Vestereng søger tilkaldevikarer til sommerferien
Har du lyst til at få foden indenfor i et skønt hus, så er det nu du har chancen. Vi ønsker nogle super engagerede vikarer, der brænder for at gøre en forskel for borgerne.
Vestereng er et bo- og aktivitetstilbud beliggende i Skårup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger i samme hus.
På Vestereng bor der 29 voksne mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, under servicelovens §105/85. Borgerne er i alderen 35 - 86 år.
Mange af borgerne har behov for hjælp til personlig pleje, samt en hverdag præget af struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers funktionsniveau.
Borgerne på Vestereng har fysiske og psykiske udfordringer af forskellig grad, og de ligger indenfor et meget bredt spænd ift. kognitivt niveau. Her bor borgere med multihandicaps, syndromer, psykiatriske diagnoser m.m.
Fælles for alle borgerne er, at de har et stort behov for specialiseret faglighed og tilgang samt pleje og omsorg. Vores mål er, at borgerne får mest mulig indflydelse i eget liv.
Vi ønsker os vikarer der kan nikke ja til følgende:
- Er nysgerrige, anerkendende og motiverende i tilgangen til borgerne
- Er en holdspiller med en god portion humor
- Du tager ansvar for en god relation til borgerne
- Loyale overfor de strukturer og aftaler, der er i huset
- Fleksible og omstillingsparate
Vi kan tilbyde:
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb - det du ikke kan, lærer vi dig
- En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer
- En tværfaglig personalegruppe, der brænder for borgergruppen
- En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget
- Vikartimer dag, aften og nat, og især i juni, juli, august og september måned, hvor ferieafviklingen er i fuld gang
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi ansætter løbende tilkaldevikarer, så tøv endelig ikke med at sende os en ansøgning - også gerne inden 30/6.
Læs mere om Vestereng på Svendborg kommunes hjemmeside www.svendborg.dk.
Svendborg kommune fordrer tilladelse til at indhente offentlig straffeattest ved ansættelsen.
Kontakt på mail eller telefon til arbejdstidsplanlægger Pia Beier Mikkelsen. pia.beier.mikkelsen@svendborg.dk tlf.: 62251613/30570796
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.