Cykeltur

Strategiplan for Familie, Børn og Unge

Hvordan området fører kommunens børne- og ungepolitik ud i praksis

Indledning

Der vil altid være børn og unge, der på nogle tidspunkter i livet har behov for særlig støtte og en ekstra hånd. For nogle børn og unge vil det være et varigt livsvilkår. I Familie, Børn og Unge er det ambitionen, med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken at styrke den tidlige forebyggelse og give endnu flere børn og unge mulighed for at være en del af fællesskaberne i deres nære miljøer. Den ambition vil vi opnå med et styrket tværgående samarbejde mellem relevante afdelinger, fagpersoner og fagligheder og et tættere samarbejde med forældrene og det øvrige netværk omkring barnet eller den unge.

I Familie, Børn og Unge vil vi også skabe sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med særlige behov. Det vil vi dels gøre med et fokus på
forebyggelse, og dels gennem et tværgående og koordineret samarbejde, der er tæt på de dagtilbud, skoler og fritidsaktiviteter, hvor børn og unge har deres hverdag. Vi vil desuden understøtte veltilrettelagte overgange i børn og unges liv. Det gælder bl.a. overgangen fra hjemmet til dagtilbud, fra dagtilbud til skole og for unge, der har brug for særlig støtte i overgangen til voksenlivet.

I Familie, Børn og Unge tager vi udgangspunkt i børnesynet fra Børne- og Ungepolitikken. Børnesynet skal i praksis understøtte, at børn og unge ses i deres egen ret, og at rettighederne og deres stemme får betydning.

Børn og unge i Svendborg skal opleve en kommune, der møder dem med en målrettet og sammenhængende indsats, der på en og samme tid understøtter og udvikler deres trivsel, læring og dannelse. 
Med afsæt i børn- og ungepolitikken og strategiplanen skal vi derfor skabe forudsætningerne for at vi sammen former en fremtid, hvor:

  • Alle børn og unge har de bedste forudsætninger for at trives, og børn har tid til at være børn og til at lege.
  • Alle børn og unge har de bedst mulige forudsætninger for læring og håndtering af det, som livet byder på.
  • Alle børn og unge dannes som hele mennesker, der har forudsætninger og muligheder for at indgå i både små og store fællesskaber.

Strategiplanen for Familie, Børn og Unge, er områdets drejebog for handlinger, der skal styrke den tidlige forebyggelse og give endnu flere børn og unge mulighed for at være en del af fællesskaberne i deres nære miljøer.
Strategiplanen vil blive udmøntet i konkrete handlinger og målbare indikatorer for de borgernære pejlemærker i det enkelte center under Familie, Børn og Unge, som består af Familieafdelingen, Center for Børn, Unge og Familier, CSV Sydfyn samt UU Sydfyn.

Nedenfor er skitseret sammenhængen mellem Børne- og ungepolitikken, Strategiplan, handleplaner og indikatorer.

Illustration der viser sammenhæng mellem politikker og organisering

Processen for strategiplanen

Strategiplanen er blevet til i samspil mellem, viden, politik og praksis.

Illustration over spændingsfeltet for politikkens tilblivelse

Politiske ambitioner

De politiske ambitioner er udfoldet via Børn- og ungepolitikken, hvorfra strategien har sit udgangspunkt. I juni 2024 blev Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget inddraget i de borgernære pejlemærker og formulerede politiske ambitioner der er indskrevet i strategiplanen.

Praksiserfaring

Praksiserfaringer er indarbejdet ved at strategien er blevet skabt i en gensidig dialog imellem og på tværs af alle ledelseslag i Familie, Børn og Unge. Undervejs i processen er MED og AMR-udvalgene på tværs af Familie, Børn og Unge også blevet inddraget, ligesom samarbejdspartnere på tværs af Svendborg Kommune har kvalificeret udkastet til Strategiplanen for Familie, Børn og Unge.

Endelig så bygger strategien på borgerinddragelse, hvor levede erfaringer fra Familie, Børn og Unges forskellige målgrupper er blevet inddraget i juni 2024. Både børn, unge og forældre, har på denne måde været med til at forme det borgerrettede fokus i Strategiplanen.

Viden

Viden er indarbejdet ved at der har været gennemført interne analyser. Der er bl.a. blevet foretaget analyser af brugen af civilsamfundsaktører, mønstre i anbringelser, den gode inddragelse i samarbejdet med plejefamilier, anvendelse af tilbudsviften mv. Vidensgrundlaget har yderligere taget udgangspunkt i aktuelle forskningsrapporter og anbefalinger fra fx Ekspertudvalget på socialområdet, og er understøttet af oplæg om fx Børneinddragelse, Børnesyn mv.

