Fremtidig varmeforsyning i Lundeborg

Høring vedrørende annullering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Lundeborg.

Høringsfrist
Offentliggjort
Indsend høringssvar (åbner din mail)
Høringsfrist

30. september 2025

Offentliggjort

16. september 2025

Indsend høringssvar (åbner din mail)

Oversigt over gældende varmeforsyning i Lundeborg

Billedet viser hvilke dele af Lundeborg, som i dag er godkendt til fjernvarmeforsyning. Området er markeret med mørkegrønt. 

Fremtidig varmeforsyning i Lundeborg

Formålet med projektforslaget er at ændre varmeforsyningen fra fjernvarmeforsyning til individuel varmeforsyning i landsbyen Lundeborg. Dette sker på baggrund af et forhøjet udbudsresultat for fjernvarmeprojektet, der giver en væsentlig højere anlægspris og varmepris.

På baggrund af projektforslaget, vil godkendelsen til fjernvarmeforsyning af maj 2024 annulleres og området vil i stedet blive udlagt til individuel varmeforsyning. Lundeborg Varme a.m.b.a. vil derved blive frigjort fra deres forsyningspligt for området og borgerne vil få mulighed for at søge tilskud til individuelle varmepumper efter gældende regler for varmepumpepuljen.

Inden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektforslaget.

Efter en eventuel godkendelse af projektforslaget vil borgere og virksomheder, der har gasforsyning i dag, stadig have ret til gasforsyning under gældende regler.

Sådan indgiver du et høringssvar

Projektforslaget sendes i 2 ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber jf. projektbekendtgørelsen. Projektforslaget sendes ligeledes supplerende i høring hos grundejere, som tidligere har været berørt af det tidligere godkendte projektforslag af maj 2024.

Du kan give dit høringssvar til Svendborg Kommune i perioden fra d. 16. september til d. 30. september 2025. Husk at indsende dit høringssvar inden fristen.

Du kan sende os en mail eller sende en sikker mail via Digital Post. Se nedenfor.