
Valg af ø-repræsentant
Hvert fjerde år afholdes der i forbindelse med Kommunalvalget også valg af ø-repræsentant. Der vælges én repræsentant fra hver ø - Drejø, Hjortø og Skarø. Repræsentanten vælges for 4 år.
Valg af ø-repræsentant for Drejø, Hjortø og Skarø
Pr. 1. januar 2026 skal der vælges et nyt ø-udvalg. Ø-udvalget består af 2 repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen samt én repræsentant fra henholdsvis Drejø, Hjortø og Skarø.
Der skal vælges én repræsentant og minimum én suppleant for hver ø.
Ønsker man at stille op som ø-repræsentant skal der indleveres en kandidatliste. Kandidatlister skal være indleveret til Direktionssekretariatet, Ramsherred 5, 5700 Svendborg eller ved at sende en sikker mail til valgsekretariatet. Dette skal ske senest den 20. oktober 2025 kl. 12.00.
Kandidatlister skal så vidt muligt indeholde mindst to navne af hensyn til valg af suppleant. Kandidatlister kan rekvireres på tlf. 2013 0507 eller findes her nederst på siden.
For at stille op kræver det at man har et antal stillere:
Drejø 5 stillere
Hjortø 2 stillere
Skarø 3 stillere
Der tildeles ikke kandidatlisterne bogstavsbetegnelser, men anføres alene navne på de opstillede.
Er der ved udløbet af fristen for kandidatlisters indlevering kan anmeldt 1 kandidatliste for den enkelte ø, vil den øverste på listen opførte kandidat blive erklæret for valgt som ø-repræsentant uden afstemning. Tillige vil nr. 2 være valgt som suppleant for ø-repræsentanten.