Forslag til lokalplan 695 for Fjernvarmecentral Bodøvej
Offentlig høring af lokalplanforslag for en fjernvarmecentral på Bodøvej
2. juli 2025
4. juni 2025

Plan- og Lokalsamfundsudvalget har den 3. juni 2025 besluttet, at forslag til lokalplan 695 skal udsendes i offentlig høring.
Som led i den grønne omstilling skal Svendborg Fjernvarme omstille deres varmeproduktion til fremadrettet primært at baseres på elektricitet.
Lokalplan 695 skal muliggøre udvidelse af den eksisterende fjernvarmecentral på Bodøvej. Lokalplanen muliggør, at der kan etableres en ny varmepumpe med tilhørende energioptager, akkumuleringstanke og solenergianlæg, samt dertilhørende tekniske anlæg.
Lokalplanen sikrer at akkumuleringstanke placeres i nær tilknytning til eksisterende høje anlæg, så der ikke sker en spredning af høje strukturer i landskabet.
Støjudbredelsen fra anlægget er undersøgt og ventes ikke, at påvirke omkringliggende områder ud over de vejledende støjgrænser. Støjberegninger viser det samlede støjbidrag, ved etablering af støjskærm på energioptager, reduceres så anlægget kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser til omkringliggende områders støjgrænser
Høring
Lokalplanforslaget kan ses på:
- Som bilag nederst på siden.
- På Plandata under lokalplaner, forslag: https://kort.plandata.dk/spatialmap
- Eller ved henvendelse til Planafdelingen i Svendborg Kommune.
Lokalplanforslaget er i høring i perioden fra den 4. juni til og med den 2. juli 2025.
Har du indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag kan du sende dem:
- På e-mail til plan@svendborg.dk
- eller pr. brev til Byg og Byudvikling, Frederiksø 4A, 1. sal, 5700 Svendborg
Dit høringssvar vil blive offentliggjort i forbindelse med Plan- og Lokalsamfundsudvalgets endelige vedtagelse af lokalplanen.
Borgermøde
- Der afholdes ikke borgermøde
Miljøvurdering
Svendborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.
Konklusionen på screeningen er, at planerne ikke forventes at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal udarbejdes en miljørapport.
Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet inden fire uger fra den offentlige bekendtgørelse, hvilket vil sige frem til og med den 2. juli 2025.
Klagevejledningen fremgår af miljøscreeningsafgørelsen nederst på siden som bilag.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold.
Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år.