2-3 årlige tværpolitiske fællesmøder mellem de respektive politiske fagudvalg. Fællesmøderne afholdes med en åben dagsorden.

eller

• Der nedsættes et bredt politisk repræsenteret §17, stk. 4 udvalg

eller

• Efter hvert afholdt møde i Koordinationsgruppen fremlægges punkterne fra dagsordenen til drøftelse og behandling af de respektive fagudvalg. Punkterne fremlægges og beskrives af administrationen under et selvstændigt punkt på fagudvalgets dagsorden.

På møde i Børne,- Unge- og Uddannelsesudvalget den 7. februar blev udvalgsmedlemmerne orienteret om Koordinationsgruppen med overskriften ”Fælles om unge i Svendborg”. Koordinationsgruppen er en uformel selvbestaltet gruppe, som består af udvalgsformænd for de fire politiske fagudvalg; Børne, Unge og Uddannelse, Senior, Social og Sundhed, Kultur- og Fritid samt Borger og Arbejdsmarked. Derudover understøttes gruppen administrativt af de samme direktører og øvrige administrative medarbejdere, som tilsvarende understøtter og servicerer de politiske fagudvalg indenfor samme respektive fagområder.

Af et rammenotat fremsendt til medlemmer af Børne,- Unge- og Uddannelsesudvalget fremgår det, at formål og fokus for Koordinationsgruppens arbejde overlapper det politiske ansvars- og fokusområde i bl.a. Børne,- Unge- og Uddannelsesudvalget, hvilket undergraver det politiske arbejde i fagudvalget. Vi finder det hverken hensigtsmæssigt eller demokratisk, at der sideløbende med Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget og de øvrige fagudvalg er nedsat en uformel selvbestaltet gruppe, som på lukkede møder og med administrativ assistance behandler samme dagsorden, som de formelt etablerede politisk sammensatte fagudvalg. Derfor foreslår vi, at Koordinationsgruppen nedlægges i sin nuværende form og erstattes af en anden gennemsigtig og demokratisk konstellation.

Indstilles. Udvalget stemte om indstillingerne.

For stemte Mette Kristensen (V), Mustafa Diken (V), Ib Knudsen (Ø), Rasmus Drabe (løsgænger).

Imod stemte Henrik Nielsen (C), Karl Magnus Bidstrup (A) og Maria Haladyn (A).

Udvalget besluttede at videresende sagen til Kommunalbestyrelsen.

Godkendelse af programpunkter for udvalgets temadag den 13. juni 2024.

Direktionen indstiller,

• at udvalget drøfter forslag til programpunkter for temadagen.

På udvalgets møde den 10. januar 2024 blev det besluttet at afholde en temadag for udvalget med henblik på at drøfte relevante større strategiske sager i en sammenhæng og dermed frigive tid på de almindelige udvalgsmøder. Temamødet afholdes den 13. juni 2024, og administrationen har udarbejdet følgende forslag til programpunkter:

1. Velkomst og rammesætning

Udvalgsformand og direktør indleder med velkomst og en kort introduktion til programmet og sammenhængene mellem punkterne.

2. Børne- og ungepolitik – Fra politik til virkelighed

2.1 Udvalget drøfter politiske forventninger og opmærksomhedspunkter i forbindelse med børne- og ungesynet og de fire fokusområder i politikken:

1)      Sunde og stærke fællesskaber

2)      Inddragelse

3)      Mangfoldige og alsidige læringsmiljøer

4)      Tværgående samarbejde og medansvar

2.2. Derudover drøftes det, hvordan udvalget bedst muligt følger virkeliggørelsen af politikken, herunder brugen af ledelsesinformation.

Drøftelserne har samlet set til formål at kvalificere og sætte retning for administrationens videre arbejde med at konkretisere og sætte handlinger på politikken samt den løbende opfølgning.

Punktet har været planlagt til det ordinære møde i maj, men bringes i stedet op på temadagen.

3. Ny strategiplan på familieområdet

Administrationen giver en status på arbejdet med ny strategiplan, herunder familieområdets udfordringsbillede og sammenhængen til børne- og ungepolitikken og Barnets Lov. Udvalget drøfter afledte opmærksomhedspunkter og (tværfaglige) problemstillinger.

Drøftelserne har til formål at give input til det videre arbejde med udviklingen af strategiplanen.

4. Status på Fremtidens Folkeskole

Administrationen giver en kort status på arbejdet med Fremtidens Folkeskole. Status vedhæftes desuden som dagsordenen for temamødet. På den baggrund lægges der op til politiske drøftelser af fokusområder og cases, der både virker og udfordrer.

