Boliger og beliggenhed

Her finder du information om udearealerne samt boligernes typer og størrelser på Stenstrup Plejecenter.

Omgivelserne

Stenstrup Plejecenter ligger i gåafstand fra togstationen. Stedet ligger i naturskønne omgivelser og er renoveret i 2009. Plejecentret består af lyse og venlige lejligheder med tilhørende lille terrasse. Til plejecentret er der en stor blomsterhave, hvor der er mulighed for gåture.

På plejecentret er der et aktivitetscenter, som har åbent alle hverdage i tidsrummet kl. 10-15. Borgerne kan frit gøre brug af disse tilbud.

Boligtyper og indretning

Stenstrup Plejecenter består af:

- To plejeafsnit, Hostrupgård og Hostruphave, med hver 10 plejeboliger.

- To demensafsnit, Hostruplund og Hostrupminde, med hhv. 10 og 8 demensboliger

- En gæsteboligafdeling Hostruphuse med otte lejligheder.

- 12 ældreboliger i tilknytning til plejecentret.

Plejeboligerne består af stue og soveværelse adskilt af skydedøre. Fra stuen er der adgang til en lille terrasse. Derudover et handicapvenligt badeværelse samt et lille tekøkken med køleskab og håndvask. I hver afdeling er der fælles til alle borgere: køkken, opholdsstue og adgang til stor fælles terrasse.

Demensboligerne er indretningsmæssigt stort set identiske med plejeboligerne. Borgerne i disse boliger har ligeledes egen terrasse samt fri adgang til stor aflukket have.

Gæsteboligerne er et rums lejligheder, der er møbleret. Der er stue med fjernsyn, handicapvenligt badeværelse, køkkenfaciliteter og egen terrasse. Der er fælles opholdsstue, køkken og adgang til stor fælles terrasse.

Ældreboliger består af entre, køkken, stue, soveværelse, stort handicapvenligt badeværelse og egen terrasse.

Boligstørrelser

Demensboliger

Boligstørrelse: 73 m2

Ældreboliger

Boligstørrelse: 73 m2

Plejeboliger

Boligstørrelse:  75 m2

Kontakt sektionsleder

Kontakt Stenstrup Plejecenter