""

Kom til gratis madlavningsevents for hele familien

DR og Hello Kitchen inviterer børnefamilier fra hele Svendborg til at prøve kræfter med nogle af retterne fra DR-programmet "Danmarks Nye Livret".

Nyhed
""

Har du og din familie lyst til at prøve kræfter med nogle de lækre retter fra DR-programmet "Danmarks Nye Livret"? Så har I chancen nu!

Danmarks Radio og Hello Kitchen inviterer til en række hyggelige madlavningsevents på Thurø Skole.

Det er helt gratis, og der er plads til både store og små kokke.

Alle børn i alderen 6-13 år er velkomne, så tag børnene, børnebørnene eller nevøerne og niecerne med under armen, og få en sjov aften sammen i køkkenet, hvor I måske finder en ny livret til hverdagsbordet!

Vælg mellem følgende events:

Når du klikker på tilmeldingslinket, kan du læse mere om eventet og finde detaljer om tidspunkt mv. 

Hello Kitchen er en almennyttig forening, der står bag madlavningsevents og kurser for både børn og voksne – med fokus på fællesskab, hverdagsmad og køkkenglæde. De har mange års erfaring med at skabe lærerige og sjove madoplevelser, både i forbindelse med familiekurser, i skoler, børnehaver, SFO'er og til forskellige events.

Smag dig frem

Arrangementerne er en del af den landsdækkende indsats "Smag dig frem", som Svendborg Kommune er en del af.

Indsatsen løber i tre år fra 2025 til 2027 og består af nationale og lokale aktiviteter i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Madkulturen og tre kommuner, mens DR sideløbende sætter fokus på dansk madkultur nu og i fremtiden.

Indsatsen kommer til at bestå af en lang række forskellige aktiviteter på tværs af kommunen og det øvrige lokalsamfund, så børn og forældre vil møde grøn og sund mad i SFO’en og i skolen, på arbejdspladsen, gennem tilbud i fritiden, i boligforeningen og i supermarkedet i løbet af en normal dag.

Målet er, at børn og børnefamilier bliver mere madmodige, og at grøntsager og bælgfrugter fylder mere i aftensmaden.