Motionstræning i fælleskab
Foto © Freepik.com
start på hovedindhold

Foreningsbesøg

Foreningsbesøg er et tilbud til dig, der har været i et forløb i Sundhedshus Svendborg og gerne vil have en hjælpende hånd i forhold til at finde et sted at være fysisk aktiv - evt. sammen med andre.

Få vejledning og tryg introduktion til lokale foreninger

Foreningsbesøg er et tilbud til dig, som har deltaget i et forløb i Sundhedshus Svendborg, og som ønsker støtte til at finde et sted, hvor du kan være fysisk aktiv. Målet er at gøre det lettere for dig at fortsætte den sunde livsstil efter forløbet og samtidig skabe mulighed for socialt samvær med andre i samme situation.

Under et foreningsbesøg vil du få vejledning i, hvilke lokale foreninger og aktiviteter der passer til dine interesser, behov og fysiske formåen. Du kan få hjælp til at afprøve forskellige aktiviteter, finde et hold, der passer til dig, og få støtte til at tage det første skridt – eventuelt sammen med andre, som også ønsker at være aktive og møde nye mennesker.

Tilbuddet giver dig en tryg introduktion til lokale foreninger, inspiration til at holde dig aktiv i hverdagen og støtte til at skabe varige vaner for både krop og fællesskab.

Du tilmelder dig ved at ringe til Sundhedshus Svendborg i telefontiden eller ved at skrive sikkert til os på mail - se nederst på siden. 

Når du tilmelder dig en aktivitet, har du samtidigt accepteret, at du om morgenen for aktiviteten får en sms fra os.

Foreningsbesøg Efteråret 2026

Oversigt over aktiviteter

Målgruppe

Tilmelding senest

Aquapunkt – Svendborg Badeland

Mandag d. 31.08.26 - kl. 10.00-10.45

Sted: Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, 5700 Svendborg

Påklædning: badetøj + håndklæde

Obs: Vi mødes kl. 9.30 i forhallen

Aquapunkt er træning i bassin på det lave vand, hvor du kan bunde hele tiden. Der er elementer af opvarmning, kredsløbs- og styrketræning samt balance- og koordination.

Fredag d. 28.8.26 til din kontaktperson i Sundhedshus Svendborg.

Thurø Naturtræning

Mandag d. 7.09.26 - kl. 9.30-11.00

Sted: ved Thurøhallen, Rolf Krakesvej 26, 5700 Svendborg

Påklædning: tøj og fodtøj til bevægelse udendørs og efter vejret.

Du skal kunne gå min. 500 meter uden pause og kunne færdes på egen hånd.

Torsdag d. 3.9.26 til din kontaktperson i Sundhedshus Svendborg.

Mindfulness ved Marianne Georgsen

Torsdag d. 10.09.26 - kl. 12.30-13.45

Sted: Sundhedshus Svendborg, Hulgade 9, 1. sal.

Alle kan være med.

Der er ikke krav om, at du skal kunne komme ned at ligge på en måtte på gulvet. Mindfulness kan du også udøve siddende på en stol.

Mandag d. 7.9.26 til din kontaktperson i Sundhedshus Svendborg.

Hjertefodbold ved FC Kurant

Tirsdag d. 15.09.26 - kl.14.15-15.15

Hjertefodbold er et motionskoncept for dig med hjerte-kar-sygdom eller for dig, der er i risikogruppen – uanset om du er mand eller kvinde. Træningen er tilpasset alle niveauer, og der spilles i almindeligt tøj og kondisko.

Mandag d. 14.9.26 til din kontaktperson i Sundhedshus Svendborg.

Gå dig Glad

Torsdag d.24.09.26 - kl. 13.00-14.00

Sted: Frivillighuset, Kvægtorvet, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg

Obs: Kom gerne kl. 12.50, da gruppen går præcis kl. 13.00

Påklædning: sko, der er gode at gå i og i øvrigt overtøj efter vejret

Obs: Efter gåtur mulighed for kaffe/te i Frivillighuset

Du skal kunne gå en tur på ca. 4 km. i roligt tempo.

Fredag d. 18.9.26 til din kontaktperson i Sundhedshus Svendborg.

Ældre mænd spiller fodbold
Fotografi © Freepik.com

Kontakt Sundhedshus Svendborg