Formålet er dels at orientere om fremdriften i arbejdet med Fremtiden Folkeskole og dels at give udvalget mulighed for at drøfte det videre arbejde.

Der udarbejdes en endelig dagsorden med udgangspunkt i programpunkterne. Mødet afholdes på Fremtidsfabrikken, Jessens Mole

Udgifter til afvikling af temadagen afholdes inden for rammen.

Ikke relevant

Lov om kommunernes styrelse

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Drøftet.

På baggrund af Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets beslutning 10. april 2024 om opfølgning på punkt fra Venstre vedr. bekymring for ungemiljøet og folkeskolen i Svendborg, fremlægger administrationen en orientering om dialog med skolerne til udvalgets efterretning samt oplæg med tre forskellige modeller for styrket afvænning fra nikotinprodukter til udvalgets beslutning.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager stilling til de fremlagte modeller for styrket afvænning.
• At udvalget tager orientering om administrationens dialog med skolerne til efterretning.

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget drøftede den 10. februar 2024 sagen og ønskede på den baggrund bl.a. at der fra administrationen, i samarbejde med skolerne, sættes fokus på oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter og mulighederne for afvænning. Udvalget anmodede samtidig administrationen om at forberede et oplæg om styrket afvænning fra nikotinprodukter i samarbejde med social- og sundhedsområdet. Under punktet ønskede udvalget også dialog mellem administrationen og skolerne om understøttelse af lærere og pædagoger i håndtering af udfordringerne, samt at tydeliggøre mulighederne i ordensbekendtgørelsen i dialog med forældrene.

Arbejdet med oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter og mulighederne for afvænning:

Familie, Børn og Unge har fokus på forebyggelsen af nikotinprodukter blandt børn og unge i Svendborg Kommune. Det sker konkret igennem SSP, som har et tæt tværsektorielt samarbejde med bl.a. Sundhedsplejen, Skoletandplejen og Sundhedshuset om områdets retning. SSP har ligeledes en løbende dialog med skoleområdet, hvor alle skoler har mulighed for ad hoc at indhente råd, vejledning og konkrete oplæg målrettet lokale tendenser, som den enkelte skole måtte opleve. Ude på de enkelte skoler arbejder SSP-konsulenterne forebyggende ved deling af viden og imødegåelse af myter om nikotinprodukter, mens den egentlige behandlingsindsats ligger i regi af sundhedsområdet. Til arbejdet med oplysning om de negative konsekvenser af nikotinprodukter vil SSP som led i deres almindelige drift bl.a.:

1. Udsende nyhedsbrev i maj til alle skoler om nikotins skadevirkning på den unge hjerne
2. Afholde teoretiske torsdage med sundhedsområdet, hvor grundskolelærere kan blive klædt på med viden om nikotinprodukter
3. Besøge kommunens 9. klasseelever efter sommerferien med oplæg om lovlige og ulovlige rusmidler, herunder også nikotinprodukter
4. Afholde oplæg efter sommerferien for de nye 7. klasseforældre, så de kan stå rustet til at understøtte deres børn til et sundt ungeliv
5. Løbende opfordre alle brugere i almindelighed, og forældre i særdeleshed, af sociale medier til at rapportere skadeligt indhold på platformene.

Modeller til styrket afvænning fra nikotinprodukter

Familie, Børn og Unge har i samarbejde med Sundhedsafdelingen udarbejdet et notat over forskellige modeller der kan sættes i anvendelse, hvis der ønskes en styrket forebyggelses- og nikotinstopindsats. For at få mere viden om virksomme metoder for stopindsatser til børn og unge, har Sundhedshuset ansøgt Sundhedsstyrelsens udviklingspulje på området. Det forventes at der er en tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen i løbet af 2. kvartal 2024

Der er blevet udarbejdet følgende tre modeller, som på forskelligvis giver mulighed for en styrket forebyggelses- og/eller nikotinstop indsats for børn og unge i Svendborg Kommune.

Model 1 – stopindsatser

Modellen indeholder stopindsats tilpasset børn og unge, herunder mulighed for substitutionsmedicin. Indsatsen vil blive etableret i samarbejde med skoler- og uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med udarbejdelsen af puljeansøgningen var der stor opbakning fra både skoler og uddannelsesinstitutioner til etablering af en stopindsats. Modellen er relevant hvis kommunen ikke tildeles puljemidler.

