start på hovedindhold

Bliv frivillig læseven

Har du lyst til at give børn gode oplevelser med bøger, fortællinger og leg? Som frivillig læseven kan du være med til at skabe nærvær og styrke børns glæde ved sprog og historier

Børnefamilier

Hvad laver en frivillig læseven?

Som læseven besøger du en børnehave i Svendborg Kommune, hvor du læser, snakker og leger med børn i alderen 3-6 år med udenlandsk baggrund.

Du bruger cirka en time om ugen sammen med børnene. Det kan være højtlæsning, samtaler om historier eller lege, hvor bøgerne bliver gjort levende.

Du får adgang til sprogkufferter med bøger, legetøj og opgaver, som du kan bruge i aktiviteterne. Der er også plads til dine egne idéer.

Vil du være frivillig læseven?

Har du lyst til at blive frivillig læseven, eller vil du gerne høre mere? Så kontakt en af koordinatorerne.

Birgit Jørgensen
Koordinator for de frivillige læsevenner
Telefon: 29 61 51 63

Christina Lindholm
Leder af Interkulturelt Team
Telefon: 51 52 46 56

Fakta

Tid: 1-2 timer om ugen på hverdage

Sted: Børnehaver i Svendborg Kommune

Målgruppe: Børn mellem 3 og 6 år

Hvad kræver det at blive frivillig læseven?

Du behøver ikke have særlige faglige forudsætninger for at blive læseven. Det vigtigste er, at du har godt humør, et åbent sind og lyst til at være sammen med børn.

Du skal kunne afsætte 1-2 timer om ugen i hverdagene, og du skal have en børneattest.

Du bliver en del af en gruppe frivillige læsevenner, hvor du får introduktion og støtte til opgaven i børnehaven.

Læs mere hos Frivilligcenter Svendborg

Hvis du har lyst til at gøre en forskel for børn gennem højtlæsning og fortællinger, kan du læse mere om initiativet hos Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg.