Nedlæggelse af del af offentlig vejareal som i dag bruges til pumpestation

For enden af den offentlige cykelsti langs Assensvej ved Kirkeby, ligger et vejareal, der benyttes til en pumpestation. Vejarealet ønskes nedlagt som offentligt vejareal.

Øvrige emner
Type

Høring

Område

Kirkeby

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

Kirkeby

Høringsfrist

17. april 2026

Offentliggjort

19. februar 2026

For enden af den offentlige cykelsti langs Assensvej ved Kirkeby, er der et vejareal, der benyttes til en pumpestation ejet af Vand og Affald. Vejarealet har ikke nogen vejteknisk funktion.

Vand og Affald ønsker at erhverve arealet som et led i at skabe bedre adgangsforhold til pumpestationen. Når pumpestationen i dag serviceres, spærres den ene af de to spor på Assensvej. Erhvervelsen skal sikre, at servicekøretøjer ikke holder på kørebanen.

For at skabe bedre trafiksikkerhedsmæssige forhold på Assensvej planlægger Svendborg Kommune at nedlægge arealet som offentligt vejareal.

Vejarealerne, der ønskes nedlagt, omfatter en del af vejlitra ”o” Kirkeby By, Kirkeby og udgør i alt ca. 30 m2 og er markeret med rødt på vedhæftede kortbilag.

Vejarealerne vil fremadrettet blive private og vil ikke kunne til offentlig færdsel, hvilket heller ikke i dag er tilfældet.

Nedlæggelsen foretages i henhold til vejlovens §§ 15 og 124.

Det fremgår af vejlovens § 124, stk. 2 at vejene skal opretholdes, hvis de efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang eller hvis vejene i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Det er Svendborg Kommunes vurdering at de vejarealer, der ønskes nedlagt, ikke er eneste vejadgang til en ejendom og i øvrigt ikke er af vigtighed for en ejendom, da det ikke bruges til andet end pumpestation.

I den forbindelse skal Svendborg Kommune give eventuelle grundejere en frist på mindst 8 uger til at fremsætte indsigelser, ændringsforslag eller krav om, at vejen skal opretholdes. Kravet kan fremsættes, hvis vejarealet er eneste vejadgang for en ejendom eller at vejarealet er af vigtighed for en ejendom.

Kravet skal indsendes på mail til TI@svendborg.dk eller pr. brev til Trafik og Infrastruktur, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge.

Svarfrist er fredag den 17. april 2026.

Svendborg Kommune kan afvise et krav. Det fremgår af vejlovens § 124, stk. 7 at hvis kommunen afviser et krav, kan grundejeren kræve, at Svendborg Kommune skal indbringe afgørelsen for taksationsmyndigheden. Grundejeren skal kræve dette inden 4 uger efter, at grundejeren har modtaget Svendborg Kommunes afgørelse.

Oversigtskort