Afgørelse efter § 16b - miljøtilladelse til husdyrbrug på Vesterløkke 2, 5970 Ærøskøbing
Klagefrist til og med 1. december 2025.
Afgørelser
Ærø
1. december 2025
4. november 2025
Resumé af sagen
Der er givet tilladelse til at holde dyr i eksisterende stalde på Vesterløkke 2. Staldene har stået tomme siden 2016. De to gyllebeholdere har hele tiden været i brug og de vil fortsat være i drift.
Afgørelse
Der er givet tilladelse til at anvende stald 4, næste hele stald 10, samt en lille del af stald 9 og 6 til hold af dyr. De tilladte dyretyper i stald 4, 9 og 10 er alle typer af kvæg, heste, får og geder, mens der i stald 6 også er givet tilladelse til at holde grise. Der sker ingen udvendige ændringer i bygningsmasse og dyreholdet skal gå på dybstrøelse.
Der er givet dispensation for afstandskrav til egen brønd.
Med de fastsatte vilkår har Svendborg Kommune vurderet at husdyrbruget ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af miljøet. Du kan læse mere om detaljerne for afgørelsen i selve afgørelsen, som er vedhæftet længere nede på denne side. Ansøgningsmaterialet er ligeledes vedhæftet afgørelsen.
Oversigtskort over placering af dyrehold i bygningerne

Billede viser et luftfoto over det eksisterende staldanlæg, og viser med farvede markeringer, i hvilken del af bygningerne, der er ansøgt om at holde dyr fremover.

Billede viser et luftfoto over det eksisterende staldanlæg, og viser med farvede markeringer, i hvilken del af bygningerne, der er ansøgt om at holde dyr fremover.
Sådan klager du
Klagevejledning
Ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt forskellige myndigheder, foreninger og organisationer kan klage over miljøgodkendelsen. Ønsker du at klage over miljøgodkendelsen, skal klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet gennem deres klageportal, som du finder via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen for denne afgørelse er dermed den 1. december 2025.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret skal betales ved elektronisk overførsel eller ved girobetaling. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Svendborg Kommune i klageportalen, og når klagegebyret er betalt. Svendborg Kommune sender sagen videre til klagenævnets behandling. Klagevejledning fremgår i øvrigt også af miljøgodkendelsen.