Model 2 – forebyggelse og kompetenceopbygning

Modellen indeholder forebyggelse i form af kampagneaktivitet og information til både børn og unge, samt medarbejdere der arbejder med børn og unge mhp. at der sker videndeling og kompetenceopbygning hos relevant personale. Model 2 kan f.eks. ses i kombination med mulig tildeling af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

Model 3 – forebyggelse, kompetenceopbygning og stopindsatser

Modellen indeholder forebyggelse i form af kampagneaktivitet og information til både børn og unge, samt medarbejdere der arbejder med børn og unge mhp. at der sker videndeling og kompetenceopbygning hos relevant personale. Desuden stopindsatser tilpasset og målrettet børn og unge, herunder mulighed for substitutionsmedicin.

For nærmere beskrivelse af nikotinområdet se vedlagte bilag ’Nikotin og Unge’.

Dialog med skolerne med henblik på at understøttelse af lærere og pædagoger, samt tydeliggøre mulighederne i ordensbekendtgørelsen i dialog med forældrene

Administrationen er i gang med at forberede dialogen med skolerne. Konkret arbejdes der på et medarbejderrettet materiale, der præsenterer Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Der vil være fokus på, hvordan de forskellige muligheder i bekendtgørelsen bruges hensigtsmæssigt – både forebyggende og i konkrete situationer med eleverne. Skolelederne er inddraget i processen og den videre formidling til medarbejderne.

Materialet skal ses i tæt sammenhæng med skolernes ordensregler og værdiregelsæt, der fastsættes af skolebestyrelsen, jf. Folkeskolelovens §44 stk. 4. Ordensregler og værdiregelsæt udgør en skoles daglige rammer for opførsel og understøtter skolens arbejde med mangfoldige, alsidige og fællesskabende læringsmiljøer. Overholder en elev ikke de fastsatte rammer vil skolen afklare årsagen i dialog med både eleven og forældre. Skolens leder sørger hvert år for, at eleverne og forældre kender skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Model 1 har en årlig udgift på 420.000 kr. Udgiften dækker timer til medarbejdere der skal udføre tilpassede stopindsatser samt udgifter til substitutionsprodukter

Model 2 har en årlig udgift på 280.000 kr. Udgiften dækker timer til medarbejdere der skal udarbejde informationsmaterialer, undervise relevante medarbejdere, stå for informationsdage på uddannelserne, udarbejdelse af kampagnematerialer mv.

Model 3 har en årlig udgift på 650.000 kr. Udgiften dækker timer til medarbejdere der skal udføre stopindsatser, bruge eksisterende informationsmaterialer, undervise relevante medarbejdere, stå for informationsdage på uddannelserne mm.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Udvalget besluttede derudover at model 1 beskrives som budgettema til udvalgsmødet 12. juni 2024.

Udvalget tog orienteringen om administrationens dialog med skolerne til efterretning.

Der skal årligt fastlægges måltal for elevernes overgang til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Med dette dagsordenspunkt fremlægges desuden de aktuelle tal for søgningen til ungdomsuddannelserne pr. marts 2024.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget godkender de anbefalede måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2025, 2026 og 2027.

Fastsættelsen af måltal har baggrund i aftalen ”Fra folkeskole til faglært”, november 2018. Aftalen forpligter landets kommuner til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne med henblik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget fik en foreløbig orientering om dette på mødet d. 13. marts 2024.

Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne, både EUD og EUX
• Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
• Øvrige

I Svendborg Kommune ligger søgningen til erhvervsuddannelserne i 2024 på 21,5%. Det er forøgelse på 2,8 procentpoint sammenlignet med 2023, og det er 1,6 procentpoint over landsgennemsnittet.

På Børne- og Ungeudvalgsmødet 10. maj 2023 (vedlagt som bilag) besluttede udvalget følgende måltal for søgningen i 2024, 2025 og 2026:

Den dokumenterede procentvise stigning ift. erhvervsuddannelserne fra 2023 til 2024 på 2,8 procentpoint ligger således i tråd med den ønskede procentvise fremgang, udvalget har besluttet fra 2022 og frem, selvom måltallet ikke er indfriet i absolutte tal for 2024.

Administrationen anbefaler følgende måltal for de kommende tre år, hvor procentsatserne er lig beslutningen fra 10. maj 2023.

Alle unge i 9. og 10. klasse skal som udgangspunkt udarbejde en ansøgning i optagelse.dk. Fra og med 2023 er det ikke længere et krav, at elever der søger Forberedende Grunduddannelse (FGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller andet, som ikke er EUD eller en gymnasial uddannelse, skal benytte optagelse.dk. Ligeledes er det ikke et krav, at elever i specialskoler benytter optagelse.dk. Det betyder, at man ikke 1:1 kan sammenligne dette års procenter med 2022 og tidligere år.

