
Parkering i Svendborg bymidte
I Svendborg bymidte skal du betale for parkering i betalingszonerne. Læs her, hvornår og hvordan du skal tjekke din bil ind, og hvad du skal gøre, hvis du har glemt at tjekke ud.
Parkerer du i betalingszone, skal du betale
Parkerer du i en af betalingszonerne i Svendborg bymidte, skal du betale på følgende tidspunkter:
- Mandag til fredag mellem kl. 09.00 og 18.00
- Lørdag mellem kl. 08.00 og 14.00.
Parkering i det øvrige tidsrum er gratis, og registrering er ikke nødvendig.
Centrum af Svendborg (zone 1)
Du betaler 20 kr. i timen for at holde på:
- Rådhusgården
- Centrumpladsen
- Teatergade
- Fruerstræde
Omkringliggende pladser (zone 2 og 3)
Du betaler 12 kr. i timen for at holde på:
- Frederiksø (gratis de første to timer)
- Voldgade Øst (gratis de første to timer)
- Voldgade Vest (gratis de første to timer)
- Hulgade
- Frederiksgade
- Jessens Mole
Gratis parkering, mens du lader din elbil
Du parkerer gratis på de offentlige parkeringspladser, mens du lader din elbil op.
Der er tidsbegrænsning på el-ladepladserne, så man kun kan benytte ladepladserne i det tidsrum, der er vist på tavlen.
Du skal betale, når du ikke lader. Se kort over ladestandere her.
Kort over betalingszoner

Zone 1: 20 kr. pr. time
Zone 2: 12 kr. pr. time
Zone 3: 12 kr. pr. time - de første to gratis


