start på hovedindhold

Ballen Strand

Ballen Strand er en rolig og børnevenlig strand tæt på Ballen Havn vest for Svendborg. Her får du gode faciliteter, lavt vand og naturoplevelser

Strande med flag

Om stranden

Ballen Strand ligger ved Ballen Havn cirka 11 kilometer vest for Svendborg.

Stranden er børnevenlig med lavt badevand og har Blå Flag, som er din garanti for god badevandskvalitet og ordnede forhold. Her kan du nyde en afslappende dag ved vandet i rolige omgivelser.

Adresse
Ballen Strand
Strandvej 1 (ved Ballen Lystbådehavn), Vejstrup
5762 Vester Skerninge

Det kan du opleve

Ved Ballen Strand kan du bade fra stranden eller fra badebroen, og det lave vand gør det trygt for børn at være med.

Området er kendt for sin rolige stemning og er oplagt, hvis du vil væk fra de mest travle strande.

Er du til oplevelser under vandet, bruger dykkere området ved Ballen Havn. Her ligger færgen M/F Ærøsund, som i 2014 blev sænket for at skabe et kunstigt rev, der tiltrækker fisk og marineliv.

Tæt på stranden finder du også Syltemae Ådal, som ligger cirka 2 kilometer væk. Her kan du gå en tur i smuk natur på en del af Øhavsstien.

Faciliteter og omgivelser

Ved Ballen Strand og havn finder du gode faciliteter, som gør det nemt at blive hele dagen.

Der er toilet og bad samt mulighed for at koble til elektricitet og bruge WiFi. Du finder også indkøbsmuligheder i nærheden.

Området har slæbested, grillplads og legeplads, så både børn og voksne kan få en god dag ved vandet.

Ballen Havn er et besøg værd i sig selv, hvis du søger rolige omgivelser og natur tæt på kysten.

Parkering ved Ballen Strand

Du finder Ballen Strand ved Ballen Havn. Stranden er let at finde og ligger i rolige omgivelser tæt på Ballen by.

Hvis du kommer i bil, kan du parkere langs Strandvejen eller ved det åbne græsareal ved havnen.

Find Ballen Lystbådehavn på Google Maps her