Fremtidig varmeforsyning i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle

Høring vedrørende annullering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle.

Offentliggjort

16. juni 2025

Offentliggjort

2. juni 2025

Varmeforsyning i Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle

Formålet med projektforslaget er at ændre varmeforsyningen fra fjernvarmeforsyning til individuel forsyning i byområderne Ollerup, V. Skerninge og Ulbølle, inkl. fritliggende bygninger mellem byerne. Dette sker på baggrund af et forhøjet udbudsresultat for fjernvarmeprojektet, der giver en væsentlig højere anlægspris og varmepris.

På baggrund af projektforslaget, vil godkendelsen til fjernvarmeforsyning af april 2024 annulleres og området vil i stedet blive udlagt til individuel forsyning. Ollerup - V. Skerninge - Ulbølle Fjernvarme a.m.b.a. vil derved blive frigjort fra deres forsyningspligt for området og borgerne vil få mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper efter gældende regler for varmepumpepuljen.

Inden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Efter en eventuel godkendelse af projektforslaget vil borgere og virksomheder, der har gasforsyning i dag, stadig have ret til gasforsyning under gældende regler.

Projektforslaget sendes i 2 ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber jf. projektbekendtgørelsen. Projektforslaget sendes ligeledes supplerende i høring hos grundejere, som tidligere har været berørt af det tidligere godkendte projektforslag, der blev behandlet af Kommunalbestyrelsen i april 2024.

Projektforslaget er i høring i 2 uger fra og med mandag den 2. juni 2025 til og med mandag d. 16. juni 2025. Eventuelle bemærkninger skal være skriftlige og skal sendes til: Svendborg Kommune, Natur og Miljø, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge eller på mail til: klima@svendborg.dk