Priser til dem, der gør en forskel
Hvert år hylder Svendborg Kommune mennesker, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel. Her kan du se, hvilke priser kommunen uddeler, og hvem der kan modtage dem
Idræt og foreningsliv

Folkeoplysende Frivilligpris
Prisen gives til et hold eller enkeltperson, som har ydet en særlig idrætspræstation i det forgangne år

Årets Idrætsforening
Prisen gives til en folkeoplysende idrætsforening i Svendborg Kommune, der har gjort et unikt stykke arbejde for dens medlemmer

Årets Idrætstalent
Årets Idrætstalent gives til et hold eller enkeltperson, som har ydet en særlig idrætspræstation i det forgangne år

Årets Idrætsleder
Årets Idrætsleder gives til en idrætsleder, der i det forgangne år eller gennem en længere årrække, har ydet et særligt leder- eller trænerarbejde
Kultur og kreativitet

Kulturpris
Kulturprisen hylder personer og grupper, der har gjort en ekstraordinær indsats for kulturlivet og været med til at sætte Svendborg Kommune på det kulturelle landkort

Kulturfællesskabsprisen
Kulturfællesskabsprisen hylder foreninger og grupper, der gør en særlig forskel for kulturlivet i Svendborg Kommune

Årets kulturtalent
Prisen hylder unge mellem 15 og 25 år, der har vist et ekstraordinært kunstnerisk eller kreativt talent
Social indsats og fællesskab

FrivilligSocialPrisen
FrivilligSocialPrisen hylder en frivillig forening, organisation eller gruppe, der har gjort en særlig indsats i det frivillige sociale arbejde

Respektprisen
Respektprisen hylder en person i det frivillige sociale arbejde, der har gjort en ekstraordinær og/eller vedholdende frivillig indsats

Handicapprisen
Handicapprisen tildeles enkeltpersoner, foreninger, private firmaer, offentlige institutioner eller andre, som har ydet en ekstraordinær indsats på handicapområdet

Spejderleder eller FDF-lederprisen
Prisen som årets spejderleder eller FDF-leder gives til en frivillig spejderleder, der skaber fællesskaber og har ydet et særligt stykke lederarbejde

Årets Knokler
Årets Knokler - spejder/FDF - gives til en gruppe eller person, som gør noget ekstraordinært for fællesskabet og skaber gode rammer om børn og unges fælles oplevelser