Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget
Referat • 2. oktober 2024 kl. 13.30
Indhold
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Godkendt.
Indstilling
Maria Haladyn (A) og Karl Magnus Bidstrup (A) fremsætter forslag om at priserne på Cafe Tryk skal fastsættes efter lavest mulige sats i forhold til kalkulationsvejledning for produktion i beskyttet beskæftigelse.
Sagsfremstilling
I slutningen af 2022 (7/12-2022) besluttede Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget på baggrund af borgerhenvendelser til enkelte af udvalgets medlemmer, at prisen på sortimentet i Cafe Tryk skulle fastsættes efter den lavest sammenlignelige pris i byen. Det fik i første omgang Cafe Tryk til at hæve priserne, så de afspejlede priserne i byen.
To år efter, klages der igen over priserne i Cafe Tryk.
Vi ønsker på den baggrund at indstille, at priserne fastsættes efter en mindstepris i byen, og reguleres ned efter indhold, kvalitet, produktionstid og leverancesikkerhed som det tillades af kalkulationsvejledningen for produktion i beskyttet beskæftigelse.
Motivation:
Cafe Tryk er en beskyttet virksomhed hvor personalet udgøres enten af:
- borgere med så nedsat psykisk eller fysisk funktionsniveau, at de ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked
eller
- Borgere under STU, som er enten unge udviklingshæmmede, unge med multihandicaps, med autisme, med ADHD, med andre psykiske lidelser, eller med andre handicaps som gør dem ude af stand til at gennemføre anden uddannelse.
Caféen fungerer primært som kantine for CSV’s elever og personale, men besøges også af kunder som typisk køber en kop kaffe eller en bolle med pålæg. De eksterne kunder udgør i nærheden af 50 salg om ugen, og tjener primært som træning for personalet i Cafe Tryk, som øver sig på at tage imod bestillinger, producerer bestillingen, servere den og rydde af efter kunden. Det giver både kundskaber i forhold til at kunne mestre et job senere i livet, og en vigtig følelse af at bidrage.
Vi anser ikke, at de ca. 50 salg som foretages i løbet af en uge, udgør en konkurrenceforvridende andel af byens kunder, til at kunne retfærdiggøre, at Cafe Tryk skal konkurrere på lige markedsvilkår.
40% af de 40.000 unge i Danmark mellem 15 og 24 som står udenfor arbejdsmarkedet, udgøres af unge med et eller flere handicaps. Derfor har skiftende beskæftigelsesministre igennem tiden indskærpet overfor kommunerne, at de har et særligt ansvar for at løfte netop denne gruppe af unge. Det mener vi, at vi forsøger at gøre med Cafe Tryk.
Vi ønsker derfor at fastholde en træningsbane for unge mennesker som har det svært nok, uden at skulle konkurrere imod personale i normal beskæftigelse, hvorfor priserne ikke bør fastsættes alene efter normalpriser i det omgivende samfund.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
For indstillingen stemte Henrik Nielsen (C), Maria Haladyn, Karl-Magnus Bidstrup (A), Ib Knudsen (Ø) og Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsg.). Indstillingen blev dermed godkendt.
Mod indstillingen stemte Mustafa Diken og Mette Kristensen (V).
Venstre kan ikke støtte indstillingen, og fastholder beslutningen fra sidste gang, sagen blev drøftet i udvalget d. 7.12.22. Nemlig at salgspriserne skal være tilsvarende den laveste markedspris for salg af varer fra caféer. Beregningsmodellen fra indstilling bliver uklar, i forhold til hvad man kan sælge produkter fra kommunale cafévirksomhed. Venstre henholder sig i øvrigt til, at kommunen ikke må drive konkurrenceforvridende virksomhed til priser under markedsprisen.
Beslutningstema
Økonomiske rammer for Skårup Skole.
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne-, Unge og Uddannelsesudvalget,
- At udvalget tager orienteringen om Skårup Skoles økonomiske rammer til efterretning.
Sagsfremstilling
På Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. september 2024 besluttede udvalget, at: ”Udvalget ønsker en udvidet orientering om de økonomiske rammer på Skårup Skole på det kommende møde.”
Beslutningen blev truffet under Punkt 2 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2024 - Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Skårup Skole havde ved regnskabet for 2022 et underskud på 0,6% af det samlede budget. Skolen havde ved regnskab for 2023 et samlet underskud på 9,0% af budgettet. Overskridelsen skyldes manglende rettidig tilpasning af forbruget til de budgetmæssige rammer på skolen.
Jævnfør kasse- og regnskabsregulativet skal Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget orienteres om en handleplan for håndteringen af underskuddet i forbindelse med regnskabsafslutningen, hvis underskuddet overstiger 5% af det samlede budget. Dette skete i forbindelse med udvalgets møde den 10. april 2024. I handleplanen blev der fastsat en tidsplan for afviklingen af underskuddet til under 5% af det samlede budget.
De økonomiske rammer for Skårup Skole vil blive uddybet på mødet. Oplysninger om økonomi for Skårup Skole, som er blevet fremsendt til Kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af budget 2025, er vedlagt i bilag 1-3.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Det blev med budgetforliget for budget 2025 besluttet at tilføre Skårup Skoles budget 280.000 kr. i 2025, 105.000 kr. i 2026 og 105.000 kr. i 2027. Midlerne bruges til at nedbringe underskuddet på Skårup Skole.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget.
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Beslutning om oprettelse af lommepengejob jf. ny lov om lommepengejob til kriminalitetstruede unge.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At Udvalget træffer beslutning om hvorvidt der skal oprettes lommepengejob i kommunalt, privat eller anden offentlig regi, eller en kombination heraf.
Sagsfremstilling
Folketinget har, med virkning fra 1. juli 2024, vedtaget lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge. Loven gennemfører et af initiativerne fra den politiske aftale om Bandepakke IV. Med loven får alle kommuner pligt til at oprette lommepengejob til kriminalitetstruede unge i alderen 13-17 år. Dette betyder hermed også at unge, som vurderes i målgruppen for loven, får en ret til et lommepengejob, men ikke en pligt. Det er således frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob.
Følgende unge vil være i målgruppen:
- Hvis kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung på 13-17 år er mistænkt for alvorlig kriminalitet. Alvorlig kriminalitet er f.eks. vold, voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.
- Unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ses den unge i målgruppen, skal kommunen vejlede den unge om retten til et lommepengejob og tilbyde jobbet ved en samtale med den unge og så vidt muligt under hensyn til den unges kvalifikationer og interesser. I tilfælde, hvor den unge ophører gentagne gange i et lommepengejob eller ikke påbegynder et tilbudt job, vil kommunen være friholdt fra fortsat at skulle tilbyde den unge et lommepengejob.
Kommunen skal tilbyde et lommepengejob seneste en måned efter, at en ung i målgruppen har udtrykt ønske om et lommepengejob. Der er ikke fastlagt konkrete rammer omkring hvor lommepengejobbet skal oprettes. Disse kan således oprettes inden for kommunens eget område, eller der kan indgås aftale og partnerskab med en anden arbejdsgiver på det private, regionale eller statslige område. Lommepengejob skal ikke slås op som almindelige stillinger i offentligt regi. Løn- og arbejdsvilkårene vil skulle være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Lovgivningen implementeres under Familie, Børn og Unge i afdelingen UU-Sydfyn. UU-Sydfyn har i dag et væsentligt koordinerings- og vejledningsansvar for de 13-17-årige, ligesom placeringen vil skabe synergi til SSP og til Svendborg Kommunes generelle fritidsjobindsats, som begge også er forankret under UU-Sydfyn. For at administrationen kan arbejde med en videre udmøntning af lovgivningen ønskes der en politisk drøftelse af om Svendborg Kommune skal oprette egne kommunale lommepengejob, indgå i et partnerskab med andre arbejdsgivere eller en kombination heraf.
Det er statens skøn, at knap 800 unge årligt vil blive tilbudt et lommepengejob, hvoraf halvdelen skønnes til at ville acceptere tilbuddet. For Svendborg Kommunes vedkommende svarer dette ca. til at 4 unge årligt accepterer et tilbud om fritidsjob. Administrationen vurderer umiddelbart det statslige skøn til at være lavt sat. Administrationen vil derfor foretage en passende styring af lovgivningens implementering, så der løbende opsamles den nødvendige faglige viden og data fra området, til brug for eventuelle tilpasninger af opgaven.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af øgede administrative udgifter samt lønudgifter til unge med lommepengejob. Kommunerne bliver kompenseret af staten for hvad der svarer til 37,5 pct. af lønudgifterne til lommepengejob. Ligeledes er der en mindre kompensation for øget administration. Samlet set tildeles Svendborg Kommune ved fuld implementering i 2025 105.000 kr. til implementering af loven, hvoraf de 80.000 kr. er til øgede lønudgifter og det resterende beløb til øgede administration.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
LOV nr 611 af 11/06/2024 - Lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Udvalget besluttede, at der oprettes lommepengejobs i både kommunalt, privat og andet offentligt regi.
Beslutningstema
Status på Implementering af Barnets lov, herunder nøgletal for Familieafdelingen.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At udvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Den politiske aftale om ”børnene først” danner baggrunden for Barnets lov. Aftalen blev til i 2021, og var en bred politisk aftale. Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, har i alt 214 paragraffer og erstatter som udgangspunkt alle børnebestemmelser i Lov om Social Service.
Barnets lov omfatter alle børn og unge, som har brug for hjælp og støtte – uanset om det skyldes sociale problemer eller funktionsnedsættelser.
Aftalen indeholder en række centrale sigtepunkter inden for temaerne:
- Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
- Færre skift og mere stabilitet
- Barnets lov – flere rettigheder til børnene
- Bedre kvalitet i anbringelser
- Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
- Godt ind i voksenlivet
- Fra aftale til virkelighed
Sigtepunkterne er i Barnets lov omsat til 4 fokusområder, som er særligt gennemgående i loven og afspejler de væsentlige politiske intentioner. Fokusområderne sætter retning for alle der til dagligt skal anvende loven i arbejdet med børn, unge og familier.
De fire centrale fokusområder er et tidssvarende børnesyn, fleksible sagsforløb, rettidig hjælp og øget stabilitet:
Et tidssvarende børnesyn:
• Børn og unge anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold.
• Børn skal ses ”i deres egen ret” og med ”egen stemme”
• Med loven har børn og unge således en grundlæggende ret til at blive inddraget og til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem.
• Børnenes og de unges retssikkerhed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt system.
• Børnene skal inddrages mere. Der er ikke fastlagte tidspunkter, men det fremgår, at de skal inddrages løbende i alle beslutninger/afgørelser, der vedrører dem.
• Uanset alder har børn en egen ret. De har partsbeføjelser i visse sager fra de er 10 år. De kan også anmode om anbringelse, støtteperson, suspenderet samvær og permanent inddragelse.
• Pligt til at inddrage barnet/ den unge og lade det være styrende, hvad barnets ønsker er.
• De voksne har stadig ansvaret.
• Børnene skal føle, at de bliver set og hørt.
• Væk fra sprogbrug, hvor barnet kan opfatte sig som et problem.
Fleksible sagsforløb med større rum for socialfaglige vurderinger:
• Børn, unge og familier skal have den rette hjælp i tide, og regler skal ikke stå i vejen for handling. Der er indført mere fleksible krav til afdækningen af barnets eller den unges behov, så tidsforbruget flyttes fra lange udredningsforløb til hurtigere igangsættelse af indsats og opfølgning på barnets trivsel og udvikling via nye undersøgelsesbestemmelser: screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse.
• Barnets lov ændrer ikke på grundlaget for at yde støtte til børn, unge og familier, men den ændrer på de proceskrav, som rammesætter sagsbehandlingen.
• Bestemmelserne om undersøgelser, planer og opfølgninger er gjort mere fleksible, så fokus er på dialog og handling, der støtter børnenes eller de unges trivsel og udvikling.
• Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så barnets perspektiv altid er styrende i sagsbehandlingen.
Rette hjælp i tide:
• Der skal sættes ind med en tidligt forebyggende og støttende indsats til børn, unge og familier, når der er behov for det.
• Tidlig indsats forstås på to måder: For det første i forhold til barnets ellers den unges alder, hvor det gælder om at gribe børnene eller de unge så tidligt som muligt. For det andet i forhold til problemernes omfang, hvor der skal sættes rettidigt og hurtigt ind, inden problemerne vokser sig større, uanset barnets eller den unges alder.
Færre skift og mere stabilitet:
• Loven skal medvirke til bedre kontinuitet og færre skift i indsatsen og i sagsbehandlingen.
• Kommunen skal have fokus på at involvere færrest mulige fagpersoner i barnets eller den unges sag. Det skal ske for at skabe de bedste forudsætninger for at opbygge tillidsfulde og trygge relationer.
• Under en børnefaglig undersøgelse, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsats eller anbringelse sikres kontinuitet og stabilitet for barnet eller den unge, ved at væsentlige møder med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.
• Anbragte børn skal ikke udsættes for unødige skift. De har brug for stabile voksne hvorfor det personrettede tilsyn som udgangspunkt skal afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.
