""
Foto © Colourbox

Tilsyn i hjemmeplejen

Læs om tilsyn i hjemmeplejen og se tilsynsrapporterne.

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune skal ifølge vedtaget ændring af lov om social service, udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør § 91. Det vil sige i forhold til hjemmeplejen.

Tilsynspolitikken skal indeholde kommunens procedurer for:

  • udførelse af tilsyn med disse tilbud
  • opfølgning på tilsynet
  • offentliggørelse af tilsynspolitik

Kommunalbestyrelsen skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

Målgruppe

Offentlige og private leverandører der leverer ydelser for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør § 91.

Procedure for udførelse af tilsyn

Borgernes perspektiv på hjemmeplejen er et afgørende anvendelsespotentiale i forhold til tilsyn med hjemmeplejen. Denne viden skal anvendes til at sikre ar borgerens behov, ønsker og forventninger til plejen imødekommes i videst muligt omfang. Dialogen med borgerne er således et bærende element i kommunernes tilsyns- og opfølgningspraksis, der skal sikre kvaliteten hos leverandørerne.

Der foretages samme form for tilsyn med både offentlig og privat leverandør.

Tilsyn foretages af Myndighedsafdelingen hos den enkelte borger i forbindelse med Myndighedsafdelingens revurdering af hjælpen, typisk ca. hver 1 ½ år.

Her vurderes der på:

om indholdet i de leverede ydelser stemmer overens med de visiterede ydelser

fagligheden i ydelserne

borgerens tilfredshed med de leverede ydelser

Myndighedsafdelingen foretager desuden via stikprøve audit i forhold til faglighed og dokumentation hos et udsnit af de mest komplekse borgere i hjemmeplejen, minimum 1 x årligt.

Procedure for opfølgning på tilsyn

Såfremt der opleves uregelmæssigheder hos en leverandør, handler Myndighedsafdelingen med det samme på dette, ved dialog med leverandøren. Hvor der er behov for yderligere opfølgning på forholdene hos en leverandør, er Myndighedsafdelingen ansvarlig for dette. Myndighedsafdelingen har kontrakt med leverandørerne, og er ansvarlige for at sikre, at leverandørerne lever op til gældende love og regler.

Myndighedsafdelingen sikrer en systematisk opfølgning på tilsynene og audits.

Der udarbejdes 1 x årligt en rapport over resultaterne af tilsynene og audits til forelæggelse for Socialudvalget. Ældrerådet er høringsparter ift. relevante sager og tiltag. Ældrerådet vil få forelagt resultaterne af tilsyn til høring, inden de forelægges Socialudvalget.

Resultaterne fra tilsyn og opfølgning anvendes desuden i den fremadrettede kvalitetssikring af hjemmeplejen, hvilket også understreger betydningen af tilsyn og opfølgning i et større læringsperspektiv. I forlængelse af fremlæggelsen skal administrationen fremkomme med forslag til eventuelle justeringer og ændringer i forhold til tilsynspolitikken.

Egenkontrol og udvikling af tilbud

Svendborg Kommune arbejder ud fra en værdibaseret tankegang. Der arbejdes løbende med kulturen og ledelsen på området. En høj grad af professionalisme i arbejdet, anerkendelse af medarbejderne og en værdibaseret hjemmepleje kan forebygge sager om fejl og svigt i hjemmeplejen.

Leverandørerne er ansvarlige for, ved egenkontrol og udvikling af egen virksomhed at sikre kvalitet og udvikling af tilbuddet.

Procedure for offentliggørelse af tilsynspolitik

Tilsynspolitikken offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Kontakt Ældreområdets Myndighedsafdeling