start på hovedindhold

Sådan får du information under en krise

Hvis internet og telefon ikke virker, kan du stadig få vigtig information. Se, hvor Svendborg Kommune giver besked under en krise.

Hvor får du besked?

Hvis en alvorlig hændelse påvirker hverdagen i Svendborg Kommune, vil kommunen informere borgerne om situationen.

Du kan finde information på svendborg.dk og hos Borgerservice, Mobil Borgerservice og bibliotekerne.

Hvis internet og telefoni ikke virker

Hvis de sædvanlige kommunikationskanaler svigter, kan du få information via FM-radio.

Svendborg Kommune anbefaler, at du på forhånd finder ud af, hvordan du kan modtage P4 Fyn og Radio Diablo.

Hav derfor en FM-radio, som kan bruges uden strøm fra stikkontakten.

Information på plejecentrene

Ved længerevarende strømsvigt vil Svendborg Kommune etablere kontaktpunkter på plejecentrene.

Her vil du kunne finde opslag med information om situationen, relevante retningslinjer og oplysninger om, hvornår du kan møde en medarbejder fra kommunen.

Hvornår skal du kontakte myndighederne?

Under en krise kan telefonforbindelser og andre kommunikationskanaler være overbelastede.

Kontakt derfor kun myndighederne, hvis din henvendelse er akut.

Ved livstruende situationer skal du ringe 112.