• Der er brug for vedvarende anbringelser for nogle børn, derfor er der blandt andet mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse før fødsel og større fokus på permanente anbringelser og adoptioner.
Implementering af loven
Social- og Boligstyrelsen understøtter implementeringen fra 2023 – 2026 med blandt andet kompetenceudvikling, implementeringsredskaber og håndbøger målrettet det socialfaglige arbejde.
Loven skal implementeres på tre niveauer; Ledelse, Organisering og Kompetencer.
Ledelse
Social- og Boligstyrelsen har opstillet en række krav til politikker og retningslinjer, som kommunerne forventes at leve op til i forbindelse med Barnets lov. Flere af kravene er således forventninger, som skal besluttes på politisk niveau i kommunerne, mens andre af punkterne er opgaver for det administrative niveau.
Krav om ”en sammenhængende børnepolitik”
Svendborg Kommunes Børne- og ungepolitik er godkendt 1 maj 2024, og sikrer sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.
Krav om et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme.
Svendborg Kommunes beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing er godkendt den 19. marts 2024.
Krav om at der fastsættes skriftlige retningslinjer for brugerindflydelse for børn, unge og familier, der bruger tilbud efter loven
Der er for nuværende ikke fastsat skriftlige retningslinjer, men dette følger af arbejdet med Strategiplanen for Familie, Børn og Unge og det forventes, at der udarbejdes forslag til retningslinjer i januar 2025.
Krav om at der skal samarbejdes med frivillige sociale organisationer og foreninger, og at der årligt skal afsættes et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet
Samarbejdet med frivillige sociale organisationer og foreninger er et fokusområde i både Børne- og Ungepolitikken og Strategiplanen for Familie, Børn og Unge. Der er for nuværende et samarbejde med en række aktører der tilbyder tidligt forebyggende indsatser for børn og unge, samt støtte til at målgruppen kan indgå i sunde fællesskaber.
Svendborg Kommune uddeler årligt økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Støtten til arbejdet i 2025 udloddes i henhold til Barnets lov § 17 jf. beslutningerne i henholdsvis Senior-, Social- og Sundhedsudvalget den 4. juni 2024 og Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 12. juni 2024.
Krav om en ”synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale myndigheder specifikt målrettet børn og unge på kommunens hjemmeside”
Svendborg Kommune har opfyldt kravet i forbindelse med udarbejdelsen af ny Svendborg.dk.
Krav om ledelsesinformation, som gør det muligt at følge og understøtte implementeringen af Barnets lov
Der er udarbejdet et årshjul for ledelsestilsyn i Familieafdelingen, samt udvalgte databaserede nøgletal der gør det muligt at følge og understøtte implementering.
De nye nøgletal og data er baseret på de fire fokusområder i Barnets lov, og viser data som fx antal sager, screeninger, afdækninger, inddragelsesaktiviteter mv.
Ledelsestilsynet i Familieafdelingen udarbejdes efter Social- og Boligstyrelsens anbefalinger og model for ledelsestilsyn, der består af et overordnet og et tematiseret tilsyn.
Nøgletal og Ledelsestilsyn uddybes med en præsentation og gennemgang på mødet.
Organisering
For at understøtte implementering af intentionerne med Barnets lov, valgte Familieafdelingen at omorganisere sagsbehandlingen primo 2024. Denne organisering skabte desværre ikke de forventede effekter, og blev ændret i juni 2024.
Familieafdelingen valgte efterfølgende at flytte ressourcer til Modtagelsen og Specialteamet, for at sikre bedre kontinuitet og færre skift i sagsbehandlingen.
Omstillingen fra at udarbejde børnefaglige undersøgelser i alle sager, til de kortere og mere fleksible sagsforløb, har været svær. Det betyder at den forventede hurtighed i sagsbehandlingen, som beskrives i lovens intentioner ikke opnås pt. Det arbejdes der aktivt med både på ledelses- og medarbejderniveau.
Kompetencer
For at øge implementeringsgraden valgte Familieafdelingen i 2022, at deltage i KLs partnerskab om Barnets lov. I den forbindelse blev der udarbejdet en parathedsanalyse, hvis formål var at identificere svagheder og styrker i forhold til den nye lovgivning. Parathedsanalysen har dannet afsæt for den efterfølgende implementeringsplan (analysen blev præsenteret for BUU på mødet den. 16. oktober 2023).
Børn- og ungerådgivere i Familieafdelingen har deltaget i Social- og Boligstyrelsens uddannelsesdage og i VIA University Colleges kursusdage.
