
Handicaptilgængelighed i Svendborg Kommune
Svendborg Kommune arbejder for, at alle borgere, uanset handicap, kan benytte vores bygninger og tilbud. Her finder du praktisk information, hvis du skal besøge Rådhuset, Borgerservice eller Jobcentret
Parkering
Der er fire handicapparkeringspladser i Rådhusgården ved Indgang C og D. Du skal have gyldigt handicapparkeringskort.
Læs mere om handicapparkering.
Indgange
Fra parkeringspladserne er der niveaufri adgang via Indgang D med automatisk døråbning.
Ved Indgang C er der adgang til elevator til alle etager.
Toiletter
-
Handicapvenligt toilet i stueetagen ved Indgang C.
-
Handicapvenligt toilet på 3. sal ved kantinen (via elevator ved Indgang C).
Borgerservice og Jobcentret
-
Indgang D med automatisk døråbning
-
Handicapvenlig skranke ved bord 4
-
PC med hæve-/sænkefunktion og lup til låns
-
Venteområde med caféborde i kørestolshøjde
-
Dokumentboks med automatisk dør. Vores medarbejdere kan hjælpe inden for åbningstiden, hvis højde er en udfordring
-
Alle mødelokaler er uden niveauforskelle
Mobil Borgerservice
Mobil Borgerservice har lift og er tilgængelig for kørestolsbrugere.
Valg
Ved valg og folkeafstemninger kan du få hjælp og bruge hjælpemidler som hæve-/sænkeborde, lup, LED-lampe og CCTV-skærm.
Du kan også brevstemme hjemmefra eller fra bil.
Læs mere om hjælp ved valg her.
Andre tilbud
-
Advokatvagten: 2. sal, adgang med elevator ved Indgang C.
-
Vielser: Rådhussalen på 2. sal, adgang med elevator ved Indgang C.
-
Kommunalbestyrelsens møder: Afholdes i Rådhussalen, adgang med elevator ved Indgang C.