Det er vigtigt at understrege, at FTU-statistikken (Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelserne) er et her og nu billede af de ansøgninger (1.prioritet), som aktuelt er underskrevet af både elever og forældre.

I nedenstående tabel sammenlignes tilmeldingen i Svendborg med tilmeldingen på landsplan samt med måltallene for 2024 (fastsat i 2023):

(Kilde: Uddannelsesstatistik.dk samt FTU-statistik)
 

* Andet dækker over ansøgninger som lander hos den kommunale ungeindsats (KUI), idet den unge ikke har kunne finde sin skole/uddannelse i optagelse.dk eller at uddannelsesønsket ikke er oprettet.

Søgningen til ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune over de seneste fire år, fordelt på de tre kategorier, er vist i nedenstående oversigt.

Ikke relevant

Ikke relevant

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Godkendt.

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild.

I januar 2024 blev Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget samt Senior- Social- og Sundhedsudvalget orienteret om, at administrationen ville igangsætte en proces for vedtagelse af en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra Svendborg Kommunes fødevareforbrug med 10% inden 2026. Processen inkluderede en skriftlig høring af brugergrupper for de forskellige kommunale køkkener. Den proces blev afsluttet 4. april 2024. Der er indkommet fire høringssvar.

Målsætningen har desuden tidligere været drøftet med direktionen og HovedMED-udvalget.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Senior- Social- og Sundhedsudvalget,

• At godkende en målsætning om, at CO2-udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener reduceres med minimum 10% inden 2026 i forhold til 2022. Der vil være særlig opmærksomhed på anvendelsen af okse- og lammekød, som udleder mest CO2.

• At godkende, at køkkenerne i samarbejde med administrationen har fokus på at arbejde med følgende handlinger, som skal understøtte målet:
  • mindre madspild
  • indkøbe/anvende flere lokale fødevarer i sæson
  • indkøbe/anvende flere bælgfrugter
  • efteruddannelse af personale

Med Klimahandleplan 2022 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en indsats for klimavenlig mad og mindre madspild. En af handlingerne i indsatsen er at drøfte og vedtage konkrete mål i dialog med de kommunale køkkener.

Proces

Administrationen har holdt møder med repræsentanter fra kommunens forskellige typer køkkener. Her er formuleringen af et eller flere konkrete mål for klimavenlig mad og mindre madspild blevet drøftet. Konklusionen blev, at det er bedre at fastsætte et mål om CO2-reduktion end kødfrie dage eller brug af flere bælgfrugter. Erfaringen er, at ved at italesætte kødfrie retter og/eller kødfrie dage kan der skabes modstand hos kunderne.

For kantinerne i administrationen har Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget i januar 2024 godkendt en reduktion på 50% i CO2-udledningen fra fødevareforbruget inden 2025 i forhold til 2019.

Høring af brugergrupper

Administrationen har i perioden 19. februar til 4. april 2024 gennemført en høring af følgende brugergrupper:

• Seniorrådet
• Handicaprådet
• Rådet for socialt udsatte
• Bruger-pårørenderåd
• Brugerpanel i Det Gode Madhus
• Forældrebestyrelser indenfor dagtilbudsområdet
• Skolebestyrelsen på Nymarkskolen

Indenfor dagtilbudsområdet omfattede høringen kun de dagtilbud, der har børnehuse med egenproduktion. Det er ikke muligt at opgøre CO2-udledningen fra eksterne leverandørers indkøb, og derfor vil børnehuse, som anvender ekstern leverandør til frokostordning, ikke være omfattet af en målsætning om reduktion i CO2-udledning.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet, Rådet for socialt udsatte og Skolebestyrelsen på Nymarkskolen. Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (Bilag 1: Hvidbog over høringssvar fra brugergrupper vedrørende målsætning for CO2-reduktion fra fødevarer). De samlede høringssvar findes i bilag 2 (Bilag 2: Samlede høringssvar fra brugergrupper).

Alle svar er positive og bekræfter, at en målsætning om 10% CO2-reduktion fra fødevarer kan godkendes.

Høringssvarene peger desuden på, at det er nødvendigt at have fokus på efteruddannelse af personalet, dele erfaringer på tværs af køkkenerne og eventuelt behov for nyindkøb af køkkenudstyr.

Hvad betyder en CO2-reduktion på 10% fra fødevarer?

