Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 667 og langs Klingstrupvej i Svendborg Kommune

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har efter naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1 truffet afgørelse om at reducere skovbyggelinjen inden for lokalplanområdet.

Lokalplan

Type

Afgørelser

Område

Svendborg

Klagefrist

1. august 2025

Offentliggjort

24. juni 2025

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har 3. juni 2025 truffet afgørelse om at reducere skovbyggelinjen inden for ovenstående lokalplanområde og langs Klingstrupvej, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Svendborg Kommune har i mail af 23. maj 2025 anmodet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om en afgørelse om reduktion af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje inden for området for lokalplan 667 og langs Klingstrupvej. Lokalplanen er endeligt vedtaget den 20. maj 2025.

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af byen Skårup. Lokalplanområdet er mod nord, øst og vest afgrænset af åbent land. Lokalplanen grænser mod øst op til Klingstrupvej. Mod syd ligger Skårup by. Skoven, der afkaster skovbyggelinje, ligger nordvest for lokalplanen. Området anvendes i dag til skole.

Afgørelsen kan ikke påklages.