start på hovedindhold

Frivillig tovholder i Krea-caféen

Har du lyst til at skabe et trygt og kreativt fællesskab for andre? Som frivillig tovholder i Frivillighusets Krea-café er du med til at skabe et sted, hvor mennesker kan mødes, være kreative og være sig selv.

Unge
Det sociale område

Hvad laver en frivillig tovholder?

Som frivillig tovholder er du med til at skabe en hyggelig og rolig atmosfære i Krea-caféen, hvor alle føler sig velkomne.

Caféen er for mennesker, der kan have svært ved at finde overskud til at deltage i større fællesskaber. Her kan man være med i sit eget tempo, og de kreative aktiviteter giver deltagerne noget at være sammen om.

Du hjælper med at sætte aktiviteter i gang og udvikle caféen sammen med deltagerne. Det handler ikke om at lave flotte kunstværker, men om at skabe gode oplevelser og fællesskab.

Frivillighuset stiller materialer til rådighed, og du har mulighed for at få sparring og støtte undervejs.

Fakta

Tidspunkt: Onsdage kl. 13.00–15.00

Sted: Frivillighuset Kvægtorvet, Frederiksgade 8, Svendborg

 

Hvad kræver det at blive frivillig?

Du behøver hverken være kreativ ekspert eller have erfaring med at undervise.

Det vigtigste er, at du:

  • har lyst til at skabe et trygt og inkluderende fællesskab

  • møder andre mennesker med åbenhed og respekt

  • kan tage initiativ til kreative aktiviteter

  • har forståelse for, at mennesker deltager på forskellige måder og i forskelligt tempo

  • har lyst til at være en stabil og nærværende frivillig.

Hvornår og hvor?

Krea-caféen holder åbent hver onsdag kl. 13.00-15.00 i Frivillighuset Kvægtorvet, Frederiksgade 8 i Svendborg.

Du kan starte som frivillig hurtigst muligt.

Kontakt Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg