""
Foto © Colourbox
start på hovedindhold

Godkendte leverandører af helhedspleje

Se, hvilken privat leverandør du kan vælge, hvis du er visiteret til helhedspleje efter ældreloven.

Hvis du er visiteret til helhedspleje, kan du vælge, om hjælpen skal leveres af Svendborg Kommunes hjemmepleje eller af kommunens godkendte private leverandør.

Helhedspleje kan bestå af personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning og delegerede sundhedslovsopgaver som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Den leverandør, du vælger, skal kunne levere alle de dele af dit forløb, som kommunen har truffet afgørelse om.

Det koster ikke ekstra at vælge en privat leverandør til den hjælp, som Svendborg Kommune har tildelt dig.

Godkendte leverandør af helhedspleje

Hvis du ønsker at vælge eller skifte leverandør

Kontakt Ældreområdets Myndighedsafdeling, hvis du:

  • vil vælge Carelink Pleje som leverandør
  • vil skifte mellem Carelink Pleje og Svendborg Kommunes hjemmepleje
  • har spørgsmål om dit valg
  • er i tvivl om, hvilken ordning du er omfattet af.

Dit valg af leverandør ændrer ikke den hjælp, som Svendborg Kommune har truffet afgørelse om. Myndighedsafdelingen kan vejlede dig om dine muligheder.

Find myndighedsafdelings telefonnummeret herunder. Tryk 1 i telefonmenuen for at tale med en visitator.

Kontakt Ældreområdets Myndighedsafdeling