Strategiplan Familie, Børn og Unge - Det fælles faglige afsæt

Ilustration af pejlemærker omtalt i teksten nedenfor
Illustration - hvordan borgeren påvirkes

Det fællesfaglige afsæt tager udgangspunkt i fire borgernære pejlemærker.

  • Tæt på hverdagslivet
  • Samarbejde og inddragelse
  • Netværk og civilsamfund
  • På besøg i borgerens liv.

For at lykkes med de borgernære pejlemærker, er der behov for både en faglig og ledelsesmæssig indsats. Dette understøttes af seks pejlemærker for god faglig praksis og fire pejlemærker for god ledelse i Familie, Børn og Unge.

De fire borgernære pejlemærker

Tæt på hverdagslivet

… Lykkes vi med når vores indsatser understøtter et børne- og ungeliv med tilknytning til fritidsinteresser, familie, dagtilbud og skole. Børn og unge skal have adgang til meningsfulde fællesskaber, hvor det enkelte barn/ung kan føle sig værdifuld, og spejle sig i andre børn og unge og på den måde opfatte sig selv som aktiv del af hverdagslivet.

Det betyder at …

  • vi har fokus på at tilpasse indsatserne så tæt på det levede liv som muligt, fx ved brug af de fremskudte socialrådgivere, og ved at bidrage til håndholdte indsatser på almenområdet.
  • vi afdækker og baner vejen til sunde fællesskaber
  • vi har et særligt fokus på at inddrage netværket i tilknytning til fritidslivet
  • vi har fokus på at styrke barnets eller den unges muligheder for læring med sigte på en god overgang til voksenlivet.

Samarbejde og inddragelse

… Lykkes vi med når vi er nysgerrigt koordinerende på løsninger på tværs af professionelle og private aktører, og sammen er positivt insisterende på, at følges ad samme vej i vores arbejde med børn og unge. I Familie, Børn og Unge ved vi, at ikke to borgere er ens, og at inddragelse ser forskelligt ud, alt efter målgruppen. Derfor vil vi prioritere at have et fælles sprog og kendte redskaber til inddragelse, som også vores samarbejdspartnere oplever at kende og kunne bruge.

Det betyder at …

  • vi tidligt og kontinuerligt har et fokus på at spørge barnet, den unge eller familien om hvad de har brug for hjælp til.
  • vi arbejder for kontinuitet og tillid i borgerens møde med Familie, Børn og Unge
  • vi er fleksible i mødeformerne med borgeren, og tager så vidt muligt udgangspunkt i borgerens definition af et godt møde.
  • vi gør det nemt og overskueligt at henvende sig, og er opmærksomme på kommunikationen til og med borgerne.
  • familier, børn og unge oplever at aktørerne omkring dem er medspillere, og at vi har et fælles børnesyn og fælles fagligt fokus fx på inddragelse, netværket mv.
  • vi har borgerens oplevelse af samarbejde og inddragelse i centrum, og sikrer en feedback kultur, hvor borgerens stemme vægtes.

Netværk og civilsamfund

… Lykkes vi med når vi har etableret tydelige og kendte redskaber for arbejdet med - og ud i netværk og civilsamfundet. I Familie, Børn og Unge ved vi, at det kan kræve en ekstra indsats at tage imod vores målgrupper. Vi vil derfor arbejde for at skabe rette indsatser til at understøtte civilsamfundets aktører, i at tage imod vores målgrupper.

Det betyder at …

  • vi vil invitere, understøtte og styrke netværket omkring familien, og være brobyggere til civilsamfund
  • vi bruger lokalområdet aktivt og arbejder for at børn og unge hjælpes ind i fritidstilbud og lokale aktiviteter
  • vi understøtter at børn og unge skaber egne netværk.
  • vi understøtter forældrenetværk til sparring og videndeling.

På besøg i borgerens liv

… Lykkes vi med når borgeren oplever at vi understøtter borgeren i borgerens mål, og sammen tør snakke om mål før middel med borgeren, det professionelle og private netværk omkring borgeren.
I Familie, Børn og Unge har vi en bevidsthed om, at vi kun er i borgerens liv i en afgrænset periode. Det betyder at vi vil gøre os umage med at anvende tilgange der både fremmer den god start og afslutning på borgerens møde med kommunen. På denne måde kan vi vise rette ydmyghed over at være på besøg i deres liv.