I praksis vil en målsætning om 10% reduktion i CO2-udledning betyde, at CO2-udledningen skal reduceres med 171 ton CO2 fra 2022 til udgangen af 2025. Det vil i praksis betyde, at mængden af kød vil blive reduceret. Det vil ikke nødvendigvis betyde flere måltider uden kød, men snarere at oksekød vil blive erstattet af svine- og kyllingekød. Eksempelvis kan målsætningen nås ved at reducere okse- og lammekødet med ca. 65% og erstatte det med svine- og kyllingekød.

Opfølgning på udviklingen i CO2-udledning fra fødevarer

Administrationen har indkøbt et modul til indkøbsanalysesystemet, som kan beregne klimaaftrykket fra alle indkøb inklusive fødevarer. Ved jævnlige udtræk fra systemet kan udviklingen i CO2-udledning følges løbende.

Fremadrettet vil CO2-udledningen fra fødevarer anvendt i kommunale køkkener bliver fremstillet i den årlige CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed. Det vil ske første gang for 2023, som forventes fremlagt i september/oktober 2024.

Ingen økonomiske konsekvenser.

En ændring af de kommunale indkøb hen mod mere plantebaserede fødevarer vil reducere kommunens efterspørgsel på kød og mejeriprodukter og øge efterspørgslen på bælgfrugter, korn, grøntsager og frugt. Det kan have en konsekvens i forhold til producenter af de nævnte fødevaregrupper.

Fødevarers CO2-udledning har hidtil ikke været medregnet i kommunens CO2-opgørelser. Da vi nu kan beregne udledningen fra fødevareforbruget i kommunale køkkener, vil udledningen herfra fremadrettet blive medtaget i CO2-opgørelsen for kommunen som virksomhed. På geografisk niveau afventer vi, at beregninger for fødevareforbruget medtages i Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab.

Maden fra kommunale køkkener kan have en afsmittende effekt på borgeres madvaner via gode eksempler på velsmagende mad, der udleder mindre CO2.

Administrationen vurderer, at kommunale indkøb kan bidrage en smule til en omstilling i landbrugssektoren hen mod mere planteproduktion. Det kan derved bidrage til en reduktion i CO2-udledning fra landbruget, som ved seneste opgørelse for 2021 udgjorde 34% af udledningen for Svendborg Kommune som geografi.

Klimahandleplan 2022

Kommunalbestyrelsen

Udvalget godkendte indstillingerne.

Godkendt.

Drøftelse af input til den kommende Rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Direktionen indstiller

• At udvalget drøfter henvendelsen fra KKR Syddanmark med udgangspunkt i spørgsmålene og kommer med input til rammeaftalen 2025-2026 inden udgangen af maj 2024.

Resumé

KKR Syddanmark inviterer udvalg på socialområdet i de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark til at bidrage med perspektiver og temaer til kommende Rammeaftale for 2025-2026. Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet dækker både børneområdet og voksenområdet. I Svendborg Kommune behandles sagen i Senior-, Social og Sundhedsudvalget samt i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Baggrund

Kommunerne og Region Syddanmark bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i henhold til BEK nr. 1298 af 03/09/2020 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert andet år en toårig rammeaftale, som godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Udviklingsdelen sætter fokus på politisk valgte temaer og sætter retning for faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud. Styringsdelen beskriver rammerne for køb og salg af pladser mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen, hvordan taksterne for tilbuddene udregnes samt andre regler for køb og salg af tilbud og ydelser.

Lokale drøftelser af bidrag til rammeaftalen 2025-2026

På denne baggrund opfordrer KKR Syddanmark til lokale drøftelser af behov og udfordringer på det specialiserede socialområde og udvikling af området.

Proces

De lokalpolitiske bidrag samles og danner grundlag for en samlet prioritering i forbindelse med formuleringen af Rammeaftale 2025-2026.

Tidsplan for arbejdet med Rammeaftale 2025-2026

I 2022 bidrog socialudvalg i kommuner og region i Syddanmark også med forslag til den overordnede politisk strategiske retning for rammeaftalen og med konkrete temaer til rammeaftalen for 2023-2024. Vedlagt er en opsamling på aktiviteter igangsat af Socialdirektørforum 2022 og 2023.

Den nuværende Rammeaftale, gældende for 2023-2024, kan findes: Rammeaftale 2023-2024 | Fælleskommunalt Socialsekretariat (socialsekretariatet.dk)

Ingen

Ingen

BEK nr. 378 af 04/04-2024 – Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Senior-, Social- og Sundhedsudvalget og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.

Drøftet.

Drøftet.

Ændring af tidligere beslutning vedrørende Sprogklasse til sent ankomne elever.

