Høring om nedrivning af bevaringsværdig bygning Skaregårdsvej 13, 5700 Svendborg
Der er ansøgt om nedrivning af en bevaringsværdig bygning på Skare-gårdsvej 13, 5700 Svendborg. I henhold til bygningsfredningsloven skal der ske offentlig høring, inden der evt. kan meddeles nedrivnings-tilladelse.
Høring
Svendborg
Tåsinge
5. november 2025
8. oktober 2025
Svendborg Kommune har den 19. juni 2025 modtaget en ansøgning om nedrivning af ejendommen beliggende Skaregårdsvej 13, 5700 Svendborg, bygning 2, matr.nr.: 3D Skovballe By, Bjerreby
Ansøgningens indhold
Det er bygningsejers ønske at nedrive ejendommen inklusive bygning 2 opført i 1930 som stald til grise. Stalden fremstår nedslidt og delvist nedbrudt.
Ejendommen er registreret som bevaringsværdig i kommuneplanen med SAVE-værdi4. Efter § 18 i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer skal kommunen gennemføre en høring, inden der træffes afgørelse om ansøgningen.
Høringssvar
Vi skal anmode om eventuelle bemærkninger til ansøgningen.
Bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den 5. november 2025. Eventuelle bemærkninger kan sendes skriftligt til
- Til plan@svendborg.dk
- Plan og Udvikling, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg
Hvis kommunen efter høringsperioden vurderer, at nedrivningen vil medføre væsentlig skade på kulturmiljøet, kan der blive nedlagt et midlertidigt forbud efter Planlovens § 14 med henblik på udarbejdelse af en lokalplan.
Hvis der ikke fremkommer væsentlige indsigelser, og kommunen ikke nedlægger forbud, vil ansøgningen om nedrivning kunne imødekommes efter udløbet af høringsperioden. Sagen er behandlet politisk på Plan- og Lokalsamfundsudvalget den 23. september 2025.
Ejendommen


Sådan indgiver du et høringssvar
Du kan give dit høringssvar til Svendborg Kommune i perioden fra 8. oktober til 5. november 2025. Husk at indsende dit høringssvar inden fristen.
Du kan sende os en mail eller sende en sikker mail via Digital Post. Se nedenfor.
Alle høringssvar indgår i det videre politiske arbejde.