Alkoholbehandlingen Svendborg
Oplever du, at alkohol fylder så meget i den hverdag, at det bliver problematisk, kan du få gratis og anonym i Alkoholbehandlingen i Svendborg
Få hjælp til dit forhold til alkohol
Hvis du oplever, at dit forbrug af alkohol fylder for meget i din hverdag, kan du få hjælp hos Alkoholbehandlingen Svendborg. Behandlingen er gratis, og du kan henvende dig direkte uden henvisning fra lægen telefonisk eller ved at møde op i vores åbningstid. Du kan vælge at være anonym, hvis du har brug for det.
Kontakt Alkoholbehandlingen
Start dit forløb hos os
Vi tilbyder ambulant behandling, så du kan passe arbejde, familie og fritid, mens du går i forløb. Allerede fra første samtale bliver du mødt af en behandler, som hjælper dig i gang med et forløb, der tager udgangspunkt i dig og din situation.
Tre faser
Behandlingen tilrettelægges individuelt og består typisk af tre faser. Først undersøger vi sammen din motivation for at ændre dit forbrug. Derefter arbejder vi i et forløb med samtaler, hvor vi bruger anerkendte metoder som motiverende samtale og kognitiv terapi. Til sidst kan du få støttende samtaler over længere tid, så du holder fast i de ændringer, du ønsker.