Direktionen indstiller,

• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender, at Sprogklassen til sent ankomne elever frem mod sommerferien gradvist nedlægges i sin nuværende form.
• At Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkender, at tilbuddet i en Sprogklasse kan genoptages uden ny beslutning i Børne- Unge og Uddannelsesudvalget, hvis situationen vedrørende sent ankomne elever ændrer sig.

Da der efter sommerferien 2024 ikke længere er elever i Sprogklassen grundet optag på anden uddannelse, anbefaler administrationen, at sprogklassen nedlægges i sin nuværende form.

Hvis antallet af elever i målgruppen senere overstiger hvor mange, der kan indskrives i den almene undervisning, vil der i akutte tilfælde blive iværksat undervisning på Ungdomsskolen understøttet af en tværfaglig organisering mellem Skole og Uddannelse, Ungdomsskolen og PPR.

Projektledelsen af tilbuddet vil i dette tilfælde varetages af skole- og uddannelseschefen med inddragelse af kultur- og fritidschefen. Ungdomsskolens medarbejdere vil fortsat ledelsesmæssigt være forankret under Svendborg Ungdomsskole.

Baggrund

Den 26. maj 2020 besluttede Byrådet at ændre organiseringen af undervisningen af (nyankomne) tosprogede elever med behov for basisundervisning (undervisning for elever helt uden dansksproglige kompetencer). Beslutningen betød en nedlæggelse af kommunens modtageklasser, og at nyankomne elever fremover skulle indskrives direkte i almenundervisningen. Sagen er vedlagt som bilag.

I 2022 medførte situationen i Ukraine en stigning af nyankomne tosprogede elever herunder også sent ankomne unge (14 -18 år). Det stod klart, at gruppen af sent ankomne unge var så stor, at det ikke længere var muligt at fastholde den direkte indskrivning for denne aldersgruppe. På den baggrund besluttedes det på Børne- Unge og Uddannelsesudvalgets møde d. 5. april 2023 at gøre prøvehandlingen i forhold til Sprogklassen permanent. Sagen er vedlagt som bilag.

Siden beslutning om permanetgørelse af Sprogklasse til sent ankomne elever

PPR, Ungdomsskolen og 10. klassecenteret har siden samarbejdet om et undervisningstilbud til denne gruppe af tosprogede elever suppleret af et tæt og forpligtende samarbejde med Interkulturelt Team og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Sprogklassen har været gennemført som heltidsundervisning i henhold til Lov om ungdomsskoler § 3, stk. 2, nr. 2 samt Folkeskolelovens § 33, stk. 3. Heltidsundervisningen har skullet stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen jf. Bekendtgørelse om ungdomsskoler (BEK nr. 1279 af 13/11/2025), og formålet med undervisningstilbuddet har været at skabe et tilbud, der tilgodeså gruppens behov både fagligt, personlig og socialt.

I konstruktionen har der været et særligt fokus på at introducere til det omgivende samfund og fællesskaber, der rakte ud over klassen, f.eks. fritidsfællesskaber og ind i dette, har Ungdomsskolen været en central aktør.

I fagrækken har der særligt været fokus på fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, og slutmålet har været at gøre de unge i Sprogklassen klar til FGU, ungdomsuddannelse og arbejde.

Sprogklassen har været placeret på 10. klassecenteret med daglig ledelse af henholdsvis afdelingsleder fra Nymarkskolen og skoleleder fra Ungdomsskolen. Der har i perioden været 14 elever tilknyttet tilbuddet. Elevtallet er nu faldet til 10 elever, og frem mod sommerferien kommer alle gradvist videre til et nyt tilbud enten på FGU eller på Pre-IB.

Arbejdet i sprogklassen er fulgt undervejs blandt andet på regelmæssige tværfaglige møder, og parterne i nødberedskabet vil kunne trække på erfaringer herfra, hvis behovet for en ny Sprogklasse skulle opstå.

Eventuelle udgifter til elever i en sprogklasse dækkes delvist af demografimidler i forbindelse med budgetvedtagelsen. Eventuelle elever i en sprogklasse indgår i demografiberegningen med en gennemsnitsudgift svarende til almenområdet. Udgifter herudover tilfalder Skole og Uddannelses samlede ramme. I tidligere år har størstedelen af udgiften været dækket af en tillægsbevilling i forbindelse med merudgifter til flygtninge fra Ukraine.

Udgifter i forbindelse med en tværfaglig indsats dækkes som udgangspunkt af Skole og Uddannelses samlede ramme, men afhænger af elevernes behov.

