
Svendborg flager for Danmarks udsendte
Flagdagen den 5. september 2025 markeres på Assistens Kirkegård i Svendborg. Her samles borgere, foreninger og kommune om at ære Danmarks udsendte og deres familier med sang, tale og en værdig ceremoni.
Nyhed
Ceremoni på Assistens Kirkegård
Fredag den 5. september markeres flagdagen i Svendborg til ære for de mange danskere, der har gjort en indsats i verdens brændpunkter. På dagen hyldes både deres mod og den indsats, som også deres familier har bidraget med.
Markeringen finder sted kl. 16.00 på Assistens Kirkegård ved skulpturen Fønixreden. Alle interesserede er velkomne til at deltage.
Arrangementet er et samarbejde mellem Svendborg Kirkegårde, Marineforeningen og Svendborg Kommune.
Program for flagdagen
- Velkomst ved Svendborg Kirkegårde
- Fællessang: I Danmark er jeg født
- Kransenedlægning – alle er velkomne til at lægge en krans eller buket
- Tale ved sømandspræst Torben Poulsen
- Musikalsk indslag: Last Post spillet af kornetist fra Peder Most Garden
- Overrækkelse af børnemedaljer
- Fællessang: Jeg elsker de grønne lunde
- Samvær med en forfriskning