Revurdering af miljøgodkendelse til Svendborg Skyttecenter - Bodøvej 22 (5700)
Svendborg Kommune meddeler Svendborg Skyttecenter en revurdering af miljøgodkendelse og godkendelses til udvidelse af skydeaktiviteterne (skydetiden) på de eksisterende baner samt brug af vildtbanen.
Afgørelser
Svendborg
17. december 2024
19. november 2024

Annoncering
Svendborg Skyttecenter har søgt om udvidelse af skydetiderne på de eksisterende baner. Det ønskes herudover, at aktiviteterne udvides med en ny løbende vildtbane, som er etableret på den nuværende 50 meter bane. Derudover ønskes ugentligt 1 dag med bueskydning og 1 dag med hundetræning.
Svendborg Kommune meddeler hermed Svendborg Skyttecenter en revurdering af foreningens eksisterende miljøgodkendelse og en godkendelses til udvidelse af skydeaktiviteterne (skydetiden) på de eksisterende baner samt brug af vildtbanen.
Bueskydning og hundetræning er ikke i sig selv godkendelsespligtige aktiviteter, men er her vurderet i sammenhæng med de øvrige aktiviteter.
Godkendelsen gives i henhold til miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, § 41b om revurdering og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov.
Klagevejledning
Afgørelsen vil blive offentliggjort den 19. november 2024 på Svendborg kommunes hjemmeside (www.svendborg.dk) under afgørelser.
Ønsker du at klage over miljøgodkendelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed tirsdag den 17. december 2024.
Behandling af persondata
Vi gør opmærksom på, at i Svendborg Kommune behandler vi oplysninger om dig i vores IT-systemer, når vi arbejder med din sag. Vi kan f.eks. også i tilfælde af en anmodning om aktindsigt videregive dine oplysninger.
Du kan læse mere om Databeskyttelsesforordningen og -loven på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og på Svendborg Kommunes hjemmeside https://www.svendborg.dk/om-kommunen/databeskyttelse-og-privatlivspolitik/databeskyttelse/.
Venlig hilsen
Henning Mortensen
kemiingeniør
Dir. tlf. +4562233439
