Østerdalen søger: 1 pæd. assistent eller pædagogmedhjælper fra 1. august 2025 på 30-37 timer Stillingen er for tiden i børnehaven.

BUKF - Dagtilbud - pige i legehus

Østerdalen – Skårup Børnehus søger en pædagogisk assistent – der er foran, bagved og ved siden af børnene i deres leg og udvikling.

  • Kan du sprede god energi omkring dig?
  • Kan du skabe gode relationer til alle børn?
  • Vil du være en del af vores kollegagruppe, hvor vi har særligt fokus på arbejdsfællesskabet, trivsel og faglig udvikling.
  • Vi er I 2025 normeret til 15 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn.
  • Børnehuset er fordelt på tre matrikler, hvoraf en af dem er vores udflytterbørnehave Skårup Skovmølle.
  • Hos os i Skårup Børnehus får du:
  • Et større integreret børnehus på flere matrikler, hvor relationer til den nære børne-, forældre og kollegagruppe vægtes højt.
  • Engagerede forældre og et samarbejde, hvor både planlagte og spontane forældredialoger prioriteres højt
  • Mulighed for at være aktivt deltagende i en struktureret hverdag, hvor pædagogik, samarbejde og den enkelte og gruppens udvikling er i fokus
  • Et arbejdsfællesskab hvor vi bl.a. arbejder med fælles faglig retning med fokus på NEST inspireret pædagogik og mangfoldige læringsmiljøer, hvor børnene bliver set, hørt og forstået, som dem, de er
  • Et dejligt lokalmiljø med kort til skov og strand, hvor vi bl.a. samarbejder med det lokale plejecenter, de lokale skoler, dagplejen m.fl.
  • Vi har en minibus til rådighed.
  • Fokus på faglig udvikling ved aktiv deltagelse i PLF- møder på tværs af Østerdalens børnehuse.
  • Et hus hvor vi hylder mangfoldighed, og ser forskellighed som en ressource. Det er vigtigt for os at alle børn, forældre og medarbejdere føler sig velkomne i et fællesskab, hvor åbenhed og plads til forskellighed er vigtige nøgleord.
  • Vi vægter kontinuerligt at arbejde med psykologisk tryghed
  • Engagerede, ansvarlige og humørfyldte personaler, der forener trivsel og arbejdsglæde med en seriøs faglig tilgang


Om dig:

  • Du er varm, rolig, nærværende og umiddelbar i dit samvær med alle børn, forældre og kollegaer.
  • Du har blik for børnenes ressourcer og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn i pædagogiske lege og – læringsrum inde som ude
  • Du er foran – bagved og ved siden af børnene i læringsmiljøet og bruger bevidst positionering i forhold til børnenes behov, interesser og udvikling
  • Du er bevidst om betydningen af børnenes leg, og du kan lide at lege, bevæge dig, synge og lave planlagte såvel som spontane aktiviteter med børnene over hele dagen
  • Du brænder for udelivet, og mestrer at arbejde med læringsmiljøer i naturen
  • Du er åben og nysgerrig/interesseret i faglige dialoger, og arbejder loyalt ud fra det vi aftaler
  • Du bidrager til et godt børnemiljø, arbejder struktureret, reflekterende og målrettet med en høj grad af empati
  • Du bidrager positivt i et tværfagligt samarbejde og kan formidle skriftligt
  • Du vægter forældresamarbejdet højt og er bevidst om en konstruktiv, ærlig og positiv tilgang
  • Du har let til smil og bidrager til den gode stemning, hvor vi griner med hinanden, siger hvad vi ser og arbejder ud fra, at der bag enhver handling ligger en god intention

Om os:

Alle med tilknytning til Dagtilbuddet Østerdalen oplever at det gode børneliv (æstetik, glæde, omsorg og kvalitet) leves gennem forpligtende fællesskaber og oplevelser i børnehøjde, med særligt fokus på sundhed og udviklende læringsmiljøer

  • Skårup Børnehus er en del af området Østerdalen – et dagtilbudsområde i Svendborg kommune.
  • Østerdalen består af 7 Børnehuse i aktive og naturskønne lokalområder: Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup samt to børnehuse på Thurø.
  • I Østerdalen har vi 2-3 faglige udviklingsgrupper på tværs af børnehusene – og vi holder 2-3 sociale arrangementer på tværs af Børnehusene.
  • Vi ser forskellighed hos børn, forældre og kolleger som en ressource. Det betyder, at alle børn skal føle sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet med børn og voksne i et varmt, fagligt og omsorgsfuldt miljø.

Dagtilbud Svendborg kommune– faglig kernefortælling

I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.

Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.

Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.

”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.

Du er meget velkommen til at kontakte/besøge os.

Vi glæder os til at du ringer til pædagogisk teamleder Joan Kate Pedersen

Ring på telefon 29481788

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Løn og personalekontoret indhenter straffeattest ved ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen at straffeattesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurdering foretages af juridisk kontor i samarbejde med direktøren for børn og unge.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu