
Knallertkørekort
Du kan få udstedt et knallertkørekort og må køre på knallert eller scooter, når du bliver 15 år. Læs også mere om traktorkørekort her
Sådan får du dit knallertkørekort
For at få dit knallertkørekort skal du:
- Bestå et trafikrelateret førstehjælpskursus
- Modtage knallertundervisning
- Bestå teoriprøven
- Bestå køreprøven
Knallertundervisning
Du kan tilmelde dig knallertundervisning når du er 14 år og seks måneder. Du vil blive indkaldt til undervisning tre måneder inden du bliver 15 år.
Hvis du er under 18 år, kan du følge undervisningen hos:
Svendborg Ungdomsskole
Abildvej 2
5700 Svendborg
Inden du starter din knallertundervisning, skal du bestå et trafikrelateret førstehjælpskursus. Kurset udbydes hos en kørelærer og kan ikke tages på Ungdomsskolen.
Beviset skal du sende med i din tilmelding på Ungdomsskolen. Hvis du allerede har et bevis, må kurset være max være et år gammelt.
Prisen på kørekort stiger
Bemærk, at Færdselsstyrelsen har varslet, at prisen på kørekort stiger med 25 procent fra 1. juli 2025
Der sker for at sikre, at man kan dække de omkostninger, der er på området.
Det betyder at:
- Gebyret for afholdelse af køreprøve til stor knallert stiger fra 390 kr. til 490 kr.
- Gebyret for afholdelse af teoriprøve og udstedelse af kørekort til lille knallert til personer, der er fyldt 18 år, stiger fra 190 kr. til 240 kr.
- Gebyret for udstedelse af kørekort til lille knallert til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil stiger fra 680 kr. til 850 kr.
- Gebyret for afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve til lille knallert for personer under 18 år ud over første prøve stiger fra 310 kr. til 390 kr.
Traktorkørekort
Når du fylder 16 år, kan du få udstedt et traktorkørekort, og du kan begynde til undervisningen, når du er fyldt 15 år og 9 måneder.
For at få et traktorkørekort skal du:
- Bestå et trafikrelateret førstehjælpskursus
- Modtage undervisning på Svendborg Ungdomsskole
- Bestå teoriprøven
- Bestå køreprøven