
Spejderhygge og tovværk på stranden
Prøv kræfter med tovværk og lære at flette en måtte, lave en abehånd - og finde ud af, hvad det egentlig er
Tovværk og sejlerliv
Tag med, når Niels Juel Søgruppe inviteter til en aktiv og kreativ ferieoplevelse i ægte spejderånd!
Her kan du prøve kræfter med tovværk og lære at flette en måtte, lave en abehånd – og finde ud af, hvad det egentlig er 🤔
Du får lov at bruge hænderne, mærke materialerne og lære noget nyt sammen med andre.
Ud over tovværk og snilde venter også muligheden for en lille sejltur, hvor du kan opleve spejderlivet på vandet.
Måske får du vind i håret og salt på kinderne – og helt sikkert et smil med hjem.
For nysgerrige hænder og åbne sind
Du behøver ikke have været spejder før – her handler det om nysgerrighed, leg og fællesskab.
Kom som du er, tag venner eller familie med og få en sanselig og sjov oplevelse under åben himmel.
Arrangementet er drop-in – du er ikke bundet af tiden, men kan komme og gå, som det passer.
Gratis og for alle aldre.