Det betyder at …

  • vi støtter borgere i at mestre eget liv og giver mere ansvar til familien, så de får ejerskab over eget liv og trivsel.
  • vi er bevidste om, at vi ikke må blive den vigtigste relation i barnets eller den unges liv - vi skal kunne slippe igen
  • vi fortsat arbejder på at fremme den gode start og afslutning – og kontinuerligt fokuserer på borgerens mål og ønsker for deres liv.
  • vi er opmærksomme på definitionsmagten og ligeværdigheden i mødet med borgeren.

Faglige pejlemærker for god faglig praksis i Familie, Børn og Unge

For at sikre kvalitet i de fire borgernære pejlemærker, vil vi arbejde med seks faglige pejlemærker.

Playmaker i det tværfaglige samarbejde

I Familie, Børn og Unge vil vi være playmaker i det tværfaglige samarbejde, vi vil derfor insistere på at være dem der tør invitere samarbejdspartnere ind til at løfte borgerens egen stemme. Vi vil være de rollemodeller, som vi selv ønsker at mødes af, og vi vil på ledelsesniveauerne væretydelige over for vores samarbejdspartnere omkring playmaker-rollen, så der er tydelighed omkring rammer og muligheder i det tværfaglige samarbejde.

Tydelig faglig retning

Vi sætter en tydelig faglig retning, hvor der etableres rum for at have et fælles sprog og ligeværdige relationer med vores samarbejdspartnere omkring børn og unge, sådan at de og deres netværk oplever at blive mødt på en ensartet måde på tværs af vores forskellige fagområder. I Familie, Børn og Unge vil vi tage aktiv del i udviklingen af den faglige retning på hele børne- og ungeområdet. Den faglige retning skal være fælles viden, og derfor være ledelsessat på alle niveauer.

Fælles metoder og redskaber

Vi vil sikre vidensdeling og fælles faglighed på tværs af områder, med udgangspunkt i egne metoder og redskaber og samtidig vil vi sætte denne viden i anvendelse til udviklingen og prioriteringen af et fælles afsæt. I Familie, Børn og Unge vil vi arbejde for at etablere fælles udvekslingsrum, for os selv og med vores samarbejdspartnere, hvor vi kan få lejlighed til større indsigt i hinandens områder og tilgange.

Lokale, interne løsninger

Vi vil arbejde for lokale, interne løsninger hvor børn og unge oplever imødekommenhed og venlighed og klare dialoger i samarbejdet om de gode løsninger. I Familie, Børn og Unge vil vi i dialogen være nysgerrige på hinandens virkelighed og sammen finde rette interne løsninger, som borgeren både føler sig set og inddraget i – vi er nemlig alle en del af løsningen.

Helhedsorienteret fokus

Vi vil have et helhedsorienteret fokus, hvor vi sammen og på tværs af fagområder tør være inviterende til dialoger om løsninger på tværs, i hele borgerens livssituation. I Familie, Børn og Unge vil vi arbejde for et helhedsorienteret fokus som handler om og fokusere på det hele liv som leves som borger eller i en familie, der er i en udsat position.

Omkostningsbevidsthed

Vi vil etableret tydelige rammer for et fælles mindset omkring omkostningsbevidsthed. I Familie, Børn og Unge er vi ikke omkostningsbevidste som følge af behovet for reduktioner. Vi er omkostningsbevidste fordi vi ved, at vi herved kan styrke vores socialfaglige praksis.

Fire pejlemærker for god ledelse i Familie, Børn og Unge

For at lykkes med en omstilling hvor de borgernære indsatser understøttes af de faglige pejlemærker, skal god kvalitet i ledelse understøttes af nedenstående.

Fælles mindset i ledelsesopgaven

Vi vil arbejde for et fælles mindset hvor medarbejderne oplever, at vi er koordineret, tværgående, nysgerrige og samstemte. Vi passer på hinanden ved at have et ressourcesyn samtidig med vi er risikovillige, og tør lave relevante prøvehandlinger.

Fælles ledelsessprog

Vi har et fælles ledelsessprog, hvor vi er gensidigt bevidste om hinandens ledelsesretninger, og medarbejderne oplever at vi har samme sprog. Ord skaber virkelighed, og derfor skal vi sikre meningsfulde processer, som skaber tryghed hos medarbejderne.

Psykologisk tryghed

Vi vil arbejde for at styrke den psykologiske tryghed, hvor vi ser hinanden som en ressource, og tør bruge hinanden når noget bliver svært. I Familie, Børn og Unge står ingen leder alene.

Databaseret ledelse

Vi vil generere relevante data til alle niveauer der både muliggør en økonomisk og faglig styring af området, og at borgerne oplever at modtage rette og rettidige indsatser og tilbud.