Kære Socialpædagog! Tankefuld er fyldt med fantastiske børn, de skønneste medarbejdere - og har en toptunet god! normering, men vi mangler socialpædagogiske kollegaer. Er det dig?
Stillingsbetegnelse:
Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld søger en dygtig, varm og engageret socialpædagog!
- Du er insisterende på høj socialpædagogisk faglighed, da du ved at det er fundamentet for vores arbejde med børnene og de unge.
- Du er uddannet pædagog, og finder faglig energi i det socialpædagogiske specialiserede område.
- Du trives i at arbejde 1 til 1, hvor fordybelse, det pædagogiske arbejde og rammen er særegen omkring det enkelte barn
- Du vægter samarbejde med dine kollegaer højt, og du insisterer på dialog og sparring gennem arbejdsdagen.
- Du tager din del af ansvaret for arbejdsmiljøet samt trivslen blandt dine kollegaer.
- Du kan arbejde hver anden weekend, morgenvagter fra kl. 6 samt aftenvagter til kl. 22.15.
Du er med så langt - så er det lige dig, vi mangler...
Om jobbet:
- Du kommer til at arbejde med en bred børne- og ungegruppe, der lever med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
- Du træder ind i et stærkt fællesskab med forskellige faglige profiler, herunder sundhedsfagligt, ergoterapeutisk, socialpædagogisk og derudover eksterne faggrupper i form af specialiserede skoletilbud og beskæftigelse.
- Du vil få afvekslende opgaver, der spænder vidt omkring omsorg og pleje, sociale aktiviteter, ADL-opgaver og relations arbejde, hvor vi hele tiden arbejder med barnets og den unges nærmeste udviklingszone.
- Du vil komme til at samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Og du skal kunne varetage det tætte samarbejde med forældrene, med udgangspunkt i barnets trivsel i huset.
Om dig:
- Du vil skabe varme, trygge og rolige rammer for det enkelte barn og unge.
- Du har de kærlige øjne med dig og du har en anerkendende tilgang til det, du ser.
- Du kan dokumentere på skrift, både i daglige dokumentationsprogrammer samt eksterne statusrapporter til barnets hjemkommune.
- Du er vild med vores 5-6 årlige faglige supervisioner, og får energi af faglig feedback i fællesskabet.
- Du kan arbejde inddragende med barnet og den unge i forhold til Barnets Lov.
- Du vil bidrage til psykologisk tryghed og ved at vi lykkes bedst sammen fordi vi passer godt på hinanden.
Om os
- Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld er et døgntilbud for børn og unge med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
- Vores aldersgruppe er 3-18/25 år.
- Vi holder til i landlige og skønne omgivelser i den vestre del af Svendborg.
- Vi VIL gøre en forskel for vores børn og unge.
- Vores faglige fundament er systemisk narrativt og løsningsfokuseret, hvilket du vil blive uddannet i.
- Vi har et stærkt fagligt fokus og benytter redskaber indenfor KRAP, Signs of Safety samt Vækstmodellen.
På det specialiserede børn- og ungeområde giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte børn og unge til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
- Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. december 2025.
- Den ugentlige norm er gennemsnitligt på 35 timer.
- Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
- Arbejdstiderne er vekslende mellem både morgen- og aftenvagter, hver 2. weekend og på helligdage.
- Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat og det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med Børn og Ungedirektøren.
- Arbejdsstedet er Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld, Sofielund Skovvej 180, 5700 Svendborg
For yderligere oplysning om stillingen kan der rettes henvendelse til:
- Afdelingsleder, Anette Engel Thuelund Nielsen på: anette.nielsen@svendborg.dk
Ansøgningsfrist
26. oktober 2025
Udvælgelse af ansøgere sker den 27. oktober, hvor du vil modtage en mail, hvis du indkaldes til samtale
Samtaler:
Samtaler afholdes d. 28. oktober 2025
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.