
Gratis skolemad til alle udskolingselever på Tåsingeskolen
Udskolingseleverne på Tåsingeskolens afd. Sundhøj kan de næste tre år nyde et gratis, dagligt frokostmåltid i skolen.
PressemeddelelseGratis skolemad
Undervisningsministeriet har i dag den 27. maj meddelt, at Tåsingeskolens udskoling på afd. Sundhøj bliver en del af det landsdækkende forsøg med gratis skolemad. Det betyder, at skolen i de kommende tre år hver dag kan tilbyde gratis skolemad til alle elever på 7., 8. og 9. årgang.
Én af de første personer, der i dag fik den glædelige besked om gratis skolemad de kommende år, er formanden for elevrådet på Tåsingeskolen. Og han glæder sig til at slippe for madpakkerne:
Jeg er virkelig glad for denne nyhed. Det er så fedt, at alle elever i ungemiljøet kan få mad hver dag. Det har vi også kæmpet for i skolebestyrelsen,
Begejstringen har også bredt sig til lærerværelset, og skoleleder Kasper Føns er stolt over muligheden:
Jeg er virkelig glad på skolens vegne. Det bliver meget spændende at følge effekten på både trivsel og læring, når vi nu kan sikre alle elever i ungemiljøet et måltid mad hver dag. Det er jo netop i denne alder, at nogle elever ikke får madpakken med eller hopper den over,
Formand for skolebestyrelsen, Jonas Reinholdt Albjerg, fremhæver, at der er tale om en investering i både trivsel og læring:
En fælles madordning styrker både fællesskabet og muligheden for at alle kan være med uan-set baggrund. Vi er stolte over, at Tåsingeskolen er blandt de udvalgte, og på vegne af skole-bestyrelsen vil jeg gerne takke politikerne for deres opbakning og den visionære beslutning,
Den gratis skolemad skal begynde senest den 1. januar 2026, men skolerne i forsøget må gerne gå i gang tidligere, hvis det er muligt. Derfor går skoleafdelingen sammen med Tåsingeskolen allerede nu i gang med at undersøge mulighederne.
Det er en stor nyhed for Tåsingeskolen og Svendborg Kommune. Det bliver spændende at følge forsøget, der, sammen med vores indsats for lokal mad, LOMA, på Nymarkskolen, kan bidrage til at skaffe vigtig viden om effekterne ved skolemad – både i Svendborg og nationalt,
Fakta
- Det samlede tilskud til Tåsingeskolen i perioden 2025-2028 er på 8.959.800 kr. Alle pengene kommer fra Undervisningsministeriet. Det betyder, at der ikke bliver nogen forældrebetaling.
- Madordningsforsøget skal formelt godkendes politisk i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, og derfor er sagen med på dagsordenen til det næste udvalgsmøde i juni.
- Det er skolens overbygning – cirka 275 elever fra 7. til 9. årgang – der får glæde af ordningen.
- Skolebestyrelsen håber at kunne være klar med skolemad allerede fra uge 43 i år.
- Maden bliver leveret udefra, og opgaven kommer i udbud. Der vil nu være en proces, hvor flere potentielle leverandører får mulighed for at byde ind på opgaven.