""

Stort statsligt tilskud til klimatilpasning af Svendborg Havn

Svendborg Kommune har fået 16,7 mio. kr. i et nyt tilskud fra Miljøstyrelsen til at beskytte Søndre Havn og Havnepladsen mod oversvømmelser fra havet.

Nyhed
""

Sammen med et tidligere statsligt tilskud på 7,5 mio. kr. betyder det, at kommunen samlet har fået omkring 24 mio. kr. til projektet. Det udgør det maksimale støttebeløb til projektet, der samlet set har en anlægssum på små 100 mio. kr.

Projektet skal beskytte området ved Søndre Havn og Havnepladsen mod en 100-årshændelse i 2075 og samtidig give nye rekreative byrum og forbindelser langs kajen.

Konkret skal der bygges højvandsmure og porte på Gasværkskajen og Havnepladsen, mens træbroen ved Træskibshavnen erstattes med en mole og sluseport, som samtidig skal fungere som stiforbindelse over vandet.

Samtidig skabes nye byrum, hvor borgere og besøgende kan gå og nyde havnefronten hele året rundt. Ligesom de nye moler fortsat skal anvendes til de mange skibe i havnen.

Områderne i den sydlige del af havnen er lavtliggende og derfor i særlig høj risiko for oversvømmelse ved højvandshændelser. Derfor udgør højvandsbeskyttelsen af Søndre Havn og Havnepladsen første etape af en samlet klimatilpasning af Svendborg Havn.

Projektet forventes at stå færdigt i 2028 og skal være afsluttet senest 1. oktober 2030, før tilskuddet udbetales.

Se billeder her

  • """"
  • Visualisering af gasværkskajen.Visualisering af gasværkskajen.
  • Visualisering af den sydlige del af Gasværkskajen.Visualisering af den sydlige del af Gasværkskajen.
  • Visualisering af parkering ved Gasværkskajen.Visualisering af parkering ved Gasværkskajen.
  • Visualisering af rekreativt byrum ved Gasværkskajen.Visualisering af rekreativt byrum ved Gasværkskajen.
  • Illustration af højvandsbeskyttelseIllustration af højvandsbeskyttelse
  • Rendering af området omkring det gule pakhus-Rendering af området omkring det gule pakhus-
  • Visualisering af molen.Visualisering af molen.
  • Visualisering af højvandsbeskyttelsen set fra Baagøe og Riber.Visualisering af højvandsbeskyttelsen set fra Baagøe og Riber.
  • Visualisering af slusen.Visualisering af slusen.
1 / 10
Fotografi © Irina Pata

Kontakt