Gudme, område omkring Postvænget

Offentlig høring af forslag til Lokalplan 592 – tillæg 1, som indeholder en mindre ændring i gældende Lokalplan 592. Høringsfrist 23. maj 2025.

Offentliggjort

23. maj 2025

Offentliggjort

9. maj 2025

Gudme, område omkring Postvænget

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har den 6/5/2025 vedtaget at offentliggøre ovennævnte planforslag i offentlig høring.

Formålet med planforslaget er foretage en mindre ændring i Lokalplan 592, for at give mulighed for at delområde B2, som i dag er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse alternativt kan anvendes til åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanen er en såkaldt ’lokalplan af mindre betydning’ fordi den kun ændrer lidt på en eksisterende lokalplan, og der er derfor kun 2 ugers høring.

Planerne kan ses som bilag nederst på siden, alternativt ved henvendelse til Planafdelingen i Svendborg Kommune.

Høringsperiode

Planforslagene er i høring i perioden fra d. 9. maj til og med den 23. maj.

Har du indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag skal du indsende dem digitalt her (tryk på megafonen til venstre og udfyld formularen): 

Alternativt kan du sende til:

  • Plan og Udvikling, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg

Alle indkomne høringssvar indgår i Plan- og Lokalsamfundsudvalgets endelige behandling af planerne. 

Miljøvurdering 

Svendborg Kommune har foretaget en screening af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).   

Konklusionen på screeningen er, at planerne ikke forventes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljørapport.

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet (link til: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/)  inden fire uger fra den offentlige bekendtgørelse, hvilket vil sige frem til og med d. 6. juni 2025. 

Afgørelsen med klagevejledning kan ses som bilag nederst på siden.   

Midlertidige retsvirkninger

I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold jf. planlovens § 17.

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget.