Foto © Freepik.com
start på hovedindhold

Skulpturjagt i byens rum

Tag din mor, far, moster eller onkel under armen og træd ind i det inspirerende univers på SAK Kunstbygning midt i Svendborg

Uge 31

Her begynder jeres skulpturjagt

– med ler mellem fingrene og fantasien som rejsefælle.

Først former I jeres egne små skulpturer i selvhærdende ler, og bagefter går turen videre ud i byen, hvor kunsten allerede står og venter.

Inden I drager af sted, giver instruktør Anne-Mette Sybrandt en kort introduktion til nogle af de værker og historier, I vil møde på vejen.

I får også et lille hæfte med, som guider jer rundt og byder på små opgaver, der vækker nysgerrighed og fordybelse – i lige det tempo, der passer jer.

Sanser, skulpturer og fællesskab

Skulpturjagten er for hele familien og handler om at være kreative sammen, bruge sanserne og se byen på en ny måde.

Start og slut er ved SAK Kunstbygning – og undervejs venter både grin, snak og måske en lille kunstner i maven.

Gratis og for alle