Boliger og beliggenhed
Her finder du information om udearealerne samt boligernes typer og størrelser på Damgården Plejecenter.
Omgivelserne
Damgården er placeret i naturskønne omgivelser, beliggende ved siden af andedam og grønne områder. Omkring er en dejlig have, indrammet med beplantning og fælles terrasser, der ligger ud til en gangsti, som indbyder til gode gåture
Der er kort afstand til både offentlig transport og handlemuligheder.
Vi har et træningslokale på plejecenteret, som også kan bruges af dig, der bor på plejecentret, i de tidsrum, hvor lokalet ikke bruges af genoptræningshold.
Boligtyper og indretning
Damgården Plejecenter består af:
- Afdeling Kærbo, med 10 demensboliger
- Afdeling Dambo, med 14 plejeboliger.
- 10 ældreboliger, der ligger i tilknytning til plejecentret.
Pleje- og demensboligerne er et-rums boliger, hvor du kan vælge at opdele rummet med rumdeler eller andet. Der er køkkenfaciliteter samt et handicapvenligt badeværelse. Der er udgang fra egen lejlighed til egen terrasse.
I afdelingen er der fælles køkken, opholdsstue, terrasse og et bredt gangareal der indbyder til træning.
Ældreboligerne er små rækkehuse med egne terrasser og små overskuelige haver.
Ældreboligen består af entre, køkken og stue i ét, soveværelse og et stort handicapvenligt badeværelse.
Nedenstående er en plan tegning på en af vores plejeboliger.
Boligstørrelser
Boligerne er mellem 65 og 76 m2 (inklusiv eventuelle fællesarealer)