Ikke relevant

Lov om ungdomsskoler og folkeskoleloven

Børne- Unge og Uddannelsesudvalget

Godkendt. Udvalget ønsker en orientering, hvis tilbuddet genoprettes.

Orientering om afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen samt den foreløbige ramme for arbejdet med at udvikle og beskrive kommunens nye sammenhængende plan for vejledning for 7. – 10. klasse.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen om den foreløbige ramme for udviklingen af Svendborg Kommunes lokale version af ”Ny sammenhængende plan for vejledning” til efterretning.

Med den landspolitiske aftale pr. 21. april 2023 om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen (bilag) sker pr. 1. august 2024 en række væsentlige ændringer af proceduren for vejlednings- og optagelsesindsatsen forud for optag på ungdomsuddannelserne.

De lovmæssige ændringer fordeler sig i tre overordnede temaer:

1. Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes og erstattes af:

• Kommunen skal identificere elever ift. særlig målrettet skole-og vejledningsindsats
• Standpunktskarakterkrav ift. optagelsesregler på ungdomsuddannelserne

2. Den kommunale sammenhængende plan for vejledning udvides:

• Skal fremover gælde 7.-10. klasse (til forskel fra nu hvor det er 8.-9. klasse)
• Skal indeholde de elementer, der er relateret til uddannelsesvalg, herunder obligatoriske forløb (fx aktiviteter i skolen under det timeløse emne ”Uddannelse og Job” samt vejledningsaktiviteter i regi af UU Sydfyn) og kataloget over mulige særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser
• Skal indtænke samarbejde med interessenter
• Skal indtænke en formalisering af kommunikationen via en digital platform
• Skal indeholde beskrivelse af identifikation af elever med behov for en særlig målrettet skole-og vejledningsindsats

3. Studievalgsportfolioen afskaffes

• Dialog om, og dokumentation af, elevernes foreløbige overvejelser om studievalg indtænkes i den nye sammenhængende plan for vejledning

Intentionen med lovændringen kan udlægges som en ambition om at anlægge et ressourcesyn på eleverne. Elever erklæres således ikke længere ”uddannelsesparate”/”ikke-uddannelsesparate”, og fokus flyttes til, at alle elever er parat til noget og har vigtige ressourcer.

Udarbejdelsen af Svendborg Kommunes nye sammenhængende plan for vejledning lægger op til en højere grad af formaliseret samarbejde mellem UU Sydfyn og skolerne. Den overordnede rammesætning decentraliseres og pr. 1. august 2024 er det således ikke Børne- og Undervisningsministeriet, der rammesætter samarbejdet for de 98 kommuner, men i stedet den enkelte kommune der rammesætter. Det vil være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at elever med behov herfor tilbydes en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats, og det vil nu også være kommunalbestyrelsens ansvar at udvikle og beskrive, hvordan identifikationen foregår.

I kommunen er der nedsat hhv. en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, UU Sydfyn og Skole og Uddannelse samt en styregruppe bestående af ledelsen fra Skole og Uddannelse samt repræsentanter fra UU Sydfyn. Denne konstellation har til opgave at udvikle og kvalificere de handlinger, de lovmæssige ændringer medfører for den lokale vejlednings- og optagelsespraksis.

På juni-mødet vil udvalget få fremlagt den foreløbige plan og implementeringen heraf.

Ingen, på nuværende tidspunkt.

Eventuelle økonomiske konsekvenser bliver fremlagt i forbindelse med præsentationen af ”Ny sammenhængende plan for vejledning” på juni-mødet.

Ikke relevant

”Lov om kommunal indsats for unge under 25 år”

”Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love”

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning. Der fremlægges en sag for udvalget på kommende møde.

Ferieplan for skoleårene 2025/26 og 2026/27 til orientering.

Direktionen indstiller,

• At orienteringen om ferieplan for skoleårene 2025/26 og 2026/27 tages til efterretning.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde 29. marts 2022 besluttet at delegere kompetencen til at fastlægge ferieplaner til Skole- og Uddannelseschefen efter høring ved skolebestyrelsen og Elevforum. Ferieplanerne forelægges Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget til orientering.

Skolernes ferie fastsættes efter følgende principper:

• Skoleåret indeholder 200 skoledage.
• Sommerferien er på 6-6½ uge.
• Efterårsferien afholdes i uge 42.
• Juleferie fra den 23. december til og med 1. januar.
• Vinterferie afholdes i uge 7.
• Påskeferien udgør de tre dage op til påske.
• Dagen efter Kr. Himmelfart er feriedag.
• Placering af juleferie, sommerferie og evt. grundlovsferie fastlægges, så der ikke opstår enkeltstående skoledage mellem feriedagen og en weekend.
• Grundlovsdag indgår kun undtagelsesvist som skoledag.
• Forslag til ferieplan sendes i høring i skolebestyrelse og Elevforum
• Ferieplanen godkendes senest 18 måneder inden det pågældende skoleår.

