Lyssignal
Foto © Colourbox

Generhvervelse af kørekort

Er du blevet frakendt dit kørekort og skal have det generhvervet, kan du læse mere om, hvad du skal gøre her

Sådan får du dit kørekort igen

Har du fået frakendt din førerret og gerne vil have den igen, skal førerretten generhverves. At generhverve betyder, at du kan få din førerret igen på visse betingelser.

En betingelse er, at man består en kontrollerende køreprøve. En anden betingelse kan være at man skal gennemføre et kursus i alkohol/narko/trafik (ANT-kursus), hvis frakendelse eksempelvis skyldes spirituskørsel.

Er din førerret frakendt for en betinget periode, skal du møde personligt op hos Borgerservice og medbringe:

  • En ansøgningsblanket, som du kan få udleveret og udfylde, når du møder op i Borgerservice. Husk, at bestille tid før du henvender dig.
  • Dit kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas.
  • Dit brev vedrørende frakendelsen, hvor det fremgår, hvornår du skal til kontrollerende prøve. Brevet er sendt fra Færdselsstyrelsen som digital post og hedder "Indkaldelse til kontrollerende køreprøve".

Hvis du hverken har et kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas, skal du medbringe en original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.

Hvis du får frakendt din førerret betinget, har du dit kørekort i en 3-årig prøveperiode, hvis:

  • Du består en kontrollerende køreprøve, som består af en teori- og køreprøve.
  • Du ikke begår en ny trafikforseelse, som kan resultere i en frakendelse. Hvis du gør det, vil du miste dit kørekort ubetinget for en periode på mindst seks måneder.

Er din førerret blevet ubetinget frakendt, skal du møde personligt op i Borgerservice i Svendborg og medbringe:

  • En ansøgningsblanket, som du kan få udleveret og udfylde, når du møder op i Borgerservice. Husk, at bestille tid før du henvender dig.
  • Et gyldigt pas. Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe en original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation. 
  • Et vellignende foto. 

Prisen på kørekort stiger

Bemærk, at Færdselsstyrelsen har varslet, at prisen på kørekort stiger med 25 procent fra 1. juli 2025 

Der sker for at sikre, at man kan dække de omkostninger, der er på området. 

Det betyder, at gebyret for eksempelvis kontrollerende køreprøve stiger fra 1210 kr. til 1510 kr. 

 

Frakendendelse og generhvervelse af kørekort