Endelig vedtagelse af planlægningen for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2021.13 og lokalplan 667.

KommuneplanLokalplan

Type

Afgørelser

Område

Skårup

Klagefrist

19. juni 2025

Offentliggjort

21. maj 2025

Orientering om endelig offentliggørelse af planlægningen for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Svendborg Kommune skal hermed orientere offentligheden, berørte myndigheder samt ansøger om, at Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune den 20. maj 2025 har vedtaget:

  • Kommuneplantillæg 2021.13 – Offentligt område Sydfyns Fri Fag- og Efterskole
  • Lokalplan 667 - Sydfyns Fri fag- og Efterskole

 

Planer fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside på nedenstående links:

Kommuneplantillæg 2021.13 – Offentligt område for Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Lokalplan 667 – Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

 

Planer fremgår også på www.plandata.dk

 

Klagemulighed

Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at planerne er offentligt annonceret.   
En klage skal indgives senest d. 18. juni 2025. 

Se klagevejledning nedenfor på siden eller læs mere på Nævnenes Hus (https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/vejledning/).

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.

  

Klagevejledning

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/

Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Svendborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for privatpersoner og kr. 1.800 for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

Anmodningen sendes til: plan@svendborg.dk eller Svendborg Kommune, Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 5700 Svendborg.

Prøvelse ved domstolene 

Hvis du vil have kommunens eller Planklagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller annonceret.

 

Kommuneplantillægget og lokalplanen kan ses som bilag nederst på siden og på plandata.dk 

Alternativt ved personlig henvendelse til

  • Plan og Erhverv, Frederiksø 4A, 1, 5700 Svendborg

 

Kommuneplantillæg 2021.13

Kommuneplantillæg indeholder tre ændringer i forhold til den nuværende kommuneplanramme:

  • At skolens område inddeles i tre særskilte rammeområder, hvor anvendelsen og bebyggelsesprocenten tilpasses de enkelte områder.
  • Skolens område mod nord udvides. Området bruges til hestefolde og græsslåning. Derudover gives der mulighed for placering af et solcelleanlæg på maksimalt 1 ha med tilhørende afskærmende beplantning.
  • Skolens område mod syd udlægges i en ny ramme, hvor der gives mulighed for placering af boliger i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Området skal understøtte skolens mulighed for at bygge boliger til lærer og elever eller alternativt at frasælge.

 

Lokalplan 667 – Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Lokalplanen inddeler området i tre delområder med forskellige anvendelsesmuligheder. Et område til skolens centrale bebyggelse, et område til skolens rekreative landskabsbælte samt et område til boliger.

Lokalplanen giver mulighed for en udbygning af skolen i tæt nærhed til den eksisterende bebyggelse, herunder med samlingshal og udbygning af spisesal. Planen friholder de eksisterende landskabsområder mod vest og nord samt skolens grønne fælles opholdsareal.

Derudover giver planen mulighed for at understøtte skolens grønne energiforbrug, ved at give mulighed for opstilling af et solcelleanlæg på terræn på op til 1 ha med tilknyttet afskærmende beplantning. For at bevare udsigten fra skolen ud over de åbne marker, placeres solcellerne i to byggefelter med en afstand imellem, der bevarer et landskabeligt udkig.

Boligområdet ned mod vejen Nørremarken, kan være med til at understøtte skolens ældste elever, ved at de kan bo i tilknytning til skolen og i et mere roligt og trygt tempo lære at klare sig selv. Alternativt kan skolen sælge boliggrundene.