""

Giv dit bud på hvem, der skal have årets Handicappris

Send din indstilling til Handicapprisen 2025

Pressemeddelelse

Nu kan du sende din indstilling til årets Handicappris

Svendborg Kommunes Handicapråd uddeler hvert år en handicappris. I år har Handicaprådet valgt at temaet har sammenhæng med den kommende Fællesskabsdag, som afholdes senere på året.

Temaet for årets pris er således:

'En person, en gruppe eller en organisation, der har særlig fokus på inkluderende fællesskaber'

 

Alle har mulighed for at sende en (eller flere) indstilling(er) – så grib tastaturet og send din indstilling sammen med en kort begrundelse til pia.holm@svendborg.dk

Du kan indstille kandidater helt frem til den 11. august 2025.

I slutningen af august gennemgår Handicaprådet indstillingerne og finder årets prismodtager.

Igen i år er prisen en unik statuette, udført af den lokale kunstner Sabine Jensen, samt et mindre pengebeløb.

Prisen vil blive overrakt i forbindelse med fejringen af det frivillige sociale område, lørdag den 4. oktober 2025.

 

For yderligere information kontakt:

Estrid Heldager, formand for Handicaprådet, telefon 2371 4939
Anne Katrine Olsen, næstformand for Handicaprådet, telefon 
2761 0578