
Vinterferieaktiviteter i Svendborg Kommune
Pressemeddelelse
Vinterferie fyldt med sjove og lærerige aktiviteter for børn og unge
Vinterferien i uge 7 byder igen i år på et spændende og varieret program med ferietilbud for børn og unge i Svendborg Kommune - fra kreative værksteder og fællesskabsspil til sport, naturoplevelser og andre fællesskabsstyrkende oplevelser.
Uge 7 er en vigtig tid for mange familier, og Svendborg Kommune er glade for at kunne præsentere et bredt udvalg af ferietilbud, der giver børn og unge mulighed for både at lære, lege og møde nye venner i en tryg og inspirerende ramme.
Aktiviteterne varierer i indhold og format, så der er noget for alle – uanset om man er til kreativ udfoldelse, leg og bevægelse eller roligere fællesskaber. Tilbuddene er arrangeret af lokale foreninger, klubber og organisationer, der alle bidrager til at skabe et levende fritidsliv for kommunens børn og unge.
”Det er fantastisk at se det engagement, som de folkeoplysende foreninger og frivillige lægger i ferieaktiviteterne. Ferieugen i uge 7 handler om fællesskab, aktiviteter og oplevelser for vores børn og unge. Det er lige præcis den slags tilbud, der styrker både trivsel og fællesskab i hele kommunen og vi håber, at rigtig mange børn og familier vil benytte sig af de mange tilbud – og få en ferieuge fyldt med glæde, nye interesser og fællesskab.”
Som en del af folkeoplysningstilskuddet har Folkeoplysningsudvalget i Svendborg Kommune bevilget midler til foreninger og klubber, så de kan tilbyde aktiviteter med fokus på både læring, bevægelse og fællesskab. Tilskuddene er med til at sikre, at aktiviteterne kommer ud til så mange børn og unge som muligt og understøtter et bredt og inkluderende fritidstilbud.
