Høring om afgrænsning af indhold til miljøvurdering af indvinding af drikkevand fra kildepladserne ved Hvidkilde og Byen

Høringsfrist 28. november 2025

VVM
Type

Høring

Område

Svendborg

Høringsfrist
Offentliggjort
Indsend høringssvar (åbner din mail)
Type

Høring

Område

Svendborg

Høringsfrist

28. november 2025

Offentliggjort

4. november 2025

Indsend høringssvar (åbner din mail)

Indvinding af drikkevand fra kildepladserne ved Hvidkilde og Byen

Vand fra boring - vandhane hvor vand løber fra

Ansøgningen

Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Svendborg Vand A/S om at forny tilladelserne til at indvinde vand fra kildepladserne ved Hvidkilde og Byen. Der er i alt søgt om årligt at indvinde 1,6 mill. m3 vand fordelt med 700.000 m3 ved Hvidkilde og 900.000 m3 ved Byen.

Svendborg Vand A/S har anmodet om en frivillig miljøvurdering, idet projekterne er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2. Det betyder, at Svendborg Vand A/S skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport inden, at Svendborg Kommune kan vurdere, om indvindingerne kan tillades.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de eventuelle afværge - eller kompenserende foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle påvirkninger eller skader.

Afgrænsning

Inden miljøvurderingen af projektet bliver udarbejdet skal Svendborg Kommune afgrænse indholdet af rapporten. Derfor opfordrer Svendborg Kommune offentligheden og berørte myndigheder til at komme med idéer og forslag til miljøvurderingens indhold.

Svendborg Kommune vurderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, og der gennemføres derfor ikke en høring efter §38 i miljøvurderingsloven.

Følgende dokumenter sendes i høring - se bilagene nedenstående:

• Ansøgers projektbeskrivelse
• Udkast til afgrænsning af indholdet til miljøkonsekvensrapporten

Videre forløb
Når den første offentlige høring er gennemført, vil Svendborg Kommune vurdere de indkomne høringssvar og herefter meddele ansøger den endelige afgrænsning af indholdet til miljøkonsekvensvurderingen.

Når der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport og udkast til tilladelse, vil disse dokumenter bliver forelagt offentlighed og berørte myndighed i en ny høring.

Efter den anden høring vil Svendborg Kommune vurdere, om der kan træffes afgørelse, og hvis det er tilfældet, vil der herefter være en 4 ugers klageperiode.

 

 

Sådan indgiver du et høringssvar

Ønsker du at afgive høringssvar, skal vi modtage dem senest d. 28. november 2025.

Du sender dit høringssvar til

Svendborg Kommune, mail: miljoevurdering@svendborg.dk eller bruger linkene på denne side

Anfør venligst ”Høringsvar miljøvurdering af vandindvinding”, samt dit navn, adresse og email i din henvendelse.