Aflysning af Lokalplan 650 Vestergade i Gudme
Aflysningen er endeligt vedtaget. Klagefrist 2. december 2025.
Afgørelser
Gudme
2. december 2025
4. november 2025
Resumé af sagen
Administrationen i Svendborg har den 4. november 2025 endeligt vedtaget aflysningen af ovennævnte plan. Forslaget til aflysning af Lokalplan 650 var i høring i 4. uger fra d. 24. september til d. 22. oktober 2025, hvor der ikke indgik høringssvar.
Om aflysningen
Lokalplanen vurderes ikke at være aktuel og aflyses, så den eksisterende bygningsmasse kan finde ny anvendelse, inden for rammerne af kommuneplanens muligheder. Ændrede anvendelser, der vurderes lokalplanpligtige, vil udløse krav om ny lokalplan.
Retsvirkninger
Når lokalplan 650 er aflyst og offentliggjort, gælder den ikke længere, og området reguleres herefter af kommuneplanens rammer, samt byggelovgivning og anden relevant lovgivning.
Planafgrænsning


Sådan klager du
Sådan klager du
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det betyder, at klagen skal være indgivet senest d. 2. december, 2025.
En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.
Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune via klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves først, hvis Svendborg Kommune beslutter at fastholde afgørelsen og videresender klagen til Planklagenævnet.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Svendborg Kommune. Hvis afgørelsen fastholdes, sender Svendborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet eller Svendborg Kommune som videresender anmodningen. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her.