Ferieplanen for skoleårene 2025/26 og 2026/27 er godkendt af Skole- og Uddannelseschefen, efter høring ved skolebestyrelsen og Elevforum. Ferieplanen fremgår af kommunens hjemmeside.

Ferieplanerne er vedlagt sagen som bilag.

Ikke relevant

Ikke relevant

Folkeskoleloven

Taget til efterretning.

Orientering om en foreløbig analyse af udgifterne til frokostordninger peger på, at de ikke kan holdes indenfor taksten som er 100 pct. forældrefinansieret. Der arbejdes videre med, at der udarbejdes et forslag til justering af taksten i forbindelse med Budget 2025.

Direktionen indstiller,

• At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er frokostordninger i alle kommunale dagtilbud, hvis et flertal af forældrene ikke fravælger det. I Svendborg Kommune er der i 2023-24 frokostordninger i 14 børnehuse. Heraf har de fem køkken med egenproduktion.

Driften af frokostordninger finansieres fuldt ud via en særskilt forældretakst i de børnehuse, der er omfattet.

Svendborg Kommune afholder udgifter til fripladstilskud afledt af forældrebetalingen samt etablering, drift og vedligeholdelse af køkkener.

I forbindelse med regnskab 2023 er der igangsat en analyse af de lokale udgifter forbundet med frokostordning i de omfattede børnehuse.

Baggrunden er, at det opleves at børnehusenes andel af udgifterne ikke kan holdes inden for det takstbudget, der er sat af til formålet. Det drejer sig særligt om børnehuse med anretterkøkken, hvor de faktiske omkostninger til personale til ekstra opgaver med anretning, afrydning, opvask, rengøring mm. overstiger det beløb i taksten, der for nuværende er sat af til det.

Ekstra udgifter der ikke kan holdes indenfor den nuværende forældretakst, afholdes i dag af dagtilbuddenes egne budgetter.

Leverandøren til anretterkøkkener forventer fortsat at kunne levere den nuværende frokostordning med en løbende tilpasning af taksten, der modsvarer den almindelige prisudvikling. Hvis der er ønsker om dyrere råvarer, eksempelvis flere slags pålæg end i dag, når der er rugbrødsdag, vil der være behov for at justere taksten.

Jævnfør lovgivningen skal forældrebetalingen til frokostordning være ens, uanset om børnehuset har anretterkøkken eller produktionskøkken.

Analysen af udgiftsudviklingen er ikke færdig, men de foreløbige resultater peger på, at det vil være nødvendigt at hæve forældrebetalingen for 2025 og frem for at kunne holde de samlede omkostninger til frokostordningen inden for taksten. Der arbejdes på den baggrund videre med et forslag om en forhøjet takst, som vil indgå i Kommunalbestyrelsen behandling af takster i forbindelse med Budget 2025.

Efter budgetvedtagelsen 8. oktober 2024 er der afstemning om frokostordninger i børnehusene for perioden 2025-26.

Taksten for frokostordning udgør i 2024 685 kr./md. i 11 måneder. Taksten besluttes politisk i forbindelse med budgetvedtagelsen. Den reguleres normalt med den almindelige pris- og lønfremskrivning.

I 2023 udgjorde de samlede udgifter til frokostordningen 6,7 mio. kr., mens der kun var forældrebetaling svarende til 6,4 mio. kr. Hertil kommer kommunale udgifter til fripladstilskud samt vedligehold og drift af køkkener.

Hvis udgiften alternativt afholdtes af Kommunalbestyrelsen i stedet for i en forældrefinansieret ordning, ville der således skulle findes finansiering til et tilsvarende beløb. Den konkrete udgift er afhængig af hvor mange børnehuse, der vælger at have frokostordning og antal børn i de pågældende børnehuse. Antallet af huse er steget hver gang, at det har været til afstemning ved forældrene. Udgiften må derfor ventes at stige til frokostordningen.

Ikke relevant

Dagtilbudsloven

Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden:

Udvalgsmedlemmerne:

Direktøren:

• Puljeansøgning vedrørende familiehus
• Puljeansøgning Novo Nordisk 0-10 år
• Dialogmøder i 2025 – sættes på dagsorden på mødet 12. juni
• Kommende større sager

Taget til efterretning.