Der har været afholdt temadage med fokus på fælles børnesyn og inddragelse, i samarbejde med almen og voksenområdet, og der er igangsat kompetenceforløb i inddragelsespraksis på tværs af myndighed og udfører.
2024 er et omstillingssår, hvor gammel praksis skal aflæres og nye kompetencer og viden skal udvikles. Der skal implementeres nye arbejdsgange og ny praksis, som reelt understøtter den nye lovgivning. Samtidig er praksis under udvikling nationalt. Ministeriet og Ankestyrelsen udsender løbende mindre justeringer og præciseringer, som skal indarbejdes. Ledelsestilsynet vil udgøre omdrejningspunktet for ledelsesinformation om implementeringsgraden og den reelle praksis i sagsarbejdet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg Kommune blev i forbindelse med Budget 2024 tildelt 3,5 mio. i 2024 voksende til 5,7 mio. kr. i 2027+ i DUT-kompensation for opgaver i forbindelse med Barnets lov. Det er endnu for tidligt at vurdere de samlede økonomiske konsekvenser af Barnets lov, men der er fokus på overholdelse af økonomien og at de administrative udgifter ikke skal stige mere end højst nødvendigt og indenfor rammen.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Taget til efterretning.
Beslutningstema
Lauritzen Fonden har tildelt finansiering til projekt Bedre børnesager og børneinvolvering.
Indstilling
Direktionen indstiller
- At udvalget tager orientering til efterretning.
Sagsfremstilling
Projekt Bedre børnesager og børneinvolvering, er et projektsamarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS) som projektejer, Danmarks Forsorgsmuseum og Familieafdelingen i Svendborg Kommune, med følgeskab fra Social- og Boligstyrelsen og De anbragtes Vilkår.
Udvalget blev på mødet den 8. maj 2024 orienteret om ansøgningen, som Lauritzen Fonden nu har godkendt.
Formålet med projektet er at etablere et socialt laboratorium i Svendborg, som fører til en vandreudstilling med historiske, nutidige og fremtidige perspektiver på børnesager og børneinvolvering. Projektet skal give nye og konkrete forslag til hvordan Svendborg Kommunes Famileafdeling kan afprøve og styrke børneinddragelse for børn, unge og familier.
Projektet vil blive afviklet i to faser,
fase 1: som er en forberedelsesfase hvor Svendborg Kommunes bidrag, vil være at stille konsulent til rådighed, samt mobilisere medarbejdere og børn, unge og familier, som potentielt kan indgå i projektets fase 2: hvor laboratorium, udstilling og udvikling igangsættes.
Svendborg Kommune ønsker med vores deltagelse at være nysgerrige på
- Hvordan der skabes større sammenhæng for familierne i sagsbehandlingen
- Hvordan skabes der læring af de fejl, der er sket på børne- og familieområdet
- Hvordan tager vi farten af i anbringelsessagerne, til gavn for børn, unge og familie
- Hvordan understøttes barnets/den unges kontakt til det biologiske netværk
- Samt, kan vi lærer noget at de almindelige børneliv, når vi møder børn og unge i krise?
Vi ønsker, med deltagelsen i projektet at opnå så meget læring som muligt, herunder at arbejde med mikrohandlinger, som ændrer nuværende praksis, med fokus på at opnå bedre sagsbehandling og øget børneinddragelse.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Svendborg kommune får finansiering til konsulentunderstøttelse til projektets fase 1, samt timer i fase 2, til konsulentunderstøttelse og deltagelse af fagpersoner i socialt udviklingslaboratorium. Til dette modtager Svendborg kommune 1.0 mio. kr. fra fondsmidler til projektet, fordelt med 250.000 kr. i indeværende år, og 750.000 kr. i 2025. Familieafdelingen er forpligtet på en egenfinansiering af 250 ledertimer og at levere medarbejdertimer for minimum 450.000 kr. disse timer vil primært blive benyttet i opstarten, for at opbygge et fælles børnesyn, og i fase 2, udviklingsfasen fra foråret 2025 til foråret 2026.
CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant
Lovgrundlag
Barnets lov
Sagen afgøres i
Børne, unge og uddannelsesudvalget
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne:
Direktøren:
- KL´s børne- og ungetopmøde den 30. - 31. januar 2025 i Aalborg
- Bustransport til Stokkebækskolen
- Fritidsjobs - ansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
- Kommende større sager
Beslutning i Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2024
Taget til efterretning.